BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om førtidspensions- og fleksjobreformen den 28. august 2019, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Tale til samråd om førtidspension og fleksjob

den 28. august 2019

19. august 2019

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspolitik

MRU

Samrådsspørgsmål A

Hvad er de væsentligste pointer, som ministeren uddrager af evalueringen af førtidspensi-

ons- og fleksjobreformen, og hvordan vil ministeren handle på dem?

Samrådsspørgsmål B

Mener ministeren, at:

–

der skal være en nedre grænse for udmåling af arbejdsevne for borgere i ressourceforløb?

–

der skal være en grænse for, hvor lang tid man kan være ressourceforløb?

–

de lægefaglige vurderinger fremadrettet skal tillægges mere vægt, når det skal vurderes

om en borger skal have ret til førtidspension?

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren tage initiativ til at fortsætte forhandlingerne om Førtidspensions- og fleksjobre-

formen som var i gang helt op til valget? Hvis ikke bedes ministeren begrunde dette. Og

hvad mener ministeren med at reformen skal have en kritisk gennemgang, og hvornår

kommer den kritiske gennemgang?

Indledning

Samrådet i dag handler om reformen af førtidspen-

sion og fleksjob og den videre gang med at justere

på reformområdet.

Spørgsmålene handler om, hvad jeg uddrager af

den gennemførte evaluering. Hvordan jeg forhol-

der mig til nogle helt konkrete problemstillinger.

Og ikke mindst, hvornår forhandlingerne skal i

gang

–

igen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om førtidspensions- og fleksjobreformen den 28. august 2019, til beskæftigelsesministeren

Jeg synes, det er helt naturligt, at spørgeren gerne

vil have svar på, hvordan den nye regering, og

hvordan jeg som beskæftigelsesminister stiller mig

i denne her sag.

Der er jo en lang forhistorie, når det handler om

reformen af førtidspension og fleksjob. Der er bå-

de gennemført en omfattende evaluering af hele

reformen, og der er blevet holdt en lang række

møder under den tidligere beskæftigelsesminister

–

dog uden at der reelt blev taget hul på politiske

drøftelser af, hvad der skal justeres.

Jeg kan godt i dag løfte sløret for, at regeringen

ikke er i tvivl om, at der er et behov for justerin-

ger. Vi skal have rettet op på de dele af reformen,

som har medført, at mennesker er kommet i

klemme i systemet.

Men vi skal samtidigt holde fast i det, som virker.

Reformen har betydet, at flere borgere, som før

blev dømt ude, har fået mulighed for at blive en

del af arbejdsmarkedet, og det fællesskab der er

her.

Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at mange

flere er kommet i fleksjob. Og det er en selvstæn-

dig succes.

Regeringen vil nu foretage en kritisk gennemgang

af både evalueringen og erfaringerne med refor-

men. Og det er der flere grunde til.

Først og fremmest

sad Socialdemokratiet for bord-

enden, da reformen blev aftalt tilbage i 2012. Der-

for har vi selvfølgelig også et helt særligt ansvar

for

–

og interesse i

–

at sikre, at reformen virker

efter hensigten.

Derudover

viser evalueringen af reformen, at der

fortsat er udfordringer på området. Det gælder i

særlig grad med ressourceforløb.

Et ressourceforløb må hverken være indholdsløst

eller meningsløst. Og det har aldrig været den poli-

tiske intention, at udsatte borgere skal begynde i et

forløb, man på forhånd ved er udsigtsløst.

Det er helt centralt for regeringen, at vi giver vores

mest udsatte borgere, som ikke kan blive i stand til

at forsørge sig selv, mulighed for at trække sig

værdigt ud af arbejdsmarkedet.

Man skal have førtidspension, hvis man er beretti-

get til det.

Desværre har vi set for mange eksempler på, at nå-

leøjet nogle steder er blevet alt for lille. Det har

betydet, at nogle borgere har skullet igennem alt

for meget for at blive tilkendt førtidspension. Det

har aldrig nogensinde været hensigten.

Det er her på sin plads at fremhæve, at forligskred-

sen bag reformen allerede har rettet op på dele af

reformområdet.

Her tænker jeg først og fremmest på snitfladen

mellem førtidspension og ressourceforløb, hvor

reglerne blev præciseret i sommeren 2018.

Som det står nu i loven, kan der ikke længere være

nogen tvivl om, at der skal tilkendes førtidspensi-

on, når det ikke er realistisk, at man kan udvikle

arbejdsevnen i et ressourceforløb.

Vi ser i øjeblikket, at flere får tilkendt førtidspen-

sion. Det skyldes blandt andet, at reformen nu har

været trådt i kraft så længe, at mange borgere er

ved at have afsluttet deres ressourceforløb. Og for

de borgere, hvor det ikke er lykkedes at udvikle

arbejdsevnen, så de fx kan visiteres til et fleksjob,

skal der tilkendes førtidspension.

Men jeg er heller ikke i tvivl om, at de flere til-

kendelser også skyldes, at nogle kommuner, som

tidligere har været meget restriktive, nu er begyndt

at løsne op, efter at vi fik præciseret reglerne tilba-

ge i 2018.

Efter de her indledende ord vil jeg nu besvare de

tre samrådsspørgsmål enkeltvis.

Samrådsspørgsmål A om evalueringen

Det første spørgsmål, A, går på evalueringen af re-

formen, og de pointer, jeg synes, er de væsentlig-

ste.

Her vil jeg starte med at fremhæve, at flere men-

nesker med reformen har opnået tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Vi sender ikke længere psykisk syge unge direkte

på førtidspension. I stedet får de en indsats med

mulighed for at udvikle deres arbejdsevne, så de

på sigt kan blive en del af arbejdsmarkedet. Den

del af reformen har virkelig været en succes.

Det gælder særligt for borgere under 40 år, hvor vi

kan se, at knap halvdelen har fået større tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet efter et ressourceforløb.

Primært via fleksjobordningen, men også via ud-

dannelse og ordinær beskæftigelse.

Jeg hæfter mig også ved, at flere borgere har fået

et fleksjob, og at virksomhederne også efterspør-

ger fleksjobbere, der kan arbejde mindre end ti ti-

mer om ugen.

Lige nu er der 81.000 personer i et fleksjob. Af

dem er 34.000 ansat under ti timer.

Samtidig med at mange flere er blevet visiteret til

fleksjob, har vi også fået nedbragt ledigheden

blandt fleksjobberne. Det viser i den grad, at der

både er plads på arbejdsmarkedet og behov for

fleksjobberne.

Selvom fleksjobbet kun er få timer om ugen i før-

ste omgang, så betyder det, at borgerne har bevaret

en tilknytning og et netværk, som kan bane vejen

for senere at blive beskæftiget i større omfang.

Jeg hæfter mig også ved, at evalueringen viser, at

ni ud af ti, som har fået tilkendt fleksjob, er tilfred-

se med deres forløb og den ydelse, de har fået til-

kendt.

Men som nævnt er det også min klare opfattelse, at

der fortsat er en række udfordringer på området.

Her vil jeg

for det første

fremhæve, at næsten fire

ud af ti borgere i ressourceforløb ikke får en be-

skæftigelsesrettet indsats inden for det første år.

For det andet

har kommunerne store udfordringer

med at oprette virksomhedsrettede tilbud i res-

sourceforløb.

Rehabiliteringsteamet indstiller i langt de fleste til-

fælde borgerne til praktik i en virksomhed

–

fak-

tisk i 80 procent af sagerne. Men på trods af det,

kommer kun ca. 20 procent at borgerne i praktik i

løbet af det første år af ressourceforløbet.

Det må og skal blive bedre.

Det er også værd at hæfte sig ved

–

som der også

fremgår af mit svar på spørgsmål nummer 26 til

Beskæftigelsesudvalget– at afgangen fra ressour-

ceforløb er markant anderledes for borgere under

40 år end for borgere over 40 år.

Knap halvdelen af borgerne under 40 år, der får en

tilknytning til arbejdsmarkedet efter et ressource-

forløb, mens det er hver tredje borger over 40 år.

Omvendt får flere ældre borgere tilkendt førtids-

pension efter et ressourceforløb end yngre borgere

gør.

Blandt borgere over 40 år drejer det sig om 57

procent, mens det blandt borgere under 40 år dre-

jer sig om knap 35 procent.

Samtidig viser evalueringen, at tilfredsheden med

ressourceforløbene er lavere hos borgere over 40

år.

Det skal selvfølgelig granskes nærmere. For det er

bestemt ikke meningen, at et ressourceforløb skal

opleves som en ”parkering”,

indtil borgeren får

tilkendt førtidspension eller kommer på folkepen-

sion.

Svar på B om mulige justeringer

Jeg vil nu gå videre til spørgsmål B, hvor der

spørges ind til tre konkrete justeringer.

Her må jeg kort svare, at det er alt for tidligt for

mig at melde noget konkret ud. Og det er en drøf-

telse, som jeg også først skal tage med forligskred-

sen.

Men som sagt vil vi nu gennemgå reformen kri-

tisk, og det bliver først og fremmest ressourcefor-

løbene, vi har fokus på. Det har vi også pålagt os

selv som en del af forståelsespapiret i den kreds,

der danner grundlag for regeringen.

Svar på C om det videre forløb

Det sidste spørgsmål går på den videre proces, og

her er det vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke

kommer til at starte helt forfra. Jeg har ingen in-

tention om at trække processen i langdrag.

Tværtimod.

Der er allerede gennemført en meget omfattende

evaluering af hele reformen, som vores gennem-

gang kommer til at bygge oven på.

Men det er vigtigt for mig som ny minister på det

her område, at jeg som et led i gennemgangen får

mulighed for at lytte til de relevante aktører på

området, herunder også de mennesker, som selv er

berørt af reformen.

Min ambition er, at der skal handles. For vi kan

konstatere, at der er centrale udfordringer på om-

rådet, hvor reformen ikke lever op til de politiske

intentioner.

Det skal der rettes op på, og jeg indkalder til for-

handlinger, når tiden er inde til det.

Jeg har en klar målsætning om, at færre mennesker

skal komme i klemme i systemet, og at der skal

ryddes op i indholdsløse, urimelige og uforståelige

ressourceforløb.

Tak for ordet. Jeg glæder mig til debatten.