BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om stigninger i arbejdsstyrken frem mod år 2030 jf. økonomi og indenrigsministeriets fremskrivninger af arbejdsstyrken til regeringens konvergensprogram 2019, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

19. september 2019

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 39 (Alm. del) af

27. august 2019 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)

Spørgsmål

Ifølge økonomi og indenrigsministeriets fremskrivninger af arbejdsstyrken til rege-

ringens konvergensprogram 2019 stiger arbejdsstyrken frem mod år 2030. Med

udgangspunkt i rapporten, og det beskrevne forløb i rapporten bedes ministeren

besvare følgende spørgsmål:

A. Hvor stor vil arbejdsstyrken for henholdsvis personer under 60 år og personer

over 60 år være i årene 2020, 2025, 2030 og 2035?

B. Hvor mange udlændinge, der ikke har en baggrund som enten familiesammen-

ført eller flygtning i Danmark, forventes at indgå i arbejdsstyrken i årene 2020,

2025, 2030 og 2035?

C. Hvor mange udlændinge med baggrund som enten familiesammenført eller

flygtning, der indgår i arbejdsstyrken i årene 2020, 2025, 2030 og 2035, vil være i

job i disse år, hvis det forudsættes, at gruppen har samme beskæftigelsesfrekvens

som i 2018 og forsat har de samme muligheder for ophold i Danmark som efter

den aktuelt gældende udlændingelovgivning?

D. Hvor mange udlændinge med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund for-

ventes at indgå i arbejdsstyrken i årene 2020, 2025, 2030 og 2035?

E. Hvordan vil arbejdsstyrken ifølge det senest opdaterede 2025-forløb udvikle sig

opgjort for delperioderne 2020-2025, 2025-30 og 2030-35?

F. Hvordan vil arbejdsstyrken udvikle sig opgjort for delperioderne 2020-2025,

2025-30 og 2030-35, hvis det antages, at antallet af udlændinge, der ikke har en

baggrund som enten familiesammenført eller flygtning, der arbejder i Danmark, er

uændret i forhold til antallet i den tilsvarende gruppe af udlændinge opgjort for

2018?

I svaret bedes ministeren så vidt muligt opgøre tallene i antal fuldtidspersoner og

antal personer.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om stigninger i arbejdsstyrken frem mod år 2030 jf. økonomi og indenrigsministeriets fremskrivninger af arbejdsstyrken til regeringens konvergensprogram 2019, til finansministeren

Side 2 af 5

Svar

Svaret tager udgangspunkt i

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023

–

teknisk fremsættelse

fra august 2019, der er Finansministeriets seneste mellemfristede

fremskrivning.

Der er i spørgsmålet bedt om, at svaret så vidt som muligt opgør tallene i antal

fuldtidspersoner og antal personer. Ved arbejdsstyrken forstås det antal personer,

der stiller deres arbejdskraft til rådighed, dvs. det antal personer, der enten er i

beskæftigelse eller ledige. I arbejdsstyrkebegrebet skelnes der ikke mellem

personer med forskellig arbejdstid (eller forskellig ledighedsgrad). I svaret er

arbejdsstyrken derfor kun opgjort i antal personer.

Finansministeriets skøn for den samlede arbejdsstyrke opgøres ved summen af

beskæftigelsen, baseret på definitionen i Danmarks Statistiks nationalregnskab, og

bruttoledigheden.

Det bemærkes indledningsvist, at Danmarks Statistiks opgø-

relse af beskæftigelsen inkluderer et skøn for omfanget af sort arbejde og antallet

af personer, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet (grænsegængere). Al-

ders- og herkomstfordelingen af disse personer er ikke kendt på samme måde som

for herboende registrerede beskæftigede. Gruppen fremskrives i Finansministeri-

ets befolkningsregnskab som en konstant andel af befolkningen i alderen 15-64 år

og udgør i 2020-2035 omtrent 75.000 personer,

jf. nedenfor.

Den restende del af arbejdsstyrken, der kaldes for den indenlandske arbejdsstyrke,

består af personer, som er bosat i Danmark. Denne del af arbejdsstyrken kan al-

dersfordeles. Den kan også fordeles på følgende 5 herkomstgrupper: personer af

dansk oprindelse, vestlige og ikke-vestlige indvandrere samt vestlige og ikke-vest-

lige efterkommere.

Danmarks Statistiks og DREAMs befolkningsprognose, der ligger til grund for Fi-

nansministeriets befolkningsregnskab og fremskrivninger, indeholder ikke en

komplet opdeling af, hvordan det fremskrevne antal af herboende indvandrere fra

ikke-vestlige lande fordeler sig på opholdsgrundlag, dvs. hvor mange, der er kom-

met som henholdsvis flygtning, familiesammenført, eller med fx studie eller er-

hverv som opholdsgrundlag. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der ikke fore-

ligger statistik for fordelingen af opholdsgrundlag blandt indvandrere, der er kom-

met til Danmark før 1997 (ligesom prognosen fx ikke udspecificerer, hvor mange

af dem, der er kommet til Danmark som familiesammenførte før 2019, der er fa-

miliesammenførte til flygtninge mv.). I 2019 er der 161.000 personer med uden-

landsk herkomst i Danmark, der er indvandret før 1997 og derfor har et ukendt

opholdsgrundlag,

jf. figur 1.

På baggrund af ovenstående er det ikke muligt at svare på delspørgsmål B, C og F.

De øvrige delspørgsmål besvares nedenfor.

Hertil kommer en korrektion for dobbelttælling af personer i støttet beskæftigelse, der både indgår i opgørelsen af den

samlede beskæftigelse og i bruttoledigheden.

Side 3 af 5

Figur 1

Herboende indvandrere i befolkningsprognosen fordelt på opholdsgrundlag

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Flygtninge mv.

Øvrige opholdsgrundlag

Indvandret før 1997

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: Skønsstreg angiver overgang fra historisk data til fremskrivning. Flygtninge mv. inkluderer personer, der er

blevet familiesammenført til en flygtning efter 2009.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og DREAM.

Ad delspørgsmål A

Den indenlandske arbejdsstyrke (bestående af personer, som er bosat i Danmark)

ventes at stige fra 2020 til 2035, hvilket dækker over et kontinuerligt faldende antal

personer i alderen 15-59 år og en markant stigning antallet af personer i arbejds-

styrken, der er fyldt 60 år,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Aldersfordelt arbejdsstyrke

2020

1.000 personer

Arbejdsstyrke

- heraf grænsegængere og sort arbejde

Indenlandsk arbejdsstyrke

- heraf 15-59-årige

- heraf 60+ årige

3.036

2.961

2.584

377

3.086

3.010

2.543

467

3.114

3.040

2.504

535

3.131

3.057

2.479

578

2025

2030

2035

Anm.: Tabellen bygger på bruttoarbejdsstyrkebegrebet, hvorfor jobparate aktiverede dagpenge-, integrationsydelses-

og kontanthjælpsmodtagere indgår. Afrunding gør, at delementer ikke nødvendigvis summerer til totaler.

Kilde: Egne beregninger på datagrundlaget til

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023

–

teknisk fremsættelse

fra august 2019.

Ad delspørgsmål D

Antallet af indvandrere i arbejdsstyrken ventes samlet set at stige betragteligt fra

2020 til 2035. Denne udvikling dækker over et nogenlunde uændret antal indvan-

drere med ikke-vestlig bagrund, og en stigning i antal indvandrere med vestlig bag-

grund,

jf. tabel 2.

Side 4 af 5

Tabel 2

Personer med udenlandsk baggrund i den indenlandske arbejdsstyrke

2020

1.000 personer

Udenlandsk baggrund i alt

- heraf ikke-vestlig baggrund

- heraf vestlig baggrund

368

197

172

392

198

194

415

201

214

427

198

229

2025

2030

2035

Anm.: Tabellen bygger på bruttoarbejdsstyrkebegrebet, hvorfor jobparate aktiverede dagpenge-, integrationsydelses-

og kontanthjælpsmodtagere indgår. Afrunding gør, at delementer ikke nødvendigvis summerer til totaler.

Kilde: Egne beregninger på datagrundlaget til

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023

–

teknisk fremsættelse

fra august 2019.

Det bemærkes, at den fremskrevne arbejdsstyrke i Finansministeriets befolknings-

regnskab tager udgangspunkt i fastholdte ”bestandsfrekvenser”, som måler hvor

stor en andel af hver demografisk gruppe (opdelt efter køn, alder og herkomst),

som er i en given socioøkonomisk gruppe (fx beskæftigelse). Bestandsfrekven-

serne korrigeres fremadrettet for afvigelser fra normalkonjunktur i udgangsåret,

for det stigende uddannelsesomfang i befolkningen, der forventes at have en posi-

tiv effekt på den fremtidige beskæftigelse, samt for betydningen af vedtagne refor-

mer, herunder navnlig levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen.

For indvandrere inddrages der også oplysninger om opholdstid.

Ad delspørgsmål E

Arbejdsstyrken forventes at vokse i alle delperioderne 2020-2025, 2025-2030 og

2030-2035 men med aftagende takt,

jf. tabel 3.

Arbejdsstyrken ventes at udgøre en

faldende andel af den samlede befolkning fra 2020 til 2035,

jf. fx Opdateret 2025-

forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023

–

teknisk fremsættelse

fra august 2019.

Tabel 3

Udviklingen i arbejdstyrken

2020

1.000 personer

Arbejdsstyrke

Stigning i forhold til fem år før

3.036

3.086

3.114

3.131

2025

2030

2035

Anm.: Tabellen bygger på bruttoarbejdsstyrkebegrebet, hvorfor jobparate aktiverede dagpenge-, integrationsydelses-

og kontanthjælpsmodtagere indgår. Afrunding gør, at delementer ikke nødvendigvis summerer til totaler.

Kilde: Egne beregninger på datagrundlaget til

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023

–

teknisk fremsættelse

fra august 2019.

Den aftagende stigningstakt over delperioderne skal blandt andet ses i lyset af, at

de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet i perioden, i stigende grad er min-

dre end de årgange, der trækker sig tilbage.

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister