Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2091296_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 11(Alm. del):
I brev af 23. august 2019 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange uddannede pædagoger der i dag ar-
bejder på deltid i landets vuggestuer og børnehaver? Vil ministeren sam-
tidig oplyse, hvor mange af disse ministeren forventer vil arbejde fuld tid,
hvis de fik muligheden? Oplysningerne bedes både angivet for antallet af
personer, der vil gå på fuld tid med det samme (dvs. det første år) og på
længere sigt (dvs. det fulde potentiale), og hvad det vil give af udgifter og
beskæftigelseseffekt.
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Danmarks statistik og Finansministeri-
et.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik, var der i oktober 2018 19.278 deltidsan-
satte pædagoger i kommunale, selvejende og private daginstitutioner, når
der fastsættes en nedre grænse på 20 timer. Såfremt alle deltidspædagoger
indgår, var der 20.284 deltidspædagoger i oktober 2018.
Børne- og Undervisningsministeriet råder ikke over statistik, der viser,
hvor mange deltidsansatte man kan forvente vil arbejde fuld tid, hvis de
fik muligheden.
I Arbejdskraftundersøgelsen, udført af Danmarks Statistik, fremgår for-
skellige grupperingers holdninger til deres arbejdstid. Tallene fra 2018
viser, at hver sjette (ca. 17 pct.) af alle deltidsansatte med en mellemlang
videregående uddannelse ønsker at arbejde mere. Det bemærkes dog for
den samme målgruppe, at ca. 8 pct. ønsker at arbejde mindre.
Med udgangspunkt i, at:
18. oktober 2019
Sagsnr.:19/11770
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange uddannede pædagoger der i dag arbejder på deltid i landets vuggestuer og børnehaver, til børne- og undervisningsministeren
2091296_0002.png
der er i alt 19.278 deltidspædagoger med en ansættelse på mellem 20-
36 timer
hhv. 9 og 17 pct. af deltidspædagogerne ønsker at gå på fuld tid
(hvor 9 pct. således indirekte tager højde for, at ca. 8 pct. i samme
målgruppe ønsker at arbejde mindre)
den gennemsnitlige arbejdstid for deltidspædagoger udgør 32,3 timer
om ugen
Dermed vil det svare til et løft i antal deltidspædagoger på hhv. 1.683 og
3.213 personer og et årsværkspotentiale på mellem 215 og 411 fuldtids-
årsværk,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Løft af deltidspædagoger til fuldtid
2019-pl
Antal deltidspædagoger
Løft af antal deltidspædagoger til fuld tid
Antal årsværkspotentiale
Fuldtidsløn pr. årsværk, kr., inkl. overhead
Forældrebetalingsandel, mio. kr.
Kommunal udgift, mio. kr.
Samlede merudgifter, mio. kr.
9 pct. løftes
19.278
1.683
215
512.960
19
92
111
17 pct. løftes
19.278
3.213
411
512.960
36
175
211
I tabel 1 fremgår derudover også udgifterne ved realisering af årsværks-
potentialet.
At der er deltidsansatte, som ønsker at arbejde fuldtid, kan afspejle, at
det kan være tids- og ressourcekrævende for den enkelte at finde et job
med den ønskede arbejdstid. I besvarelsen af AKU-spørgeskemaet bliver
respondenterne ikke foreholdt disse omkostninger, hvorfor et løft på 17
pct. fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse må forventes at være et udtryk
for det maksimale potentiale.
Yderligere bemærkes det, at der af spørgsmålet ikke fremgår et konkret
tiltag, som skulle kunne tilvejebringe et sådan løft fra deltids- til fuldtids-
beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2