Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 43
Offentligt
2078441_0001.png
INVESTERINGER I BESAT LAND
OM DANSKE PENGEINSTITUTTERS ROLLE I BESÆTTELSEN AF VESTSAHARA
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0002.png
Indhold:
Resume
Rapportens formål & anbefalinger
Hvorfor er investeringer i Vestsahara kontroversielle?
Overblik over danske investeringer i det besatte Vestsahara
Ansvarlige investeringer
Børsnoterede selskaber aktive i det besatte Vestsahara
Metode
Referancer
4
5
6
8
11
12
15
15
INVESTERINGER I BESAT LAND
Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara
Denne rapport er udarbejdet af Global Aktions Vestshara
gruppe. Alle informationer kan frit bruges, så lænmge Global
Aktion nævnes som kilde.
Redaktionsgruppe: Jens Brun Madsen, Ditlev Hersland og
Morten Nielsen.
Hvis du ønsker at vide mere om Global Aktions arbejde, kan
du finde yderligere information på
www.afrika.dk, eller ved at kontakte vores sekretariat:
GLOBAL AKTION
Wesselsgade 2, st
DK2200 København N.
Telefon: +45 3535 9232
Mail: [email protected]
Åbent mandag til torsdag fra 10 til 17, fredag fra 10 til 15.
I april 2019 skiftede Afrika Kontakt navn til Global Aktion.
GLOBAL AKTION, SEPTEMBER 2019
INVESTERINGER I BESAT LAND
OM DANSKE PENGEINSTITUTTERS ROLLE I BESÆTTELSEN AF VESTSAHARA
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0003.png
INTRODUKTION
Denne rapport ser nærmere på hvordan danske pensionskasser
og bankers investeringer understøtter Marokkos besættelse af
Vestsahara. Når udenlandske virksomheder, med kapital fra banker
og pensionskasser har aktiviteter i et territorium som Vestsahara,
betyder det at en politisk og fredelig løsning bliver endnu sværere.
Kapitalen, som er bundet i de marokkanske virksomheder og i
udbytningen af områdets mange naturressourcer, betyder at den
pris, der skal betales ved en FN forhandlet løsning er så stor, at
hverken Marokko eller de lande, hvis virksomheder har investeret
enorme summer i de besatte område vil kunne støtte en sådan
aftale. Resultatet kan blive brud på aftalen om våbenhvile fra 1991
og en ny krig i Nordafrika.
De sidste år har EU’s højeste juridiske domstol, EU-domstolen,
fastslået at Vestsahara ikke er en del af Marokko. EU-domstolen
slår fast at Marokko ikke har suverænitet over territoriet, hvorfor
Marokko ikke kan give virksomheder tilladelse til at operere i områ-
det. Domstolen siger at befrielsesbevægelsen Polisario repræsen-
terer den oprindelige befolknings sociale, politiske og økonomiske
interesser. EU-domstolen har derved sat rammen for hvordan
udenlandske virksomheder kan operere i Vestsahara.
I 2016 udgav Afrika Kontakt, nu Global Aktion, en rapport, hvor vi
ligeledes undersøgte danske pensionskasser og bankers investe-
ringer i det besatte Vestsahara. På baggrund af denne rapport har
vi oplevet en række positive ændringer hos en række pensionskas-
ser og banker, der har trukket sig fra en række centrale aktører,
der er aktive i området. I mellemtiden har EU-domstolen afgivet
sine markante domme, og en række virksomheder har ligeledes
trukket sig ud af området, mens andre er kommet ind.
Vi håber at denne rapport vil forny dialogen med danske pensions-
kasser og banker.
København efteråret 2019
Redaktionen
INVESTERINGER I BESAT LAND
OM DANSKE PENGEINSTITUTTERS ROLLE I BESÆTTELSEN AF VESTSAHARA
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0004.png
Resume
Investereringer i selskaber aktive i det besatte Vestsahara, er på
kant med folkeretten og bidrager til og skaber økonomisk incita-
ment for Marokkos fortsatte besættelse af territoriet. En besæt-
telse som har undertrykt og benægtet Vestsaharas oprindelige
befolkning deres basale menneskerettigheder i mere end 40 år.
investeret i hyppigt. Danske pengeinstitutter fortsætter altså,
omend i ændret omfang, at investerer i besat land.
Vestsahara er Afrikas sidste koloni. Marokkos krav på territoriet er
ikke anerkendt af nogen stat eller af FN. Kongedømmets argu-
menter for kravet, blev afvist af den internationale domstol. Ma-
rokko har besat nabolandet siden 1975 og udnyttelsen af naturres-
sourcer og udbygningen af infrastruktur sikrer at Marokko fortsat
kan profitere på besættelsen af Vestsahara. Danske investeringer
er således med til at legitimere besættelsen, forlænge konflikten
og nægte saharawierne adgang til deres egne ressourcer.
Udover at præsentere bankerne og pensionsselskabernes in-
vesteringer, analyserer rapporten også disses CSR-politik og
gennemgår de problematiske selskaber som er aktive i det besatte
Vestsahara.
Global Aktion opfordrer danske banker og pensionskasser til at
kræve, at virksomheder, der er til stede i Vestsahara, stopper
aktiviteterne, og hvis dette ikke umiddelbart sker, til at trække
deres investeringer fra disse.
”Vestsahara har siden 1975 været besat af Ma-
rokko og er på FN’s liste over ikke-selvstyrende
områder, som skal afkoloniseres. FN’s juridiske
rådgiver slog i januar 2002 fast, at udvindingen af
naturressourcer i Vestsahara uden befolkningen i
Vestsaharas samtykke er i strid med FN’s konven-
tion for civile- og politiske rettigheder, samt FN-
konventionen for økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder.”
Det etiske råd for den svenske pensionskasse, AP-Fonden, ved eksklu-
sion fra deres aktieporteføljer i firmaerne Incitec Pivot og Potash-
Corp, som begge importerede fosfat fra det besatte Vestsahara.
I denne rapport kortlægger Global Aktion hvorledes 16 af de største
danske pensionsselskaber og banker investerer i udnyttelsen og
udbygning af naturressourcer og kritisk infrastruktur i det af
Marokko besatte Vestsahara. Vi undersøger danske investeringer i
selskaber som er involveret i netop denne udbytning - en udbyt-
ning, som er både illegal i henhold til FN-konventioner og vanskelig-
gør saharawiernes ønske om en demokratisk løsning på konflikten.
16 af de største danske banker og pensionsselskaber er blevet
undersøgt og de investerer alle i selskaber aktive i det besatte
Vestsahara, det svarer til 153 investeringer fordelt på 17 selskaber.
Dette sker til trods for at pengeinstitutterne tilskriver sig forskel-
lige FN-konventioner og bryster sig af ansvarlig investeringsprak-
sis.
Selvom alle de undersøgte pengeinstitutter investerer i minimum
ét selskab aktivt i Vestsahara, finder Global Aktion, at der de
seneste år er en stigende bevidsthed om problematikken omkring
i investeringer i landet. Dette skyldes muligvis at Global Aktion, i
forgængeren til denne rapport fra 2016, satte fokus på pengein-
stitutternes involvering i udbytningen af landets naturressourcer.
De sidste par år har fosfatindustrien, som står helt centralt i
besættelsen, været ramt af en markant tilbagegang med færre
aftagere af konflikt-fosfatet. Til gengæld har grøn energi gjort sit
indtog i konflikten, hvor særligt den vigtige spiller Siemens bliver
SIDE 4
”Den kvartalsvise screening af invester-
ingsuniverset viser, at Selskabet, er
involveret i udvindingen af naturres-
sourcer i Vestsahara, som vurderes
at være i strid med standarderne i den
internationale humanitære folkeret. Det
vurderes – uagtet hvor i verden - ikke
at være tilladt at udvinde naturres-
sourcer på besat territorium eller i
ikke-selvstyrende territorier, hvis udvin-
dingen ikke kommer den lokale befolkning
til gode og sker med deres samtykke.”
MP Pension vedr. deres beslutning om at
ekskludere OCP Group, januar 2019
INVESTERINGER I BESAT LAND
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0005.png
Hvem har vi undersøgt?
Global Aktion har undersøgt følgende danske pengeinstitutter
(rangeret efter antal investeringer i selskaber, der er aktive i den
besatte del af Vestsahara):
• Skandia (17)
• AP Pension (16)
• Nordea Liv/Velliv (15)
• SEB (14)
• Danica Pension (14)
• Danske Bank (11)
• PFA Pension (8)
• Industriens Pension (8)
• Nordea (8)
• Sampension (7)
• Nykredit (6)
• Jyske Bank (5)
• Pension Danmark (3)
• Ringkjøbing Landobank (3)
• Sydbank (3)
• Topdanmark (1)
• Arbejdernes Landsbank (oplyser ikke)
• Spar Nord (oplyser ikke)
• Vestjysk Bank (oplyser ikke)
Rapportens formål & anbefalinger
Rapportens formål er at belyse, hvilke danske banker og pen-
sionsselskaber, der investerer i selskaber, som er aktive i det af
Marokko besatte Vestsahara, samt at oplyse om konsekvenserne
af dette og opfordre til at trække danske investeringer fra disse
virksomheder. Rapporten tager udgangspunkt i selskaber aktive
i kritisk og finansiel infrastruktur, eller som udvinder naturres-
sourcer i det besatte Vestsahara.
Først beskrives problematikken ved at investere i selskaber aktivt
i Vestsahara, hernæst præsenteres de 10 største danske bank-
ers og pensionskassers investeringer i disse selskaber. Herefter
analyseres pengeinstitutternes investeringspolitikker og til sidst
præsenterer rapporten en gennemgang af de enkelte selskaber
som rapporten fokuserer på.
Ved henvendelse har det ikke været muligt at få SEB og Ringkjøbing Land-
bobank til at bekræfte deres investeringer i selskaber nævnt i rapporten.
I disse tilfælde antages det at vores screeninger er korrekte.
Det har ikke været muligt at finde Arbejdernes Landsbank, Spar Nord
eller Vestjysk Banks investeringsporteføljer og de har ikke svaret på hen-
vendelser fra Global Aktion, hvorfor det ikke vides om de har investeret i
selskaber nævnt i rapporten.
Global Aktion har således opnået information på 16 ud af 19 undersøgte
banker og pensionskasser.
”Folketinget opfordrer regeringen
til (…) at fraråde offentlige institu-
tioner at engagere sig i finansielle
aktiviteter og indkøb af varer fra
områder med uafklaret folkeretlig
status som Vestsahara, så længe
der ikke er klarhed over, om
transaktionerne kommer lokalbe-
folkningen til gode og - at opfordre
danske virksomheder til at udvise
særlig agtpågivenhed ved engage-
ment i områder med uafklaret su-
verænitet som Vestsahara, og sikre
at deres kommercielle aktiviteter
ikke skader lokalbefolkningen.”
Folketingets V-79 om Vestsahara, maj
2016
INVESTERINGER I BESAT LAND
SIDE 5
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0006.png
Anbefalinger
Vores opfordringer sker på baggrund af en lang række afgørelser på
både nationalt og internationalt niveau.
Til danske banker og pensionsselskaber:
• Global Aktion anbefaler at pengeinstitutterne kræver at de aktive
virksomheder i det besatte Vestsahara stopper al aktivitet i strid
med international lov. Hvis dette ikke umiddelbart finder sted, anbe-
fales det at trække konkrete investeringer fra de nævnte firmaer,
da disse er med til at legitimere og finansiere Marokkos koloniser-
ing af Vestsahara.
Det anbefales yderligere at alle danske banker og pensionssel-
skaber offentliggør hele deres investeringsportefølje, på deres
respektive hjemmesider, på overskuelig og gennemskuelig vis.
Til aftagere af varer som har oprindelse i Vestsahara:
• Global Aktion anbefaler at aftagere annullerer deres kontrakter med
virksomheder, der udvinder ressourcer fra det af Marokko besatte
Vestsahara.
Til danske virksomheder, som transporter af produkter fra det besatte
Vestsahara:
Global Aktion anbefaler shippingfirmaer og lign. at stoppe med
denne virksomhed, da man dermed er medvirkende til overtrædelse
af folkeretten.
Til det danske Folketing og Regeringen
• Global Aktion anbefaler folketinget at føre en klar politik for så vidt
angår virksomhedernes handel med/investering i selskaber, som
udvinder ressourcer fra det af Marokko besatte Vestsahara.
• At viderekommunikere regeringens politik, så virksomheder og
pengeinstitutter er bevidste om, ikke at operere eller investere i
ikke-selvstyrende territorier som Vestsahara. Det anbefales her
at Udenrigsministeriet fremlægger deres politik vedrørende
Vestsahara på deres hjemmeside. Yderlige anbefales et styrket
nordisk samarbejde omkring Vestsahara, for potentielt at styrke
regeringens position på konflikten i Vestsahara.
Til de Forenede Nationer
• Global Aktion anbefaler FN at udvide MINURSO’s mandat til at
indebære overvågning af menneskerettigheder, samt at presse
den marokkanske regering til at afholde en folkeafstemning over
Vestsaharas politiske fremtid, med mulighed for evt. selvstæn-
dighed.
Til den Europæiske Union
• Global Aktion anbefaler EU-kommissionen at anerkende EU-
domstolens afgørelse angående handelsaftaler med Marokko
om landbrugs- og fiskeriprodukter, som udsiger at sådanne kun
kan indgås såfremt der ligger et samtykke fra den gældende
repræsentant for folkets, saharawiernes, tarv.
• At EU for indeværende og fremadrettet friholder det besatte
Vestsahara fra frihandelsaftaler mellem Marokko og EU.
Til den marokkanske regering:
• Global Aktion anbefaler Marokko at kompensere Saharawierne
for de ressourcer, der er udvundet fra det besatte område og
bidrage til at afvikle den af FN lovede folkeafstemning vedrørende
Vestsaharas nationale status.
Til den danske befolkning
• Global Aktion opfordrer danskerne til aktivt at tage stilling til
konflikten i Vestsahara og kræve af sin bank og pensionsselskab at
stoppe investeringer, der støtter udbytningen af Vestsaharas og
bryder folkeretten.
Hvorfor er investeringer i Vest-
sahara kontroversielle?
Investeringer i selskaber aktive i Vestsahara,
er investeringer i
selskaber som bidrager til besættelsesmagten, Marokkos, udplyndringen
af territoriet, som sker udenom den oprindelige befolknings - saharawi-
ernes - samtykke og uden de kan drage fordel af det.
Vestsaharas status
Vestsahara er folkeretligt ikke en del af Marokko. Vestsahara opfattes af
FN som et ikke-selvstyrende område - et område, der endnu ikke er un-
dergået afkolonisering. Ifølge international lov kan udvikling og udbytning
af et ikke-selvstyrende område ikke udføres legalt uden samtykke fra
områdets folk og uden at det kommer folket til gode. Folket forstås her
om den oprindelige befolkning, altså saharawierne, og ikke marokkanske
bosættere og militært personel. Specifikt i forbindelse til Vestsaharas
status udstedte daværende øverste juridiske rådgiver i FN, Hans Corell,
et juridisk notat i 2002, som bekræfter netop dette.
EU-domstolen afgjorde i 2015, i forbindelse med en handelsaftale med
Marokko, som inkluderer Vestsahara, at handel med Vestsahara ikke
kan ske udenom folkets, saharawiernes, samtykke. Til trods for at dette
samtykke aldrig er blevet indhentet fortsætter EU med at forhandle nye
handelsaftaler med Marokko som inkluderer Vestsahara, senest i januar
og februar 2019. EU lever dermed ikke op til hverken folkeretten eller
sine egne retsprincipper.
Saharawierne har aldrig accepteret eller godkendt, at Marokko udvinder
Vestsaharas ressourcer eller at private virksomheder kan operere i territoriet
under aftale med besættelsesmagten. POLISARIO, som repræsenterer saha-
rawierne, har derimod gentagne gange pointeret, at al indkøb af Vestsaharas
ressourcer er med til at forlænge Marokkos kolonisering af Vestsahara.
Baggrund:
Konflikten om Vestsaharas territorium
Vestsahara har været besat af nabolandet Marokko siden 1975. Under
den daværende kolonimagt Spaniens midlertidige overgivelse af ter-
ritoriet, annekterede Marokko og Mauretanien området. Kort forinden
erklærede befrielsesbevægelsen POLISARIO den selvstændige republik
INVESTERINGER I BESAT LAND
SIDE 6
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0007.png
’ Sahrawi Arab Democratic Republic’ i Vestsahara og de tre parter
indledte en langstrakt krig. Mauretanien trak sig i 1979 og siden har
størstedel af Vestsahara været under Marokkansk kontrol og hovedpar-
ten af Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, blev fordrevet
til flygtningelejre i Algeriets ørken, hvor de sammen med POLISARIO
stadig befinder sig den dag i dag - over 40 år senere.
Med hjælp fra FN lykkedes det i 1991 at indgå en våbenhvile mellem
Marokko og POLISARIO. POLISARIO er anerkendt af FN som værende
repræsentant for Vestsahara under fredsforhandlingerne. Efter
våbenhvilen vedtog FN’s Sikkerhedsråd en fredsplan, som oprettede en
FN-mission, MINURSO, med det formål at organisere en folkeafstemning i
Vestsahara. Siden 1991 har ethvert forsøg på at gennemføre en folkeaf-
stemning omkring Vestsaharas status – om landet vil være uafhængigt
eller en del af Marokko – dog endt med at blive udskudt eller helt afbrudt,
på grund af uenighed omkring, hvem der er berettiget til at stemme.
Vestsahara er rig på ressourcer som fosfat, salt, fisk, naturgas og
muligvis olie, hvilket yderligere komplicerer konflikten og vanskeliggør en
løsning herpå. Siden besættelsen har Vestsahara primært været beboet
af Marokkanere og de tilbageværende saharawier risikerer overgreb,
tortur og sågar forsvindinger hvis de udtaler sig om Vestsaharas selvbe-
stemmelse. Menneskerettighedsorganisationen Freedom House rangerer
området som et af de mest undertrykte i verden kun overgået af Syrien,
Yemen, Sydsudan og Tibet.
cement i Vestsahara hvilket kan bruges til at udbygge infrastruktur
under besættelsen.
Investeringerne i selskaberne er problematiske da de sker imod
saharawiernes ønske, er på kant med folkeretten og øger besættelses-
magtens incitament til at opretholde status quo og dermed arbejder
selskaberne imod FN’s bestræbelser på at finde en løsning på konflikten.
Problematiske investeringer
Rapporten fokuserer hovedsageligt på børsnoterede selskaber som er
involverede direkte eller indirekte i udvindingen af naturressourcer eller
i udbygningen af kritisk infrastruktur, herunder energi og finans, i det
besatte Vestsahara. Alle disse selskaber er på kant med folkeretten og
overtræder saharawiernes menneskerettigheder, da aktiviteterne sker
uden deres samtykke og ikke kommer folket, men derimod besættelses-
magten til gode.
Udvindingen af naturressourcer er problematisk da disse sikrer det
marokkanske kongedømme et økonomisk incitament til at opretholde
besættelsen. Nogle af disse ressourcer er finitte og det risikeres således
at disse ikke er tilgængelige for saharawierne efter en evt. folkeafstemn-
ing om selvstændighed. Udvindingen af fosfat står centralt i besættelsen.
Marokko sidder på verdens største reserver af fosfat og har med
annekteringen af Vestsahara sikret sig adgang til yderligere store fosfat
reserver. I 2018 eksporterede Marokko fosfat fra Vestsahara til en esti-
meret værdi af 164 millioner dollars, mens saharawiernes flygtningelejre
i ørkenen til sammenligning fik udbudt 24 millioner dollars i fødevare-
hjælp af det internationale samfund i 2015.
Investeringer i kritisk infrastruktur i Vestsahara er problematiske
da de understøtter udbygningen af besættelsen. F.eks. har Marokko
opført store vindmølleparker i de besatte områder, som bl.a. forsyner
fosfatudvindingen med strøm. Flere internationale selskaber producerer
”Desuden har selskaberne Potash
og Agrium fusioneret til selskabet
Nutrien. Potash var ekskluderet
for selskabets sourcing af fosfat-
sten fra det besatte Vestsahara.
Da denne aktivitet er fortsat i det
nye selskab, er Nutrien blevet
ekskluderet fra alle foreningernes
porteføljer.”
Nykredit Invest, februar 2019
INVESTERINGER I BESAT LAND
SIDE 7
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0008.png
Overblik over danske investeringer
i det besatte Vestsahara
“Ethvert folk og nation har ret til
permanent suverænitet over dets
naturs rigdom og ressourcer og at
disse varetages med interesse for
nationens udvikling og ved hensynta-
gen til befolkningen i den pågæl-
dende stat.”
FN’s Generalforsamling, december 1962
En række selskaber arbejder med at søge efter olie og gas, eller
med produktion af strøm, eller produktion og eksport af fosfat fra
de af Marokko besatte områder i Vestsahara. Herudover er der
selskaber involveret i levering, vedligeholdelse og udbygning af
kritisk infrastruktur, som understøtter den marokkanske besæt-
telse. Disse aktiviteter sikrer Marokko et økonomisk incitament til
at fortsætte besættelsen. Investeringer i disse selskaber er derfor
med til at legitimere Marokkos besættelse, samt at finansiere den
fortsat.
Denne rapport forholder sig til selskaber, som er involveret i
eftersøgning af olie og gas, eller i indkøb eller produktion af fosfat.
Herudover tager rapporten stilling til investeringer i selskaber,
som involverer sig i vedligeholdelsen af eller udbygningen af
infrastruktur og energi-infrastruktur i de besatte områder i strid
med international humanitær ret. Selskaberne er enten registreret
på en udenlandsk børs, eller udsteder obligationer.
Rapporten tager udgangspunkt i seks selskaber som bidrager til
eller udvinder naturressourcer:
San Leon Energy PLC, Kosmos
Energy Ltd. (ikke aktiv), Cairn Energy (ikke aktiv), OCP S.A.,
Atlas Copco AB,
og
Continental AG.
SIDE 8
INVESTERINGER I BESAT LAND
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0009.png
Rapporten tager udgangspunkt i 10 selskaber som er involveret
i kritisk infrastruktur:
ABB, Alstom, ENEL SpA, Alstom, Heidel-
bergCement AG, LafargeHolcim, Siemens AG, ThyssenKrupp,
Wartsila OYJ ABP, Air France
og
KLM.
Rapporten tager udgangspunkt i seks virksomheder som er in-
volveret i finansiel infrastruktur:
BNP Paribas, Société Générale
S.A., Crédit Agricole, Attijariwafa Bank, BMCE Bank
og
AXA
S.A.
Der er differentieret imellem hvor alvorligt selskaberne er
involveret i konflikten i Vestsahara, se side 12, for en komplet
gennemgang af selskaberne.
Rapporten har fundet information på 6 af de største danske
banker:
Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, Ring-
kjøbing Landbobank
og
Nordea.
Og de 10 største pensionsselskaber:
PFA Pension, Danica Pen-
sion, Velliv (Nordea Liv), PensionDanmark, SEB, Sampension
KP, Industriens Pensions, Topdanmark, AP Pension
og
Skandia.
Alle undersøgte pengeinstitutter har som minimum én investering i
ovenstående selskaber og har i gennemsnit 10 investeringer.
Obs. Siden rapporten screenede for ovenstående selskaber er
andre selskaber blevet aktive i Vestsahara, herunder er særligt
to selskaber centrale: Sinofert Holdings og Coromandel, som
begge importerer fosfat fra Vestsahara. Rapporten kan altså ikke
udelukke at pengeinstitutterne også investerer i disse selskaber.
”På baggrund af den overnævnte
undersøgelse vurderes det, at
der er en væsentlig risiko for, at
Selskabet overtræder MP Pen-
sions ”Politik for Ansvarlige in-
vesteringer”, hvor i det fremgår,
at selskaber skal respektere
standarderne i den internatio-
nale humanitære folkeret, når de
driver forretning i konfliktramte
områder.”
MP Pension vedr. deres beslutning om at
ekskludere OCP Group, januar 2019
INVESTERINGER I BESAT LAND
SIDE 9
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0010.png
Oversigt over danske investeringer
i besat land
Rød - Særdeles alvorlig
Brun - Alvorlig
Orange - Bekymrende
Sydbank:
Pension Danmark:
AXA SA
Atlas Copco AB
Siemens AG
AP Pension:
Danske Bank:
BNP Paribas
Societe Generale
AXA SA
BNP Paribas
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
Wartsila OYJ ABP
HeidelbergCement AG
LafargeHolcim
ThyssenKrupp
PFA Pension:
Cairn Energy (ikke aktiv)
BNP Paribas
Societe Generale
AXA SA
Atlas Copco AB
Siemens AG
ENEL SpA
Air France-KLM
SEB:
Danica Pension:
Jyske Bank:
BNP Paribas
AXA SA
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
Nordea:
BNP Paribas
Societe Generale
Credit Agricole
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
Cairn Energy (ikke aktiv)
BNP Paribas
Societe Generale
Credit Agricole
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
HeidelbergCement AG
LafargeHolcim
ThyssenKrupp
Alstom
BNP Paribas
Societe Generale
Credit Agricole
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
Wartsila OYJ ABP
HeidelbergCement AG
LafargeHolcim
ThyssenKrupp
Alstom
Cairn Energy (ikke aktiv)
BNP Paribas
Societe Generale
Credit Agricole
Attijariwafa Bank
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
Wartsila OYJ ABP
HeidelbergCement AG
LafargeHolcim
ThyssenKrupp
Air France-KLM
Alstom
Skandia:
Sampension:
BNP Paribas
Societe Generale
AXA SA
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
LafargeHolcim
Nordea Velliv:
Nykredit:
BNP Paribas
AXA SA
Atlas Copco AB
Siemens AG
ABB
Ringkjøbing
Landbobank:
BNP Paribas
ABB
HeidelbergCement AG
Kosmos Energy Ltd. (ikke
aktiv)
Cairn Energy (ikke aktiv)
BNP Paribas
Societe Generale
Credit Agricole
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
LafargeHolcim
ThyssenKrupp
Air France-KLM
Alstom
Industriens pension:
BNP Paribas
Credit Agricole
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
Wartsila OYJ ABP
ThyssenKrupp
Kosmos Energy Ltd. (ikke aktiv)
Cairn Energy (ikke aktiv)
BNP Paribas
Societe Generale
Credit Agricole
AXA SA
Atlas Copco AB
Continental AG
Siemens AG
ENEL SpA
ABB
Wartsila OYJ ABP
HeidelbergCement AG
LafargeHolcim
ThyssenKrupp
Air France-KLM
Alstom
Topdanmark:
BNP Paribas
SIDE 10
INVESTERINGER I BESAT LAND
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0011.png
Ansvarlige investeringer
Langt størstedelen af de nævnte pengeinstitutter har en politik for
ansvarlige investeringer. Investeringer i selskaber aktive i det be-
satte Vestsahara er dog ofte på kant med deres egne rammer for god
investeringsførelse, fordi de underminerer menneskerettighederne,
folkeretten og sikrer besættelsesmagten økonomisk incitament til at
fortsætte besættelsen.
Siden 1945 har menneskerettigheder været et nationalt anliggende for
at sikre, at staten beskyttede den enkelte borgers rettigheder. I dag
er menneskerettigheder ikke blot et nationalt anliggende. Virksomhed-
ers stigende indflydelse i en globaliseret verden har resulteret i en
række tiltag og konventioner, som skal sikre at private aktører, såsom
multinationale virksomheder og pengeinstitutter, overholder mennesker-
ettighederne, international lov og tager sit etiske ansvar som virksomhed
alvorligt.
Denne tilgang til virksomhedsførelse er beskrevet under pengeinstitut-
ternes politikker for ansvarlige investeringer, ofte kaldet Corporate
Social Responsibility (CSR) eller Social Responsible Investment (SRI).
Typisk for de i rapporten involverede pengeinstitutter, er disse medlem
af eller tilskriver sig en række konventioner og tiltag, med sigte på at
mindske risikoen for at investere i selskaber som bryder menneskeret-
tighederne eller internationalt gældende regler. Særligt fire tiltag står
centralt i pengeinstitutternes CSR-politik, nemlig FN’s Global Compact,
FN’s principper for ansvarlig investering (UNPRI), FN’s retningslinjer for
menneskerettigheder og erhvervsliv (United Nations Guiding Principles
– UNGP) og OECD’s retningslinjer for Multinationale Selskaber. Se en
beskrivelse af de enkelte tiltag nedenfor. Grundlæggende lever de i
rapporten omtalte selskaber ikke op til disse forskellige retningslinjer,
fordi de driver forretning i besat land mod den oprindelige befolknings
vilje. Ifølge den Europæiske Unions Domstol og daværende øverste
juridiske rådgiver for FN’s generalsekretær Hans Corell, kan disse
selskaber ikke operere i det besatte Vestsahara udenom den oprindelige
befolknings, saharawiernes, aktive samtykke og til dennes gevinst.
Ingen af disse selskaber har opnået et sådant samtykke. Selskaberne
underminerer folkeretten og deres tilstedeværelse i Vestsahara er først
og fremmest problematisk fordi den er på kant med international ret
og kun sekundært fordi der er en række udfordringer med menneske-
og arbejdstagerrettigheder – f.eks. bliver saharawierne systematisk
diskrimineret i deres muligheder for at få adgang til arbejdspladser, som
genereres af de omtalte selskaber.
Foruden at tilskrive sig ovennævnte retningslinjer arbejder de fleste
af de omtalte pengeinstitutter med aktivt ejerskab. Aktivt ejerskab
betyder at institutterne søger at præge de selskaber som de investerer
i, f.eks. i form at stemmeafgivelse på generalforsamlinger eller ved at
gå i dialog med selskaber som overtræder menneskerettighederne.
Denne dialog outsources oftest til et af følgende eksterne konsulentfir-
maer: EOS HERMES, GES, Ethix eller Sustainalytics. Nogle gange vælger
pengeinstitutterne aktivt at trække deres investeringer fra selskaber
som bryder med deres investeringspolitikker og selskaberne noteres på
INVESTERINGER I BESAT LAND
en eksklusionsliste. Hvorvidt det er mest meningsfuldt at indgå dialog
med et selskab eller trække sin investering, afhænger af det enkelte
selskab, men investeringer i selskaber aktive i det besatte Vestsahara
stiller her en særlig udfordring. Det er nemlig ikke nok at presse
selskaberne til at forbedre deres aktiviteter i Vestsahara, det er deres
tilstedeværelse som er det egentlige problem, hvorfor de skal presses
til at trække deres aktivitet i det besatte Vestsahara overhovedet,
indtil det er muligt at få et samtykke fra saharawiernes FN anerkendte
repræsentant POLISARIO.
Global Compact:
FN’s råd OHCHR stiftede i 2000 United Nations Global Compact. En global, frivillig
bevægelse, der har til formål at beskytte menneske- miljø- og arbejdstagerret-
tigheder, samt bekæmpe korruption og støtte samfundsmæssige målsætninger. Med
udgangspunkt i FN’s menneskerettighedsdeklaration og konvention imod korruption,
ILO’s principper for retten til arbejde og Rio deklarationen, udformede bevægelsen 10
vejledende principper. Disse princippers formål er at udgøre et redskab, som virk-
somheder verden over kan navigere efter i varetagelsen af deres samfundsmæssige
ansvar.
Selskaberne bryder særligt princip 1 og 2 fordi deres tilstedeværelse i Vest-
sahara ikke lever op til FN’s standarder for menneskerettigheder.
FN’s Principper for Ansvarlige Investeringer (UNPRI):
I 2006 lancerede Kofi Annan, på vegne af FN, seks principper for ansvarlig
investering (PRI). Disse principper blev udarbejdet af en gruppe af verdens største,
institutionelle investorer og er et vejledende redskab. Principperne henvender sig
direkte til virksomhedsmæssige investorer for at optimere disses SRI politikker.
Grundtanken er, at miljømæssige, sociale og regeringsmæssige forhold (ESG) bør
medtænkes, når der foretages investeringer.
For at leve op til principperne skal investorerne forhøre sig om selskabernes
rolle i Vestsahara og aktivt implementere viden herom i deres screening af-
og beslutninger overfor selskaberne.
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP):
I 2011 udformede FN’s Menneskerettighedsråd en menneskerettigheds guide til virk-
somheder, så de kan udvise due diligence, også kendt som nødvendig omhu. Guiden
beskriver både staters pligt til at beskytte menneskerettigheder, virksomheders
ansvar for at respekterer disse og tilbyder en række værktøjer til udformning af
CSR-politik og håndtering af brud på menneskerettigheder. En FN-arbejdsgruppe har
yderligere pointeret at selskaber bør udvise ekstra nødvendig omhu i konfliktramte
områder. I marts 2019 blev der i det danske folketing stillet lovforslag (B82) om at
gøre retningslinjerne lovpligtige.
Selskaberne bryder med UNGP-princip 12 og 13 fordi deres aktiviteter
bidrager til og bryder med Saharawiernes basale menneskerettigheder, samt
FN’s charter artikel 73, som udsiger at folkets interesse skal respekteres i
ikke-selvstyrende territorier.
OECD Guidelines for Multinational Enterprises:
Allerede i 1976 kom OECD med de første retningslinjer for multinationale selskaber.
Retningslinjerne har til formål at øge regeringers og selskabers bevidsthed om
multikulturelle virksomheders indflydelse på samfundet.
Selskaberne bryder med OECD MNE art 40 fordi de underminerer mennesker-
ettighederne og er på kant med folkeretten.
SIDE 11
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0012.png
Børsnoterede selskaber aktive i det
besatte Vestsahara
En række børsnoterede selskaber er aktive i Vestsahara. Deres
aktiviteter spænder vidt, men overordnet set er de ansvarlige for eller
bidrager til produktionen, eftersøgningen eller vedligeholdelsen af
udvindingen af naturressourcer og udbygningen af infrastruktur. På
baggrund af selskabernes rolle, type af engagement og aktiviteternes
omfang, er selskaberne inddelt i tre niveauer, som afspejler alvoren af
deres involvering. Inddelingen rangerer fra
bekymrende,
over
alvorlig
til
særdeles alvorlig
indblanding i konflikten. Se en gennemgang af
selskaberne nedenfor.
Fosfat
Marokko er i besiddelse af verdens største fosfat-reserver, udvundet
ved en omfattende mineindustri. Fosfat bruges primært som komponent
i gødning til agerbrug og store dele af verdens fødevareproduktion er
afhængig af fosfat. En del af fosfatet udvindes i Bou Craa minen i det nor-
dlige Vestsahara. OCP er kongedømmet Marokkos statsejede fosfat-sel-
skab og er ansvarlig for fosfat-minedriften i både Marokko og de besatte
områder i Vestsahara. Fosfatet fra Bou Craa minen transporteres til
Vestsaharas hovedstad El Aaiun, hvorfra det eksporteres, i øjeblikket til
Kina, Indien og New Zealand. OCP har planlagt en udvidelse og moderni-
sering af Bou Craa minen og havneporten i El Aaiun, imellem 2012-2030,
til en værdi af 2.45 milliarder $. Omkring 1.93 millioner tons fosfat blev
eksporteret fra Vestsahara i 2018, til en estimeret værdi af 164 millioner
$. Det er en stigning fra 2017, men salget vil muligvis falde fremefter. De
største importører fra Nord Amerika, som stod for næsten halvdelen af
fosfatsalget, stoppede nemlig i udgangen af 2018 deres import. Desuden
er fosfat en finit ressource. Bou Craa minen består af to lag fosfat,
hvoraf det første lag er af højeste kvalitet, i 2014 begyndte OCP at mine
det andet lag af fosfat. Et stigende politisk pres har også vanskeliggjort
Marokkos eksport. I 2017 blev skibe ladet med fosfat tilbageholdt i Pana-
makanalen og Port Elizabeth i Sydafrika med henvisning til folkeretten, og
siden da har ingen forsendelser passeret Panamakanalen og Sydafrikas
farvande. Retten i Sydafrika beslaglagde lasten på 55.000 ton fosfat.
Denne bliv siden overgivet til POLISARIO. I starten af 2019 begyndte to
nye selskaber af importerer fosfat fra Vestsahara. Det kinesiske selskab
Sinofert Holdings og indiske Coromandel. Disse to selskaber er ikke
inkluderet i nærværende rapport, da deres engagement først blev kendt
efter pengeinstitutternes investeringsporteføljer blev screenet.
Kritisk infrastruktur
Som del af en storstilet energiplan, søger Marokko efter olie og gas
i de besatte områder, primært offshore, og i et forsøg på at nærme
sig selvforsyning investerer Marokko massivt i energisektoren. Olie
efterforskningen har indtil videre ikke produceret store resultater,
hvorfor sektoren ikke er særlig aktiv på nuværende tidspunkt. Ud over
olie og gas, investerer Marokko også i vedvarende energi. Ved hjælp fra
blandt andre dansk-tyske Siemens Wind Power, har Marokko opført to
store vindmølleparker på besat land, hvoraf den ene leverer strøm til
Bou Craa Minen. Vindmølleparkerne er en del af Marokkos store udbygn-
ing af energi-infrastrukturen, som inkluderer det besatte Vestsahara.
Projekterne i infrastruktur skaber grundlag for økonomien i Vestsahara
og dermed for besættelsens udbytning. Et sådant projekt er det over
100 kilometer lange transportbånd, som forbinder Bou Craa minen med
havnebyen El Aaiun. Kritisk infrastruktur dækker her også over finansi-
elle services, elektricitet, transport og telekommunikation, som muliggør
Marokkos opretholdelse af besættelsen og mulige udvidelser af deres
bosættelsespolitik.
Selskaber med særdeles alvorlig indblanding i konflikten
Selskaber i denne kategori er vurderet til at være centrale for den
økonomisk udbytning af Vestsahara og deres aktiviteter fungerer som
vigtige incitamenter for besættelsens fortsættelse.
OCP S.A.
OCP er et statsejet marokkansk selskab, som leverer fosfatproduktion
og -eksport. De fleste af OCP’s aktiviteter er ukontroversielle og foregår
inden for Marokkos internationalt anerkendte grænser. Én mine er
imidlertid placeret i det besatte Vestsahara, nemlig Bou Craa-minen, som
er blevet drevet af OCP siden 1975. OCP fungerer, i kraft af minedriften i
det besatte område, som en vigtig kilde til ulovlige indtægter for den ma-
rokkanske stat. Mindst en tredjedel af dets eksporterede fosfat kommer
fra det besatte Vestsahara og OCP er således ansvarlig for den største
indtægt fra Vestsahara til det Marokkanske kongedømme.
San Leon Energy PLC
San Leon er et irsk energiselskab, som er specialiseret i olie- og
gasudvinding, særligt i Europa og Nordafrika. San Leon har to kontrakter,
der sikrer selskabet adgang til de besatte områder i Vestsahara. Den
første giver San Leon operatørskab over to blokke, som ligger på land
i det nordvestlige og nordøstlige Vestsahara henholdsvist. Desuden er
San Leon det første selskab, som begyndte at bore på land i de besatte
områder. Selskabet fandt spor af gas i september 2015.
Siemens AG
Siemens annoncerede i 2012 at man planlægger at anlægge adskillige vin-
dmølleparker i det besatte Vestsahara. På samtlige projekter samarbe-
jder Siemens med det marokkanske energiselskab NAREVA, som ejes af et
holdingselskab kontrolleret af den marokkanske konge. Vindmølleparken
Foum el Oued er det mest kontroversielle af Siemens’ projekter i Vest-
sahara. Med 22 vindmøller står Foum el Oued for 95% af energiforsyn-
ingen til fosfatminen Bou Craa. På den måde bidrager Siemens aktivt til
den ulovlige udplyndring af Vestsaharas naturressourcer. Siemens er et
tysk registret selskab, men både danske og spanske Siemens afdelinger
har været involveret i produktionen af vindturbiner til de omtalte parker.
Læs mere om Simens rolle i konflikten i WSRW og Global Aktions rapport
Strøm til Besættelsen fra 2016.
SIDE 12
INVESTERINGER I BESAT LAND
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0013.png
Selskaber med alvorlig indblanding i konflikten
Selskaber i denne kategori er vurderet til at være sekundært cen-
trale for den økonomisk udbytning af Vestsahara, da deres aktiviteter
understøtter selskaberne i ovenstående kategori eller udbygger kritisk
infrastruktur i de besatte områder.
Atlas Copco AB, Sverige
Det svenske industriselskab Atlas Copco solgte i 2008 udstyr til brug
i Bou Craa-minen i det besatte Vestsahara. I forbindelse med salget
forpligtede man sig desuden til at vedligeholde og levere reservedele til
brug i minedriften. Kontraktens varighed er ikke offentligt kendt.
Continental AG, Tyskland
Contitech, et datterselskab under Continental, spiller en nøglerolle i
forbindelse med at vedligeholde OCP’s faciliteter, som transporterer fos-
fatsten fra miner i det besatte Vestsahara til Atlanterhavskysten. I 2017
begyndte man at producere komponenter lokalt via en fabrik i Marokko.
Enel SpA
Enel er et italiensk energiselskab, som siden 2012 har været involveret
i konstruktionen af vindmølle parker i Vestsahara. Arbejdet udføres af
datterselskabet Enel Green Power SpA. Selskabet har til dato ikke svaret
på henvendelser fra Western Sahara Resource Watch (WSRW) omkring
deres aktiviteter i de besatte områder. Læs mere om Enels rolle i konflik-
ten i WSRW og Global Aktions rapport Strøm til Besættelsen fra 2016.
ABB
Det svensk-schweiziske selskab ABB er involveret i udviklingen af instal-
lationer til brug i vind-industrien i Vestsahara og er udvalgt til at bygge
en hybrid station til en vindmøllepark i området. Arbejdet relaterer sig til
Marokkos såkaldte Aftissat vindmøllepark.
HeidelbergCement AG
Tyske HeidelbergCement driver en cementfabrik nær El Aaiún, hovedst-
aden i Vestsahara. Selskabet har til dato ikke svaret på henvendelser fra
WSRW omkring deres aktiviteter i de besatte områder.
LafargeHolcim
Er et schweizisk bygge- produktionsvirksomhed. Selskabet er involveret i
cementproduktion i El Aaiún, hovedstaden i Vestsahara.
BNP Paribas
Den franske bank BNP Paribas har åbnet kontorer i det besatte område.
POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget over
selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.
Société Générale
Den franske bank Société Générale har åbnet kontorer i det besatte
område. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget
over selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.
Crédit Agricole
Den franske bank Crédit Agricole har åbnet kontorer i det besatte
område. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget
over selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.
Attijariwafa Bank
Den marokkanske bank, Attijariwafa, holder en stor markedsandel af
økonomien i de besatte områder og skriver således selv at de har
næsten 25% af markedsandelen i de sydlige provinser, med 8 kontorer
i El Aaiun, 3 (med planer om 4) i Dakhla og andre i Smara og Boujdour.
Banken er efter sigende ved at opføre en business hub center i El Aaiun.
Banken investerer desuden i en række projekter og små og mellemstore
virksomheder i det besatte Vestsahara og arbejder på tiltrække for-
retningsinitiativer til fosfatudvindingen, fiskeri og turisme i området.
BMCE Bank
BMCE er en Marokkansk bank med 4 kontorer i El Aaiun, ét i Smare, ét
i Boujdour og 2 i Dakhla. Banken er partnere med det franske handels-
kammer om at træne fagfolk i finanssektoren i El Aaiun.
Wartsila OYJ ABP
Wartsila er en finsk virksomhed som fremstiller udstyr og leverer
services til maritim fremdrift of energisektoren. Selskabet har ved
to lejligheder indgået aftaler om produktionen af diesel generede
kraftværker i Vestsahara. Wartsila meddeler at de ikke anskuer deres
engagement som problematisk.
Alstom
Alstom er et fransk elektricitets- og transportkonglomerat. Selskabets
udstyr og operationer er ved flere lejligheder blevet spottet i Vest-
sahara.
Selskaber med bekymrende
indblanding i konflikten
Selskaber i denne kategori handler bekymrende, da deres tilst-
edeværelse bryder med international ret og Saharawiernes ønske,
men deres rolle er ikke centrale for den økonomiske udbytning af
Vestsahara. Herudover er selskaber inkluderet, som tidligere har været
særdeles alvorligt indblandet i konflikten og ikke længere er aktive, men
hvor der hersker tvivl om hvorvidt deres aktiviteter genoptages.
ThyssenKrupp, Tyskland
Er en tysk industrikoncern involveret i etableringen af en cementfabrik i
El Aaiun, hovedstaden i Vestsahara.
Kosmos Energy Ltd, USA
Amerikanske Kosmos har tidligere været aktiv i olieudvinding i det
besatte Vestsahara. I december 2017 trak selskabet sig fra området,
men det er fortsat uklart, hvorvidt man agter at genoptage aktiviteter
SIDE 13
INVESTERINGER I BESAT LAND
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0014.png
i det besatte område. Kosmos Energy driver fortsat websitet www.
westernsaharaoil.com.
Cairn Energy
Cairn Energy, et britisk energiselskab, har tidligere været involveret i
olieudvinding i det besatte område, i samarbejde med Kosmos Energy.
Det er imidlertid uklart, hvorvidt man agter at genoptage aktiviteter i
Vestsahara.
Air France
Air France driver flyruten Paris-Dakhla. POLISARIO har, gennem den
offentlige anklagemyndighed, klaget over selskabet ved højesteretten i
Paris 18. oktober 2018.
KLM
Hollandske KLM driver, som en del af Air France-KLM, flyruten Paris-
Dakhla. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget
over selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.
Axa SA
Det franske forsikringsselskab driver forretning i det besatte Vestsaha-
ra. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget over
selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.
Nordea Velliv, Topdanmark og AP Pension.
Referencer for online tilgængelige investeringsporteføljer kan ses
nedenfor.
Danske Bank
www.danskeinvest.dk
Jyske Bank
www.jyskeinvest.dk/afdelingerogkurser
Sydbank
www.sydbank.dk/privatebanking/beholdning
Nykredit
www.nykreditinvest.dk/vores-investeringsfonde
Ringkjøbing Landbobank
www.bankinvest.dk/produkter
PFA Pension
pfa.dk/om-pfa/finansiel-information/aarsrapporter/
PensionDanmark
www.pensiondanmark.com/investering/investeringsstrategi/bors-
noterede-markeder/aktier/aktieliste/
SEB
seb.dk/virksomheder-og-institutioner/sebinvest/foreninger
Sampension KP A/S
www.sampension.dk/om-sampension/finansiel-information/aktiver
Industriens Pensions A/S
www.industrienspension.dk/da/OmIp/Investeringer
Skandia
www.skandia.dk/opsparing-og-investering/investering-og-afkast/fond-
sliste/
Metode
Ved indsamling af information vedrørende de enkelte banker og pen-
sionsselskabers investeringer er følgende metode anvendt.
Først er bankerne og pensionsselskabernes investeringer aflæst via
åbne kilder, mere præcist selskabernes egne hjemmesider. Dernæst er
de fundne investeringer forsøgt bekræftet skriftligt af pengeinstitutterne
selv, over mail.
Oplysningerne er indhentet i perioden 1.12.2018 – 24.05.2019
Det er ikke lykkedes at få bekræftet investeringer fra Ringkjøbing Land-
bobank og SEB , da de ikke er vendt tilbage på vores henvendelser, i disse
tilfælde antages det at de fundne investeringer er korrekte. Der er skrevet
til pengeinstitutterne minimum to gange, sidste gang med svarfrist.
Det var ikke muligt at indsamle oplysninger om følgende pengeinstitutters
investeringsporteføljer: Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Vestjysk
Bank. De figurerer dermed ikke i rapporten, men dette betyder altså ikke at
det kan afvises at de har investeringer i selskaber aktive i Vestsahara:
Enkelte banker og pensionskasser har ikke deres investeringer
tilgængeligt offentligt:
Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank, Danica Pension,
SIDE 14
INVESTERINGER I BESAT LAND
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0015.png
Henvisninger:
Vestsahara lande profil: https://www.bbc.com/news/world-afri-
ca-14115273
Om MINURSO, våbenhvilen af 91 og folkeafstemningen: https://minurso.
unmissions.org/background
EU domstolens afgørelse vedrørende Vestsahara og Marokko-EU handel-
saftaler: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessioni
d=9ea7d2dc30d5a57b201e09f24856b7bad0b327fbe322.e34KaxiLc3qMb4
0Rch0SaxyKbx10?text=&docid=186489&pageIndex=0&doclang=en&mode
=req&dir=&occ=first&part=1&cid=6228781
’Investeringer i besat land’, rapport fra 2016: https://afrika.dk/sites/
afrika.dk/files/drop_ws_finalx.pdf
AP-fonden citat om ekskluderinger fra fosfat importører: http://www.
ap4.se/globalassets/dokument/rapportarkiv/etikradet/etikradet_2013.
pdf
Vestsahara er Afrikas sidste koloni: https://www.information.dk/mofo/
midlertidigt-indtil-afrikas-sidste-koloni-fri
Nykredit citat om eksklusion af Nutrien: https://www.nykreditinvest.
dk/globalassets/nykredit-portefolje-administration/pdf/rapport-om-
samfundsansvar_2018_final.pdf
Folketingets V-79: https://www.ft.dk/samling/20151/vedtagelse/v79/
index.htm
Freedom House’s rangering af ufrie territorier: https://freedomhouse.
org/report/countries-world-freedom-2019?fbclid=IwAR273TX4ei0n
ntC0oXkHQt4Nw2Nuo4ZIMDBaNoMkarOQWJcDPrPJlad3x6g&order=fie
ld_fiw_aggregate_score&sort=asc
Om Vestsaharas ressourcer: https://www.wsrw.org/a137x519
Børsnoterede selskaber aktive i Vestsahara: https://www.wsrw.org/
a106x4348
MP Pension citat om eksklusion af OCP: https://afrika.dk/sites/afrika.
dk/files/ocp_eksklusionsbeslutning.pdf
Hans Corell notat: http://www.arso.org/UNlegaladv.htm
POLISARIO er den af FN anerkendte repræsentant for Vestsaharas
folk, Saharawierne: https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/uru/
bilag/59/1549137.pdf
Global Compact: https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc
Principle of Responsible Investment: https://www.unpri.org/pri/about-the-pri
OECD’s retningslinjer: http://mneguidelines.oecd.org/
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP):
https://www.ohchr.org/documents/publications/GuidingprinciplesBusi-
nesshr_eN.pdf
’P for Plunder’ (rapport om fosfat industriens): https://www.wsrw.org/
a105x4497
Skib lastet med fosfat fra Vestsahara tilbageholdt i Panama, 2017:
https://www.reuters.com/article/us-westernsahara-morocco-idUSKC-
N18E2YA
Skib lastet med fosfat fra Vestsahara tilbageholdt i Sydafrika, 2017:
https://www.reuters.com/article/us-westernsahara-safrica/morocco-
phosphate-ship-held-in-south-africa-port-over-western-sahara-claim-
idUSKBN17Z2A9
Om Marokkos investeringer i energi: https://www.theguardian.com/
environment/2015/oct/26/morocco-poised-to-become-a-solar-super-
power-with-launch-of-desert-mega-project
’Strøm til besættelsen’ (Rapport om vindmølleindustrien i Vestsahara,
inkl. Siemens): https://afrika.dk/sites/afrika.dk/files/stroem_1.pdf
FN’s Generalforsamling citat om selvbestemmelse over naturressourcer:
http://legal.un.org/avl/ha/ga_1803/ga_1803.html
INVESTERINGER I BESAT LAND
SIDE 15
URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019
2078441_0016.png