Udvalget til Valgs Prøvelse 2018-19 (2. samling)
UVP Alm.del Bilag 16
Offentligt
KØBENHAVNS KOMMUNE
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Sekretariat og Byudvikling
Erik Ulf Hansen
Vognmandsmarken 32, 4 th
2100 København Ø
12. juni 2019
Sagsnr.
2019-0151605
Dokumentnr.
2019-0151605-2
Kære Erik Ulf Hansen
Tak for din klage af 5. juni 2019 om ventetid på brevstemmeafgivning
ved Europa-Parlamentsvalget 2019.
Klagen vedrører
I din klage redegør du for, at du på to forskellige dage mødte op på
Øbro-Jagtvej Bibliotek for at brevstemme til Europa-
Parlamentsvalget. Begge dage var der op til to timers ventetid, og på
grund af dit arbejde havde du ikke mulighed for at vente så længe på
at afgive din brevstemme. Du ville have haft tid til at vente ca. en halv
time.
Forvaltningens svar
I klagen fremgår det ikke, hvilke dage der er tale om, men da der var
overlap mellem de to brevstemmeperioder til henholdsvis Europa-
Parlamentsvalget og folketingsvalget, valgte Københavns Kommune
at adskille de to brevstemmeafgivninger for at undgå sammenblanding
af brevstemmematerialet.
Dette skete med baggrund i Økonomi- og Indenrigsministeriets
instruks af 9. maj 2019:
”Vedr. overlappende perioder for
brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019
og folketingsvalget den 5. juni 2019”.
Heraf fremgår, at det eventuelt
kan være hensigtsmæssigt, at man i den periode, hvor der kan
stemmes til to valg, lader vælgeren afslutte brevstemmeafgivningen til
det ene valg, før brevstemmeafgivningen til det andet valg
påbegyndes.
På baggrund af vejledningen fra ministeriet og risikoen for
sammenblanding af de to valg blev det i Københavns Kommune
besluttet at organisere valghandlingen på brevstemmestederne således,
at der blev dannet to køer.
Dette - sammenholdt med at stemmeprocenten til Europa-
Parlamentsvalget var 75 % højere end ved valget for 5 år siden -
betød, at der flere steder var køer ved brevstemmestederne.
Valgsekretariatet beklager de gener dette har medført.
Sekretariat Rådhus
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen
1
1599 København V
EAN nummer
5798009780515