Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
31 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 31:
”Aftalen
fra 22. december 2017 om afvikling af Arbejdsmarkedets Feriefonds lå-
neportefølje er forlænget til sommeren 2019, men der er endnu ikke præsenteret en
endelig løsning på problemstillingen. På den baggrund bedes ministeren oplyse:
A. Hvad vil beskæftigelsesministeren og kulturministeren gøre for at sikre, at mu-
seer m.m. ikke får økonomiske problemer, når forlængelsen af tilbagebetalingen af
lånene til Arbejdsmarkedets Feriefond udløber?
B. Hvilke løsninger har/vil beskæftigelsesministeren og kulturministeren tilbyde de
omfattede muser m.m., der er omfattet af aftalen?
C. Hvilke løsninger har beskæftigelsesministeren og kulturministeren sikret sig
gennem forhandlinger med EU, for at sikre en varig og holdbar løsning for de be-
rørte museer m.m.?
D. Vil beskæftigelsesministeren og kulturministeren fremsende brevvekslinger og
forhandlingsaftaler”
Svar:
Jeg har stor forståelse for, at de berørte museer og kulturinstitutioner har behov for
en afklaring af, hvordan AFF’s låneportefølje skal afvikles, og at det er utilfreds-
stillende at måtte vente på en løsning i snart to år.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at det ikke skyldes, at sagen ikke står
højt på min eller Beskæftigelsesministeriets dagsorden, men det har vist sig at være
en mere kompliceret sag end forventet.
Beskæftigelsesministeriet er med bistand fra Kammeradvokaten i forhandling med
Europa-Kommissionen om Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje. Da der er
tale om igangværende forhandlinger, har jeg ikke mulighed for at gå nærmere ind i
indholdet af disse forhandlinger eller de løsningsforslag, der drøftes.
Herudover kan jeg oplyse, at Beskæftigelsesministeriet er i løbende dialog med
Kulturministeriet om sagen, men jeg finder det
–
af hensyn til de igangværende
forhandlinger
–
ikke hensigtsmæssigt at redegøre for de sagsbehandlingsskridt, der
er foretaget.
26. august 2019
J.nr.
2019 - 4523