Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2103353_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. september 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 76 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 76:
”Vil
ministeren oplyse antallet af personer afgået ved døden, mens de har været på
efterløn og fleksydelse i perioderne 1. januar 1993 til 31. december 2011 samt peri-
oden 1. januar 2012 til 31. august 2019, og hvor stor en andel disse personer udgør
af det samlede antal personer på efterløn og fleksydelse? I svaret bedes ministeren
oplyse aldersgruppen for de to grupper, og som sammenligningsgrundlag bedes mi-
nisteren tilføje dødelighedsprocenten fra Danmarks Statistik for de tilsvarende al-
dersgrupper.”
Svar:
I tabel 1 fremgår antallet af personer, der er afgået til døden i perioden fra 1. januar
1993 til 31. december 2011 og i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. juli
2019
1
fordelt på aldersgrupper.
Det bemærkes, at pensionsalderen for personer født før 1939 var 67 år, hvorfor der
er flere borgere i første periode med efterløn i aldersgruppen 65+ år. Derudover er
efterløn bagudbetalt, og derfor modtages sidste efterlønsbetaling som hovedregel
kort efter pensionsalderen. Derfor er der også borgere med efterløn i aldersgruppen
65+ år i den sidste periode.
Det bemærkes, at der er en række forskellige faktorer, der gør, at det ikke er me-
ningsfuldt at sammenligne dødelighed direkte på tværs af ydelsesgrupper eller over
tid. Det skyldes bl.a. forskelle i befolkningssammensætningen for ydelsesgrup-
perne, der kan tilskrives forskellige målgrupper for de enkelte ordninger.
Derudover har en række politiske reformer ændret på flere af ydelsessystemerne.
Det har over tid betydet, at borgerne i en ydelsesgruppe på ét tidspunkt, ikke nød-
vendigvis kan sammenlignes med samme ydelsesgruppe på et andet tidspunkt.
Endvidere har en ændret folkepensionsalder betydning for gennemsnitsalderen i
ydelsesgrupperne, ligesom strukturelle forhold og konjunkturforhold kan have be-
tydning for, at ydelsesgruppernes sammensætning ændres over tid.
1
11. november 2019
J.nr.
2019-5337
Seneste måned med data i forløbsdatabasen DREAM er juli 2019.
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om antallet af personer afgået ved døden, mens de har været på efterløn og fleksydelse i perioderne 1. januar 1993 til 31. december 2011 samt perioden 1. januar 2012 til 31. august 2019, til beskæftigelsesministeren
2103353_0002.png
Tabel 1
Personer afgået ved døden i et efterløns- eller fleksydelsesforløb, fordelt
på aldersgrupper.
1. jan 1993 - 31. dec 2011
40-59 år
Antal modtagere af efterløn og fleksydelse, afgået ved døden
Antal berørt af efterløn og fleksydelse
Andel (pct.)
.
3.089
0,0
60-64 år
19.738
680.171
2,9
65+ år
8.961
583.942
1,5
1. jan 2012 til den 31. jul 2019
Antal modtagere af efterløn og fleksydelse, afgået ved døden
Antal berørt af efterløn og fleksydelse
Andel (pct.)
0
5
0,0
4.406
276.032
1,6
277
232.684
0,1
Anm.: Der ses på, om en borger er død imens eller senest 5 uger efter borgeren sidst modtog efterløn eller fleksydelse.
Datoen for sidste uge hvor borgeren modtog ydelsen er bestemmende for hvilken periode borgeren tælles med.
Borgere på overgangsydelse er ikke inkluderet i opgørelsen. Celler med færre end 3 personer er diskretioneret
væk med et punktum. Personer i opgørelsen kan være i flere aldersgrupper i perioden, og kan dermed være
medregnet i flere celler i tabellen. Pensionsalderen for personer født før 1939 var 67 år, hvorfor der er flere
borgere i første periode med efterløn i aldersgruppen 65+ år. Da efterløn er bagudbetalt modtages sidste efter-
lønsbetaling som hovedregel kort efter pensionsalderen.
Kilde: Forløbsdatabasen DREAM og egne beregninger.
I tabel 2 fremgår som efterspurgt dødelighedsprocenterne fra Danmarks Statistik
for de tilsvarende aldersgrupper. Der er angivet tal for 2018, som er det seneste til-
gængelige år i data. Det bemærkes, at dødeligheden for befolkningen som helhed
opgjort for 2018 ikke er fuldt sammenlignelig med tidligere perioder, da dødelighe-
den generelt har været faldende over tid.
Tabel 2
Dødelighed i befolkningen generelt fra Danmarks Statistik, 2018.
40-59 år
Andel (pct.)
0,3
60-64 år
0,9
Kilde: Folketal fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ved sammenligning af de to opgørelser i tabel 1 og 2 skal det bemærkes, at der er
tale om to forskellige opgørelsesmetoder. I tabel 1 opgøres hvor mange der, på et
tidspunkt henover en opgørelsesperiode, har været berørt af en given ydelse, og
som er afgået ved døden inden for 5 uger efter seneste ydelsesudbetaling.
I tabel 2, der er de efterspurgte dødelighedsprocenter fra Danmarks Statistik, opgø-
res hvor stor en andel, der afgår ved døden i befolkningen i et givet år.
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om antallet af personer afgået ved døden, mens de har været på efterløn og fleksydelse i perioderne 1. januar 1993 til 31. december 2011 samt perioden 1. januar 2012 til 31. august 2019, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3