UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 44: Notat vedrørende generaladvokatens forslag til afgørelse i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-93/18, Bajratari, vedr. opholdsdirektivet, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 44
Offentligt

Notat

Orientering af Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-

grationsudvalg om generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-Domstolens præ-

judicielle sag C-93/18, Bajratari

Generaladvokaten ved EU-Domstolen har den 19. juni 2019 fremsat forslag til

afgørelse i den præjudicielle sag C-93/18, Bajratari. Forslaget til afgørelse er ikke

bindende for EU-Domstolen.

Sagen rejser spørgsmålet, om indkomst fra beskæftigelse, der er udøvet ulovligt

uden opholds- og arbejdstilladelse, helt eller delvist skal tages i betragtning ved

vurderingen af, om en unionsborger råder over tilstrækkelige midler som grundlag

for en opholdsret som selvforsørgende efter direktiv 2004/38/EF (opholdsdirekti-

vet).

Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget blev ved notat af 22. maj

2018 (2017-18 EUU, Alm. del, Bilag 689 24. maj 2018) orienteret om, at man fra

dansk side ville afgive skriftligt indlæg i sagen. Under et retsmøde ved EU-

Domstolen 24. januar 2019 er der fra dansk side endvidere afgivet mundtligt ind-

læg i sagen i overensstemmelse med argumentationslinjen i notatet af 22. maj

2018. EU-Domstolen ventes at afsige dom i sagen den 2. oktober 2019.

Sagens faktiske og retlige omstændigheder

Den britiske hovedsag, som har givet anledning til forelæggelsen af to præjudiciel-

le spørgsmål for EU-Domstolen, vedrører et albansk ægtepar (tredjelandsstats-

borgere), som indrejste i Nordirland i 2012.

Manden var ved indrejsen i besiddelse af et EU-opholdskort erhvervet i forbindel-

se med et tidligere ophold i Storbritannien som ægtefælle til en britisk statsbor-

ger, fra hvem han forud for indrejsen i 2012 var blevet skilt. Hans opholdskort blev

ikke på noget tidspunkt inddraget af myndighederne, og kortet mistede således

først sin gyldighed, da det udløb af sig selv i 2014.

Manden har fra dette tidspunkt opholdt sig og arbejdet ulovligt i Nordirland sam-

men med sin albanske ægtefælle. Parret har fået tre børn, hvoraf to har opnået

statsborgerskab i Irland som følge af det særlige irske

jus soli-princip,

hvorefter

børn, som fødes på irsk territorium, erhverver irsk statsborgerskab.

30. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 8239

1029354

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 44: Notat vedrørende generaladvokatens forslag til afgørelse i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-93/18, Bajratari, vedr. opholdsdirektivet, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hustruen, som er mor til børnene og sagsøger i den britiske hovedsag, har søgt

om anerkendelse af en afledt opholdsret i Nordirland efter EU-reglerne under

henvisning til, at hun er primær omsorgsperson for sit ældste barn, der er irsk

statsborger (unionsborger). De nordirske myndigheder har meddelt afslag på

denne ansøgning med bl.a. den begrundelse, at barnet efter myndighedernes

opfattelse ikke råder over tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets forstand.

Myndighederne har i den forbindelse henvist til, at de midler, som barnet har til

rådighed, hidrører fra faderens arbejde, som er udøvet ulovligt uden opholds- og

arbejdstilladelse.

Den britiske domstol ønsker med sine to præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen

afklaret, om indkomst fra beskæftigelse, der er udøvet ulovligt uden opholds- og

arbejdstilladelse, helt eller delvist skal tages i betragtning ved vurderingen af, om

en unionsborger råder over tilstrækkelige midler (således at den pågældende ikke

bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system under sit ophold) som

grundlag for en opholdsret som selvforsørgende efter opholdsdirektivets artikel 7,

stk. 1, litra b.

Dansk ret

Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b, er gennemført i dansk ret ved § 6, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 318 af 27. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen). Efter

dansk administrativ praksis i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen medregnes

indkomst, der er oppebåret ved beskæftigelse, der er udøvet ulovligt,

ikke

ved

vurderingen af, om en unionsborger råder over tilstrækkelige midler til sig selv og

sine familiemedlemmers underhold.

Forslaget til afgørelse

Generaladvokaten lægger i sit forslag til afgørelse op til, at myndighederne ved

vurderingen af, om unionsborgeren er i besiddelse af tilstrækkelige midler, er

forpligtet til at medregne midler,

som under omstændigheder som i hovedsagen

hidrører fra indkomst ved beskæftigelse, som er

udøvet ulovligt uden opholds-

eller arbejdstilladelse.

Generaladvokaten anfører til støtte for denne konklusion bl.a. følgende:

”46. I Zhu og Che

-dommen fastslog Domstolen

[…]

med hensyn til de EU-retlige in-

strumenter, som gik forud for direktiv 2004/38, at »det [er] tilstrækkeligt, at statsbor-

gere i medlemsstaterne »råder« over de nødvendige midler, uden at denne bestem-

melse indebærer noget som helst krav med hensyn til, hvor midlerne kommer fra«,

idet de bl.a. kan tilvejebringes af en tredjelandsstatsborger, som er forælder til de på-

gældende mindreårige borgere. Domstolen har ligeledes fastslået dels, at »denne for-

tolkning er så meget mere påkrævet, som bestemmelser, der fastsætter et grundlæg-

gende princip som princippet om personers frie bevægelighed, skal fortolkes vidt«,

dels, at den modsatte fortolkning »føjer et krav vedrørende midlernes oprindelse til

denne betingelse, således som den er formuleret i dette direktiv, der udgør et ufor-

holdsmæssigt indgreb i udøvelsen af den grundlæggende ret til fri bevægelighed og

Side

2/3

ophold i medfør af [artikel 21 TEUF], eftersom den ikke er nødvendig for at opnå det

forfulgte mål, nemlig at beskytte medlemsstaternes offentlige finanser«.”

Generaladvokaten bemærker med hensyn til de konkrete omstændigheder i den

britiske hovedsag bl.a., at

”bør e es far, efter udløbet af ha s opholdskort fort-

satte med at bidrage til finansieringen af den sociale bistand i værtsmedlemssta-

te ge e skat og bidrag […]”, jf. forslagets pkt. 64, og

”de a givelige ulov-

lighed af mandens beskæftigelse i princippet alene skyldes den omstændighed, at

ha s opholdskort var udløbet”, jf.

forslagets pkt. 65.

Hvad angår myndighedernes rolle bemærker generaladvokaten bl.a., at mandens

tilstedeværelse

”blev

accepteret af værtsmedlemsstaten i

fem år,

hvor han

[…]

fortsatte med at betale skat og sociale bidrag, selv om han havde mistet sin ar-

bejds- og opholdstilladelse, efter at hans opholdskort var udløbet

[…]”, jf.

forsla-

gets pkt. 67.

En myndighedspraksis, hvorefter ulovlige indtægter ikke anerkendes i forbindelse

med opgørelsen af de midler, en mindreårig unionsborger råder over til sit og sine

familiemedlemmers underhold, må

–

bl.a. i lyset af ovenstående

–

derfor efter

generaladvokatens opfattelse

”betragtes

som en uforholdsmæssig foranstaltning,

som udgør et uberettiget indgreb i mindreårige unionsborgeres ret til fri bevæge-

lighed og frit ophold, eftersom den ikke er nødvendig for at opnå det forfulgte

ål, e lig at beskytte edle sstater es offe tlige fi a ser”, jf.

forslagets pkt.

69.

Side

3/3