Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2067686_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. juli 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 13:
”Kan
ministeren redegøre for de aktuelle sagsbehandlingstider hos Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring samt forholde sig til, hvorvidt ministeren finder sagsbehand-
lingstiderne rimelige?”
Svar:
Vi har et ansvar for at hjælpe dem, der kommer til skade i forbindelse med deres
arbejde. Det betyder først og fremmest, at vi skal gøre en indsats for, at der på ar-
bejdspladserne er et godt arbejdsmiljø, der forebygger og minimerer risikoen for
skader. Det betyder også, at vi skal indrette arbejdsskadesystemet på en måde, så
mennesker, der både kan og vil arbejde, ikke sidder fast i systemet unødig længe.
Det er vigtigt, at de tilskadekomne hurtigst muligt får en korrekt afgørelse i deres
arbejdsskadesag, så flest muligt vil kunne vende hurtigt tilbage i job. Det vil bidra-
ge til vores fælles velfærd, men vil også være afgørende for den enkeltes trivsel.
Det er derfor positivt, at sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet de seneste
år er faldet. Det går den rigtige vej, og jeg ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring (AES) løbende arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Området for-
tjener dog fortsat fokus, og jeg vil derfor følge udviklingen tæt.
Jeg har til brug for redegørelsen af de aktuelle sagsbehandlingstider indhentet ne-
denstående svar fra Arbejdstilsynet:
”AES
har oplyst, at den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager
har været på cirka syv måneder i andet kvartal af 2019, jf. figur 1.
21. august 2019
J.nr.
20195200370
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om de aktuelle sagsbehandlingstider hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til beskæftigelsesministeren
2067686_0002.png
Figur 1. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for nye sager i måneder– opdelt ef-
ter type af afgørelse, 2. kvartal 2019
25
20
Måneder
15
10
5
0
Generelt er sagsbehandlingstiden i 2018 samt første halvår af 2019 på et lavere ni-
veau for alle sagstyper sammenlignet med 2016 og 2017.
Af figur 1 fremgår det, at sagsbehandlingstiden eksempelvis er længst for sager,
der afsluttes med en afgørelse, hvor der udmåles erstatning for tab af erhvervsevne.
Sagsbehandlingstiden for disse sager er dog samtidig på det laveste niveau siden
AES’ oprettelse i 2016 med
cirka 23 måneder i andet kvartal af 2019.
Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden opgøres, når en sag afsluttes. Det betyder,
at AES’ opgørelser svinger afhængig af, om AES afslutter sager, der har været
længe undervejs, eller afvikler flere yngre sager. Et retvisende billede af sagsbe-
handlingstiden skal derfor findes ved at se på gennemsnittet over en længere perio-
de, fx et år. Sagsbehandlingstiden vil derudover variere alt efter, hvilken sags- og
afgørelsestype der er tale om.”
Jeg er optaget af, at AES fortsætter forbedringen af sagsbehandlingstiderne, og jeg
vil tage emnet op på de kommende møder med AES. Arbejdsskadeområdet er et
komplekst område, og jeg vil i efteråret starte med at undersøge, hvilke muligheder
der er for at forbedre området.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2