Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2081939_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 108 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 108:
”Togulykken
på Storebæltsbroen var en færdselsulykke, som også bør undersøges
med henblik på at vurdere, om der er tale om en overtrædelse af Arbejdsmiljølo-
ven. I den sammenhæng bedes beskæftigelsesministeren svare på følgende spørgs-
mål:
Vil ministeren i forbindelse med togulykken på Storebæltsbroen redegøre for,
hvilken myndighed, der undersøger, om arbejdsgiveren har levet op til sit an-
svar i forbindelse med lastning af trailere på togvogne i denne ulykke, herunder
vurderer om arbejdsmiljøloven er overholdt?
I hvilket omfang har Arbejdstilsynet været involveret i undersøgelserne af tog-
ulykken på Storebæltsbroen med henblik på at vurdere om arbejdsmiljøloven er
overholdt?
Vil ministeren fremsende det materiale, som Arbejdstilsynet og Beskæftigel-
sesministeriet har udarbejdet i forbindelse med ulykken? Såfremt Arbejdstilsy-
net ikke har været involveret i undersøgelsen af ulykken, bedes ministeren be-
grunde, hvorfor de ikke har været involveret.”
Svar:
Togulykken på Storebælt var en tragisk ulykke, som berørte os alle meget.
Arbejdstilsynet oplyser i forhold til spørgsmålet følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Arbejdstilsynet
har ansvaret for at undersøge, om arbejdsgiverne for de menne-
sker, der var på arbejde i forbindelse med togulykken på Storebælt den 2. januar
2019, og som
omkom
eller kom
fysisk
eller
psykisk
til skade i forbindelse med
ulykken, har levet op til deres ansvar i forhold til arbejdsmiljøloven. Hvis det ikke
er tilfældet, vil de ansvarlige arbejdsgivere efter omstændighederne kunne blive
mødt af reaktioner fra Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet har som ansvarlig myndighed for forhold omfattet af arbejdsmiljø-
loven noteret, at der i forbindelse med togulykken den 2. januar 2019 på Store-
bæltsbroen omkom otte personer, og at et af disse dødsfald var arbejdsrelateret. Ud
30. september 2019
J.nr.
2019-5593
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om togulykken på Storebæltsbroen var en færdselsulykke, som bør undersøges med henblik på at vurdere, om der er tale om en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren
over den arbejdsrelaterede dødsulykke er der anmeldt 14 arbejdsulykker i Arbejds-
tilsynet, elektroniske anmeldesystem EASY.
Arbejdstilsynet kontaktede umiddelbart efter ulykken den ansvarlige politikreds for
at få oplysninger om, hvorvidt der var togpersonale blandt de omkom-
ne/tilskadekomne. Dette skete med henblik på at vurdere, om Arbejdstilsynet skulle
deltage i myndighedsarbejdet på broen. Politiet vurderede umiddelbart, at dette ik-
ke var tilfældet, og derfor blev det aftalt, at politiet skulle kontakte Arbejdstilsynet,
hvis det blev relevant at deltage.
Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed på jernbane-
området, og derved fører Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilsyn med infrastruk-
turforvaltere, jernbanevirksomheder, uddannelsessteder samt øvrige virksomheder,
der udfører kørsel på eget ansvar, herunder sikkerheden vedrørende transport af
trailere på godsvogne.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er Havarikommissionen, der er ansvar-
lig for at undersøge jernbaneulykker i Danmark, og Havarikommissionen har siden
ulykken undersøgt de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med togulykken på
Storebæltsbroen 2. januar 2019, herunder også lastning af trailere på togvogne.
Havarikommissionen har den 14. marts 2019 offentliggjort en foreløbig rapport om
ulykken. Arbejdstilsynet afventer Havarikommissionens endelige rapport med hen-
blik på at kunne vurdere, om der i forhold til de arbejdsulykker, der har medført fy-
siske skader, kan placeres et ansvar. Dette svarer til den proces, der er i forbindelse
med trafikulykker, hvor Arbejdstilsynet afventer politiets ulykkesrapport.
Arbejdstilsynet har anmodet Fyns politi om at få tilsendt Havarikommissionens en-
delige rapport, når den foreligger, og i øvrigt har Arbejdstilsynet bedt om at få ef-
terforskningsmateriale tilsendt, når efterforskningen er afsluttet.
Arbejdstilsynet kontaktede i forhold til mulige
psykiske skader
desuden den 3. ja-
nuar 2019 henholdsvis DSB og DB Cargo for at spørge ind til virksomhedernes
psykiske beredskab. På baggrund af det oplyste fra virksomhederne vurderede Ar-
bejdstilsynet, at det psykiske beredskab levede op til kravene i arbejdsmiljølovgiv-
ningen. Arbejdstilsynet fulgte den 11. marts 2019 op med en ulykkesundersøgelse
ift. en af de arbejdsrelaterede ulykker, der er anmeldt i EASY som en traumatisk
hændelse. I forlængelse af ulykkesundersøgelsen hos DSB har Arbejdstilsynet den
17. og 20. juni 2019 gennemført samtaler med medarbejdere om det psykiske ar-
bejdsmiljø. Der var på den baggrund ikke grundlag for at afgive afgørelser om
overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Vedlagt er materiale, som Arbejdstilsynet har udarbejdet i forbindelse med ulyk-
ken.
Det kan desuden oplyses, at der uanset vurderingen efter arbejdsmiljøloven efter
omstændighederne vil kunne tildeles erstatning efter arbejdsskadesikringsloven,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.”
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om togulykken på Storebæltsbroen var en færdselsulykke, som bør undersøges med henblik på at vurdere, om der er tale om en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
3