Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. september 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 47 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 47:
”Hvor
meget øger aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud fra 3. september 2019
kompensationsgraden for de berørte familier?”
Svar:
Jeg har modtaget følgende fra Finansministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Det lægges i besvarelsen til grund, at der spørges til nettokompensationsgraden,
som er et relativt begreb, der opgøres i pct., og angiver forholdet mellem den di-
sponible indkomst i et overførselsalternativ og den disponible indkomst i et be-
skæftigelsesalternativ.
Indførsel af det midlertidige børnetilskud skønnes at øge den gennemsnitlige netto-
kompensationsgrad med 0,1 pct.-point, mens nettokompensationsgraden øges med
6,2 pct.-point blandt de berørte, jf. tabel 1. Det skal bemærkes, at det midlertidige
børnetilskud alene forventes at have fuld virkning i 2020.
Tabel 1
Virkning af det midlertidige børnetilskud på nettokompensationsgraden (fuldt indfasede 2020-
regler)
Alle
Nettokompensationsgrad før midlertidige børnetilskud, pct.
Virkning af det midlertidige børnetilskud, pct.-point
56,5
+0,1
Berørte
57,6
+6,2
11. november 2019
J.nr.
2019 - 5264
Anm.: Opgørelsen omfatter 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. samt efterlønsmodtagere.
Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i 2016. Tallet
repræsenterer et skøn baseret på en fremskrivning af 2016-oplysninger, som tager højde for
regelændringer. Der er ikke indregnet en virkning af annuleringen af den vedtagne reduktion af
integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020, der ikke skønnes at have en væsentlig betydning
for de opgjorte kompensationsgrader.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.