Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 23
Offentligt
Notat
26. august 2019
Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 11000
859476
1. Indledning
EU-Domstolen har den 10. juli 2019 afsagt dom i den danske præjudicielle sag C-
89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Sagen blev forelagt af
Østre Landsret, og EU-Domstolens dom vil danne grundlag for landsrettens videre
behandling og afgørelse af den nationale retssag anlagt af A mod Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Dommen vedrører fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 samt det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring i udlændin-
gelovens § 9, stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet den 1. juli 2018 og erstattet
med det gældende integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet
foretaget en nærmere analyse af dommen, herunder dens betydning for de kon-
krete sager om ægtefællesammenføring, der dels verserer hos udlændingemyn-
dighederne, dels er afgjort før dommens afsigelse, samt for det gældende integra-
tionskrav, som har erstattet tilknytningskravet, mv.
2. Associeringsaftalekomplekset
I 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associerings-
aftale for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og
Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. As-
socieringsaftalen er senere suppleret med bl.a. tillægsprotokol af 23. november
1970, som trådte i kraft den 1. januar 1973, og Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associe-
ringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.
Tillægsprotokollen indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul ved-
rørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som med-
fører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden
må indføre nye restriktioner, der hindrer udøvelsen af etableringsfriheden og den
frie udveksling af tjenesteydelser.
Side
1/12