Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. september 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 94 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (Liberal Alliance).
Spørgsmål nr. 94:
”Mener
ministeren, at det er acceptabelt, at kun halvdelen af kontanthjælpsmodta-
gerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet? Der henvises til analysen fra DA
af 5. september 2019 »Hver anden kontanthjælpsmodtager er reelt ikke til rådighed
for arbejdsmarkedet«”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at man skal være varsom
med at træffe konklusioner om, i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere står til
rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af analysen fra Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA).
DA opgør rådigheden på baggrund af lediges svar i en interviewundersøgelse (Ar-
bejdskraftundersøgelsen), hvor der blandt andet spørges til om den ledige ønsker
sig et arbejde. I praksis er det den enkelte sagsbehandler i jobcenteret, der vurderer
om den ledige lever op til sin rådighedsforpligtigelse. Samtidig er det vigtigt at
holde sig for øje, at de lediges svar i undersøgelsen ikke nødvendigvis afspejler de-
res reaktion i det tilfælde, at de faktisk tilbydes et job.
En gang imellem vil der være borgere, som uden gyldig grund ikke lever op til de-
res rådighedsforpligtigelse. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt og bryder
med samfundskontakten om, at der med ret følger pligt.
I de tilfælde er det vigtigt, at kommunen reagerer, og at disse borgere oplever en
klar og mærkbar konsekvens. Derfor er jeg glad for, at en kreds af partier, herunder
Liberal Alliance, med
Aftalen om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kon-
trol med snyd og færre fejludbetalinger,
skærper kommunernes muligheder for at
sanktionere borgere, der uden gyldig grund ikke lever op til rådighedsforpligtelsen.
9. september 2019
J.nr.
2019 - 5544