Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. september 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 53 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af arbejdsgiverne, som har et forgæves
rekrutteringsforsøg jf. »Rekrutteringssurvey Rapport, juni 2019«, der har kontaktet
det lokale jobcenter og/eller den lokale fagforening/A-kasse? Hvis dette ikke er
oplyst i rekrutteringssurveyen, vil ministeren så tage initiativ til, at det fremover
bliver en del af ministeriets rekrutteringssurvey, som det tidligere har været?”
Svar:
Den nye model for rekrutteringssurveyen baserer sig på elektroniske jobopslag, der
er synlige for alle på enten Jobnet.dk, andre åbne rekrutteringssider og/eller virk-
somhedernes hjemmesider, og der er dermed tale om rekrutteringssituationer, som
har været tilgængelige for alle jobsøgende og dermed har kunnet søges af alle.
I den tidligere rekrutteringssurvey var de rekrutteringssituationer, der lå til grund
for surveyen, ikke nødvendigvis åbne på samme måde, hvorfor der blev stillet et
supplerende spørgsmål til de anvendte rekrutteringskanaler, herunder hvorvidt
virksomhederne havde været i kontakt med det lokale jobcenter og/eller den lokale
fagforening/A-kasse. Rekrutteringssurveyen for foråret 2018 er derfor sidste gang
dette spørgsmål blev belyst.
I den nye rekrutteringssurvey er antallet af spørgsmål endvidere søgt reduceret væ-
sentligt for at mindske respondentbyrden for virksomhederne og sikre en høj svar-
procent. Arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesrådet har været involveret i op-
starten af den nye rekruteringssurvey herunder i overvejelserne om, hvilke spørgs-
mål der skal stilles arbejdsgiverne.
30. september 2019
J.nr.
19/13322