Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juli 2019 stillet følgende spørgsmål 5
(alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-
kemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren
bedes redegøre for årsagen til faldet i antallet af borgere, der er kom-
met i revalidering gennem de seneste år”.
Svar:
Revalidering kan alene bevilges til personer med begrænsninger i arbejdsevnen
forudsat, at der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller
delvis selvforsørgelse.
For nogle vil revalidering være det rigtige i forhold til at komme tættere på ar-
bejdsmarkedet. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om en person
skal have tilbud om revalidering. En person har først ret til tilbud om revalidering,
når andre muligheder for hjælp til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet er ud-
tømt.
Det er op til kommunerne at vurdere, hvilke indsatser der vil være relevante til at få
borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Faldet i antallet af borgere på revalidering
kan ses i sammenhæng med flere reformer og nye muligheder for at få hjælp til ud-
vikling af arbejdsevnen, uddannelse og omskoling.
Det skal ligeledes bemærkes, at brugen af revalideringsordningen er faldet i en pe-
riode, hvor der er kommet en række nye muligheder for at få hjælp til at opnå til-
knytning til arbejdsmarkedet.
I dag sker længerevarende ordinær uddannelse derfor som udgangspunkt igennem
det almindelige uddannelses- og SU-system med de nye muligheder for øvrige støt-
teordninger, der er kommet her. Det være sig handicaptillæg ved videregående ud-
dannelser, dobbelt klip til enlige forsørgere m.v. Disse muligheder i SU-systemet
fandtes ikke, da man oprindeligt indførte revalidering.
Derudover er der kommet nogle supplerende muligheder for længerevarende ud-
dannelse inden for rammerne af det øvrige beskæftigelsessystem for borgere, der er
berettiget til en forsørgelsesydelse. Eksempelvis kan borgere over 30 år, som er be-
23. august 2019
J.nr.
2019-4452 / 19/11508