Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2071598_0001.png
TALE
Samråd E om kemi, arbejdsmiljø og SKY-
Light i Varde (30/8)
Det talte ord gælder
30-08-2019
J.nr. 2019 - 4737
Samrådsspørgsmål E, stillet af Christian Juhl (Ø)
Vil ministeren kommentere artiklen »Giftig kemi smadrer lungerne hos ansatte på
jysk fabrik « bragt i Fagbladet 3F den 21. juni 2019, hvor det fremgår, at en række
medarbejdere på SKY-light i Varde har fået alvorlige lungesygdomme efter at have
arbejdet med det giftige stof PMDA? I besvarelsen bedes ministeren ligeledes be-
svare følgende spørgsmål:
A. Hvordan vurderer ministeren forløbet beskrevet i artiklen, og de alvorlige brud
på arbejdsmiljøloven, der beskrives?
B. Hvilke initiativer burde virksomheden have taget for at forebygge arbejdsulyk-
kerne/arbejdsskaderne?
C. Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at det kemiske arbejdsmiljø og ar-
bejdsmiljøloven forbedres både generelt og på den pågældende virksomhed?
Indledning
Tak til spørgeren for at indkalde til dette samråd.
Et samråd der giver os mulighed for at drøfte et
område, som er vigtigt, og som jeg ved med rette
optager udvalget: Nemlig, hvordan vi bedst mu-
ligt sikrer, at de danske lønmodtagere, der knok-
ler hver dag, ikke udsættes for farlig kemi.
Her står vi helt konkret med en ulykkelig sag,
hvor en række medarbejdere er blevet syge efter
udsættelsen for farlig kemi.
Det er uacceptabelt, at man bliver syg af at gå på
arbejde.
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Det er sådan, at det er virksomhederne, der har
ansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes,
og for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
for deres medarbejdere. Det ligger mig og hele
regeringen på sinde, at lønmodtagere i Danmark
kan gå trygge på arbejde.
Det følger også af reglerne, at hvis Arbejdstilsy-
net konstaterer, at virksomheder ikke overholder
reglerne, vil de blive mødt af reaktioner fra Ar-
bejdstilsynet.
På Sky-Light har Arbejdstilsynet over en årræk-
ke besøgt virksomheden gentagne gange uden at
finde de forhold i arbejdsmiljøet, der har gjort
medarbejderne syge.
Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om Arbejds-
tilsynets indsats er god nok til at finde arbejds-
miljøproblemerne ude på arbejdspladserne.
Min holdning er klar: Et godt og velfungerende
arbejdstilsyn er en afgørende forudsætning for et
sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark. Med
den nye arbejdsmiljøaftale, der styrker Arbejds-
tilsynet og sætter fokus på kemi, er vi på rette
spor.
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Men denne alvorlige sag er for mig et tegn på, at
der er behov for en yderligere styrkelse af det
kemiske arbejdsmiljø.
Kemi har været underprioriteret i alt for mange
år
og det vil jeg gerne være med til at ændre.
Det skylder vi de danskere, der arbejder med far-
lige kemiske stoffer hver dag.
Hvordan vi i fællesskab kan sikre en bedre be-
skyttelse af lønmodtagerne, vil jeg komme ind
på i den sidste del af min samrådsbesvarelse
Forløbet i sagen (spørgsmål A)
Lad mig først kort skitsere forløbet i denne
ulykkelige sag ud fra Arbejdstilsynets oplysnin-
ger.
Virksomheden har i perioden 2009-2017, brugt
stoffet, PMDA, som udgør en risiko for udvik-
ling af allergiske reaktioner, hvis ikke man
bruger den nødvendige beskyttelse så som venti-
lation og personlige værnemidler.
Flere af virksomhedens ansatte er ulykkeligvis
blevet syge og har fået anerkendt en arbejdsska-
de.
Jeg har fået oplyst, at Arbejdstilsynet løbende
har ført tilsyn med Sky-Light. Fra 2008-2019 har
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet været på 25 tilsynsbesøg på virk-
somheden og truffet 27 afgørelser om overtræ-
delse af arbejdsmiljøreglerne.
Arbejdstilsynet oplyser, at de ikke har konstate-
ret overtrædelse af reglerne om anvendelse af
stoffer og materialer i forbindelse med arbejdet
med stoffet PMDA. Derfor har Arbejdstilsynet
ikke haft grundlag for at give påbud om det. Der
har i forhold til stoffet alene været grundlag for
en afgørelse om en formel overtrædelse.
Siden 2016 har Arbejdstilsynet bl.a. på baggrund
af klager og henvendelser haft særligt fokus på
det kemiske arbejdsmiljø på virksomheden.
Arbejdstilsynet gennemførte i oktober 2016 et
tilsyn på Sky-Light, der affødte et påbud om, at
virksomheden skulle revidere sin arbejdsplads-
brugsanvisning i relation til anvendelsen af
PMDA.
Og i september 2017 sendte 3F i Varde en åben
klage til Arbejdstilsynet og virksomheden. Den
klage gav anledning til endnu et besøg fra Ar-
bejdstilsynet.
Her vil jeg gerne bruge lejligheden til at kvittere
for, at 3F tager kontakt til Arbejdstilsynet, når
4
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
der er mistanke om problemer med arbejdsmil-
jøet.
Det er uhyre vigtigt, at Arbejdstilsynet tager kla-
ger fra medarbejdere og fagbevægelsen alvorligt.
Det er en ressource at høre fra dem, der rent fak-
tisk har berøring med det farlige arbejde.
I oktober 2017 oplyste virksomheden til Ar-
bejdstilsynet, at den havde valgt at udfase bru-
gen af PMDA.
Jeg kan også oplyse, at Arbejdstilsynet har af-
holdt møde med Sky-Light den 15. august for at
drøfte de forholdsregler, som Sky-Light har ta-
get for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
på virksomheden. Jeg synes, det er positivt, at
Arbejdstilsynet går i dialog med virksomhederne
for at forebygge, at lignende sager gentager sig.
Jeg har også takket ja til den invitation, som ud-
valget også har fået, til at besøge virksomheden.
Jeg ser frem til at tale med de berørte medarbej-
derne i produktionen og med virksomhedens le-
delse.
Hvad burde Sky-Light have gjort spm. B)
Spørgeren til dagens samråd vil vide, hvad jeg
mener, Sky-Light skulle have taget af initiativer
for at forebygge arbejdsskaderne.
5
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Nu er jeg ikke professionel arbejdsmiljørådgiver
eller ekspert i kemi. Jeg skal heller ikke sidde
her på et samråd og fælde dom over en konkret
virksomhed.
For Sky-Light som for alle andre virksomheder,
som arbejder med farlige kemiske stoffer og ma-
terialer, gælder der skrappe regler og en række
forholdsregler som skal tages.
Arbejde med farlige stoffer og materialer skal
planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt. Og der er et krav om, at unødig påvirkning
fra stoffer og materialer skal undgås eller ned-
bringes så meget, som det er teknisk rimeligt.
Arbejdsgiveren har derfor pligt til at foretage en
kemisk risikovurdering, som en del af virksom-
hedens arbejdspladsvurdering (APV). Virksom-
heden skal i sin kemiske risikovurdering vurde-
re, om det er muligt at erstatte et stof, materiale,
arbejdsproces eller -metode med noget ufarligt
eller mindre farligt.
Hvis det ikke er teknisk muligt at foretage en er-
statning, skal virksomheden finde ud af, hvilke
sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes for at
beskytte ansatte mod udsættelse.
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Hvis der ved en arbejdsproces udvikles sund-
hedsskadelig luftforurening er der fx krav om, at
forureningen fjernes ved kilden ved brug af
punktudsugning. Afhængig af punktudsudsug-
ningens effektivitet kan det være nødvendigt at
supplere med åndedrætsværn.
Herudover er der krav om, at de ansatte skal op-
læres og instrueres i det arbejde, de forventes at
udføre.
Om initiativer (spørgsmål C)
Sky-Light er en ulykkelig sag, og jeg føler med
de ansatte, som er blevet syge. Og jeg kan ikke
understrege nok, at det er den enkelte arbejdsgi-
vers ansvar at sikre, at ansatte ikke udsættes for
farlig kemi.
Man skal under ingen omstændigheder blive syg
af at gå på arbejde. Derfor er det helt afgørende,
at man forebygger arbejdsulykker, og at medar-
bejdere er beskyttet mod fx farlig kemi
Mit ansvar er at sikre, at reglerne og rammerne
er i orden. Og med den nye politiske arbejdsmil-
jøaftale fra april 2019, som vi er i gang med at
udmønte, har vi i forligskredsen sat øget fokus
på det kemiske arbejdsmiljø.
7
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Jeg er derfor også glad for, at et bredt flertal til-
fører 460 millioner kroner til Arbejdstilsynet.
Men Arbejdsmiljøaftalen er kun første skridt
mod et bedre arbejdsmiljø - regeringen stopper
ikke her.
Det er regeringens ambition at afsætte endnu fle-
re penge til Arbejdstilsynet, så vi i højere grad
undgår ulykker og skader, blandt andet på grund
af arbejde med farlig kemi.
Arbejdsmiljøaftalen indebærer også, at der prio-
riteres 10 mio. kr. årligt i 2020-22 til forskning i
kemi, og at Arbejdstilsynets indsats i højere grad
skal inddrage ny viden om kemi.
Forskning og viden skal i højere grad i spil på
arbejdspladserne. Derfor vil jeg bede NFA og
Arbejdstilsynet om at blive endnu bedre til at
sikre, at forskning og viden om farlig kemi kan
anvendes og komme til gavn for lønmodtagerne.
Det betyder bl.a., at vi skal kigge på, om der er
behov for mere viden om udbredelsen af kemi på
arbejdsmarkedet, hvordan det påvirker udsattes
helbred, og hvordan vi kan forebygge sygdom-
me.
Aftalen indebærer desuden en mere målrettet
udvælgelse af virksomheder til tilsyn, der skal
8
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 30/8-19 om arbejdsmiljøet hos SKY-LIGHT A/S og om kemisk arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
gøre Arbejdstilsynet endnu bedre til at finde ar-
bejdsmiljøproblemerne ude på de danske ar-
bejdspladser. Det gælder også farlig kemi.
Derfor håber jeg, at forligskredsen er enig med
mig i, at kemi skal prioriteres i de styrkede bran-
cherettede indsatser, der skal gennemføres som
følge af arbejdsmiljøaftalen.
Jeg er ikke i tvivl om, at det kemiske arbejdsmil-
jø har været underprioriteret alt for længe, og det
skal der laves om på.
Derfor er det også mit synspunkt, at det er tid til
at få prioriteret kemi i de nationale mål for ar-
bejdsmiljøet, der skal fastsættes i samarbejde
med arbejdsmarkedets parter. Det ser jeg frem til
at drøfte med forligskredsen.
Tak for ordet.
9