Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
37 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 13. februar 2019 fra Tonny
Larsen vedr. revalideringsforløb, jf. BEU alm. del - bilag 26?”
Svar:
Det gør mig ondt at læse, at borgeren har været ude for en arbejdsulykke, som har
givet varige mén og betyder, at han ikke længere kan arbejde som mekaniker.
Jeg har som minister ikke mulighed for at tage stilling til konkrete sager om tilbud
og dagpengeret. Det er kommunens og a-kassens opgave. Man kan klage over af-
gørelser fra kommunen til Ankestyrelsen, og man kan klage over en a-kasses afgø-
relse til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
Styrelsen har over for mig oplyst, at det også er sket i denne sag. Center for Klage
om Arbejdsløshedsforsikring har behandlet en klage fra borgeren over a-kassens
afgørelse om afslag på dagpenge. Det er endvidere oplyst over for mig, at Center
for Klage om Arbejdsløshedsforsikring tiltrådte a-kassens afgørelse, og at Center
for Klager om Arbejdsløshedsforsikring ikke fandt grundlag for at kritisere a-
kassens vejledning.
Jeg kan mere generelt oplyse, at man som medlem af en a-kasse kan opnå en særlig
ret til dagpenge, hvis man har gennemført en kompetencegivende uddannelse, der
svarer til fuldtidsuddannelse i mindst 18 måneder. Det betyder ikke noget for ens
ret til dagpenge efter uddannelsen, hvor mange ECTS-point uddannelsen giver.
Uddannelse bevilget som led i et revalideringsforløb giver således alene adgang til
dagpengesystemet, hvis uddannelsen lever op til kravet om fuldtidsuddannelse i
mindst 18 måneder.
Jeg kan samtidig oplyse, at praktik som led i et revalideringsforløb ikke kan bruges
til optjening af dagpengeret, da der skal være tale om ordinær, ustøttet beskæftigel-
se.
2. september 2019
J.nr.
19/12614 /2019-4970