BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er rimeligt, at borgere kan vente over ti år fra de får en arbejdsskade til den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen foreligger, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karina Adsbøl

Karina.adsbø[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

14. august 2019

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. juli 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 15

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Ads-

bøl (DF).

Spørgsmål nr. 15:

”Mener

ministeren, at det er rimeligt, at borgere kan vente over ti år fra de får en

arbejdsskade til den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen foreligger og vil mini-

steren bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring redegøre for, hvor mange sager den

endelige afgørelse i arbejdsskadesagen er blevet udskudt på baggrund af midlerti-

digt fleksjob efter arbejdsskadesikringslovens § 17a, herunder hvor mange gange

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sat borgrens erhvervsevnetab ned i forbin-

delse med de midlertidige afgørelser? I svaret bedes ministeren oplyse, om han fin-

der det hensigtsmæssigt, at det er så vanskeligt for borgerne at få afsluttet deres ar-

bejdsskadesag.

Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2018-19, 1. samling, jf. BEU

alm. del - spm. 364.”

Svar:

Vi har et ansvar for at hjælpe de folk, der kommer til skade på deres arbejde. Vi

skal gøre en indsats for, at der på arbejdspladserne er et godt arbejdsmiljø, som fo-

rebygger og minimerer risikoen for skader. Og vi skal indrette arbejdsskadesyste-

met på en måde, så det bedst muligt tager højde for den enkeltes behov.

Mennesker, der både kan og vil arbejde, skal ikke sidde fast i systemet, mens de

venter på en afgørelse i deres arbejdsskadesager. Det er derfor vigtigt, at systemet

er indrettet, så man får så hurtig en afklaring på sin arbejdsskadesag som muligt.

Generelt har sagsbehandlingstiderne de seneste år været faldende, men jeg mener,

at det er et område, der fortsat fortjener fokus. En hurtig og korrekt sagsbehandling

vil kunne få nogle mennesker hurtigere tilbage i job. Det vil bidrage til den fælles

velfærd, men også være afgørende for den enkeltes trivsel.

I forhold til sagsbehandling af arbejdsskader er der en række forhold, som er afgø-

rende. Jeg har fået oplyst, at både den tilskadekomnes helbredsmæssige- og er-

hvervsmæssige tilstand skal være stabil og afklaret, før der kan træffes en endelig

afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

J.nr.

20195200377

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er rimeligt, at borgere kan vente over ti år fra de får en arbejdsskade til den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen foreligger, til beskæftigelsesministeren

Jeg har også fået oplyst, at den tilskadekomne undervejs i længere forløb modtager

en løbende erstatning for erhvervsevnetab og har mulighed for at få dele af sin er-

statning udbetalt som et engangsbeløb. Ingen tilskadekomne med et tab af er-

hvervsevne oplever således at være uden nogen former for økonomisk erstatning i

10 år efter arbejdsskaden. Men jeg har stor forståelse for, at det kan være frustre-

rende at vente på en endelig afgørelse i sin arbejdsskadesag.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra Arbejdstilsynet,

som jeg henholder mig til.

”Det er

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der vurderer, om en skade kan

anerkendes som en arbejdsskade. Hvis skaden kan anerkendes, skal AES tage stil-

ling til, om tilskadekomne kan få godtgørelse for varigt mén, hvilket kræver, at den

tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand er stabil. Derudover skal AES tage stil-

ling til, om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab, hvil-

ket også kræver, at tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er afklaret.

AES træffer midlertidige afgørelser om tab af erhvervsevne, hvis den tilskadekom-

nes situation er uafklaret. Det er fx tilfældet, hvis den tilskadekomne modtager le-

dighedsydelse eller er ansat i et midlertidigt fleksjob. Er man visiteret til et fleks-

job, behandles spørgsmålet om tab af erhvervsevne i henhold § 17 a i arbejdsskade-

sikringsloven, hvor erstatningen fastsættes på grundlag af forskellen mellem ind-

tjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.

AES beregner derfor tilskadekomnes aktuelle tab af erhvervsevne og fastsætter på

baggrund af den konkrete sag en dato, hvor sagen tages op til revision. Erstatnin-

gen udbetales herefter løbende frem til revisionen. I forbindelse med revisionen ju-

steres den tilskadekomnes aktuelle erstatning, hvis der er sket ændringer i tilskade-

komnes indtægtsforhold siden den sidste afgørelse.

AES har oplyst, at det ikke særskilt registreres, om den tilskadekomne har et mid-

lertidigt fleksjob. Det kan således ikke opgøres i hvor mange sager, den endelige

afgørelse i arbejdsskadesagen er blevet udskudt på baggrund af et midlertidigt

fleksjob. Det kan desuden ikke opgøres i hvor mange sager, AES har nedjusteret

den tilskadekomnes erhvervsevnetab i henhold til § 17 a i forbindelse med en mid-

lertidig afgørelse om midlertidigt fleksjob.

AES kan efter anmodning fra tilskadekomne træffe afgørelse om udmåling af et

’sikkert tab af erhvervsevne’,

selvom den tilskadekomne er bevilget og ansat i et

midlertidigt fleksjob. Det forudsætter, at den varige nedsættelse af erhvervsevnen

kan vurderes med sikkerhed og på et forsvarligt grundlag. AES kan træffe afgørel-

se om, at hele eller dele af erstatningen for tab af erhvervsevne gøres endelig og

udbetales som et engangsbeløb. Hvis kun en del af erstatningen gøres endelig og

udbetales som et engangsbeløb, vil den resterende del blive udbetalt som en løben-

de ydelse.

AES har oplyst, at muligheden for

’sikkert tab af erhvervsevne’

har været anvendt,

men at det ikke er muligt at opgøre, i hvor mange sager AES har truffet afgørelse

’sikkert tab af erhvervsevne’.”

Det er et kompleks område, og jeg vil derfor i efteråret starte med at undersøge,

hvilke muligheder der er for at forbedre området.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard Thomsen