UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Lovudkast - høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 22
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring

med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning)

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019, som ændret

senest ved lov nr. 561 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 20,

affattes således:

»Stk.

20.

Et barn, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med

den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson, kan, medmindre ganske

særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor, kun gives

opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 3 måneder

efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis

den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre

nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret. Fristen regnes dog fra et senere tids-

punkt i følgende tilfælde:

1) Når forælderen er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, regnes fristen fra

det tidspunkt, hvor forælderen har haft opholdstilladelse i mere end de sidste

3 år, jf. stk. 1, nr. 2, litra d.

2) Når forælderen er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt op-

hold efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8, regnes fristen fra det tidspunkt,

hvor forælderen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. stk. 1, nr. 2,

litra e.

3) Når barnet er født efter, at forælderen er meddelt opholdstilladelse her i lan-

det eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i

et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, regnes fristen fra bar-

nets fødsel.«

Sags nr.

Akt-id

2019 - 6992

965960

Side

1/40

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Lovudkast - høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning), fra udlændinge- og integrationsministeren

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Uanset at fristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, som affattet ved denne

lovs § 1, ikke er opfyldt, kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9, stk. 1, nr. 2, i følgende tilfælde, dog således at betingelsen i udlændinge-

lovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, skal være opfyldt for udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.

2, litra e, skal være opfyldt for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8:

1) Der er inden lovens ikrafttræden indgivet ansøgning om opholdstilladelse

efter § 9, stk. 1, nr. 2, der er under behandling i Udlændingestyrelsen på tids-

punktet for lovens ikrafttræden.

2) Barnet er i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden meddelt af-

slag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under hen-

visning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf.

udlændingelovens § 9, stk. 20, og der indgives ny ansøgning om opholdstilla-

delse senest 3 måneder fra lovens ikrafttræden.

3) Barnet er i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden meddelt af-

slag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlæn-

dingestyrelsen under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket

integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, og sagen er verse-

rende i Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

4) Den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis

den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de

andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret den 10. juni 2016 eller senere,

og der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, til et

barn over 8 år senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

5) Den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis

den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de

andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, og der indgives ansøgning om

opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn under 8 år senest 3 måne-

der efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter stk. 2, nr. 2, lægges

barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, til grund. Opholds-

tilladelse kan ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye an-

søgning.

Stk. 4.

Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter stk. 2, nr. 4 eller 5,

lægges barnets alder på tidspunktet for lovens ikrafttræden til grund.

Side

2/40

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

3/40

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................. 5

2. Lovforslagets hovedpunkter ................................................................................. 6

2.1. Ophævelse af kravet om vellykket integration og indførelse af en frist

på 3 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med

børn .......................................................................................................................... 6

2.1.1. Gældende ret .................................................................................................. 6

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning om indførelse af en ansøgningsfrist på 3 måneder ................ 11

2.1.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og forslag om

en overgangsordning for børn af visse herboende forældre ................................. 14

3. Relevante internationale forpligtelser ............................................................... 17

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 .......................... 17

3.2. FN's konvention om barnets rettigheder (FN's børnekonvention) ................. 19

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................................ 20

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ................ 20

6. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................................ 20

7. Miljømæssige konsekvenser............................................................................... 20

8. Forholdet til EU-retten ....................................................................................... 21

9. Hørte myndigheder m.v. .................................................................................... 21

10. Sammenfattende skema................................................................................... 22

Side

4/40

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker at afskaffe kravet om vellykket integration i sager om familie-

sammenføring med børn og i stedet indføre en ny ordning, hvor der gælder en

frist for indgivelse af ansøgning i tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre

eller anden fast omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land. Regeringen

finder, at det er naturligt og fornuftigt, at forældre, der har fået opholdstilladelse i

Danmark eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af

de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, og som ønsker, at deres børn

også skal have ophold her i landet, ansøger om at få deres børn her til landet i

umiddelbar tilknytning til eller inden for kort tid efter, at de selv har fået opholds-

tilladelse eller er tilmeldt folkeregistret. Det vil også være bedst for at sikre en

bedre integration af de børn, der skal have en fremtid her i landet, at de kommer

hertil så tidligt som muligt efter, at forælderen, som barnet skal bo sammen med i

Danmark, meddeles opholdstilladelse eller tilmeldes folkeregistret.

Regeringen finder, at en sådan frist bør være på 3 måneder og kun skal kunne

fraviges, hvis der er ganske særlige grunde.

En sådan frist vil også betyde klarere og mere gennemskuelige regler om familie-

sammenføring med børn, der er lettere at forstå, og som vil føre til et mere forud-

sigeligt og ensartet udfald af sagerne. Forældre, der kommer til Danmark, vil fra

starten vide, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker, at deres børn skal bo

her i landet.

Socialdemokratiet indgik derfor i februar 2019 en aftale med den daværende V-

LA-K-regering og Dansk Folkeparti om at ændre reglerne, så der senest 3 måneder

efter, at forælderen selv har fået opholdstilladelse, skal søges om familiesammen-

føring med børn, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende. Samtidig

skal kravet om en vellykket integration afskaffes.

Det er endvidere regeringens ønske, at de børn, der er kommet i klemme på

grund af kravet om vellykket integration og ophævelsen af 2-årsfristen, bør have 3

måneder til at ansøge om familiesammenføring efter de nye regler, selvom deres

forældre har været her i længere tid end 3 måneder.

Regeringen finder derfor, at den nye ordning bør suppleres med en overgangs-

ordning for disse børn.

Side

5/40

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af kravet om vellykket integration og indførelse af en frist på 3

måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstil-

ladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende per-

son eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver

og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i

Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de

andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har

haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller har tidsube-

grænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet

land, og barnet er over 8 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis

barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der

er grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk.

20, 1. pkt. Ved vurderingen skal der lægges vægt på barnets og begge forældres

forhold, jf. § 9, stk. 20, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 20, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Udlændingelovens § 9, stk. 20, indebærer, at der i tilfælde, hvor barnet er over 8

år, og barnet og den anden af barnets forældre bor i hjemlandet eller et andet

land, som udgangspunkt kun gives tilladelse til familiesammenføring, hvis barnet

har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet.

Kravet om mulighed for en vellykket integration blev oprindeligt indført som § 9,

stk. 13, ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven og integra-

tionsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder

begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er

dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne

for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af

adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er dømt for vold m.v. mod

en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.). Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 171, fremsat den 20. februar 2004, afsnit 3.2, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 6205, bl.a., at bestemmelsen har til for-

mål at modvirke, at herboende personer bevidst vælger at lade deres barn blive i

hjemlandet med den anden af forældrene, indtil barnet næsten er voksent, på

trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i

Danmark. På den måde opnås det, at barnets opvækst foregår i hjemlandet i

overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke, således at barnet ikke i

Side

6/40

barndommen præges af danske normer og værdier. I tilknytning hertil skal der

tages højde for, om formålet med barnets ophold hos den anden forælder i hjem-

landet har været, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets

kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier.

Kravet om mulighed for en vellykket integration finder som udgangspunkt anven-

delse over for alle børn over 8 år, der ønskes familiesammenført til Danmark.

Indtil sommeren 2016 blev kravet kun stillet, hvis ansøgningen blev indgivet sene-

re end 2 år efter, at den herboende person opfyldte betingelserne for at opnå

familiesammenføring med barnet. Som begrundelse herfor fremgår det af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. ovenfor, bl.a., at hvis ansøgningen indgives

senest 2 år efter, at den herboende person opfylder betingelserne for at opnå

familiesammenføring med barnet, må det antages, at det ikke har været hensig-

ten at undgå, at barnet i sin barndom blev præget af danske normer og værdier.

Integrationskravet skulle derfor ikke stilles i disse tilfælde..

2-årsfristen blev ophævet ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 om ændring af udlændin-

geloven (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn),

som følge af EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc. EU-Domstolen fandt, at

2-årsfristen, dvs. det forhold, at tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om

familiesammenføring var afgørende for, om integrationskravet skulle stilles, ikke

var i overensstemmelse med proportionalitetskravet, jf. dommens præmis 57-65.

Samtidig blev aldersgrænsen for, hvornår et barn skal integrationsvurderes, hævet

fra 6 år til 8 år.

En aldersgrænse på 6 år blev indført ved lov nr. 566 af 18. juni 2012 om ændring

af udlændingeloven (Ændring af reglerne om grundlag for en vellykket integration

som betingelse for familiesammenføring med børn) med den begrundelse, at yng-

re børn

–

uanset at barnets hidtidige opvækst har været i et andet land, og at

opvæksten dermed har været præget af en anden kultur

–

må antages fortsat at

have gode muligheder for en vellykket integration i det danske samfund, jf. Folke-

tingstidende 2011-12, A, L 150 som fremsat, side 6 (afsnit 3.2). Som følge af 2-

årsfristen betød aldersgrænsen på 6 år i praksis, at børn op til det fyldte 8. år ikke

skulle integrationsvurderes. Da 2-årsfristen blev ophævet, blev aldersgrænsen

derfor hævet fra 6 år til 8 år.

Kravet om muligheden for en vellykket integration i udlændingelovens § 9, stk. 20,

stilles således i dag

–

som udgangspunkt

–

over for alle børn over 8 år, hvis barnet

og en af barnets forældre bor i hjemlandet eller et andet land, uanset ansøgnings-

tidspunktet.

2.1.1.1. Vurderingen af om grundlaget for en vellykket integration er til stede

I de tilfælde, hvor integrationskravet stilles, foretages der en skønsmæssig vurde-

ring af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Dan-

Side

7/40

mark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Elementerne i

skønnet er omtalt i bestemmelsens forarbejder, jf. lovforslag nr. L 171, fremsat

den 20. februar 2004, afsnit 3.2, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 6205,

og Folketingstidende 2011-12, A, L 150 som fremsat, side 6-8 og 18-22. Der er

således i forbindelse med lovgivningsprocessen lagt rammer for det administrati-

ve skøn. Den nærmere praksis for administration af bestemmelsen i forhold til

bestemmelsens oprindelige affattelse er beskrevet i det tidligere Integrationsmi-

nisteriums notat af 2. juli 2007 om praksis efter bestemmelsen i udlændingelo-

vens § 9, stk. 13 (vellykket integration) og notat af 23. juni 2010 om betydningen

af, at den herboende forælder har herboende særbørn, i sager om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9, stk. 13 (Muligheden for vellykket integration).

Notaterne er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

(Folketingsåret 2006-2007, alm. del

–

bilag 226 og Folketingsåret 2009-2010, alm.

del

–

bilag 163).

Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for en vellykket integration,

vil der bl.a. skulle lægges vægt på barnets alder samt længden og karakteren af

barnets ophold i de respektive lande, herunder om barnet har opholdt sig her i

landet tidligere, og i givet fald i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin

opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på, om

barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det

indgår også i vurderingen, om den herboende forælder løbende har haft kontakt

til barnet og f.eks. økonomisk har bidraget til barnets forsørgelse i hjemlandet.

Derudover skal den herboende forælders integration her i landet tillægges vægt

ved vurderingen af, om et barn har grundlag for en vellykket integration. Ved vur-

deringen af den herboende forælders integration indgår det, om den herboende

forælder har opnået og fortsat har fast beskæftigelse. Har den herboende foræl-

der fuldtidsbeskæftigelse og har haft det gennem flere år, indgår dette forhold

med særlig vægt. Det indgår endvidere, om den herboende forælder har opnået

og gennemført den tilbudte danskuddannelse. Den modtagende families samlede

forhold tillægges også betydning. Har den herboende forælders ægtefælle fast

beskæftigelse, taler dette for, at den modtagende familie samlet set må antages

at have en fast tilknytning til det danske samfund og dermed må anses for egnet

til at sikre, at barnet vil kunne integreres, dog således at dette ikke kan stå alene,

men tillægges vægt i sammenhæng med forælderens forhold.

Den herboende forælders integration tillægges vægt i sammenhæng med de øvri-

ge elementer, der viser den herboende forælders vilje og evne til at hjælpe barnet

til en succesfuld integration.

Herudover skal der bl.a. lægges vægt på den herboende forælders intentioner og

vilje i forbindelse med at lade barnet blive i hjemlandet, og om barnet under sin

opvækst i øvrigt er blevet præget af danske værdier og normer i en sådan grad, at

barnet har eller har mulighed for opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet.

Side

8/40

Endelig fremgår det af forarbejderne, jf. ovenfor, at også barnets forhold til foræl-

deren i hjemlandet indgår i den samlede afvejning af barnets muligheder for en

vellykket integration her i landet.

Afgørelsen af, om grundlaget for en vellykket integration er til stede i den enkelte

sag, beror således på en samlet og konkret vurdering af en række kriterier.

2.1.1.2. Ganske særlige grunde

Kravet om mulighed for en vellykket integration stilles ikke, hvis ganske særlige

grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, jf. § 9, stk. 20, 3.

pkt. Det indebærer bl.a., at kravet ikke stilles, hvis Danmarks internationale for-

pligtelser tilsiger det.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 566 af 18, juni 2012 om ændring af

udlændingeloven (Ændring af reglerne om grundlag for en vellykket integration

som betingelse for familiesammenføring med børn), jf. Folketingstidende 2011-

12, A, som fremsat, side 21, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis barnet og den

herboende forælder ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor forælde-

ren ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med barnet. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis forælderen i Danmark har opholdstilladelse som

flygtning eller med beskyttelsesstatus og ikke har mulighed for at indrejse eller

tage ophold med barnet i hjemlandet eller et andet land.

Andre ganske særlige grunde kan f.eks. være, hvis det på grund af alvorlig sygdom

eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboen-

de forælder til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilby-

des pasnings- eller behandlingsmuligheder.

Ligeledes vil den omstændighed, at den herboende forælder har forældremyndig-

hed over eller samværsret med andre mindreårige børn bosiddende i Danmark,

kunne indebære, at kravet om vellykket integration ikke skal stilles. Praksis på

dette område er beskrevet i det tidligere Integrationsministeriums notat af 23.

juni 2010 om betydningen af, at den herboende forælder har herboende særbørn,

i sager om opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 13

(vellykket integration). Notatet er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik (Folketingsåret 2009-2010, alm. del

–

bilag 163).

Efter praksis kan der således ses bort fra kravet bl.a., hvis den herboende forælder

ikke har mulighed for at tage ophold i hjemlandet sammen med andre herboende

mindreårige børn, som den herboende forælder har forældremyndighed over

eller samvær med, f.eks. halvsøskende. Endvidere kan der ses bort fra kravet, hvis

den herboende forælders ægtefælle har samvær med mindreårige særbørn, som

bor i Danmark.

Endvidere kan hensynet til barnets tarv efter FN's konvention om barnets ret-

tigheder (FN's børnekonvention) indebære, at der skal gives tilladelse til familie-

Side

9/40

sammenføring her i landet, uden at der foretages en vurdering af barnets grund-

lag for en vellykket integration i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den

af barnets forældre, der bor i hjemlandet eller et andet land, på grund af alvorlig

sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage vare på barnet, eller der

er oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet eller det andet

land vil blive eller er blevet tvangsfjernet fra denne forælder.

Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den af barnets forældre, der opholder sig i

hjemlandet eller et andet land, og hos hvem barnet har sin bopæl, gives tilladelse

til ægtefællesammenføring her i landet med en person, der ikke er barnets foræl-

der, og barnet ikke tidligere har haft et familieliv med den forælder, der stadig bor

i hjemlandet eller et andet land. Det gælder ligeledes, hvis etablering af et familie-

liv med forælderen i hjemlandet eller et andet land må antages ikke at være mu-

ligt, eller hvis hensynet til barnet tarv taler imod at henvise barnet til at etablere

et familieliv med denne forælder.

Efter praksis kan der desuden ses bort fra kravet, hvis der ansøges om opholdstil-

ladelse til barnet i tilknytning til, at den ene af barnets forældre har ansøgt om

eller fået opholdstilladelse i Danmark, og barnet i det væsentlige har boet sam-

men med denne forælder. Det skyldes hensynet til, at barnet og den forælder, der

har ansøgt om eller fået opholdstilladelse i Danmark, kan fortsætte med at bo

sammen.

Hvis den herboende forælder ikke har kunnet søge sit barn familiesammenført på

grund af forhindringer af retlig eller faktisk karakter, kan dette også tale for, at

kravet om vellykket integration ikke stilles.

Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra kravet som følge af barnets forhold til

forælderen i hjemlandet eller et andet land, tillægges bl.a. omfanget og karakte-

ren af barnets hidtidige kontakt med denne forælder vægt. Den omstændighed, at

forælderen i hjemlandet eller et andet land erklærer, at den pågældende ikke

længere ønsker barnet hos sig, kan ikke i sig selv tillægges vægt uden videre, hvis

barnet hidtil er vokset op hos denne forælder eller hos andre under den pågæl-

dendes varetægt og myndighed, f.eks. denne forælders egne forældre eller andre

nære slægtninge, og den eller de pågældende hidtil har været de primære om-

sorgspersoner i barnets liv.

Hvis barnet efter den herboende forælders udrejse har opholdt sig hos den her-

boende forælders egne forældre eller anden nær familie, og der ikke gennem

opvæksten har været daglig eller regelmæssig kontakt med forælderen i hjemlan-

det eller et andet land, kan der meddeles opholdstilladelse, hvis den herboende

forælder har arbejdet for integration og haft kontakt med barnet.

Ligeledes vil det have betydning for spørgsmålet om opholdstilladelse, om forhol-

dene i hjemlandet eller det andet land har ændret sig væsentligt i forhold til situa-

tionen på tidspunktet for den herboende forælders udrejse.

Side

10/40

Der kan f.eks. være tale om, at barnet har boet hos den anden forælder i hjem-

landet eller et andet land, men at denne forælder ikke længere er i stand til at

tage sig af barnet, f.eks. pga. en længerevarende frihedsstraf. I sådanne tilfælde

vil der normalt kunne meddeles opholdstilladelse, selvom den herboende foræl-

der ikke er godt integreret og kun i mindre omfang har haft kontakt med barnet,

idet det i en sådan situation må lægges til grund, at forælderen i hjemlandet eller

et andet land reelt er afskåret fra at udøve forældrerollen over for barnet. I så-

danne tilfælde må denne situation efter omstændighederne sidestilles med situa-

tioner, hvor der ikke er en forælder i hjemlandet eller et andet land.

Der kan ligeledes været tale om, at barnet på forælderens udrejsetidspunkt har

boet hos den herboende forælders egne forældre, men at de pågældende på et

senere tidspunkt ikke er i stand til at tage sig af barnet. I sådanne situationer, hvor

barnet reelt stilles i en nødsituation på grund af fraværet af omsorgspersoner, og

hvor der ikke gennem opvæksten har været daglig eller regelmæssig kontakt med

forælderen i hjemlandet eller et andet land, skal der normalt meddeles opholdstil-

ladelse, selvom den herboende forælder ikke er godt integreret og kun i mindre

omfang har haft kontakt med barnet.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning om indførelse af en ansøgningsfrist på 3 måneder

Afskaffelsen af 2-årsfristen som følge af EU-Domstolens afgørelsen i sagen C-

561/14, Genc, ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 om ændring af udlændingeloven

(Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn), der trådte

i kraft den 10. juni 2016, betyder, at integrationsvurderingen som udgangspunkt

skal foretages i forhold til alle børn over 8 år. Samtidig er kriterierne for integrati-

onsvurderingen fastlagt på et tidspunkt, hvor vurderingen kun skulle foretages i

forhold til ansøgninger, der blev indgivet senere end 2 år efter, at den herboende

forælder opfyldte betingelserne for familiesammenføring med barnet. Dette kan

have ført til uklarhed på området.

Endvidere er der i praksis set eksempler på sager, hvor reglen om integrationskra-

vet har ført til utilsigtede resultater.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at kravet om vellykket inte-

gration bør afskaffes, og at der i stedet skal indføres en ny ordning, hvor der gæl-

der en frist for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn.

Fremover skal der således ikke i forbindelse med ansøgninger om familiesammen-

føringer med børn foretages en vurdering af, om barnet har eller har mulighed for

at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket inte-

gration her i landet.

Det foreslås, at der i stedet indføres en ny ordning for familiesammenføring med

børn, således at der i tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre eller anden

fast omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land, som udgangspunkt kun

Side

11/40

kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansø-

ges herom senest 3 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstil-

ladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller stats-

borgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Som det fremgår af den foreslåede nye bestemmelse, vil ordningen

–

og dermed

3-månedersfristen for at indgive ansøgning

–

kun finde anvendelse i de tilfælde,

hvor barnet opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene

forælder eller en anden fast omsorgsperson, og den anden forælder er meddelt

opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret

eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Det hænger sammen med, at i de tilfælde, hvor der er en forælder eller en anden

fast omsorgsperson i hjemlandet eller et andet land, kan det som udgangspunkt

lægges til grund, at den pågældende kan og vil varetage omsorgen for barnet.

Hvis det må lægges til grund, at der er en forælder eller en anden fast omsorgs-

person i hjemlandet eller et andet land, men at hverken forælderen eller den an-

den faste omsorgsperson kan og vil varetage omsorgen for barnet efter den an-

den forældres indrejse i Danmark, finder bestemmelsen anvendelse, men der vil

være sådanne ganske særlige grunde, der taler for at meddele opholdstilladelse,

at 3-månedersfristen skal fraviges. Det gælder også, hvis omsorgsforholdene for

barnet senere ændrer sig, således at barnet i realiteten er uden en forælder eller

anden fast omsorgsperson i hjemlandet eller det andet land.

Det er ikke enhver anden mulig omsorgsperson, som barnet kan henvises til at

tage ophold sammen med, således at bestemmelsen finder anvendelse. Ved vur-

deringen af, om der er andre omsorgspersoner, som barnet kan henvises til at

tage ophold sammen med, skal det indgå, om der gennem opvæksten har været

daglig eller tæt regelmæssig kontakt mellem barnet og den pågældende, og om

hensynet til barnets tarv taler imod at henvise barnet til at bo sammen med den

pågældende. Det vil være en forudsætning, at den pågældende gennem en læn-

gere periode og kontinuerligt har taget del i den faste omsorg for barnet. Et barn

kan således bl.a. ikke henvises til at tage ophold hos slægtninge eller andre, som

barnet kun har set i forbindelse med weekendophold.

Herboende personer, der ikke har mulighed for at opfylde fristen på 3 måneder,

fordi de først på et senere tidspunkt får et barn i udlandet, og personer, der først

meddeles opholdstilladelse eller, hvis de har dansk indfødsret eller statsborger-

skab i et af de andre nordiske lande, tilmeldes folkeregistret efter lovens ikraft-

træden og siden får et barn i udlandet, er også omfattet af den foreslåede ord-

ning, således at 3-månedersfristen regnes fra barnets fødsel.

For udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (mid-

lertidig beskyttelsesstatus), er det efter de gældende regler en betingelse for at få

familiesammenføring med et barn efter reglen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.

2, at den pågældende har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf. § 9,

Side

12/40

stk. 1, nr. 2, litra d. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse til et barn er for

denne gruppe således først relevant i forbindelse med udløbet af 3-årsfristen.

Det foreslås derfor, at 3-månedersfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor en

forælder med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har haft op-

holdstilladelse i mere end de sidste 3 år.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, kan der meddeles familiesammen-

føring til børn under 15 år til udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladel-

se eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Udlændinge med op-

holdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter andre

bestemmelser end §§ 7 og 8, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, litra c og d, kan først opnå fami-

liesammenføring med et barn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, når

de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås derfor, at 3-månedersfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor en

forælder, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold

efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8, er meddelt tidsubegrænset opholdstilla-

delse.

Det bemærkes, at det fortsat vil gælde uændret, at der ikke kan meddeles op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis det åbenbart vil være

i strid med barnets tarv, jf. udlændingelovens § 9, stk. 22.

3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse til barnet skal

fraviges, hvis ganske særlige grunde taler herfor.

Dette vil have undtagelsens karakter og vil navnlig omfatte de situationer, hvor

det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at meddele afslag på

opholdstilladelse, selvom ansøgningen er indgivet efter 3-månedersfristens udløb.

De ganske særlige grunde, der kan bevirke, at 3-månedersfristen kan fraviges,

svarer i vidt omfang til de ganske særlige grunde, der i dag kan føre til, at kravet

om vellykket integration ikke skal stilles.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og forælderen ellers henvises til at leve

som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at indrejse og tage

ophold sammen med barnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen i

Danmark har opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus (ud-

lændingelovens §§ 7 og 8) og ikke har mulighed for at indrejse eller tage ophold

med barnet i hjemlandet eller et andet land.

Endvidere kan det f.eks. være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller

alvorligt handicap ikke vil være humanitært forsvarligt at henvise forælderen til at

tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller

behandlingsmuligheder.

Side

13/40

Ligeledes kan den omstændighed, at forælderen har forældremyndighed over

eller samværsret med andre mindreårige børn bosiddende i Danmark, indebære,

at 3-månedersfristen skal fraviges. Der kan således i overensstemmelse med hid-

tidig praksis ses bort fra kravet bl.a., hvis forælderen ikke har mulighed for at tage

ophold i hjemlandet sammen med andre herboende mindreårige børn, som for-

ælderen har forældremyndighed over eller samvær med, f.eks. halvsøskende.

Endvidere kan der ses bort fra 3-månedersfristen, hvis forælderens herboende

ægtefælle har samvær med mindreårige særbørn, som bor i Danmark.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1 for en nærmere be-

skrivelse af ganske særlige grunde, der kan føre til, at 3-månedersfristen skal fra-

viges.

2.1.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og forslag om en

overgangsordning for børn af visse herboende forældre

Den foreslåede nye ordning om familiesammenføring med børn vil overordnet set

omfatte udlændinge, der fremover meddeles opholdstilladelse her i landet, og

personer med dansk eller andet nordisk statsborgerskab, der fremover tilmeldes

folkeregistret. Fremover vil der således normalt kun kunne gives familiesammen-

føring til et barn

–

i tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre eller anden

fast omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land

–

hvis der ansøges herom

senest 3 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i

landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i

et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør tages højde

for, at der er børn, der er kommet i klemme på grund af kravet om vellykket inte-

gration og ophævelsen af 2-årsfristen, og hvor deres forældre har været her i

længere tid end 3 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der ved fastsættelsen af regler

for denne gruppe bør tages udgangspunkt i, at det er naturligt og fornuftigt, at

forældre, der ønsker at bo fast i Danmark, og som ønsker, at deres børn også skal

have ophold her i landet, ansøger om at få deres børn her til landet i tilknytning til

eller inden for kort tid efter, at de selv har fået opholdstilladelse her i landet eller,

hvis de har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,

er tilmeldt folkeregistret.

Reglerne bør samtidig tage højde for, at 2-årsfristen i sager om familiesammenfø-

ring med børn blev afskaffet med virkning fra den 10. juni 2016, således at alle

børn over 8 år som udgangspunkt siden denne dato har skullet integrationsvurde-

res, men at de kriterier, der indgår i vurderingen, er fastlagt på et tidspunkt, hvor

vurderingen kun skulle foretages, hvis ansøgningen blev indgivet senere end 2 år

efter, at den herboende forælder opfyldte betingelserne for familiesammenføring

med barnet. Det kan have ført til uklarhed på området, og der har i praksis været

Side

14/40

eksempler på sager, hvor reglen om integrationskravet har ført til utilsigtede re-

sultater.

Da alle børn over 8 år, der har søgt om familiesammenføring til en herboende

forælder, siden den 10. juni 2016 som udgangspunkt har skullet integrationsvur-

deres under disse forudsætninger, bør de forældre, der har fået opholdstilladelse

her i landet eller, hvis de har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de an-

dre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret efter skærpelsen af reglerne i 2016,

ikke afskæres fra muligheden for at opnå familiesammenføring med børn bosid-

dende i udlandet. Der kan endvidere være forældre med børn under 8 år, som har

indrettet sig på at kunne søge om familiesammenføring, uden at barnet skulle

integrationsvurderes, og som vil blive afskåret fra at søge om familiesammenfø-

ring, hvis ikke de omfattes af ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at børn under 8 år bør

have mulighed for at opnå familiesammenføring efter de nye regler, uanset at

forælderen på tidspunktet for lovens ikrafttræden har haft opholdstilladelse her i

landet i længere tid end 3 måneder eller

–

hvis forælderen har dansk indfødsret

eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande

–

har været tilmeldt folkere-

gistret i længere tid end 3 måneder. Børn over 8 år bør også have denne mulig-

hed, dog under forsætning af, at forælderen er meddelt opholdstilladelse eller er

tilmeldt folkeregistret den 10. juni 2016 eller senere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det rimeligt, at forældre med børn

under 8 år, som har indrettet sig på at kunne søge om familiesammenføring, uden

at barnet skulle integrationsvurderes, ikke afskæres fra at kunne ansøge herom.

Er forælderen kommet til Danmark før den 10. juni 2016, har forælderen derimod

tidligere haft mulighed for at søge om familiesammenføring med børn over 8 år,

uden at barnet skulle integrationsvurderes, hvis ansøgningen blev indgivet senest

2 år efter, at forælderen opfyldte betingelserne for at opnå familiesammenføring

med barnet. Har forælderen i sidstnævnte situation således valgt ikke at få barnet

tidligt til Danmark, vil familiesammenføring kun være muligt, hvis der er ganske

særlige grunde til at fravige den fremadrette ansøgningsfrist på 3 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder yderligere, at overgangsordningen

også bør omfatte børn, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter afskaffel-

sen af 2-årsfristen, dvs. i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden,

under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i

landet.

Endelig skal der tages højde for de sager, der er under behandling ved lovens

ikrafttræden og således ikke er endeligt afgjorte. Det vil være bedst stemmende

med almindelige forvaltningsretlige principper at lade disse sager omfatte af den

nye ordning.

Det foreslås derfor for det første, at sager, der er verserende i Udlændingestyrel-

sen på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2020, skal afgøres efter

den nye ordning, således at der ikke skal foretages en integrationsvurdering, og

der ses bort fra, hvis den herboende forælder på tidspunktet for ansøgningens

Side

15/40

indgivelse har haft opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende foræl-

der har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har

været tilmeldt folkeregistret i længere tid end 3 måneder.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås for det andet, at børn, der i perioden fra den 10. juni 2016 til den 1.

januar 2020 er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integra-

tion her i landet, kan meddeles opholdstilladelse her i landet, hvis der indgives

ansøgning herom senest 3 måneder fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2020,

dvs. den 1. april 2020.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 2.

For det tredje foreslås det, at klager over afslag på opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at der ikke var grundlag for en

vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, der er truffet

af Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden

den 1. januar 2020, og som er verserende i Udlændingenævnet den 1. januar

2020, skal afgøres efter den nye ordning.

Udlændingenævnet skal i sådanne tilfælde sende sagen tilbage til Udlændingesty-

relsen med henblik på, at styrelsen i første instans tager stilling til, om de øvrige

betingelser for opholdstilladelse er opfyldt, dog således at der ses bort fra, hvis

den herboende forælder på tidspunktet for ansøgningens indgivelse har haft op-

holdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indføds-

ret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har været tilmeldt folke-

registret i længere tid end 3 måneder.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 3.

For det fjerde foreslås det, at børn af forældre, der er meddelt opholdstilladelse

her i landet eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af

de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret den 10. juni 2016 eller senere,

dvs. efter afskaffelsen af 2-årsfristen, kan meddeles opholdstilladelse efter § 9,

stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 3 måneder efter, at den nye ordning

om familiesammenføring med børn træder i kraft 1. januar 2020, dvs. senest den

1. april 2020, og hvis barnet er over 8 år på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, nr. 4, og § 2, stk. 4.

For det femte foreslås det, at børn af forældre, der er meddelt opholdstilladelse

her i landet eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af

de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, kan meddeles opholdstilladelse

efter § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 3 måneder efter, at den nye

ordning om familiesammenføring med børn træder i kraft 1. januar 2020, dvs.

senest den 1. april 2020, og hvis barnet er under 8 år på tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Side

16/40

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, nr. 5, og § 2, stk. 4.

Familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, vil for alle de

nævnte overgangsordninger forudsætte, at betingelserne for opholdstilladelse i

øvrigt er opfyldt, herunder kravet om forældremyndighed. Tilsvarende vil kravene

i udlændingelovens § 9, stk. 19, vedrørende selvforsørgelse og bolig

–

der kan

stilles, hvis væsentlige hensyn taler derfor

–

skulle vurderes på grundlag af de

aktuelle forhold.

Kravet om, at barnet skal være under 15 år, skal også være opfyldt på tidspunktet

for ansøgningens indgivelse. For de børn, der i perioden fra den 10. juni 2016 til

den 1. januar 2020 er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket in-

tegration her i landet, og hvor der således allerede har været indgivet ansøgning

om opholdstilladelse, vil 15-årskravet dog skulle vurderes i forhold til tidspunktet

for indgivelse af den oprindelige ansøgning. Det vil være et krav, at barnet ikke er

fyldt 18 år på tidspunktet for indgivelse af den nye ansøgning.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3.

Det forudsættes i øvrigt, at sagsbehandlingen tilrettelægges således, at verseren-

de sager om familiesammenføring med børn og afgjorte sager om familiesammen-

føring med børn, hvor der siden den 10. juni 2016 er meddelt afslag på opholdstil-

ladelse under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration,

og hvor der indgives en ny ansøgning efter lovens ikrafttræden, behandles hur-

tigst muligt. Disse sager vil derfor som udgangspunkt blive behandlet forud for

ansøgninger, hvor der første gang ansøges om familiesammenføring med et barn

efter, at loven er trådt i kraft.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i den forbindelse, at der er et sær-

ligt hensyn at tage til de familier, der tidligere har ansøgt om opholdstilladelse i

Danmark, og hvor børnene har fået afslag på familiesammenføring på grund af

kravet om vellykket integration. Der er tale om familier, som i længere tid har

ønsket at bo sammen i Danmark.

3. Relevante internationale forpligtelser

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har en-

hver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel

8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,

medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demo-

kratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller

landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Side

17/40

Retten til et familieliv omfatter efter Menneskerettighedsdomstolens praksis ret-

ten til at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at

udvise et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at

tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved at

staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog en

relativt bred skønsmargin i denne henseende.

Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at bestemmelsen ikke

indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke

efter artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres

familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om familiesammen-

føring med en herboende person, foretages en konkret vurdering af, om det på

baggrund af sagens samlede omstændigheder er proportionalt

–

bl.a. ud fra Dan-

marks interesse i at kontrollere indvandringen

–

at meddele afslag på opholdstil-

ladelse. Menneskerettighedsdomstolen lægger i sin praksis i den forbindelse vægt

på en flerhed af momenter, herunder:

–

konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil blive brudt,

–

tidspunktet for familielivets etablering,

–

årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder om det skyl-

des den herboende persons eget frie valg,

–

karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der søges om

familiesammenføring i,

–

den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprindelsessta-

ten,

–

momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en overtræ-

delse af statens lovgivning om immigration,

–

om der foreligger hensyn til den offentlige orden, der taler for udelukkelse

fra statens område,

–

om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig af den her-

boende person,

–

om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i et andet

land, samt

–

om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til det land,

hvor udlændingen opholder sig.

De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

–

for praktikere, 4. udgave 2017, side 925f med

henvisning til praksis. Der henvises for en beskrivelse af Menneskerettighedsdom-

stolens praksis endvidere til Peer Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, 3. udgave 2011, side 740ff.

Efter forslaget indføres der en ny ordning for familiesammenføring med børn,

hvorefter der i tilfælde, hvor barnet og en af barnets forældre eller en anden fast

omsorgsperson bor i hjemlandet eller et andet land, som udgangspunkt kun kan

gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges

herom senest 3 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladel-

se i Danmark eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsbor-

gerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Side

18/40

Efter forslaget gælder 3-månedersfristen for familiesammenføring ikke, hvis gan-

ske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor.

Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af, om en ansøgning om fa-

miliesammenføring, der er indgivet efter udløbet af 3-månedersfristen, kan imø-

dekommes, uanset at 3-månedersfristen ikke er overholdt. Det vil eksempelvis

kunne være tilfældet, hvis barnet og forælderen ellers henvises til at leve som

familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold.

Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig syg-

dom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise forælde-

ren til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pas-

nings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis kunne være

tilfældet, hvis forælderen har samvær af et vist omfang med eller forældremyn-

dighed over mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

den foreslåede frist for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring er for-

enelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

3.2. FN's konvention om barnets rettigheder (FN's børnekonvention)

I præa ble til FN’s bør eko ve tio a føres det, at fa ilie –

som den grund-

læggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og

særligt børns vækst og trivsel

–

bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og

at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vok-

se op i et familiemiljø.

Det grundlægge

de he sy til bar ets tarv fastslås i artikel , stk. , i FN’s bør e-

konvention, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad

enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, dom-

stole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i første ræk-

ke.

Efter artikel 9, stk. , i FN’s bør eko ve tio , skal deltagerstater e respektere

retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde

regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undta-

gen hvis dette strider mod barnets tarv.

Det følger af artikel , stk. , i FN’s bør eko ve tio , at a søg i ger fra et bar

eller dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med hen-

blik på familiesammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde

af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af en så-

dan ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deres familie-

medlemmer. Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast bopæl i

forskellige stater, have ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regel-

mæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre.

Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets forældres ret

Side

19/40

til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til at indrejse i

deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land skal kun underka-

stes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendige for at

beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), folkesund-

heden eller sædeligheden, eller andre personers rettigheder og friheder, og som

er i overensstemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i konventio-

nen.

Efter artikel , stk. , i FN’s bør eko ve tio har et bar , der er i sta d til at ud-

forme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle

forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i

overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Menneskerettighedsdomstolen inddrager i praksis en række internationale rets-

kilder ved fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Såle-

des fortolkes bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om

retten til respekt for familielivet i relation til retten til familiesammenføring af

børn og forældre i lyset af børnekonventionen, jf. f.eks.

Maumousseau and Wash-

ington v.

France (appl. no. 39388/05).

Børnekonventionens bestemmelser er imidlertid fokuseret på børns behov, jf.

bl.a. hensynet til barnets tarv i artikel 3. Børnekonventionen indeholder således

bestemmelser, der uden at regulere retten til familieliv, jf. Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 8, efter omstændighederne kan få betydning

for retten til familiesammenføring.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

[…]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Indførelse af en tidsfrist for indgivelse af ansøgning i visse sager om familiesam-

menføring med børn betyder, at reglerne bliver mere klare og gennemskuelige, og

at det er lettere for forældrene at indrette sig herefter.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Side

20/40

8. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede frist på 3 måneder finder ikke anvendelse i forhold til udlændinge

omfattet af EU-retten, herunder associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyr-

kiet. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Øko-

nomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de

økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder

gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægs-

retsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft

i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget

inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

9. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. august 2019 til den 20. septem-

ber 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesty Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Danmarks

Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp

Ungdom, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgi-

verforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Regioner,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsin-

ki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminal-

præventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Råd-

givningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Familieretshuset, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskoler-

nes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedi-

cinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Instituttet for

Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes

International Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adopti-

o & Sa fu d, La dsfore i ge af Forsvarsadvokater, La dsfore i ge ”Et bar

To forældre”, La dsorga isatio af kvi dekrisecentre

(LOKK), Mellemfolkeligt

Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og

bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlæn-

dingenævnet, United Nation Childrens Fund (UNICEF), Work-live-stay southern

Side

21/40

denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune

–

Socialforvalt-

ningen, Aarhus Erhverv /International Community, 3 F og samtlige byretter.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

[…]

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

[…]

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

[…]

Ingen

Indførelse af en tidsfrist

for indgivelse af ansøg-

ning i visse sager om fami-

liesammenføring med

børn betyder, at reglerne

bliver mere klare og gen-

nemskuelige, og at det er

lettere for forældrene at

indrette sig herefter.

Ingen

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering

Lovforslaget berører ikke udlændinge, der er omfat-

tet af EU-retten, herunder associeringsaftalekom-

plekset, jf. pkt. 8 ovenfor.

NEJ

Side

22/40

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1