Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2068534_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
23. august 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
30 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 30:
”Hvor
mange tilsyn har arbejdstilsynet foretaget på virksomheden SKY-light i pe-
rioden 2009-2017, og hvor mange påbud har Arbejdstilsynet givet til virksomheden
i perioden 2009-2017? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvorfor virk-
somheden først i 2016 får et påbud fra Arbejdstilsynet? Spørgsmålet bedes besva-
res senest 3 dage inden afholdelse af BEU alm. del - samrådsspørgsmål E.
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Arbejdstilsynet
har i perioden 2009 til 2017 gennemført 16 tilsyn på virksomhe-
den Sky-Light (i to tilfælde er der gennemført to tilsyn på samme dag) og afgivet i
alt 11 afgørelser, herunder påbud, strakspåbud, rådgivningspåbud Supplerende kan
det oplyses, at Arbejdstilsynet i perioden 2018 til 1. juli 2019 har gennemført yder-
ligere 6 tilsyn og afgivet yderligere 15 afgørelser til virksomheden. Arbejdstilsynet
har således løbende ført tilsyn med virksomheden og afgivet påbud mv., hvis der
blev konstateret overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.
Virksomheden har også inden 2016 modtaget påbud fra Arbejdstilsynet, herunder
påbud om fx ulykkesrisici. Siden 2016 har Arbejdstilsynet desuden på baggrund af
klager og henvendelser haft særligt fokus på det kemiske arbejdsmiljø på virksom-
heden. I oktober 2016 fik virksomheden et påbud om revision af arbejdsplads-
brugsanvisninger relateret til anvendelse af stoffet PMDA. PMDA er et kemisk
stof, som er lovligt at benytte. Men der er risiko for udvikling af allergiske reaktio-
ner, hvis de ansatte ikke beskyttes tilstrækkeligt mod eksponering. Virksomheden
oplyste i oktober 2017 til Arbejdstilsynet, at anvendelsen af PMDA var ophørt.
Arbejdsmedicinsk Klinik på Esbjerg Sygehus offentliggjorde i 2017 en rapport,
hvor de bl.a. peger på, at problemerne med PMDA på Sky-Light kan være knyttet
til indkøring og drift af en konkret produktionslinje, som virksomheden indførte i
2014. Rapporten bygger på en undersøgelse, som blev foretaget i 2016.
J.nr.
20195200384
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvor mange tilsyn arbejdstilsynet har foretaget på virksomheden SKY-light i perioden 2009-2017, til beskæftigelsesministeren
Det kan oplyses, at ud over påbuddet afgivet i oktober 2016 om revision af ar-
bejdspladsbrugsanvisninger, har Arbejdstilsynet på sine tilsyn ikke konstateret
overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne vedrørende stoffet PMDA, hvorfor der ikke
er afgivet påbud eller andre reaktioner herom”.
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2