Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2062721_0001.png
Juni 2019
(opdateret med flere underskrifter 7. juli)
To tidligere danske udenrigsministre og 21 organisationer
kræver USA's blokade mod Cuba ophævet
To tidligere udenrigsministre, lokalpolitikere, medlemmer af Folketinget,
universitetsprofessorer, læger,
præster og advokater… samt organisationer og
fagforeninger, der tilsammen har mellem 50.000 og 100.000 medlemmer sætter deres
navn under en vred og indtrængende appel om at få ophævet USA's blokade mod Cuba.
Anledningen er stor skuffelse over, at den begyndende normalisering af forbindelserne
mellem USA og Cuba under den tidligere præsident Obama er blevet stoppet brutalt og i
stedet er blokaden nu mere stram og ødelæggende for Cubas økonomi end nogensinde.
I en situation med fuld politisk fokus på valg til EU-parlamentet og til Folketinget er Dansk-
Cubansk Forening stolt over at kunne præsentere denne kreds af danske personligheder
og organisationer, der uden omsvøb giver USA's præsident Donald Trump og
medlemmerne af Kongressens to kamre budskabet om, at der i Danmark er en stærk
modstand mod stramningerne af blokaden. Der lyder et stærkt krav til USA om at ophæve
blokaden helt og respektere Cubas ret til fred og selvbestemmelse:
Anbefalere:
(af Fællesudtalelsen/erklæringen
side 2)
Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og fhv. formand for FN's Generalforsamling;
Villy Søvndal (SF), tidligere udenrigsminister;
Ole Nors Nielsen medlem af 3F's hovedbestyrelse samt 3F Aalborgs bestyrelse
Jørn Lehmann Petersen (S) regionsrådsmedlem i Region Syd,
Villo Sigurdsson (SF) tidligere borgmester i København;
Sven Tarp professor ved Aarhus Universitet,
Pernille Frahm (SF) tidligere MF,
John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København,
Ellen Ryg Olsen, forfatter og læge;
Johannes Lind, pensioneret sognepræst;
Christian Juhl (Ø) næstformand for Folketinget;
Steffen Hjøllund, overlæge;
Kirsten Bindstrup, advokat.
Julie Wetterslev, PhD-studerende i International Ret, European University Institute.
Rasmus Nordqvist, MF og udenrigspolitisk ordfører for Alternativet.
Underskrivende organisationer og fagforeninger
Radikal Ungdom; Malernes Fagforening i Nordjylland; Socialistisk Ungdomsfront (SUF);
Kommunistisk Parti (KP); 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF); 3F
Esbjerg Transport; 3F Kolding; 3F Midt-Vendsyssel; Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD);
DKP; Enhedslistens Internationale Udvalg; Venskabsforeningen Danmark DDF-Korea;
Grupo Salvador Allende; Patria Grande Danmark; Murerarbejdsmændenes
Landsbrancheklub, Aarhus; Murersvendeforeningens Stiftelse i København;
Murersvendenes Klub 3F Aarhus; Malernes Fagforening Midtjylland, 3F Aalborg,
Samarbejdet Arbejdere-Akademikere, Aarhus, Esbjerg Fredsbevægelse.
Den fælles udtalelse herunder er stadig åben for yderligere underskrifter.
Kontakt Dansk-Cubansk Forening
Høfdingsvej 10, 2500 Valby
Mail: [email protected]
www.cubavenner.dk
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse fra Dansk-Cubansk Forening om USA's blokade mod Cuba
Fælles udtalelse/erklæring til USA's præsident og medlemmerne af Kongressen
Stop blokaden mod Cuba
USA bør respektere FN's gentagne henstillinger om at ophæve blokaden mod
Cuba og ikke udvide og stramme den, som præsident Trump er i færd med. De
underskrivende enkeltpersoner og organisationer tager ikke stilling til, hvordan
cubanerne har indrettet deres samfund, men støtter Cubas ret til lige vilkår,
selvbestemmelse, fred og ikke-indblanding.
USA's præsident Trump har meddelt, at hans regering er i gang med at stramme blokaden mod
Cuba på en række områder. Mest dramatisk er aktiveringen af det såkaldte Kapitel III i Helms-
Burton loven, der har været suspenderet siden lovens vedtagelse i 1996 på grund af international
modstand. Det rammer Cuba meget hårdt, og det vil ramme tredjelandes handel med og
investeringer i Cuba. Trumps planer er ifølge den danske udenrigsminister bekymrende og er ifølge
erklæringer fra EU i strid med international lov.
Vi protesterer på det kraftigste mod den igangværende stramning af blokaden og beklager, at den
normalisering af relationerne mellem USA og Cuba, som i et vist begrænset omfang blev indledt
under den tidligere præsident Obama, nu bliver rullet så langt tilbage, at blokaden kan ende med at
være den hårdeste nogensinde, siden den blev indledt helt tilbage i 1962.
Vi tilslutter os det krav om ophævelse af blokaden, som en næsten enig generalforsamling i FN har
vedtaget hvert eneste år siden 1993. Ved den seneste afstemning i Generalforsamlingen den 2.
november 2018 var der således 189 lande, der stemte for kravet om ophævelse af blokaden, mens
kun USA og Israel stemte imod.
Kapitel III i Helms-Burton loven åbner for, at der kan føres retssager ved domstole i USA mod
udenlandske
herunder danske
virksomheder, der handler med eller investerer i Cuba, hvis denne
handel eller investering berører ejendom, som er nationaliseret af den cubanske stat
også selvom
nationaliseringen er gennemført i henhold til national og international lovgivning, som det er
tilfældet med nationaliseringerne i Cuba. En sådan stramning af blokaden er meget skadelig for
Cubas udenrigshandel og ødelæggende for muligheden for at tiltrække udenlandske investeringer.
Blokaden koster allerede i dag Cuba 71 millioner kroner om dagen ifølge oplysninger til FN. De
annoncerede stramninger vil ramme den almindelige cubaner hårdt på adgangen til fødevarer,
medicin, transport og andre vigtige livsfornødenheder.
Men ikke nok med at Cuba bliver hårdt ramt. Trumps planer vil ramme international handel og
international økonomisk samvirke i bred forstand. Det er et brud på gældende regler og aftaler, og
vil åbne for lovløshed i internationale økonomiske relationer. Og det er et brud med FN-pagten, der
fastslår alle landes ret til selvbestemmelse, suverænitet og ikke-indblanding i indre forhold.
Vi understreger vores fordømmelse af Trump-regeringens planer om at aktivere kapitel III i Helms-
Burton loven samt andre annoncerede stramninger af blokaden.
Vi tager ikke stilling til, hvordan cubanerne har indrettet deres samfund. Men vi støtter Cubas ret til
lige vilkår, selvbestemmelse, fred og ikke-indblanding.