BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om kommunen er berettiget til ikke at udbetale ressourceforløbsydelse, såfremt man udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne via sin forsikring, som ikke dækker løntabet 100 procent, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karina Adsbøl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

23. September 2019

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. september. 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 86 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-

rina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 86:

”Vil

ministeren redegøre for, om kommunen er berettiget til ikke at udbetale res-

sourceforløbsydelse, såfremt man udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne via

sin forsikring, som ikke dækker løntabet 100 procent? I svaret bedes ministeren li-

geledes redegøre for, om der er forskel på, om man får udbetalt erstatning måned-

ligt, en gang om året eller som et engangsbeløb? I svaret bedes ministeren desuden

generelt redegøre for regelsættet på området, herunder om erstatning for tab af er-

hvervsevne modregnes i ægtefællens førtidspension.?”

Svar:

Personer

i ressourceforløb og jobafklaringsforløb

har ret til ressourceforløbsydelse.

Ressourceforløbsydelsen er i

modsætning til kontanthjælp ikke afhængig af borge-

rens egen formue eller af ægtefælles indtægter og formue.

Ressourceforløbsydelse er en social forsørgelsesydelse, som har til formål at

spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud for borgere, som ikke på anden vis har til-

strækkelig mulighed for at forsørge sig selv. Der er tale om en midlertidig ydelse,

som udbetales i en periode, hvor borgerens arbejdsevne søges udviklet. Det er bag-

grunden for, at arbejdsindtægter og løbende udbetalinger fra fx en privattegnet for-

sikring medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette gælder løbende udbeta-

linger, uanset om de er månedlige eller årlige. At udbetalingerne fradrages betyder,

at ressourceforløbsydelsen nedsættes krone for krone. Det har ingen betydning, i

hvilket omfang en erstatning dækker et løntab.

Udbetaling af engangsbeløb anses for formue, hvorfor det ikke bliver fradraget i

ressourceforløbsydelsen.

En række erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade er undtaget

fra den generelle regel om fradrag af løbende udbetalinger i ressourceforløbsydel-

sen. Det gælder fx, hvis erstatningen udbetales efter lov om erstatningsansvar eller

arbejdsskadesikringsloven. Dette gælder selvom sådanne erstatninger udbetales lø-

bende.

J.nr.

19/13547

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om kommunen er berettiget til ikke at udbetale ressourceforløbsydelse, såfremt man udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne via sin forsikring, som ikke dækker løntabet 100 procent, til beskæftigelsesministeren

Der er således fastsat regler for, at kommunen skal se bort fra erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om arbejdsskadesik-

ring, lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet, bekendtgørelse om statens

erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., lov om erstat-

ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., eller bestemmelser for ansættelse og af-

lønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse med hu-

manitært hjælpearbejde.

Reglerne om beregning af førtidspension, som er en varig forsørgelsesydelse, ad-

skiller sig fra reglerne om beregning af ressourceforløbsydelsen.

For førtidspension gælder, at førtidspensionistens og en eventuel ægtefælles eller

samlevers indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, medregnes i ind-

tægtsgrundlaget for beregning af førtidspension. Når en indtægt medregnes i ind-

tægtsgrundlaget, vil indtægten kunne nedsætte pensionen.

Skattefri engangsudbetalinger af fx erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser

for varigt mén, der ydes efter lov om arbejdsskadesikring, indgår ikke i den skatte-

pligtige indkomst, og nedsætter derfor ikke pensionen. Løbende skattepligtige ud-

betalinger og eventuelle renteindtægter fra erstatningerne indgår derimod i den

skattepligtige indkomst og vil derfor kunne nedsætte pensionen.

Det er muligt for pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever at have indtægter

af en vis størrelse ved siden af pensionen, før pensionen sættes ned. Pensionen ned-

sættes først, hvis indtægterne overstiger de gældende fradragsbeløb. I det tilfælde

nedsættes pensionen med 30 procent af det beløb, der overstiger fradragsgrænsen

medmindre pensionistens ægtefælle eller samlever også er pensionist. Hvis begge

er pensionister sker fradraget med 15 procent af det beløb, der overstiger fradrags-

grænsen. Herudover er der grænser for, hvor meget førtidspensionen kan sættes

ned på grund af en ægtefælles eller samlevers indtægt.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard