UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 17
Offentligt

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019

Fokus på ikke-vestlige lande

Juni 2019

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019

Hjemmeside: www.uim.dk

E-mail: [email protected]

Redaktion: Heino Jespersen

ISBN nr. 978-87-93396-55-5

02 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indhold

1. OPBYGNING

2. BEFOLKNING

2.1 Sammenfatning af befolkningstal

2.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark

2.3 Oprindelsesland

2.4 Opholdstid

2.5 Børn af efterkommere

2.6 Vandringer

2.7 Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere

2.8 Aldersfordeling og befolkningspyramider

2.9 Geografisk fordeling

2.10 Statsborgerskab

2.11 Indvandreres og efterkommeres boligforhold

2.12 Bilagstabeller

–

befolkning

3. IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

3.1 Sammenfatning vedr. igangværende uddannelse

3.2 16-19-årige indvandrere og efterkommere

3.3 20-24-årige indvandrere og efterkommere

4. HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE

4.1 Sammenfatning vedr. højeste fuldførte danske uddannelse

4.2 Grundskole

4.3 Ungdomsuddannelse

4.4 Videregående uddannelse

03 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

5. BESKÆFTIGELSE

5.1 Sammenfatning vedr. beskæftigelsen

5.2 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder

5.3 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige

5.4 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige

5.5 Bilagstabeller

–

beskæftigelse

6. LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSEN - BFL

6.1 Sammenfatning vedr. BFL

6.2 BFL blandt 18-64-årige

6.3 Udviklingen i BFL

6.4 Udviklingen i BFL sammenlignet med RAS

6.5 BFL fordelt på opholdsgrundlag

04 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. OPBYGNING

Udlændinge- og Integrations

i isteriets pu likatio ”I tegratio : Status og udvikli g

9”

i deholder e række

hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark, herunder befolkningstal og tal om uddannelse og be-

skæftigelse.

Første kapitel beskriver udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere og deres fordeling på herkomst og

oprindelsesland.

Andet og tredje kapitel handler om uddannelse. Kapitel 2 belyser indvandrere og efterkommeres igangværende

danske uddannelse, og kapitel 3 omhandler højest fuldførte danske uddannelse.

Fjerde og femte kapitel beskriver beskæftigelsen. Kapitel 4 belyser beskæftigelsen ud fra den registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik fra ultimo november 2017, mens der i kapitel 5 er taget udgangspunkt i lønmodtagerbe-

skæftigelsen, hvor der er mere aktuelle tal.

Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til

totalen.

Redaktionen er afsluttet den 14. juni 2019.

05 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

2. BEFOLKNING

2.1 Sammenfatning af befolkningstal

Den 1. januar 2019 boede der i alt 793.601 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det

er 13,7 pct. af befolkningen. Knap 507.000 har oprindelse i ikke-vestlige lande.

De 63.819 personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe af ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere i Danmark.

60 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har oprindelse i disse 10 lande

–

Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Iran, Somalia, Afghanistan

og Vietnam.

Fra 2018 til 2019 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med i alt 23.204 per-

soner. Antallet af indvandrere er steget med 7.619 ikke-vestlige og 8.325 vestlige, mens

antallet af efterkommere er steget med 5.483 ikke-vestlige og 1.777 vestlige.

Fra 1980 til 2019 er det samlede antal indvandrere og efterkommere steget med omkring

640.500.

78 pct. af efterkommerne er under 25 år mod 29 pct. for personer med dansk oprindelse,

og kun 7 pct. af indvandrerne er over 65 år mod 22 pct. af danskerne. Aldersfordelingen

afviger således væsentligt fra den øvrige befolknings.

Knap 1/3 af alle indvandrere og efterkommere bor i København, Aarhus og Odense.

793.600

63.800

60 pct.

23.000

640.500

78 pct.

1/3

35 pct.

35 pct. af indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab.

24.374

Der bor 24.374 børn af efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande i Danmark. 66

pct. af disse er under 10 år, og der er næsten ingen over 25 år.

51.000 indvandrere og efterkommere udvandrede fra Danmark i 2018. I samme år indrej-

ste lidt mere end 68.000 indvandrere og efterkommere til landet. Nettoindvandringen i

2018 var således på godt 17.500 personer.

17.500

06 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark

Den 1. januar 2019 boede der i alt 793.601 indvandrere og efterkommere i Danmark. Heraf har 506.570 ikke-

vestlig oprindelse. I alt udgør indvandrere og efterkommere 13,7 pct. af befolkningen, jf. figur 1.1. I bilagstabel

1.a er vist flere tal for Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst.

Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2019, pct.

2,7%

6,1%

4,4%

0,5%

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, vestlige lande

Efterkommere, vestlige lande

Dansk oprindelse

86,3%

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.

I figur 1.2 ses befolkningens fordeling på herkomst. Den samlede befolkning er pr. 1. januar opgjort til 5.806.081,

hvoraf 10,5 pct. er indvandrere og 3,2 pct. efterkommere.

Figur 1.2: Danmarks befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2019, antal og pct.

Hele befolkningen

5.806.081 (100 %)

Indvandrere og efterkommere

793.601 (13,7 %)

Indvandrere

607.622 (10,5 %)

Indvandrere ikke-

vestlige lande

351.424 (6,1 %)

Indvandrere vestlige

lande

256.198 (4,4 %)

Efterkommere

185.979 (3,2 %)

Efterkommere ikke-

vestlige lande

155.146 (2,7 %)

Efterkommere vestlige

lande

30.833 (0,5 %)

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.

07 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.3 Oprindelsesland

De 63.819 personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere og efterkom-

mere i Danmark. De tre næststørste grupper udgøres af personer fra Syrien (42.467), Irak (33.089) og Libanon

(27.076).

Set under ét har knap 60 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere oprindelse i følgende 10 lande

–

Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Iran, Somalia, Afghanistan og Vietnam, jf. figur 1.3.

Figur 1.3: Indvandrere og efterkommere fra de ti største ikke-vestlige indvandringslande, pr. 1. januar 2019, antal

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C. Bilagstabel 1.b indeholder en oversigt over indvandrere og efterkommere fordelt på både vestlig og ikke-vestlig

oprindelse.

Fakta: Definitioner

Hvad er vestlige henholdsvis ikke-vestlige lande?

Vestlige lande omfatter ifølge Danmarks Staitiks definition Norden, EU-landene samt Andorra, Liechtenstein,

Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande

omfatter alle øvrige lande.

Hvad vil det sige at være indvandrer?

Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.

Hvad vil det sige at være efterkommer?

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.

Hvorfor fokuserer notatet på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desu-

den viser tidligere analyser, at denne gruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integrati-

on.

08 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4 Opholdstid

Figur 1.4 viser opholdstiden i 2019 blandt de ti lande med flest indvandrere. Den korteste opholdstid har ind-

vandrere fra Syrien og Rumænien, hvorimod indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Irak og Tyrkiet har den læng-

ste opholdstid.

Figur 1.4: De ti største indvandringslande fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 2019, pct.

I alt

Syrien

Rumænien

Polen

Storbritannien

Norge

Tyskland

Iran

Tyrkiet

Irak

Bosnien-Hercegovina

10%

20%

0-5 år

30%

40%

50%

5-10 år

60%

70%

80%

10+

90%

100%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF33

2.5 Børn af efterkommere

Børn af efterkommere

er ikke en gruppe, som kan udskilles ved hjælp af Danmarks Statistiks definition af her-

komst. I Danmarks Statistiks klassifikation af herkomst findes de tre grupper: 1) dansk oprindelse, 2) indvandrere

og 3) efterkommere. I princippet kan der i alle grupper være personer, som har en eller to forældre, der er efter-

kommere.

Efter Danmarks Statistiks definition har børn af efterkommere forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og

hvor ingen af forældrene har dansk oprindelse. Som det fremgår af tabel 1.1, er der pr. 1. januar 2019 24.374

personer i Danmark, der opfylder dette krav. Heraf er 22.049 af dem normalt karakteriseret som personer med

dansk oprindelse, mens 2.325 normalt er kategoriseret som efterkommere. De 24.374 børn af efterkommere

svarer til 5 pct. af alle indvandrere og efterkommere samt børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Tabel 1.1: Børn af efterkommere samt efterkommere og indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande, 1.

januar 2019, antal og pct.

Antal

Procent

Børn af efterkommere

Efterkommere (ekskl. børn af efterkommere)

Indvandrere

I alt

24.374

152.821

351.424

528.619

29 %

66 %

100 %

Bemærk: Antal efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på 155.146, jf. figur 1.2, er reduceret med 2.325, der normalt er kategoriseret som efterkommere.

Se også bilagstabel 1.c.

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1 og FOLK1C.

For en nærmere definition af børn af efterkommere henvises til følgende publikation:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29445&sid=indv2018

09 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hovedparten af børn af efterkommere er mindreårige. Godt 66 pct. af de 24.374 børn af efterkommere er under

10 år, og der er kun 261 børn af efterkommere, der er over 25 år (1,1 pct.), jf. figur 1.5.

Figur 1.5: Børn af efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande, fordelt på alder, 1. januar 2019, pct.

11%

0-4 år

39%

5-9 år

10-14 år

18%

15-19 år

20-24 år

25 år+

27%

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.

Som det fremgår af figur 1.6, er antallet af børn af efterkommere fra 2007 til 2019 steget fra 7.400 til 26.500.

Figur 1.6: Udviklingen i antal børn af efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse, 1. januar 2007-1. ja-

nuar 2019, antal

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Vestlig opridnelse

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.

Ikke-vestlig oprindelse

2.6 Vandringer

Figur 1.7 viser udviklingen i nettoindvandringen fordelt på oprindelse fra 2008 til 2018.

Nettoindvandringen af personer med vestlig oprindelse har været jævnt stigende fra 2009 til 2015. Siden 2015 er

nettoindvandringen faldet.

10 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Nettoindvandringen af personer med ikke-vestlig oprindelse var faldende fra 2008 til 2011 og steg i årene heref-

ter markant, men er faldet fra 2015 til 2018.

Nettoindvandringen for personer med dansk oprindelse steg frem til 2009, faldt herefter frem til 2011 og har

stort set været konstant siden.

Vandringer er opgjort som de ind- og udvandringer, der er registreret i året. Den samlede nettoindvandring i

2018 var på knap 19.000 fordelt på godt 8.300 ikke-vestlige, 9.200 vestlige og knap 1.200 danskere. Nettoind-

vandringen for danskere dækker over, at der var flere danskere, der vendte tilbage til Danmark, end danskere

der udrejste.

Nettoindvandringen fra ikke-vestlige lande er faldet fra knap 25.300 i 2015 til godt 8.300 i 2018. Faldet i netto-

indvandring fra ikke-vestlige lande skyldes hovedsageligt faldet i antal af flygtninge og familiesammenførte, der

kommer til Danmark.

Nettoindvandringen fra vestlige lande er faldet fra godt 16.500 i 2015 til 9.200 i 2018. Faldet i nettoindvandrin-

gen fra vestlige lande skyldes en stigning i udvandringen, hvor flere vestlige indvandrere er rejst hjem. Dette

største indvandringsland i 2018 var Rumænien med en samlet nettoindvandring på godt 2.200.

Figur 1.7: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2008-2018, antal

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2008

-5.000

Danmark

Vestlig oprindelse

Ikke-vestlig oprindelse

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Anm.1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der er registreret

i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer,

hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. Det skyldes fødselsoverskuddet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1A.

Knap 51.000 indvandrere og efterkommere udvandrede fra Danmark i 2018. I samme år indrejste lidt mere end

68.000 indvandrere og efterkommere til landet. Dermed er der en samlet nettoindvandring på lidt mere end

17.500 personer i 2018. Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er flere personer udvandret end ind-

vandret.

Figur 1.8 viser indvandring og nettoindvandring i 2018 blandt de ti lande med flest indvandrede med ikke-vestlig

oprindelse i 2018. Der var især en høj indvandring fra Indien, Ukraine og Kina.

11 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 1.8: De ti største ikke-vestlige indvandringslande fordelt på vandringstype i 2018, antal

Indvandring

Brasilien

Pakistan

Iran

Tyrkiet

Argentina

Syrien

Filippinerne

Kina

Ukraine

Indien

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

Nettoindvandring

Anm.1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der er registreret

i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer,

hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. Det skyldes fødselsoverskuddet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1A.

2.7 Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere

Fra 1980 til 2019 er det samlede antal indvandrere og efterkommere steget med omkring 640.500 personer, og

andelen af indvandrere og efterkommere er steget fra 3,0 pct. i 1980 til lidt mindre end 14 pct. i 2019, jf. figur

1.9.

Den største del af stigningen kan henføres til de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Andelen af indvan-

drere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget fra 1 pct. af hele befolkningen i 1980 til 8,5 pct. i

2019.

Figur 1.9: Indvandrere og efterkommere 1980-2019, antal

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Efterkommere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, vestlige lande

12 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.8 Aldersfordeling og befolkningspyramider

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en aldersfordeling, der afviger væsentligt fra den

øvrige befolkning. Der er en meget større andel af børn og unge. Det fremgår af figur 1.10, at kun 7 pct. af ind-

vandrerne er over 65 år mod 22 pct. af danskerne. Blandt efterkommerne er der en endnu større overvægt af

børn og unge. Således er 78 pct. af efterkommerne under 25 år.

Figur 1.10: Aldersfordelingen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, pr. 1. januar 2019,

pct.

65+

40-64

25-39

16-24

0-15

10%

Efterkommere

20%

30%

Indvandrere

40%

50%

60%

Personer med dansk oprindelse

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

Det fremgår af bilagstabel 1.g, at gruppen af indvandrere

–

med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse

–

hoved-

sageligt omfatter personer i den erhvervsaktive alder, dvs. 16-64 år. 83 pct. af indvandrere med vestlig oprindel-

se og 85 pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 16-64 år. Andelen af personer over 64 år er

størst blandt personer med dansk oprindelse (21,5 pct.). De efterfølges af indvandrere med vestlig oprindelse

(12,2 pct.).

I følgende figur 1.11 til figur 1.13 fremgår befolkningspyramider for indvandrere, efterkommere og børn af efter-

kommere med oprindelse i ikke-vestlige lande, fordelt på mænd og kvinder. Det fremgår at 2/3 af indvandrere

aldersmæssigt befinder sig mellem 25 og 60 år. Til sammenligning befinder 20 pct. af efterkommerne sig i sam-

me aldersgruppe. Kun 1 pct. af børn af efterkommere befinder sig i aldersgruppen 25 og 60 år. Det fremgår af

figur 1.13, at 2/3 af børn af efterkommere er under 10 år.

13 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 1.11: Mandlige og kvindelige indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande fordelt på køn, 1. januar

2019, pct.

Mænd

Kvinder

70 årige og derover

65 - 69 årige

60 - 64 årige

55 - 59 årige

50 - 54 årige

45 - 49 årige

40 - 44 årige

35 - 39 årige

30 - 34 årige

25 - 29 årige

20 - 24 årige

18 - 19 årige

16 - 17 årige

10 - 15 årige

5 - 9 årige

0 - 4 årige

20%

15%

10%

15%

20%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

Figur 1.12: Mandlige og kvindelige efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande fordelt på køn, 1. januar

2019, pct.

Mænd

Kvinder

70 årige og derover

65 - 69 årige

60 - 64 årige

55 - 59 årige

50 - 54 årige

45 - 49 årige

40 - 44 årige

35 - 39 årige

30 - 34 årige

25 - 29 årige

20 - 24 årige

18 - 19 årige

16 - 17 årige

10 - 15 årige

5 - 9 årige

0 - 4 årige

20%

15%

10%

15%

20%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

14 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 1.13: Mandlige og kvindelige børn af efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande fordelt på køn, 1.

januar 2019, pct.

Mænd

60 år og derover

55-59 år

50-54 år

45-49 år

40-44 år

35-39 år

30-34 år

25-29 år

20-24 år

15-19 år

10-14 år

5-9 år

0-4 år

40%

30%

20%

10%

20%

30%

40%

Kvinder

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

2.9 Geografisk fordeling

Andelen af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner varierer betydeligt. Som det fremgår af tabel

1.2 og figur 1.14 bor omkring 1/3 af alle indvandrere og efterkommere i Københavns, Aarhus og Odense Kom-

muner.

I tabel 1.2. ses de 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2019. Knap halvdelen af

alle indvandrere og efterkommere bor i de 10 kommuner.

Tabel 1.2: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2019, pct. og antal

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Alle indvandrere og efter-

kommere

I alt

Andel

I alt

Andel

I alt

Andel

København

62.952

22 %

94.828

19 %

157.780

20 %

Aarhus

18.442

40.315

58.757

Odense

9.989

24.399

34.388

Aalborg

8.662

15.035

23.697

Frederiksberg

8.902

10.511

19.413

Gladsaxe

4.351

10.776

15.127

Høje-Taastrup

3.375

11.598

14.973

Vejle

5.542

9.301

14.843

Horsens

5.778

7.150

12.928

Esbjerg

4.598

8.027

12.625

Øvrige kommuner

154.440

54 %

274.630

54 %

429.070

54 %

Hele landet

287.031

100 %

506.570

100 %

793.601

100 %

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

15 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

I følgende figur 1.14 er vist de 4 kommuner med den højeste andel af alle indvandrere og efterkommere i Dan-

mark, samt øvrige kommuner. Hver 5. indvandrer og efterkommer bor i Københavns Kommune, og Københavns

Kommune er den kommune, som har den højeste andel af indvandrerne og efterkommerne i Danmark.

Figur 1.14: De 4 kommuner med højeste andel af indvandrere og efterkommere med oprindelse i vestlige og ikke-

vestlige lande, samt øvrige kommuner pr. 1. januar 2019, pct.

Andel af vestlige indvandrere og efterkommere

Andel af ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere

22%

København

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige

19%

65%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj (33,3 pct.), Brøndby (28,1 pct.), Albertslund (24,8 pct.), Høje-

Taastrup (22,9 pct.) og Vallensbæk (21,3 pct.), er de kommuner, som har de højeste befolkningsandele af ind-

vandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, jf. figur 1.15.

Kommunerne København, Frederiksberg, Aabenraa og Gentofte har de højeste befolkningsandele af indvandrere

og efterkommere med vestlig oprindelse, jf. figur 1.16.

16 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 1.15 og 1.16: Indvandrere og efterkommere i pct. af kommunernes befolkning, fordelt på oprindelse pr. 1.

januar 2019, pct.

1.15: Ikke-vestlig oprindelse

1.16: Vestlig oprindelse

Anm.: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

2.10 Statsborgerskab

Lidt mindre end 35 pct. af indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab, jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3: Antal og andel af statsborgerskaber fordelt på herkomst og oprindelse, 1. januar 2019, antal og pct.

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere

I alt

Dansk statsborgerskab

32.290

11.228

118.055

112.119 273.692

Udenlandsk statsborgerskab

223.908

19.605

233.369

43.027 519.909

I alt

256.198

30.833

351.424

155.146 793.601

Andel dansk statsborgerskab

12,6 %

36,4 %

33,6 %

72,3 %

34,5 %

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

Den højeste andel med dansk statsborgerskab findes blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (72,3

pct.). Blandt indvandrere med vestlig oprindelse er der kun 12,6 pct., der har dansk statsborgerskab. I tabel 1.4.

ses udviklingen i antallet af udlændinge, der har fået dansk statsborgerskaber, fordelt på herkomst og oprindel-

seslande.

17 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 1.4: Vækst i danske statsborgerskaber fordelt på herkomst og oprindelseslande, 1. januar 2010 - 1. januar

2019, antal

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

2017 2018 2019

Indvandrere, vestlige

-338

-438

-442

-410

-537

-476

-299

349

810

285

lande

Efterkommere, vest-

282

223

204

272

216

231

278

463

450

292

lige lande

Indvandrere, ikke-

vestlige lande

3221 1024 2069 1437

458 2653 2091

8079 3066

501

Efterkommere, ikke-

3656 2794 3190 3020 2675 3600 3491

6774 3336 2278

vestlige lande

I alt

6.821 3.603 5.021 4.319 2.812 6.008 5.561 15.665 7.662 3.356

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

2.11 Indvandreres og efterkommeres boligforhold

Omkring halvdelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i almene boliger, mens en

fjerdedel bor i enfamiliehuse, fx parcelhuse. Til sammenligning bor 65 pct. af personer med dansk oprindelse i

enfamiliehuse, mens 14 pct. bor i almene boliger, jf. figur 1.17. En stigende andel af indvandrere og efterkom-

mere med ikke-vestlig oprindelse bor i enfamiliehuse

–

derimod er andelen, der bor i almene boliger, faldende,

jf. figur 1.17.

Figur 1.17: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i enfamiliehus og almen bolig, pr.

1. januar 2008 og 2018, pct.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Almennyttigt boligselskab

Øvrig boligtype

Bor i enfamiliehus

2008

2018

Note: Personer, der bor i enfamiliehus, omfatter personer, der bor i parcel-/stuehus, række-, kæde- og dobbelthus, med undtagelse af de personer, der bor i et hus, som

ejes af et almennyttigt boligselskab. Personer, der bor i almen bolig, omfatter personer, der bor i en bolig, som ejes af et almennyttigt boligselskab.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL16 og IMBOL06.

18 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 1.18: Personer med dansk oprindelse, der bor i enfamiliehus og almen bolig, pr. 1. januar 2008 og 2018, pct.

70%

60%

50%

40%

2008

30%

20%

10%

Almennyttigt boligselskab

Øvrig boligtype

Bor i enfamiliehus

2018

Note: Personer, der bor i enfamiliehus, omfatter personer, der bor i parcel-/stuehus, række-, kæde- og dobbelthus, med undtagelse af de personer, der bor i et hus, som

ejes af et almennyttigt boligselskab. Personer, der bor i almen bolig, omfatter personer, der bor i en bolig, som ejes af et almennyttigt boligselskab.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL16 og IMBOL06.

19 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.12 Bilagstabeller

–

befolkning

Bilagstabel 1.a: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2019, pct. og antal

Personer

Andel af hele befolkningen

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

351.424

6,1 %

Efterkommere

155.146

2,7 %

I alt

506.570

8,7 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere

256.198

4,4 %

Efterkommere

30.833

0,5 %

I alt

287.031

4,9 %

Alle indvandrere og efterkommere

793.601

13,7 %

efterkommere

Dansk oprindelse

5.012.480

86,3 %

Hele befolkningen

5.806.081

100,0 %

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.

Bilagstabel 1.b: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2019, pct. og antal

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Andel af alle ind-

vandrere og efter-

kommere

Tyrkiet

33.083

30.736

63.819

8,0 %

Polen

41.497

6.651

48.148

6,1 %

Syrien

35.862

6.605

42.467

5,4 %

Tyskland

30.321

3.716

34.037

4,3 %

Irak

21.859

11.230

33.089

4,2 %

Rumænien

28.543

3.506

32.049

4,0 %

Libanon

12.935

14.141

27.076

3,4 %

Pakistan

14.379

11.282

25.661

3,2 %

Bosnien-

16.956

6.269

23.225

2,9 %

Hercegovina

Iran

17.075

4.357

21.432

2,7 %

Somalia

11.585

9.642

21.227

2,7 %

Afghanistan

13.771

5.317

19.088

2,4 %

Norge

15.697

1.640

17.337

2,2 %

Storbritannien

15.263

1.608

16.871

2,1 %

Sverige

14.279

2.170

16.449

2,1 %

Vietnam

9.562

6.044

15.606

2,0 %

Øvrige

274.955

61.065

336.020

42,3 %

I alt

607.622

185.979

793.601

100 %

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.

20 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilagstabel 1.c: Børn af efterkommere 1. januar 2019 efter oprindelig herkomst, antal

Antal

Vestlige lande

Oprindelig person med dansk oprindelse

Oprindelig efterkommer

I alt

Ikke-vestlige lande

Oprindelig person med dansk oprindelse

Oprindelig efterkommer

I alt

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.

1.423

707

2.130

22.049

2.345

24.394

Bilagstabel 1.d: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2018, antal

Indvandring

Udvandring

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

25.236

16.585

Efterkommere

1.440

1.776

I alt

26.676

18.361

Vestlig oprindelse

Indvandrere

41.262

31.353

Efterkommere

333

1.033

I alt

41.595

32.386

Alle indvandrere og

68.271

50.747

efterkommere

Dansk oprindelse

19.058

17.898

Hele befolkningen

87.329

68.645

Nettoindvandring

8.651

-336

8.315

9.909

-700

9.209

17.524

1.160

18.684

Anm. 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.

Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der er registreret

i året, uanset hvilket år selve vandringen er foregået i. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer,

hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.

Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i

nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1A.

21 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilagstabel 1.e: De 10 nationaliteter med den største befolkningstilvækst i Danmark fra 2018 til 2019., pr. 1. ja-

nuar 2018 - 1. januar 2019, pct. og antal

2018

2019 Vækst, antal Vækst, pct.

Gruppens andel af den sam-

personer

lede befolkningstilvækst

blandt indvandrere og efter-

kommere

Rumænien

29.257

32.049

2.792

9,5 %

12,0 %

Ukraine

11.654

13.286

1.632

14,0 %

7,0 %

Syrien

40.978

42.467

1.489

3,6 %

6,4 %

Indien

12.658

13.923

1.265

10,0 %

5,5 %

Polen

46.900

48.148

1.248

2,7 %

5,4 %

Litauen

13.894

14.939

1.045

7,5 %

4,5 %

Eritrea

5.887

6.563

676

11,5 %

2,9 %

Bulgarien

9.955

10.585

630

6,3 %

2,7 %

Tyskland

33.416

34.037

621

1,9 %

2,7 %

Irak

32.494

33.089

595

1,8 %

2,6 %

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

Bilagstabel 1.f: Befolkningsudvikling pr. 1. januar 2018 og 1. januar 2019 fordelt på oprindelseslande og her-

komst, pct. og antal

2018

2019 Vækst, antal Vækst, pct.

Gruppens andel af den sam-

personer

lede befolkningstilvækst

Ikke-vestlige lande

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlige lande

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Personer med

dansk oprindelse

Hele befolkningen

343.805

149.663

493.468

247.873

29.056

276.929

770.397

5.010.793

5.781.190

351.424

155.146

506.570

256.198

30.833

287.031

793.601

5.012.480

5.806.081

7.619

5.483

13.102

8.325

1.777

10.102

23.204

1.687

24.891

2,2 %

3,7 %

2,7 %

3,4 %

6,1 %

3,6 %

3,0 %

0,0 %

0,4 %

30,6 %

22,0 %

52,6 %

33,4 %

7,1 %

40,6 %

93,2 %

6,8 %

100,0 %

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.

22 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilagstabel 1.g: Aldersfordelingen fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2019, pct.

Aldersgrupper

0-15 år

Ikke-vestlige lande

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Vestlige lande

Indvandrere

Efterkommere

I alt

Alle indvandrere og

efterkommere

Dansk

oprindelse

Hele

befolkningen

7,7 %

50,1 %

20,7 %

4,8 %

61,5 %

10,9 %

17,1 %

17,7 %

16-24 år

8,7 %

28,0 %

14,6 %

13,5 %

10,5 %

13,2 %

14,1 %

11,0 %

11,5 %

25-39 år

35,6 %

18,7 %

30,4 %

39,4 %

11,4 %

36,4 %

32,6 %

16,3 %

18,5 %

40-64 år

40,8 %

3,1 %

29,2 %

30,1 %

12,0 %

28,2 %

28,8 %

33,4 %

32,8 %

65+ år

7,3 %

0,1 %

5,1 %

12,2 %

4,5 %

11,3 %

7,3 %

21,5 %

19,6 %

I alt

100,0 %

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.

23 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

Dette kapitel belyser unge udlændinges uddannelse i Danmark.

Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette kapitel. På den måde und-

tages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere periode.

Det skal understreges, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke nødvendigvis viser, hvor stor en

andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse.

Danmarks Statistik har fra 2015 ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre, at der er sket

mindre ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser.

3.1 Sammenfatning vedr. igangværende uddannelse

Knap 80 pct. af 16-19-årige med ikke-vestlig oprindelse er i gang med at uddanne sig.

Blandt 16-19-årige personer med dansk oprindelse er lidt mindre end 83 pct. i gang med

at uddanne sig.

70 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med

en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, hvilket er lidt mere end den til-

svarende andel for kvinder med dansk oprindelse (65 pct.)

80 pct.

70 pct.

5 pct.-point

Unge 16-19-årige efterkommermænd har haft den største stigning i andelen (5 pct.-point),

som er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse fra skoleåret

2014/2015 til 2018/2019.

3.2 16-19-årige indvandrere og efterkommere

Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere, der er i gang med at uddanne sig i skoleåret 2018/2019,

er lidt lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse.

Tabel 2.1 viser, at knap 80 pct. af 16-19-årige med ikke-vestlig oprindelse er i gang med at uddanne sig. Blandt

personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel lidt mindre end 83 pct.

I forhold til tabellen skal det bemærkes, at forskellene på andelene af 16-19-årige, der er i gang med en videre-

gående uddannelse, fx kan afspejle, at der er forskel på, hvor stor en andel der vælger en erhvervsuddannelse,

og at relativt flere unge med dansk baggrund har været på efterskole, før de går videre med en ungdomsuddan-

nelse.

Da arks Statistik oplyser, at ”I for i delse ed opdateri g af tidsserier ed udda elsesdata i

5 ed y udda elsesklassifikation,

er der

sket større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af udda

elsers pla eri g”.

Se flere oplysninger på:

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-DISCED-15

24 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en

uddannelse i skoleåret 2018/2019, fordelt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct.

Grundskole

Ungdoms-

Videregående

Uoplyst/ingen

I alt

uddannelse

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

32,2 %

38,0 %

2,0 %

27,9 %

100,0 %

Efterkommere

15,9 %

62,7 %

3,5 %

18,0 %

100,0 %

I alt

19,9 %

56,5 %

3,1 %

20,4 %

100,0 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere

23,0 %

50,1 %

1,8 %

25,0 %

100,0 %

Efterkommere

14,5 %

64,3 %

1,9 %

19,2 %

100,0 %

I alt

20,2 %

54,8 %

1,9 %

23,1 %

100,0 %

Alle indvandrere og

20,0 %

56,3 %

2,9 %

20,8 %

100,0 %

efterkommere

Personer med dansk

18,8 %

63,2 %

0,9 %

17,1 %

100,0 %

oprindelse

Hele befolkningen

19,0 %

62,3 %

1,1 %

17,6 %

100,0 %

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.

Figur 2.1 viser kønsopdelingen af andelen af 16-19-årige, der er i gang med en ungdoms- eller videregående

uddannelse. Som det fremgår af figuren, er kvinder i højere grad end mænd i gang med en uddannelse. Det skal i

øvrigt bemærkes, at 70 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en

ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Dette er lidt mere end den tilsvarende andel af kvinder

med dansk oprindelse på 65 pct.

Figur 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke–vestlig oprindelse samt personer med dansk op-

rindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2018/2019,

fordelt på køn og herkomst, pct.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Mænd

Personer med dansk oprindelse

Kvinder

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.

I figur 2.2. nedenfor ses udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke–vestlig

oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, fra skoleåret

2014/2015 til skoleåret 2018/2019.

25 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det fremgår, er andelen af de 16-19-årige unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregå-

ende uddannelse, steget for både de mandlige og kvindelige efterkommere, mens der har været et fald for de

unge indvandrere. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med det relativt høje antal flygtninge og familie-

sammenførte, der kom til Danmark i 2015 -2017.

Figur 2.2: Udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke–vestlig oprindelse, som er

i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, skoleåret 2014/2015-2018/2019, fordelt

på køn og herkomst, pct.

75%

70%

65%

60%

55%

50%

45%

40%

35%

30%

2015

2016

2017

2018

2019

Indvandrermænd

Efterkommermænd

Indvandrerkvinder

Efterkommerkvinder

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.

3.3 20-24-årige indvandrere og efterkommere

Det fremgår af tabel 2.2, at 46 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere er i gang med en uddannelse

i skoleåret 2018/2019. Det er omkring 5 pct.-point under niveauet for unge med dansk oprindelse.

26 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 2.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en

uddannelse i skoleåret 2018/2019, fordelt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct.

Videregående

Anden

Uoplyst/ingen

I alt

uddannelse

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

24,0 %

11,7 %

64,3 %

100 %

Efterkommere

43,2 %

10,5 %

46,3 %

100 %

I alt

35,3 %

11,0 %

53,7 %

100 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere

41,5 %

4,2 %

54,3 %

100 %

Efterkommere

40,4 %

11,3 %

48,3 %

100 %

I alt

41,4 %

5,0 %

53,6 %

100 %

Alle indvandrere og

37,0 %

9,3 %

53,7 %

100 %

efterkommere

Personer med dansk

36,5 %

14,1 %

49,4 %

100 %

oprindelse

Hele befolkningen

36,6 %

13,4 %

50,0 %

100 %

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet

Anm. 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Anm. 3: Anden uddannelse omfatter grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.

Som det fremgår af figur 2.3, er unge kvinder i højere grad end mænd i gang med en uddannelse. For efterkom-

merne med ikke-vestlig oprindelse er der en stor kønsforskel. 59 pct. af de kvindelige efterkommere er således i

gang med en uddannelse mod 47 pct. af mændene. Det skal bemærkes at både efterkommermænd og -kvinder i

højere grad end danske mænd og kvinder er i gang med en uddannelse.

Figur 2.3: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprin-

delse, som er i gang med en uddannelse i skoleåret 2018/2019, fordelt på køn, herkomst og oprindelse, pct.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Indvandrere

Mænd

Efterkommere

Kvinder

Personer med dansk oprindelse

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.

Anm. 2: Uddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bachelorud-

dannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.

27 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

4. HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE

I dette kapitel præsenteres nøgletal om højest fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere

med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse.

Kapitlet er inddelt i tre afsnit om henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. For

grundskole og ungdomsuddannelse ses på de 20-24-årige og for videregående uddannelse ses på de 25-39-årige.

Indvandrere, der kom til Danmark, efter at de var fyldt 13 år, er udeladt af disse analyser, da de ikke har haft

mulighed for at fuldføre hele eller en væsentlig del af grundskolen.

Danmarks Statistik har fra 2015 ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre, at der er sket

ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser.

4.1 Sammenfatning vedr. højeste fuldførte danske uddannelse

36 pct.

36 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grundskolen som deres højest

fuldførte uddannelse

14 pct.-point

Andelen af unge med ikke-vestlig oprindelse uden uddannelse ud over grundskole er

faldet med 14 pct.-point siden 2009.

63 pct.

63 pct. af 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har

gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Tilsvarende har 74 pct. af personer med

dansk oprindelse gennemført mindst en ungdomsuddannelse.

34 pct. af 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har

gennemført en videregående uddannelse

–

tilsvarende har 45 pct. af unge med dansk

oprindelse gennemført en videregående uddannelse.

34 pct.

Da arks Statistik oplyser, at ”I for i delse ed opdateri g af tidsserier ed udda elsesdata i

5 ed y udda elsesklassifikation,

er der

sket større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering. Se flere oplysninger på

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/hoejest-fuldfoert-uddannelse.aspx”.

Tabeller med højst fuldførte uddannel-

se er blevet ændret pr. 7. februar 2018, da koder for udenlandsk uddannelse er ændret i uddannelsesregistret, og værdisættet for uddannelse er

blevet ændret, så det svarer til værdisættet i Statistikbanken. I forbindelse med denne ændring er tidsserier med højst fuldførte uddannelse baseret

på de seneste årsversioner, i modsætning til version 1 som normalt bliver anvendt, og er derfor ikke identiske med afsluttede uddannelsestabeller i

udlændingedatabasen.

28 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.2 Grundskole

Tabel 3.1 viser, at 36 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grundskolen som deres højest fuldførte

uddannelse. Det er 6 pct.-point flere end blandt personer med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe og lidt

mere end 10 pct.-point flere end blandt personer med dansk oprindelse.

Der er en større andel af indvandrere, der højest har fuldført grundskolen, end for efterkommerne.

Der er ligeledes store forskelle imellem kønnene. Den største forskel findes blandt efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse, hvor forskellen er 17 pct.-point.

Tabel 3.1: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med

dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2018, pct.

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

46%

33%

40%

Efterkommere

43%

26%

34%

I alt

43%

28%

36%

Vestlig oprindelse

Indvandrere

40%

28%

34%

Efterkommere

31%

22%

26%

I alt

36%

25%

30%

Alle indvandrere og efterkommere

43%

28%

35%

Personer med dansk oprindelse

30%

21%

26%

Hele befolkningen

31%

21%

27%

Anm. 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.

Figur 3.1 viser, at andelen af 20-24-årige, der har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse, generelt

er faldet for alle tre oprindelsesgrupper siden 2009. Dette gælder særligt unge med ikke-vestlig oprindelse, hvor

andelen uden uddannelse ud over grundskole er faldet med 14 pct.-point siden 2009.

Figur 3.1: Andel af 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som højest

har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, 2009-2018, pct.

55%

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Vestlige lande

2015

2016

2017

2018

Personer med dansk oprindelse

Ikke-vestlige lande

Anm. 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.

29 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.3 Ungdomsuddannelse

Det fremgår af tabel 3.2, at en betydelig større andel af 20-24-årige personer med dansk oprindelse har gennem-

ført mindst en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe. Mens 74 pct. af

personer med dansk oprindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, er den tilsvarende andel for

indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 63 pct.

Mænd med vestlig oprindelse klarer sig generelt bedre i forhold til uddannelse end mænd med ikke-vestlig op-

rindelse. Kvinder med ikke-vestlig oprindelse klarer sig bedre end kvinder med vestlig oprindelse.

Efterkommere har i højere grad end indvandrere gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder både

blandt dem med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Dette gælder

især for kvinder med ikke-vestlig oprindelse.

Tabel 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført

mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2018, pct.

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

53,2 %

65,9 %

59,2 %

Efterkommere

55,9 %

73,0 %

64,2 %

I alt

55,1 %

71,0 %

62,9 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere

55,1%

63,4%

59,1%

Efterkommere

63,8%

71,2%

67,6%

I alt

59,2%

67,4%

63,3%

Alle indvandrere og efterkommere

55,6 %

70,6 %

62,9 %

Personer med dansk oprindelse

69,3 %

78,8 %

73,9 %

Hele befolkningen

68,0 %

78,0 %

72,8 %

Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse

samt bacheloruddannelse.

Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.

Figur 3.2 viser, at andelen af 20-24-årige, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, er steget i perio-

den 2008 til 2018 for indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer

med dansk oprindelse. Hvor andelen for personer med dansk oprindelse er steget med godt 7 pct.-point, er an-

delen steget med 9 pct.-point for personer med vestlig oprindelse og med 16 pct.-point for personer med ikke-

vestlig oprindelse.

30 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført

mindst en ungdomsuddannelse, 2008-2018, fordelt på oprindelse, pct.

75%

70%

65%

60%

55%

50%

45%

40%

2008

2009

2010

2011

Personer med dansk oprindelse

2012

2013

2014

Vestlige lande

2015

2016

2017

Ikke-vestlige lande

2018

Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse

samt bacheloruddannelse.

Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.

4.4 Videregående uddannelse

Tabel 3.3 viser, at der er stor forskel i andelen af 25-39-årige personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse, der

har gennemført en videregående uddannelse. Gabet mellem personer med ikke-vestlig oprindelse og dansk

oprindelse er 11 pct.-point. 34 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført

en videregående uddannelse, mod 42 pct. af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse.

Som det fremgår af tabel 3.3, er der forskel mellem efterkommere og indvandrere med både ikke-vestlig og

vestlig oprindelse. I begge grupper er andelen, der har gennemført en videregående uddannelse, omkring 4 pct.-

point højere blandt efterkommere end blandt indvandrere.

Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Det bemærkes, at gabet mellem kvindelige efterkommere og

mandlige efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande er på lidt mere end 16 pct.-point. Forskellen mel-

lem kvinder og mænd med dansk oprindelse er på 17 pct.-point.

Tabel 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført

en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2018, pct.

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

26,0 %

39,3 %

32,2 %

Efterkommere

28,4 %

44,7 %

36,2 %

I alt

27,1 %

42,0 %

34,2 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere

30,9 %

49,5 %

40,1 %

Efterkommere

37,9 %

51,0 %

44,1 %

I alt

34,2 %

50,2 %

41,9 %

Alle indvandrere og efterkommere

28,0 %

43,0 %

35,1 %

Personer med dansk oprindelse

36,7 %

53,7 %

45,1 %

Hele befolkningen

36,1 %

53,0 %

44,4 %

Anm. 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.

31 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 3.3 viser, at der i perioden 2008 til 2018 er sket en positiv udvikling i andelen af 25-39-årige personer med

vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse.

Andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, er steget

med 15 pct.-point i hele perioden, mens andelen er steget med 7 pct.-point for personer med vestlig oprindelse

og omkring 9 pct.-point for personer med dansk oprindelse.

Figur 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført

en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, 2008-2018, pct.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Personer med dansk oprindelse

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Anm. 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.

Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.

32 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

5. BESKÆFTIGELSE

Dette kapitel indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse fordelt på herkomst, køn,

alder og oprindelse.

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en opgørelse over befolkningens primære tilknytning til

arbejdsmarkedet. RAS er en årlig individbaseret opgørelse, som opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmar-

kedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre

socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Stati-

stikken offentliggøres ca. 16 måneder efter referencetidspunktet, og offentliggørelsesdatoen, som normalt

overholdes uden forsinkelse, er fastlagt mere end et år i forvejen. Fra og med offentliggørelsen af tallene for

november 2017 offentliggøres tallene 14-15 måneder efter referencetidspunktet.

Kapitlet fokuserer på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør

størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desuden viser tidligere analyser, at denne gruppe står

over for de største udfordringer, når det gælder integration.

5.1 Sammenfatning vedr. beskæftigelsen

60 pct.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige mandlige indvandrere med ikke-

vestlig oprindelse er på 60 pct. i 2017.

49 pct.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige kvindelige indvandrere med

ikke-vestlig oprindelse er på 49 pct. i 2017.

Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder med

dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er på 29

pct.-point i 2017.

29 pct.-point

5.2 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder

I 2017 (ultimo november) er der 3,6 mio. personer i Danmark i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64

år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (73,6 pct.) i beskæftigelse. Dette svarer til omkring 2,7 mio. personer.

Blandt dem er der omkring 336.748 indvandrere og efterkommere, jf. tabel 4.1.

33 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 4.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herkomst og arbejdsmarkedstil-

knytning, ultimo november 2017, antal

Beskæftigede

Arbejdsløse

Udenfor ar-

I alt

bejdsmarkedet

Ikke-vestlige lande

Indvandrere

153.940

20.619

116.358

290.917

Efterkommere

41.150

2.763

27.693

71.606

I alt

195.090

23.382

144.051

362.523

Vestlige lande

Indvandrere

134.721

8.142

61.135

203.998

Efterkommere

6.937

316

2.986

10.239

I alt

141.658

8.458

64.121

214.237

Alle indvandrere og efterkomme-

336.748

31.840

208.172

576.760

Personer med dansk oprindelse

2.337.372

70.587

649.166

3.057.125

Hele befolkningen

2.674.120

102.427

857.338

3.633.885

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Figur 4.1 viser, at over halvdelen (52,9 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive

alder er i beskæftigelse i november 2017.

Gruppen af 16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en større andel er

arbejdsløse (7,1 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken (40,0 pct.) end blandt de øvrige befolkningsgrupper. I

bilagstabel 4.a er vist udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige fordelt på oprindelse og her-

komst.

Figur 4.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herkomst og arbejdsmarkedstil-

knytning, ultimo november 2016, pct.

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, vestlige lande

Efterkommere, vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

Hele befolkningen

Beskæftigede

10%

20%

30%

Arbejdsløse

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Udenfor arbejdsmarkedet

Anm. 1: Beskæftiget, arbejdsløs og uden for arbejdsstyrken er udregnet som en andel af hele populationen i den erhvervsaktive alder.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Figur 4.2 viser beskæftigelsesfrekvensen ultimo november 2017 blandt 16-64-årige fordelt på aldersgrupper, køn

og oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er for alle aldersgrup-

per lavere end for de tilsvarende grupper af personer med dansk oprindelse.

De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige kvinder, hvor forskellen mel-

lem kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er 38 pct.-point. Den tilsva-

34 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

rende forskel mellem 50-59-årige mænd med dansk oprindelse og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse

er 34 pct.-point.

Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med henholdsvis dansk og ikke-vestlig oprindelse

findes hos mænd i aldersgruppen 25-29-årige.

Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, samt personer med

dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse, ultimo november 2017, pct.

60-64 årige

50-59 årige

40-49 årige

30-39 årige

25-29 årige

16-24 årige

100%

80%

60%

40%

20%

40%

60%

80%

100%

Mænd, ikke-vestlige lande

Mænd, dansk oprindelse

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Kvinder, ikke-vestlige lande

Kvinder, dansk oprindelse

5.3 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige

I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år. 16-24-årige personer er udeladt af

analysen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derudover har efterkommerne en

alderssammensætning, der afviger væsentligt fra resten af befolkningens.

Figur 4.3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere ultimo november 2017 var

på 60 pct. for mændene og 49 pct. for kvinderne. For personer med dansk oprindelse var henholdsvis 82 og 78

pct. i beskæftigelse. Det fremgår af bilagstabel 4.b, at der samlet set var omkring 161.000 ikke-vestlige indvan-

drere og efterkommere i aldersgruppen 25-64-år, der var i beskæftigelse ultimo november 2017.

35 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

og personer med dansk oprindelse fordelt på køn, ultimo november 2017, pct.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Mænd

Kvinder

Personer med dansk oprindelse

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

5.4 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprindelse i perioden 2010-2017

fremgår af figur 4.4. Siden 2010 er der ikke sket større ændringer i rangeringen af grupperne i forhold til deres

beskæftigelsesfrekvens.

Figur 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk

oprindelse fordelt på køn og oprindelse, ultimo november 2010-2017, pct.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Mænd, personer med dansk oprindelse

Mænd, efterkommere, Ikke-vestlige lande

Kvinder, indvandrere, ikke-vestlige lande

Mænd, indvandrere, ikke vestlige lande

Kvinder, personer med dansk oprindelse

Kvinder, efterkommere, ikke-vestlige lande

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

36 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 4.5 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med ikke-vestlig oprindelse

i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse.

Gabet for de 25-64-årige både kvindelige og mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har ligget for-

holdsvis stabilt på mellem 11 og 14 pct.-point i hele perioden fra 2010 til 2017.

Blandt de 25-64-årige mandlige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har beskæftigelsesgabet været svagt

stigende i perioden frem til 2015, fra et gab på 23 pct.-point i 2010 til et gab på 26 pct.-point i 2015 og faldende

igen fra 2015 til 2017 med 4 pct.-point.

Blandt de 25-64-årige kvindelige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har beskæftigelsesgabet været svagt

stigende fra 2011, fra et gab på 28 pct.-point i 2011 til 30 pct.-point i 2016. Fra 2016 til 2017 er der sket et min-

dre fald fra 30 pct.-point til 29 pct.-point.

Figur 4.5: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe,

ultimo november 2010-2017, pct.-point

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Mænd, indvandrere, ikke vestlige lande

Kvinder, indvandrere, ikke-vestlige lande

Mænd, efterkommere, ikke-vestlige lande

Kvinder, efterkommere, ikke-vestlige lande

Anm. 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere og personer med dansk oprindelse i

alderen 25-64 år.

Anm. 2: Bemærk at % er pct.-point i figur 4.5

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

37 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

5.5 Bilagstabeller

–

beskæftigelse

Bilagstabel 4.a: Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige fordelt på herkomst og oprindelse,

ultimo november 2010-2017, pct.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Indvandrere, ikke-vestlige lan-

51,2 % 51,3 % 50,6 % 50,6 % 50,6 % 50,3 % 52,1 % 54,4 %

Efterkommere, ikke-vestlige

66,2 % 65,6 % 64,1 % 64,1 % 64,9 % 66,2 % 67,1 % 67,5 %

lande

Indvandrere, vestlige lande

67,0 % 67,3 % 67,0 % 67,7 % 68,4 % 69,2 % 70,1 % 70,7 %

Efterkommere, vestlige lande

73,8 % 73,6 % 72,9 % 72,6 % 73,7 % 73,4 % 74,3 % 73,9 %

Personer med dansk oprindelse 77,3 % 77,5 % 77,3 % 77,7 % 78,2 % 78,8 % 79,5 % 80,0 %

Hele befolkningen

75,2 % 75,2 % 74,9 % 75,2 % 75,5 % 75,9 % 76,6 % 77,1 %

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

Bilagstabel 4.b: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-64-årige fordelt på oprindelse,

herkomst og køn, ultimo november 2017, pct. og antal

Beskæftigelsesfrekvens

Beskæftigede

Mænd

Kvinder

I alt

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke-vestlig oprindel-

Indvandrere

60,5 %

48,8 %

52,1 %

75.596

65.474

141.070

Efterkommere

69,2 %

65,7 %

67,1 %

10.580

9.394

19.974

I alt

61,4 %

50,4 %

53,5 %

86.176

74.868

161.044

Vestlig oprindelse

Indvandrere

74,4 %

66,6 %

70,1 %

66.659

52.195

118.854

Efterkommere

74,5 %

73,3 %

74,3 %

2.770

2.454

5.224

I alt

74,4 %

66,8 %

70,2 %

69.429

54.649

124.078

Alle indvandrere og

66,6 %

56,2 %

59,8 %

155.605

129.517

285.122

efterkommere

Personer med dansk

82,4 %

77,6 %

79,5 %

1.036.690

962.796

1.999.486

oprindelse

Hele befolkningen

79,9 %

74,3 %

76,6 %

1.192.295

1.092.313

2.284.608

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.

38 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Lønmodtagerbeskæftigelsen - BFL

BFL

omfatter personer med et lønmodtagerjob og er dannet på baggrund af indberettede lønoplysninger til

SKAT (eIndkomst). Statistikken indeholder dermed ikke selvstændige og medarbejdende ægtefæller, hvilket

betyder, at BLF-statistikken viser en lidt lavere beskæftigelse end den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

(RAS), jf. afsnit 6.4. Til gengæld er BFL-statistikken mere aktuel.

6.1 Sammenfatning vedr. BFL

Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse er på 52 pct. i 4. kvartal 2018.

52 pct.

29.000

Lønmodtagerbeskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er steget med

lidt mere end 29.000 personer siden 1. kvartal 2017.

44 pct.

44 pct. af flygtninge mv. var i beskæftigelse i 4. kvartal 2018, og familiesam-

menførte havde en lønmodtagerbeskæftigelse på 51 pct.

6.2 BFL blandt 18-64-årige

Følgende tabel 5.1. viser lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på oprindelse og herkomst. Det fremgår at lønmod-

tagerbeskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er på 52 pct., heraf har

mænd en lønmodtagerbeskæftigelse på 56 pct. og kvinder på 48 pct.

Tabel 5.1. Lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på oprindelse og herkomst, 18-64-årige, 4. kvartal 2018, pct.

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke-vestlig oprindelse

Indvandrere

56 %

46 %

Efterkommere

56 %

59 %

I alt

56 %

48 %

Vestlig oprindelse

Indvandrere

67 %

59 %

Efterkommere

65 %

68 %

I alt

67 %

60 %

Indvandrere og efterkommere i alt

75 %

74 %

Personer med dansk oprindelse

73 %

70 %

Hele befolkningen

56 %

46 %

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01A

51 %

58 %

52 %

63 %

66 %

64 %

75 %

72 %

51 %

Populationen vedrørende lønmodtagerbeskæftigelsen for hele befolkningen er opgjort ultimo anden måned i kvartalet, for at komme så tæt på

opgørelsesmetoden for befolkningen i forbindelse med RAS-beskæftigelsen. Befolkningen 2017K2 er fx opgjort pr. 31. maj 2017. Bemærk det sidste

kvartal er foreløbigt.

39 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

6.3 Udviklingen i BFL

Figur 5.1. viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse fra 1. kvartal 2017-4. kvartal 2018. Antalsmæssigt er

lønmodtagerbeskæftigelsen for indvandrere og efterkommere steget med lidt mere 29.000 personer siden 1.

kvartal 2017.

Det gælder for alle de viste grupper, at andelen, der er kommet i beskæftigelse fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal

2018, er steget. Mænd med ikke-vestlig oprindelse har haft den største stigning i andelen på 6 pct.-point, der er

kommet i beskæftigelse. Det gælder for personer med både ikke-vestlig og vestlig oprindelse, at beskæftigelses-

fremgangen har været større end for personer med dansk oprindelse.

Figur 5.1. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for 18-64-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse, 1.

kvartal 2017-4. kvartal 2018, pct.

80%

75%

70%

65%

60%

55%

50%

45%

40%

2017K1

2017K2

2017K3

2017K4

2018K1

2018K2

2018K3

2018K4

Dansk oprindelse, mænd

Dansk oprindelse, kvinder

Ikke-vestlig oprindelse, mænd

Ikke-vestlig oprindelse, kvinder

Vestllig oprindelse, mænd

Vestllig oprindelse, kvinder

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01A

Figur 5.2. viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse fra 1. kvartal 2017-4. kvartal 2018 for 25-64-årige ind-

vandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på køn og opholdsgrundlag.

Det gælder for alle de viste grupper, at andelen der er kommet i beskæftigelse fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal

2018 er steget. Mænd med flygtningebaggrund og ikke-vestlig oprindelse har haft den største stigning i andelen

på 13 pct.-point. Kvinder med flygtningebaggrund, har haft en beskæftigelsesudvikling på 6 pct.-point.

40 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 5.2. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt

på køn og opholdsgrundlag, 1. kvartal 2017-4. kvartal 2018, pct.

65%

60%

55%

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

2017K1

2017K2

2017K3

2017K4

2018K1

2018K2

2018K3

2018K4

Flygtningegrundlag, mænd

Flygtningegrundlag, kvinder

Familiesammenførte, mænd

Familiesammenførte, kvinder

Øvrige indvandrere,mænd

Øvrige indvandrere, kvinder

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01A

6.4 Udviklingen i BFL sammenlignet med RAS

I følgende figur 5.3. ses udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL) og den

registerbaserede

arbejdsstyrke-

statistik (RAS) blandt 18-64-årige personer med oprindelse i ikke-vestlige lande. Det ses, at beskæftigelsen i den

registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er steget fra 50 pct. i 2012 til 54 pct. i 2017 efter et fald fra 2010 til

2012.

Heroverfor er lønmodtagerbeskæftigelsen i samme periode steget fra 45 pct. i 4. kvartal 2012 til 52 pct. i 4. kvar-

tal 2018.

For hele perioden fra 2010 til 2017 ses, at beskæftigelsesfrekvensen ligger 4-6 pct.-point højere, hvis man bruger

RAS-data end BFL-data.

41 / 42

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Publikationen Integration: Status og udvikling 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 5.3. Sammenligning af udviklingen af lønmodtagerbeskæftigelsen og beskæftigelsen i den registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik (RAS) blandt 18-64-årige personer med oprindelse i ikke-vestlige lande 4. kvartal 2010-

2018, pct

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Beskæftigelsesfrekvens - RAS

Lønmodtagerbeskæftigelsen - BLF

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01A og IMRAS17

6.5 BFL fordelt på opholdsgrundlag

Lønmodtagerbeskæftigelsen varierer med opholdsgrundlaget, jf. tabel 5.2. Således var 44 pct. af de 18-64-årige

flygtninge mv. i beskæftigelse i 4. kvartal 2018, mens familiesammenførte havde en lønmodtagerbeskæftigelse

på 51 pct. Øvrige indvandrere havde en lønmodtagerbeskæftigelse på 53 pct.

Tabel 5.2 Lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere, 18-64-årige, fordelt på opholdsgrundlag, 4.

kvartal 2018, antal og pct.

Har

Har ikke

I alt

Lønmodtager-

lønmodtagerjob

beskæftigelse

Flygtningegrundlag

23.904

30.116

54.020

44 %

Familiesammenførte

39.074

36.828

75.902

51 %

Øvrige indvandrere

87.282

78.045

165.327

53 %

I alt

150.260

144.989

295.249

51 %

Bem. Øvrige indvandrere er inkl. indvandret før 1997 og nordiske statsborger

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01A

42 / 42