Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 37
Offentligt
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
Tina Thranesen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
1. september 2019
Til udenrigsminister Jeppe Kofoed
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Vedr.: De senere års massive forringelse af de juridiske forhold for LGBT-personer i USA
Gennem en lang årrække har Danmark været med helt i front, når der skulle kæmpes for LGBT
rettigheder
–
både nationalt og de senere år også internationalt.
Denne position er LGBT Komiteen både stolt og glad for, og vi mener, at den standard, vi stræber efter
herhjemme, også forpligter os i vores relationer til andre lande.
Derfor er det også med en udtalt foruroligelse, at vi over de sidste godt 3 år har set et stadig større tab af
rettigheder og beskyttelse af LGBT-personer i USA.
Gennem en tilbagerulning af rettigheder for transpersoner opnået under den forrige administration og
positioneringen af værdi-konservative dommere i de højeste retsinstanser i USA, er der sket en gradvis,
men målrettet forringelse af LGBT-personers rettigheder og beskyttelse.
Derfor er det med stor bekymring, at vi nu kan følge de tiltag fra den siddende administration i USA, der
sigter mod at gøre det lovligt, at afskedige folk på baggrund af deres seksualitet og kønsidentitet.
Gennem en præcisering af dele af lovkomplekset i USA ønsker den siddende administration at indskærpe
overfor domstolene, at der ikke ligger nogen beskyttelse i loven for afskedigelser på baggrund af seksuel
orientering.
Dette er det hidtil alvorligste og tydeligste angreb mod basale menneske- og arbejdstagerrettigheder for
LGBT-personer i USA og bør ikke stå upåtalt hen.
Vi henstiller på det kraftigste til udenrigsministeren at påtale disse uheldige forhold i USA overfor den
siddende administration og opfordrer til, at Danmark søger at påvirke sin allierede til at undgå massive
forringelse af de juridiske forhold for LGBT-personer i USA.
Herunder anføres eksempler på forringelser gennem de seneste år.
•
Februar 2017: Trump ophæver retningslinjer, der sikrede at transkønnede elever på USA's skoler
har ret til at bruge de toiletter og omklædningsrum, de ønsker. Delstater og skoledistrikt
bestemmer nu individuelt hvordan de vil håndhæve retningslinjerne for transkønnedes valg af
toilet.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-sloejfer-obamas-toiletvejledning-transkoennede