Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 39
Offentligt
2077206_0001.png
Au Pair Network 2020-2023
Hjælp os - med at hjælpe au pairs
Au Pair Network er et partnerskab mellem organisationerne FOA, Caritas og Kirkernes Integrations Tjeneste,
som sammen hjælper au pairs i Danmark. Indsatsen er finansieret af satspuljemidler til udgangen af 2019. Vi
ansøger om fortsat finansiering gældende perioden 2020-2023, og vil med denne ansøgning sikre au pairs
adgang til støtte og rådgivning
og udbrede og kvalitetssikre vores indsats over for au pairs og hushjælpere i
Danmark.
Indsatsen
hvad har vi gjort:
Fra 1. januar 2017
30. juni. 2019 har vi svaret på mere end 3.000 henvendelser til vores rådgivning
omhandlende regler og rettigheder under au pair-ordningen, visa, arbejdsopgaver, ferie, lommepenge
m.m.
Vi oplever, at au pairs i stigende grad kommer til os, med sager der kræver juridisk indgriben for at sikre
au pairs retstilling og forebygge flere sager. Fra 1. januar 2017
30. juni 2019 har vi haft mere end 140
sager.
Vi har afholdt kurser og sociale arrangementer for at au pairs kan få et socialt netværk, lære andre au
pairs at kende samt få specifikke færdigheder, der kvalificerer dem i deres arbejde og forbedrer deres
fremtidsperspektiv.
Hvorfor søger vi:
I Au Pair Networks rådgivning møder vi både au pairs, der er i tvivl om ordningens regulering, au pairs der
mangler et socialt netværk samt au pairs der oplever at få deres rettigheder krænket. Vi ser et behov for
rådgivning og støtte til en gruppe af arbejdsmigranter i en udsat og sårbar position. Et behov, der også vil være
tilstede ved dette projekts udløb ved årsskiftet. I Au Pair Networks rådgivning møder vi også hushjælpere af
forskellige nationaliteter
primært EU-borgere - som umiddelbart er lige så udfordrede som au pairs, selv om
de ikke formelt set er au pairs. For at kunne kortlægge og på sigt møde deres beskyttelsesbehov ønsker vi at
udvide vores aktiviteter til at omfatte dem.
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0002.png
Hvad søger vi:
Der søges årlig bevilling på 2,2 mill. til rådgivning og aktiviteter.
Indsatsen - hvad vil vi i 2020-2023:
Fortsat sikre au pairs kompetent rådgivning og retshjælp
Fokusere på au pairs beskyttelsesbehov som migranter og husarbejdere
Udbrede målgruppen til hushjælpere
Kortlægge hushjælpere i en dansk kontekst
Støtte au pairs med vidensdeling og advocacy
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0003.png
Au Pair Network 0 0- 0
Indhold
Målgruppe ......................................................................................................................................................................... 2
Formål ............................................................................................................................................................................... 3
Projektets indsats.............................................................................................................................................................. 3
Projektets mål ................................................................................................................................................................... 7
Projektets ansatte ............................................................................................................................................................. 9
Tidsperiode ....................................................................................................................................................................... 9
Organisering ...................................................................................................................................................................... 9
Budget ............................................................................................................................................................................. 11
1
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0004.png
Au Pair Network 0 0- 0
En helhedsorienteret indsats for au pairs i Danmark
Au Pair Network arbejder for at fremme vellykkede au pair-ophold ved at adressere både kultur, sprog, regler
og rettigheder, personlige forhold og livsperspektiver samt tilbyde netværk. Vi arbejder også helhedsorienteret
ved at sikre au pairs adgang til viden, fra før au pair-kontrakten er underskrevet, til au pair-opholdet er afsluttet.
Målgruppe
Den primære målgruppe er au pairs, der opholder sig i Danmark.
Der er i 2019 pr. 01.07. givet 573 au pair opholdstilladelser (i hele 2018 blev der givet 1311 au pair
opholdstilladelser). Det er ikke muligt at angive præcis hvor mange au pairs, der opholder sig i Danmark, da
tildelte kontrakter dækker over nye au pairs såvel som skift af værtsfamilie og samtidig kan et au pair ophold
vare i op til to år. I 2017 og 2018 har antal au pairs været relativt stabilt, men der kan forventes et fald i antal
tildelte kontrakter i relation til nye regler for betaling for sprogskole.
Som nytilkomne til landet er målgruppen i en udsat position i forhold til at danne netværk og få venner.
Derudover er målgruppen som hushjælpere ved en værtsfamilie i en særlig udsat position i forhold til
rettigheder og opholdsforhold. I 2018 har projektet behandlet 58 sager angående f.eks. krav om manglende
betaling af lommepenge, feriepenge og flybilletter samt om seksuel chikane, graviditet og arbejdsskader. Disse
sager understøtter antagelsen om målgruppens særlige behov for information og rådgivning.
Ny indsats:
Den sekundære målgruppe er europæiske hushjælpere/-arbejdere, der opholder sig i Danmark
typisk ophold
under arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Denne målgruppe udgøres af forskellige nationaliteter, og det er
typen af arbejdsopgaver, arbejdsplads og arbejdsvilkår der er fællestræk. Denne målgruppe identificerer sig i
nogle tilfælde som au pairs, og kan være ansat på au pair-lignende vilkår.
Husarbejderes ophold er betinget af at være arbejdstagere og gruppen er udsat som såvel arbejdstager som
individ ved at beskæftige sig med husarbejde og eks. dele bopæl med sin arbejdssgiver. Denne målgruppe har
ikke ophold under au pair-ordningen, men oplever nogle af de samme udfordringer og den samme risiko for
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0005.png
udsathed. Det er ønsket at inddrage denne sekundære målgruppe ved i udgangspunktet at undersøge
gruppens udfordringer og behov for støtte.
I APN har vi allerede kontakt til den sekundære målgruppe, da de deltager i au pair aktiviteter og efterspørger
rådgivning. Men målet er at lave et målrettet tilbud, der tilgodeser de specifikke udfordringer målgruppen
oplever. Udfordringer, der på nogle områder kan adskille sig fra de udfordringer au pairs møder i Danmark.
Formål
Målet med indsatsen er at forebygge og dermed reducere antallet af problemer, misforståelser og konflikter for
hushjælpere, au pairs og værtsfamilier. Dertil at afhjælpe problemer, når de opstår samt at fremme og sikre, at
au pairs rettigheder bliver respekteret.
Alle au pairs, der kommer til Danmark, skal kende til Au Pair Network og benytte APNs ressourcer og tilbud i
løbet af deres ophold. APN skal ikke først være en organisation au pairs støder på, når de oplever udfordringer
eller konflikter.
Indsatsen er fokuseret på tre indsatsområder, som hver især bidrager til forebyggelse af problemer samt at
sikre au pairs de bedst mulige ophold i Danmark:
Information
Rådgivning og retshjælp
Netværksaktiviteter
Dertil kommer en særlig indsats med at lave vidensindsamling om hushjælpere i Danmark.
Projektets indsats
Information
Formålet med deling af information er at au pairs og husarbejdere får viden om deres situation, rettigheder,
muligheder og au pair-ordningens regulering. Dermed reduceres risikoen for konflikt med værtsfamilien, og
deling af information har dermed først og fremmest et forebyggende sigte.
Indsatsområdets aktiviteter:
3
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0006.png
Informationsmøder: Der afholdes informationsmøder for nytilkomne au pairs i samarbejde med relevante
sprogskoler set i forhold til antal au pair-elever. Der informeres om regler og rettigheder og indholdet af det
enkelte møde tilpasses den aktuelle målgruppe. Effekten af disse informationsmøder sikrer at au pair-personen
fra starten af deres ophold er klar over, hvilke rettigheder de har i forhold til deres ophold, og hvilke regler, der
gælder for dem. Desuden er mødets formål også at der bliver
givet information om APN’s tilstedeværelse,
sådan så au pair-personerne kender til vores tilbud, kommunikationskanaler såsom sociale medier og til enhver
til kan henvende sig til APN. Til disse informationsmøder knyttes også den første kontakt til andre au pairs, og
dermed danner de grundlaget for et netværk, som det er vores erfaring, gavner au pair-personer under deres
ophold i Danmark.
Informationsmateriale: Der deles viden om regler og rettigheder på forskellige kanaler og medier. I trykt form
som handouts om specifikke temaer, der italesætter konkrete udfordringer eller tvivlsspørgsmål eks.
omhandlende ferieregler. Disse udarbejdes og uddeles ved infomøder eller rundsendes elektronisk i
rådgivningssituationer. Derudover udarbejdes i videoformat små informationsfilm om specifikke emner, kan eks.
være animationsvideoer eller mere håndholdte egenproducerede videoer. Disse kan svare på konkrete
spørgsmål eller indeholde generel information. Videoerne tilpasses og ændres relevante udfordringer for en
målgruppe, der ændrer fokus og oplever forskellige udfordringer. Videoerne er målrettet au pairs, men både
skriftligt og audiovisuelt materiale vil i nogle tilfælde ligeledes være målrettet værtsfamilier, sådan at au pairs
eventuelt kan tage informationsmateriale med til deres værtsfamilier som dokumentation i en specifik
udfordring.
Der anvendes i et vist omfang eksterne leverandører til udarbejdelse af audiovisuelt materiale, men fokus er
også på internt at producere korte sekvenser med fleksibelt indhold og anvendelse.
Fokus på sociale medier udvides, der anvendes live stream og lignende metoder til at dele information hurtigt
og direkte til målgruppen. Derudover udvides tilstedeværelsen på sociale medier til at inkludere andre kanaler
end alene Facebook. Dette giver mulighed for direkte kontakt og interaktion med målgruppen, og deraf
mulighed for at tilpasse indsats og information til målgruppens specifikke udfordringer eller situation.
Digitale, audiovisuelle metoder muliggør tillige at nå den del af målgruppen, der opholder sig uden for
Storkøbenhavn, og som deraf ikke har mulighed for at deltage i informationsmøder eller sociale møde op til
personlig rådgivning. Der anvendes skype-rådgivning, til au pairs som bor langt væk fra hovedstadsområdet,
for at sikre at de får bedst mulig rådgivning. Når rådgivningen foregår via Skype, og dermed ansigt til ansigt
skabes der en mere personlig relation og fortrolighed mellem rådgiver og au pair, hvilken skaber øget tryghed
for au pairen. Sekundært er disse Skype-møder
med til at reducere rejseudgifterne for APN’s rådgivere.
Ligeledes live-streames infomøder i det omfang, det er nødvendigt, sådan at au pairs i alle dele af landet får lige
del i information og rådgivning.
4
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0007.png
Sociale medier og hjemmeside: Som indgangsdør til APN fungerer både Facebook og hjemmesiden som en
effektiv første kontakt. Her er der informationer om au pair-ordningens regler, dansk kultur og samfundsforhold,
arrangementer m.v. Au pairs har endvidere mulighed for at stille spørgsmål både personligt til en af vores
rådgivere eller åbent på facebookgruppens ’væg’.
Rådgivning og retshjælp
Formålet med rådgivning er at sikre at au pairs rettigheder bliver imødekommet samt reducere konfliktrisiko for
den enkelte au pair. Som en udsat gruppe uden solidt netværk i Danmark, har au pairs brug for at kunne
henvende sig med spørgsmål omkring f.eks. au pair-ordningens regulering eller hjælp til at etablere dialog med
værtsfamilien.
Indsatsområdet aktiviteter:
Rådgivning via telefon, Facebook beskeder og personlige møder: Rådgivning tilbydes via forskellige kanaler og
skal være lettilgængelig og yde kompetent vejledning indenfor områderne:
au pair lovgivning og praksis
emner relaterende til au pair lovgivning, eks. ferielovgivning gældende au pairs
APNs tilbud, arrangementer m.m.
rådgivning i forbindelse med graviditet
konfliktløsning i forhold til udfordringer med værtsfamilie
Tilsvarende er der emner, som APNs rådgivere ikke har kompetence og mandat til at rådgive indenfor, i disse
tilfælde henvises til relevante aktører, dette gælder emner som:
illegalt ophold
skatteregler
faderskabssager eller forældremyndighedssager
formidling af au pairs
Rådgivningen anvender en løbende opdateret kontaktliste, med kontaktinformation på andre organisationer og
offentlige tilbud til henvisning af henvendelser, der falder uden for projektets kompetence- og arbejdsområder.
Telefonrådgivning er åben mandag, onsdag og fredag kl. 11.00
15.00, tilpasset au pairs mulighed for at
benytte rådgivningen i det tidsrum. Den besvares af en rådgiver, der tillige har mulighed for at følge op på
henvendelsen ved at fremsende informationsmateriale eller aftale et personligt møde, når det er relevant.
Træffetid: Det at au pairs kan henvende sig til en rådgiver inden for en given periode på ugentlig basis sikrer en
nem og direkte adgang til rådgivning. I særdeleshed ved lidt mere komplicerede henvendelser med flere
udfordringer eller mange oplysninger, kan det være en fordel for au pairs at møde op indenfor rådgiverens
træffetid og få en personlig samtale og råd og vejledning. Træffetid tilrettelægges sådan at det passer med au
5
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0008.png
pairs mulighed for at benytte rådgivningen. Der er tale om drop in rådgivning uden forudgående aftale, og det
er dermed fleksibelt og lettilgængeligt for målgruppen.
Sagsbehandling: Au Pair Network beskæftiger sig med umiddelbar rådgivning af indkomne henvendelser og
opfølgning i relevante tilfælde. Derudover bliver der udført egentlig sagsbehandling, i tilfælde hvor au pairs har
økonomiske krav samt i tilfælde hvor konflikter, krænkelser af au pair-rettigheder og/eller brud på
kontraktbetingelser kræver yderligere indsats. Sagsbehandling udføres i samarbejde med juridisk ekspertise,
og målet er at sikre au pairs retshjælp og modvirke den udsathed der ligeledes gør sig gældende i forhold til au
pairs og deres retsstilling.
Udlændingeretlig rådgivning: Der tilbydes på månedlig basis mulighed for at få rådgivning indenfor det
udlændingeretlige område. Dette tilbud udføres af ekstern rådgiver med speciale indenfor familiesammenføring,
opholdstilladelse m.m. Au pairs og husarbejdere efterspørger råd og vejledning indenfor det udlændingeretlige
område og dette tiltag imødekommer dette behov.
Netværksaktiviteter
Formålet med netværksaktiviteter er at au pairs tilbydes mulighed for socialt netværk og at lære andre au pairs
at kende. Der er desuden fokus på at tilbyde kurser til opkvalificering samt fokus på at indgå samarbejde med
øvrige aktører på området.
Indsatsområdets aktiviteter:
Sociale arrangementer, med støtte fra lokale frivillige, der giver mulighed for at au pairs kan lære andre au pairs
at kende og falde til som nytilkomne i deres lokalområde.
Kurser for au pairs, der tilbydes kurser med mulighed for at erhverve praktiske færdigheder, eks.
førstehjælpskurser eller husholdningskurser, som giver au pairs bedre muligheder for at udføre deres au pair-
opgaver og giver dem en større tryghed i at det arbejde de hos værtsfamilien er tilstrækkeligt. Desuden er
kurserne med til at bidrage til den udvikling og læring, som er den del af au pair-opholdet.
Førstehjælpskurserne træner au pairen i livsreddende førstehjælp, hvilket er praksis i Danmark, når man
arbejder med børn.
Årligt netværksmøde, hvor relevante aktører inviteres til at udveksle viden og erfaringer på au pair-området.
Aktører som kirker, organisationer, sprogskoler m.m.
Ny indsats: Vidensindsamling om hushjælpere
6
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0009.png
Fokus er på at udbrede målgruppen for projektets aktiviteter til også at omhandle husarbejdere. Der er tydelige
fællestræk mellem gruppen af au pairs og husarbejdere generelt, men for at sikre en specifik og målrettet
indsats overfor husarbejdere i Danmark er det nødvendigt at starte med at kortlægge målgruppen. Der
udarbejdes en rapport omhandlende husarbejderes vilkår i Danmark. Hvilke typer af arbejdstagere er der tale
om, hvilke vilkår arbejder og lever de under? Hvilke nationaliteter er dominerende og hvilke antal? Hvilke
udfordringer og beskyttelsesbehov kan der opstå og hvorledes kan APN bedst understøtte husarbejdere, yde
sagsbehandling og imødegå udfordringer?
Projektets mål
Aktivitet
Information
Informationsmøder
At der afholdes min. 12
møder pr. år
Informationsmateriale
At der produceres
videosekvenser, skriftligt
materialer og live-
streames om aktuelle
emner
Sociale medier og
hjemmeside
At både hjemmeside og
sociale medier er aktuelle
og opdaterede samt at der
opnås en øget
kendskabsgrad til APN
Alle informationsindsatser har ligeledes
fokus på at oplyse au pairs om APN’s
tilstedeværelse og rolle ift. deres
ophold i Danmark.
Vidensindsamling
At der indsamles viden
omkring husarbejde i
Danmark og udarbejdes
en rapport om behovet for
assistance for målgruppen
af husarbejdere.
Her er fokus på forebyggelse af
konflikter, som kan opstå mellem au
pair og familie som følge af manglende
viden om rettigheder eller tvivl om
regler.
At den enkelte au pair tilbydes relevant
viden om egen situation og rettigheder
og samtidig støttes i at have et godt
samarbejde med værtsfamilie.
Mål
Effekt
7
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0010.png
Rådgivning
Rådgivning via telefon,
Facebook m.v.
Træffetid, der giver mulighed
for drop-in rådgivning
At der er min. 1500
henvendelser til rådgivning
At der tilbydes træffetid
min. 15 uger pr. år.
Endvidere at der tilbydes
mulighed for skype-møder
for de au pairs, som ikke
har mulighed for at møde
op i København.
Sagsbehandling
At der behandles min. 50
sager pr år.
At au pairs oplever at blive hørt, at få
deres rettigheder overholdt og få
nedsat risiko for konflikter og
udfordringer. Muligheden for både
personlig rådgivning tillige med
rådgivning via telefon og Messenger
muliggør at au pairs fra hele landet kan
modtage rådgivning, og at de kan
henvende sig uanset hvor personlig de
selv ønsker deres rådgivning skal
være.
Her er fokus på både den
forebyggende indsats
inden
en konflikt
opstår samt fokus på at mægle mellem
konfliktens parter,
hvis
en konflikt
opstår.
Udlændingeretlig rådgivning
At der tilbydes rådgivning
på månedlig basis for den
samlede målgruppe
Netværksaktiviteter
At au pairs indlemmes i et socialt
Sociale arrangementer
At der afholdes eller
støttes min. 6 sociale
arrangementer pr. år
Kurser for au pairs
At der tilbydes min. fire
kurser
Netværksmøde
At der afholdes et
netværksmøde med min.
20 deltagere pr. år
Ny indsats: hushjælpere
Det at kende andre au pairs
understøtter fællesskabsfølelse og
muligheden for at få hjælp og støtte fra
ligesindede.
fællesskab som nytilkomne til
Danmark, får nye venner, og dermed
at risikoen for ensomhed og udsathed
reduceres.
8
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0011.png
Indsatser som beskrevet
ovenfor
Kortlægning af hushjælpere
At hushjælpere indgår
sammen med au pairs
At der føres særskilt
statistik over de
hushjælpere,
rådgivningen møder og at
deres arbejds/levevilkår og
beskyttelsesbehov
kortlægges
Som beskrevet ovenfor
At der senest ved slutningen af
projektperioden udgives en samlet
rapport som generelt kan informere
indsatsen for hushjælpere.
Projektets ansatte
Projektet råder over en deltidsansat projektleder, samt to deltidsansatte rådgivere og en deltidsansat
kommunikationsmedarbejder. Projektleder har ansvar for økonomistyring, koordination af aktiviteter, statistik
over deltagelse og henvendelser, projektudvikling, monitorering og afrapportering. Derudover udgøres projektet
af to rådgivere, der yder telefon, Facebook og personlig rådgivning samt følger henvendelser videre til
sagsbehandling. Derudover afholder rådgiverne sociale arrangementer, kurser m.m. Der er tillige en
kommunikationsmedarbejder med fokus på informationsmateriale, sociale medier og netværksaktiviteter.
Tidsperiode
Projektet løber i perioden 1. januar 2020
31.12.2023.
Organisering
Au Pair Network er et formaliseret partnerskab mellem KIT, FOA og Caritas. Tilsammen har vi bred erfaring og
et omfattende netværk nationalt og internationalt. Vi har dertil ekspertise i sociale og kulturelle indsatser,
arbejdet med frivillige, lovgivningen om au pair-ordningen og anden relevant lovgivning. Samarbejdet er
funderet ved en samarbejdsaftale og en forretningsorden.
9
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0012.png
Projektet APN har eksisteret siden 2010, og der er oparbejdet solid viden og kompetencer på au pair-området,
samt netværk og relationer til andre aktører og samarbejdspartnere. Alle organisationer bidrager med
medarbejder-ressourcer, samt udgør projektets overordnede bestyrelse i form af et fællesudvalg.
De tre organisationer:
Kirkernes Integrations Tjeneste
KIT er en humanitær organisation, som arbejder med integration af nydanskere. KIT samarbejder med danske
kirker og andre organisationer om denne opgave. Gennem et samarbejde med de mere end 260 migrantkirker
er KIT i kontakt med mange forskellige nydanskere.
Gennem samarbejdet med primært de filippinske migrantkirker i Danmark har der udviklet sig et stort behov for
rådgivning og hjælp til au pairs, primært fra Filippinerne, men også overfor andre nationaliteter. I samarbejdet i
APN bidrager KIT med en ansat au pair rådgiver, som selv har været au pair. Samt med en projektleder, der er
ansvarlig for koordinering af projektet. KIT bidrager til netværk og mødesteder rundt om i Danmark. Dette sker
med hjælp fra mange frivillige i KIT’s bagland, som derved aktivt deltager i afholdelse af sociale arrangementer,
hvor au pairs naturligt mødes.
FOA
Fag og Arbejde
FOA er Danmarks tredjestørste fagforening og arbejder for at sikre bedre løn- og ansættelsesforhold for
medlemmerne. FOA’s rødder går tilbage til 1899, hvor Marie Christensen stiftede Københavns Tjenestepige
Forening. FOA organiserer i dag en række grupper, der er tjenestepigernes historiske afløsere, fx
husassistenter, ansatte i børneomsorg, og unge, der arbejder som unge i huset. Derfor er det helt naturligt for
FOA også at arbejde for au pairs. FOA oprettede i sommeren 2011 en landsdækkende faggruppe, FOA Au pair
Group, for au pairs i Danmark og har ansat en tidligere au pair som rådgiver og kontaktperson.
I samarbejdet i APN bidrager FOA først og fremmest ved at stille viden, ekspertise og erfaring om
arbejdsretslige spørgsmål til
rådighed for au pairs. Derudover fungerer både FOA’s forbundshus samt FOA’s 38
lokalafdelinger som samlingssteder i forbindelse med arrangementer mv. APN trækker også på FOA’s
kompetencer inden for juridisk bistand, analyse- og statistikbearbejdning, fortalervirksomhed,
sekretariatsbistand samt trykning af materialer.
Caritas
10
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Ansøgning til finansiering af projektet Au Pair Network
2077206_0013.png
Danmark er den katolske kirkes humanitære organisation og en af verdens største humanitære organisationer.
Den katolske kirke har nemlig 1,3 mia. tilhørere. I Danmark er medlemstallet af kirken ca. 42.000, hvilket gør
den katolske kirke til den største frikirke. Caritas Danmark har siden 1947 primært arbejdet internationalt med
udviklingshjælp og nødhjælp, der er finansieret af Danida gennem to finanslovsbevillinger samt af indsamlede
midler.
Den katolske kirke i Danmark er i høj grad en migrantkirke, som af den grund også bliver et mødested for
mange udlændinge i Danmark. Det gælder ikke mindst for au pairs og især fra Filippinerne.
Budget
Budget
Au Pair Network
2020
2021
2022
2023
Information
Rådgivning
Netværksaktiviteter
Sagsbehandling
Administration
Evaluering m.m.
Samlet budget
142.000
757.000
517.000
220.000
464.000
100.000
2.200.000
142.000
757.000
517.000
220.000
464.000
100.000
2.200.000
142.000
757.000
517.000
220.000
464.000
100.000
2.200.000
142.000
757.000
517.000
220.000
464.000
100.000
2.200.000
11