Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 25
Offentligt
FN’s 74. Generalforsamling
Danmarks prioriteter
Udenrigsministeriet
August 2019
1
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING:
Behov for styrket multilateralisme og Danmarks engagement i FN’s 74. Generalforsamling
... 3
2. DANMARKS PRIORITETER FOR FN’S 74. GENERALFORSAMLING
............................. 4
2.1 En grøn og bæredygtig fremtid:
Danmarks opbakning til den internationale klima- og miljøindsats ..................................... 4
2.2 En fredelig og stabil verden:
Danmarks prioriteter på det freds- og sikkerhedspolitiske område ..................................... 5
2.3 En bæredygtig verden anno 2030:
Danmarks tværgående
prioriteter i fremme af FN’s verdensmål internationalt
..................... 8
2.4 Et styrket FN-system med bedre resultater i felten:
Danmarks støtte til generalsekretærens reformdagsorden .............................................. 10
2.5 En sikker og tryg tilværelse for alle:
Danmarks prioriteter inden for migration, flygtninge og humanitære indsatser .................. 11
2.6 En retfærdig verden:
Danmarks prioriteter på menneskerettighedsområdet .................................................... 13
2
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
1. INDLEDNING: Behov for styrket multilateralisme og Danmarks engagement i FN’s
74. Generalforsamling
I en tid, hvor magtbalancerne forskyder sig, det multilaterale system og dets værdier synes
under angreb, og de globale udfordringer bliver mere komplekse og grænseoverskridende, er
behovet for styrket multilateralisme også steget betydeligt. Hvis vi skal løse de globale
udfordringer, bør det ske i fællesskab inden for rammerne af en international regelbaseret orden
og respekt for værdier som f.eks. menneskerettigheder. FN udgør med sine 193 medlemslande
fortsat den primære multilaterale aktør og arena for global dialog og samarbejde. Globale aftaler
som FN’s 2030-dagsorden
og Parisaftalen om klima samt det forestående klimatopmøde i New
York illustrerer netop, at FN stadig kan sætte verdensomspændende dagsordener og samle
stater, privatsektor, civilsamfund m.fl. om fælles løsninger. Danmark vil fortsætte sit solide og
langvarige engagement i FN, hvor Danmark er kendt som en troværdig spiller.
Nærværende prioritetspapir angiver hovedlinjerne for de problemstillinger, som Danmark
særligt vil fokusere på under
FN’s 74.
Generalforsamling.
FN’s 74. Generalforsamling åbnes
officielt i FN-hovedkvarteret i New York den 17. september 2019 og løber frem til september
2020. Generaldebatten (ministerugen) åbnes den 24. september 2019.
Som led i Danmarks opbakning til det multilaterale samarbejde vil Danmark fortsat bakke fuldt
op om
FN’s
generalsekretær
Guterres’
reforminitiativ, der overordnet set skal sikre, at FN
forbliver relevant i fremtiden. Reformerne er i implementeringsfasen, hvor Danmark er særligt
engageret i udrulningen af
reformen af FN’s udviklingssystem på landeniveau.
Klima vil være et centralt tema under den 74. Generalforsamling, som skydes i gang med
generalsekretærens klimatopmøde den 23. september, hvor Danmark tager et helt særligt ansvar
som co-lead sammen med Etiopien og organisationen
’Sustainable Energy for All’
(SEforALL) på
energitransitionssporet.
Danmarks medlemskab af FN’s
Menneskerettighedsråd (2019-2021)
er ligeledes en vigtig
platform for det danske engagement i det multilaterale samarbejde, hvor Danmark fortsat vil
arbejde for at sikre, at menneskerettigheder står centralt i FN. I løbet af den 74.
Generalforsamling vil Danmark desuden fortsat engagere sig i
FN’s freds-
og
sikkerhedspolitiske arbejde samt bidrage til
FN’s indsatser
i løsningen af konflikter og
humanitære kriser.
Danmark vil fortsætte sit engagement i
FN’s arbejde for opnåelsen af
verdensmålene. Det
bliver også et centralt tema under den 74. Generelforsamling med afholdelse af et
Verdensmålstopmøde den 24.-25. september, hvor et af generalsekretærens budskaber vil være,
at der skal sættes hårdt ind, hvis verdensmålene skal opnås inden 2030. Danmark deltager også i
højniveaumødet om universel sundhedsdækning den 23. september, hvor Danmark som
foregangsland er med til sætte fokus på særligt den primære sundhedssektors betydning.
Hvert år forhandles og stemmes der om et stort antal ikke-bindende resolutioner og erklæringer
under FN’s
Generalforsamling. Danmark deltager i forhandlingerne og afstemningerne inden
for rammerne af grundloven, Danmarks internationale forpligtelser og den danske regerings
udenrigs- og indenrigspolitiske prioriteter, som løbende er genstand for drøftelse med
Folketinget. Også i FN-samarbejdet går Danmarks indflydelse i høj grad gennem EU-
3
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
samarbejdet, som spiller en stadigt vigtigere rolle i FN inden for danske prioritetsområder.
Regeringen arbejder i forhold til de konkrete tekster for størst mulig EU-koordination og
enighed og på grundlag af den bestående brede enighed i Folketinget om mange
udenrigspolitiske emner, herunder traditionelt vanskelige emner som Mellemøsten, migration
m.v.
Prioritetspapiret sætter fokus på danske prioriteter for den 74. Generalforsamling inden for:
1)
klima- og miljø, 2) fred og sikkerhed, 3) fremme af verdensmålene, 4) reform af FN, 5) migration, flygtninge og
humanitære indsatser
og
6) menneskerettigheder.
Papiret er ikke udtømmende i forhold til Danmarks
samlede FN-engagement eller de problemstillinger, som Danmark kan forventes at forholde sig
til i løbet af forsamlingen.
2.
DANMARKS PRIORITETER FOR FN’S 74.
GENERALFORSAMLING
2.1 En grøn og bæredygtig fremtid: Danmarks opbakning til den internationale klima-
og miljøindsats
Verden og Danmark står i en klimakrise. Klimaændringerne udgør vor tids største globale
udfordring for mennesker, biodiversitet og planetens fremtid. Klodens befolkning ventes at
stige til 10 mia. mennesker i 2050, hvilket vil sætte yderligere pres på naturressourcerne. På
klimaområdet bakker Danmark fuldt op om Parisaftalen, herunder de overordnede mål om at
holde de globale temperaturstigninger til 1,5 grader celsius ift. præindustrielt niveau, øge
tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaforandringer, fremme
modstandsdygtigheden samt vende finansieringsstrømmene mod grønne investeringer.
FN’s
klimapanels særrapport fra oktober 2018 understreger, at det er muligt at nå målene i
Parisaftalen, hvis verdenssamfundet markant øger ambitionsniveauet og de konkrete indsatser
–
men at det skal ske inden for de næste 11 år, hvis vi skal undgå irreversible ændringer i klodens
klima med uoprettelige konsekvenser til følge. Samtidig er det afgørende at understøtte de mest
udsatte og sårbare lande, der rammes hårdest af klimaforandringer og har færrest ressourcer til
at modstå og tilpasse sig.
Klimadagsordenen står centralt under den 74. Generalforsamling, hvor årets ministeruge starter
med et klimatopmøde på stats- og regeringschefsniveau den 23. september. Topmødet skal
samle alle aktører
–
offentlige som private
–
om at øge ambitionsniveauet frem mod 2020, hvor
Parisaftalens parter skal genbekræfte eller opdatere deres nationale klimabidrag
–
de såkaldte
NDC’ere. På generalsekretærens invitation leder Danmark sammen med Etiopien og
organisationen
’Sustainable Energy for All’
(SEforALL) forberedelserne om energiomstilling, der
handler om at øge andelen af vedvarende energi
–
særligt gennem mobilisering af flere private
investeringer, øget energieffektivitet og sikring af grøn energi til 840 mio. mennesker, der ikke i
dag har adgang til elektricitet. Topmødet ses som startskuddet for en proces, der skal igangsætte
tranformative, skalérbare og handlingsorienterede indsatser og tiltag, som skal følges op de
næste mange år. Her vil Danmark have særligt fokus på den globale energitransition samt
verdensmål 7 (bæredygtig energi) og verdensmål 13 (klima).
Ud over Danmarks ledende engagement i selve klimatopmødet vil der i lyset af regeringens
prioritering af globalt grønt lederskab fremover også blive arbejdet videre med forslag til
nytænkning af tilgange og indsatser på klimaområdet. Det gælder f.eks. indtænkning af
4
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
2071081_0005.png
sammenhængen mellem verdensmålene og Parisaftalen i dansk bistand samt nytænkning på det
politiske og normative område. I FN-regi inkluderer det f.eks. sammenhængen mellem klima og
forskellige politikområder - de såkaldte nexusområder som f.eks. klima og sikkerhed samt
koblingen til migration, der får stigende politisk bevågenhed, også
i FN’s Sikkerhedsråd.
Derudover taler man i stigende grad om sammenhængen mellem klima og hhv. energi, vand,
landbrug, fødevarer og sundhed. I Generalforsamlingens 2. udvalg vil Danmark arbejde for at
understøtte de rette rammer for realiseringen af Parisaftalen.
Danmark vil endvidere arbejde for, at sætte de samlede globale miljøproblemer på dagsordenen,
herunder ift. vand, biologisk mangfoldighed og bæredygtig produktion og forbrug. I maj 2019
udgav FN-organet IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem
Services) sin første rapport, som vurderer tilstanden for biodiversitet og verdens økosystemer.
Rapporten advarer om, at op mod en million arter er truet af udryddelse, og at mange af dem
risikerer at være forsvundet inden for få årtier, medmindre der handles nu på både lokalt og
globalt plan. Danmark vil herunder arbejde for en ambitiøs global aftale for den biologiske
mangfoldighed i 2020.
Derudover vedrører
Danmarks opbakning til FN’s arbejde inden for klima
og miljø også det
konventionsbaserede arbejde, f.eks. klimakonvention (UNFCCC), biodiversitetskonventionen,
samt samarbejdet med
f.eks. FN’s udviklingsprogram (UNDP), FN’s miljøprogram (UNEP) og
Den Grønne Klimafond.
2.2 En fredelig og stabil verden: Danmarks prioriteter på det freds- og
sikkerhedspolitiske område
FN’s 74.
Generalforsamling finder sted på et bagtæppe af et komplekst internationalt
sikkerhedspolitisk landskab, hvor øgede spændinger og rivalisering mellem de store magter har
vidtrækkende konsekvenser for global og regional stabilitet. Det øger samtidig presset på det
multilaterale samarbejde,
dets universelle værdisæt og løsningsmekanismer. Samtidig er FN’s
arbejde inden for freds- og sikkerhedssøjlen udfordret af interne uenigheder samt usikkerheder
om en række landes tilgange til det globale samarbejde og FN. Sikkerhedsrådet er i stigende
omfang splittet, og det svækker evnen til at sætte effektivt ind over for konflikter. Samtidig
udfordrer det FN-samarbejdet på vigtige dagsordener som våbenkontrol, nedrustning og
cybersikkerhed.
Derfor sætter generalsekretærens reform af FN’s
freds-
og sikkerhedssøjle fokus på at forbedre
FN’s evne til
konfliktforebyggelse, stabilisering, fredsopbygning og forebyggende diplomati.
Hertil har Guterres gentagne gange argumenteret for, at det er langt billigere for det
internationale samfund at forebygge end at samle op på voldelige konflikter. Der skal derfor
lægges flere kræfter i den præventive indsats, hvor samspillet mellem humanitære-, udviklings-
og fredsaktører er centralt. Bl.a. derfor har Guterres opfordret til, at tunge aktører som
Verdensbanken, EU samt bilaterale donorer samarbejder og bakker op om bl.a. FN’s
Fredsopbygningsfond. Danmark støtter fonden og
Guterres’ bestræbelser på at sætte
forebyggelse i fokus, og presser på for, at relevante aktører spiller konstruktivt med. Danmark
vil fortsat bakke op om
Guterres’ arbejde med at modernisere FN’s fredsbevarende
operationer, hvor han har igangsat initiativet
’Action for Peacekeeping’.
Danmark vil bl.a. gøre det
via støtte til træning, uddannelse, udrustning og logistik samt opbakning
til Guterres’ forsøg på
5
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
at styrke rollen for regionale aktørers rolle i dette arbejde
–
f.eks. AU og via G5-styrken i Sahel.
Danmark bakker desuden op om den mere grundlæggende reform af selve Sikkerhedsrådets
sammensætning, så det bl.a. bedre afspejler verden i dag. De mellemstatslige forhandlinger
herom er dog pt. meget fastlåste uden udsigt til et snarligt gennembrud.
FN spiller en modererende rolle i fredsindsatsen i verserende krige og konflikter, der udgør
danske prioriteter, og som forventes
fortsat at være på FN’s dagsorden under den 74.
Generalforsamling.
Danmark vil fortsat arbejde for et effektivt FN-engagement i
Afghanistan,
der skal bidrage til
at skabe lokal og regional stabilitet, forebygge international terrorisme samt forebygge og
modvirke strømme af irregulære migranter og flygtninge. Samtidig ønsker Danmark at bidrage
til en udvikling, hvor det bekymrende antal af dræbte og sårede civile reduceres. Danmark
bakker op om de igangværende forsøg på at skabe inklusive fredsforhandlinger mellem den
afghanske regering og Taliban. Målet er, at der opnås en bæredygtig fredsaftale, der beskytter de
opnåede fremskridt siden 2001. Danmark vil desuden fortsat arbejde for, at FN bidrager til de
internationale bestræbelser på at engagere landene i regionen i at opnå bæredygtig fred og
udvikling i Afghanistan.
Irak
erklærede i
december 2017 sejr over ISIL’s fysiske kalifat i Irak og gennemførte i maj 2018
et fredeligt parlamentsvalg.
Danmark er en stor donor til FN’s indsatser i
Irak, hvor FN spiller
en central rolle på stabiliseringsområdet og støtter reformer i landet. Fra dansk side er det
afgørende at støtte den irakiske regering i inkluderende regeringsførelse, herunder levering af
basale ydelser, akut stabilisering, minerydning og forsoning samt sikkerhedssektorreformer,
som sigter på at bringe de omkring 120.000 militante, som var med til at bekæmpe ISIL, under
regeringens kontrol. Herudover vil Danmark arbejde for at forebygge og morvirke strømme af
irregulære migranter og flygtninge.
Konflikten i
Syrien
kører på sit niende år uden umiddelbar udsigt til en afslutning. Det ændrer
ikke på, at en politisk proces under FN’s ledelse er det eneste,
der kan bringe konflikten til
ophør. FN spiller en central rolle både ift. at fremme en politisk løsning på konflikten og sikre,
at de ansvarlige for brud på menneskerettighederne og krigsforbrydelser stilles til ansvar.
Danmark fortsætter støtten til generalsekretærens særlige udsending for Syrien, der faciliterer de
FN-ledede
fredsforhandlinger i Genève, samt til FN’s undersøgelsesmekanisme,
der
efterforsker og forbereder bevismateriale til at retsforfølge de ansvarlige for overgreb i Syrien.
Den politiske og retlige proces er vejen til en politisk løsning, som muliggør et stabilt Syrien ved
at adressere de grundlæggende årsager til konflikten. Tilstrækkelige fremskridt i disse
forhandlinger er således en forudsætning for, at EU og Danmark vil kunne bidrage til
genopbygningen af landet.
Koalitionen mod
ISIL
erklærede i marts 2019, at
ISIL’s fysiske kalifat i Syrien
var nedkæmpet.
ISIL udgør dog fortsat en alvorlig trussel mod befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika
samt mod international og dansk sikkerhed, og både ISIL og andre terrorgrupper misbruger
bl.a. internettet til at fremavle radikalisering og voldelig ekstremisme. Udover at Danmark er et
aktivt medlem af den globale amerikanskledede koalition mod ISIL, støtter Danmark derfor
også FN’s
’Globale Strategi mod Terrorisme’
og lægger herunder bl.a. stor vægt på forebyggelse,
menneskerettigheder og samtænkning af civile og militære indsatser.
6
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
I Afrikas
Sahel-region
er sikkerhedssituationen under forværring som følge af en stigning i
terroraktivitet, radikalisering, organiseret kriminalitet og voldelige konflikter mellem forskellige
etniske befolkningsgrupper. Mali udgør fortsat epicentret for ustabiliteten i regionen og har stor
indvirkning på nabolandene Burkina Faso og Niger. I øjeblikket er der tegn på, at uroen også
spreder sig til Vestafrikas kyststater, herunder Ghana og Benin. FN spiller en central rolle i
forsøget på at inddæmme og stabilisere volden i Sahel,
og Danmark støtter FN’s indsats via et
bredt og samtænkt engagement, der omfatter langsigtet udviklingssamarbejde, humanitær
bistand, regionale stabiliseringsindsatser og
FN’s fredsbevarende mission i Mali (MINUSMA),
som Danmark bidrager til. Regeringen ønsker bl.a. at genudsende et dansk transportfly til
MINUSMA fra november 2019 og ca. 6 måneder frem samt at give et dansk militærbidrag til
den franskledede antiterror-indsats
’Operation
Barkhane’.
Dermed styrkes begge internationale
indsatser, som understøtter hinanden og på hver sin måde bidrager til stabilitet i Sahel-regionen.
Derudover støtter Danmark den regionale G5-Sahel fællesstyrke, der har til formål at bekæmpe
organiseret kriminalitet, terrorisme og menneskesmugling.
Afrikas Horn
er i hastig forandring og repræsenterer både det optimistiske billede af et Afrika
”på vej frem” såvel som den kendte fortælling om det ”kriseramte kontinent”.
Etiopien oplever
en spirende politisk liberalisering og har indledt en forbrødringsproces med Eritrea, samtidig
med at landet fortsat kæmper med betydelige og voksende etniske spændinger. Generelt er
regionen præget af sikkerhedsmæssig, politisk og humanitær usikkerhed. Danmark arbejder for
et fredeligt og stabilt Afrikas Horn med fokus på stabilisering, udvikling, forebyggelse af
flygtninge- og irregulære migrationsstrømme, bekæmpelse af voldelig ekstremisme og
forbedring af den maritime sikkerhed. Danmark støtter bl.a. FN’s arbejde med at bekæmpe
grænseoverskridende kriminelle aktiviteter som f.eks. menneskesmugling og smugling af våben,
illegale varer og narkotika. Endvidere støtter Danmark en række FN-engagementer i Somalia,
bl.a. via UNICEF og den fælles FN-trust fund, der bl.a. arbejder for hhv. at sikre bedre
beskyttelse af kvinder og børns rettigheder og styrke lokal myndighedsudøvelse.
Fordrivelsen af mere end 700.000 muslimske rohingyaer fra
Myanmars
Rakhine-stat siden
2017 har skabt en humanitær krise med destabiliserende effekt i regionen. Myanmar er i en
skrøbelig demokratisk situation, og det forestående parlamentsvalg i 2020 er afgørende.
Danmark har støttet op om FN’s Fact Finding Mission og støtter FN’s særlige rapportør i
Myanmar. De begrundede mistanker om etnisk udrensning og folkedrab skal undersøges, og de
ansvarlige skal retsforfølges, hvorfor Danmark støtter den nye efterforskningsmekanisme.
Danmark støtter ligeledes FN’s arbejde for en frivillig, sikker og værdig hjemvenden for
rohingya-flygtningene, bl.a. gennem en udsendt JPO til støtte
for FN’s særlige
udsending.
Konflikten mellem
Rusland
og
Ukraine
er
–
over fem år siden konflikten brød ud
–
stadig på
FN’s dagsorden. Danmark vil arbejde for at fastholde presset på Rusland, som aggressoren i
konflikten, og for at bidrage til en politisk løsning. Den nyvalgte ukrainske præsident har
tilkendegivet at ville prioritere arbejdet for en løsning på konflikten og række ud til
befolkningen i de ikke-regeringskontrollerede områder, hvilket kan give nye muligheder for
bevægelse på spørgsmålet. Den humanitære og menneskeretlige situation på Krim og i det
østlige Ukraine er yderst kritisabel, og Danmarks holdning er derfor, at FN bør fortsætte sit
engagement på dette område.
7
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
Det internationale regime for
nedrustning og ikke-spredning
er under pres. Den sikkerhed
og stabilitet, som regimet har skabt, kan ikke længere tages for givet, og der er i stigende grad
behov for, at der arbejdes på at bevare de eksisterende aftaler, der bl.a. skal sikre kontrollen
med masseødelæggelsesvåben. Blandt andet
’Intermediate-Range Nuclear Forces’-traktatens
ophør
og Iran-Atomaftalens usikre fremtid er bekymrende. Danmark vil i FN arbejde for at sikre det
internationale nedrustnings- og ikkespredningsregimes fortsatte effektivitet. Dette bl.a. ved at
arbejde for en stærk fælles EU-tilgang på området.
Et fokus på
kvinder og unge
er en gennemgående prioritet i den danske indsats for en fredelig
og stabil verden, og begge
temaer står højt på Guterres’ dagsorden.
Det gælder både deres
særlige sårbarhed i konflikter, herunder risiko for vold, børneægteskaber og overgreb, og
behovet for at fremme deres aktive og ligeværdige deltagelse på alle stadier af fredsforhandling
og konfliktløsning. Danmark bakker op om Sikkerhedsrådsresolution 1325 (kvinder, fred og
sikkerhed) og Sikkerhedsrådsresolution 2250 (unge, fred og sikkerhed), og deltager bl.a. i
gruppen
’Champions of Youth on the Security Council Resolution 2250’
sammen med flere andre lande.
2020 markerer 20-året for Sikkerhedsrådsresolutionen 1325, og Danmark arbejder på en ny
national handlingsplan for implementeringen af resolutionen, som ventes lanceret i 2020.
Danmark vil også sætte fokus på koblingen mellem
klimaforandringer
og sikkerhed.
Klimaforandringer spiller en stigende rolle i konfliktforebyggelse, fred og sikkerhed.
Eksempelvis påvirker tørke og oversvømmelser markant levevilkår, fødevareproduktion,
ernærings- og sundhedssituationen i mange lokalsamfund og kan lede til kamp om knappe
ressourcer, ustabilitet, konflikt og migration.
I takt med at
teknologi
er blevet global geopolitik og værdipolitik, er den digitale
verdensordens muligheder og risici rykket op på dagsordenen i FN. Under den 74.
Generalforsamling vil Danmark fortsat arbejde for at fremme en balanceret og
samfundsansvarlig tilgang til teknologi internationalt. Sikkerhedspolitisk bakker Danmark op
om FN-forhandlingerne om normer for ansvarlig adfærd i cyberspace, som beskytter og
fremmer det fri og åbne internet. Bekæmpelsen af terrorrelateret indhold på nettet er en anden
vigtig dagsorden, hvor fokus under den 74. Generalforsamling vil være på
Christchurch Call
og
nødvendigheden af et styrket samarbejde mellem regeringer og tech-industrien. Danmark
bakker desuden politisk og finansielt op om generalsekretærens
’Højniveaupanel
for Digitalt
Samarbejde’.
Danmark har bl.a. bidraget med
rådgivning og videndeling fra den danske
frontløbererfaring med teknologiske diplomati (TechPlomacy), outreach- og netværksaktiviteter
samt et dansk indspil med 7 anbefalinger til FN på området.
2.3 En bæredygtig verden anno 2030: Danmarks tværgående prioriteter i fremme af
FN’s
verdensmål internationalt
FN’s 17
verdensmål, Parisaftalen og aftalen om udviklingsfinansiering fra Addis Ababa
udstikker en fælles global vision med fokus på en bæredygtig udvikling, både økonomisk, socialt
og miljømæssigt. Den udviklingspolitiske og humanitære strategi -
’Verden 2030’ (2017-2021)
fastlægger grundlaget for Danmarks internationale opfølgning på verdensmålene, mens den
nationale opfølgning har været forankret i den nationale handlingsplan for implementering af
FN’s
verdensmål.
8
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
Danmark har løftet fem verdensmål op som globale udviklingspolitiske mærkesager, som vi har
særligt fokus på i det globale samarbejde: Verdensmål 5 (ligestilling), verdensmål 7 (bæredygtig
energi), verdensmål 13 (klima), verdensmål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og
verdensmål 17 (partnerskaber). Danmark betragter verdensmål 16 og verdensmål 17 som
fundament for fremskridt på de øvrige mål, der bidrager til opnåelsen af øvrige verdensmål alt
efter den kontekst, som udviklingssamarbejdet implementeres i. Derudover indgår Danmark
aktivt i det internationale arbejde ift. verdensmål 3 (sundhed og trivsel), verdensmål 6 (vand),
verdensmål 12 (bæredygtig produktion og forbrug) samt verdensmål 15 (livet på land).
Ifm. åbningen af FN’s 74. Generalforsamling
og Verdensmålstopmødet den 24.-25. september
offentliggør generalsekretæren
’Global Sustainable Development Report’,
som gør status over
implementeringen af verdensmålene fire år efter deres vedtagelse. Rapporten understreger, at
verden ikke er på rette vej til at opfylde verdensmålene, og at både udviklingslande og udviklede
lande er langt fra. Med 11 år tilbage inden 2030 vil Danmark bl.a. via FN tage internationalt
lederskab for den grønne omstilling og arbejde for at fastholde et højt ambitionsniveau i det
internationale samarbejde om bæredygtighed. Danmark har bl.a. taget en ledende rolle i at finde
innovative måder til at mobilisere finansiering fra den private sektor inden for rammerne af de
internationale handelsregler, herunder gennem dansk lederskab ifm. klimatopmødet.
Addis Ababa-aftalen om udviklingsfinansiering er en integreret del af 2030-dagsordenen. Der
eksisterer dog også store udfordringer ift. at mobilisere de investeringer, der skal til for at løfte
dagsordenen. Danmark vil fortsat bidrage til at realisere Addis Ababa-aftalen og 2030-
dagsordenens målsætninger med fastholdelse af et højt bistandsniveau og fokus på
udviklingslandenes egne ressourcer og private investeringer.
Under den 74. Generalforsamling vil Danmark
–
i tillæg til ovenstående
–
også fortsat arbejde
for en styrkelse af FN’s indsatser inden for en række tværgående indsatsområder,
som
understøtter realiseringen af verdensmålene, Parisaftalen og Addis Ababa-aftalen.
Ligestilling, kvinder og pigers rettigheder,
inkl. seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder (SRSR) understøtter realiseringen af verdensmålene. Det er et højt prioriteret
indsatsområde også i FN. Særligt rettighedsaspektet af SRSR er et værdipolitisk minefelt, der er
kommet under stigende pres fra værdikonservative politiske og religiøse kræfter. En yderligere
prioritet er retten til kvalitetsuddannelse i og uden for humanitære situationer med særlig fokus
på piger. Danmark har en klar styrkeposition på området og bør arbejde aktivt for at fremme
områderne eller som minimum bevare status quo. 2019 er 25-året for vedtagelsen af Kairo-
handlingsplanen ved den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling (ICPD) i
1994. Med Kairo-handlingsplanen blev det anerkendt, at SRSR, ligestilling mellem kønnene og
styrkelse af kvinders og pigers rettigheder er afgørende for bæredygtig udvikling. ICPD+25 vil
være en løbende prioritet i 2019, som kulminerer i november i Kenya med afholdelsen af
Nairobi Summit, som Danmark er vært for sammen med Kenya og UNFPA. I 2020 vil
fejringen af 25-året
for ‘Beijing
Platform for Action’,
der omhandler styrkelsen af kvinder og pigers
rettigheder, være i fokus.
Også ift.
unge
er der behov for særlig opmærksomhed, hvis verdensmålene skal realiseres.
Verden står over for den største unge-generation nogensinde anslået til 1,8 mia. unge, hvoraf
mere end tre ud af fire lever i udviklingslande. De mange unge udgør et enormt potentiale for
9
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
økonomisk og samfundsmæssig udvikling, og inddragelsen af dem er afgørende. Omvendt er de
mange unge en potentiel kilde til ustabilitet og konflikt samt irregulær migration, hvis ikke der
findes en løsning på de store udfordringer med ungdomsarbejdsløshed, manglende sekundær
uddannelse, manglende rettigheder mv. Danmark har globalt en fremtrædende rolle på
ungeområdet, hvor Danmark bl.a. var den første medlemsstat til at give tilsagn om økonomisk
støtte til FN’s nye ungestrategi.
Et andet prioriteret indsatsområde for Danmark er beskyttelse af
civilsamfundets råderum
for at imødegå det globale pres på forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden. Danmark er en
fast stemme i multilaterale fora med henblik på at fremme internationale normer på området,
og
særligt medlemsskabet af FN’s Menneskerettighedsråd
udgør en vigtig platform. Danmark
vil under FN’s 74. Generalforsamling fortsat prioritere civilsamfundets råderum bl.a. som
opfølgning på det side-event, som DK organiserede i samarbejde med civilsamfundspartnere
under High Level Political Forum i juli 2019 om betydningen af civilsamfundets råderum for
opnåelsen af verdensmålene. På det bilaterale niveau arbejder Danmark også for at beskytte
civilsamfundets råderum i prioritetslande, både gennem myndighedssamarbejdet og støtte til
styrkelse af civilsamfundene.
Det stigende fokus i FN-systemet på
teknologi
omfatter også krydsfeltet mellem digitalisering
og udvikling. Nye teknologier kan bidrage til at bringe mennesker ud af fattigdom og sikre
bæredygtig vækst og udvikling og dermed fremme realiseringen af verdensmålene. Omvendt
risikerer digitaliseringens slagssider at ramme hårdere i netop udviklingslande og bidrage til
endnu større (digitale) skillelinjer. Danmark har sat fokus på behovet for dialog, samarbejde og
ansvar, der går på tværs af statslige aktører, tech-virksomheder og civilsamfund, og gennem
initiativer, der kan skabe positive forandringer ved hjælp af teknologi.
Endelig er
brede partnerskaber
med bl.a. den private sektor og øvrige aktører, der kan være
med til at finansiere og investere i bæredygtige løsninger afgørende for at løfte den fælles vision
udtrykt i verdensmålene. Her har Danmark en international førerposition, bl.a. med initiativer
som Verdensmålsfonden, hvor udviklingsmidler anvendes til at mobilisere investeringer fra
pensionsselskaber og andre investorer, som udgør 60 pct. af fondens næsten 5 mia. kroner,
samt det globale initiativ ”Partnering
for Green Growth and the Global Goals”
(P4G). Formålet med
P4G er at samle grønne frontløbere fra den offentlige og private sektor i nye samarbejdsformer
og gennem konkrete partnerskaber udvikle bæredygtige løsninger på nogle af verdens
udfordringer. Det er afgørende, at FN selv bliver bedre til at indgå partnerskaber på tværs af
bl.a. privatsektor, civilsamfund og investeringsfonde.
2.4 Et styrket FN-system med bedre resultater i felten: Danmarks støtte til
generalsekretærens reformdagsorden
Danmark har støttet
Guterres’ initiativ
til at reformere FN, siden han annoncerede reformen
som en af sine målsætninger, da han blev FN’s generalsekretær i 2017. Reformen er forankret i
tre spor
1) udvikling, 2) fred og sikkerhed og 3) management),
der samlet set skal gøre FN bedre rustet
til at håndtere globale udfordringer og effektivt bidrage til realisering af 2030-dagsordenen.
I den 73. Generalforsamling var der fokus på at forberede udrulningen af de vedtagne reformer,
hvis implementering officielt startede den 1. januar 2019 og vil løbe frem til 2021. Under den
10
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
74. Generalforsamling forventes det centrale tema at blive arbejdet med at sikre reformernes
fremskridt og fulde implementering. Danmark vil engagere sig i implementeringsprocessen med
særligt fokus på udviklingsreformen.
Implementeringen af FN’s udviklingsreform foregår især ude i landene, hvor den overordnede
målsætning er at styrke samarbejdet mellem udviklings-, humanitære- og fredsaktører, øge
effektiviteten i indsatserne og sikre bedre resultater. Udviklingsreformens succes afhænger
dermed i høj grad af, hvorvidt
FN’s organisationer –
fra hovedkvarteret og ned til den enkelte
FN-medarbejder i felten - inkorporerer principperne i reformen i det daglige virke. Danmark
vil støtte arbejdet, bl.a. via udvalgte ambassaders monitorering af reformernes implementering
og dialog med FN-systemet lokalt. Derudover vil Danmark fortsætte dialogen med andre FN-
medlemslande, FN’s organisationer og
eksterne partnere om udfordringerne for reformernes
implementering og sikre, at de adresseres.
I løbet af den 74. Generalforsamling vil der endvidere være fokus på reform af bl.a. FN’s
regionale niveau og managementsporet, hvor der bl.a. skal træffes svære beslutninger om
stillinger, ændringer i adfærdskulturen og budgetprocesser i
FN. FN’s medlemslande er delt
på
disse spørgsmål, og Danmark vil fortsat søge at indgå som konstruktiv brobygger
–
herunder
via EU-samarbejdet - mellem medlemslande og som loyal allieret for generalsekretæren og
vicegeneralsekretæren.
Danmark har tre tematiske hovedprioriteter på reformområdet:
1) sammenhængen mellem
FN’s
udviklingsmæssige og humanitære indsatser; 2) partnerskaber med fokus på inddragelse af den private sektor
og
3) konfliktforebyggelse, stabilitet og støtte til fred.
Derudover indgår fremme af kvinders og pigers
rettigheder og integration af klima som et tværgående hensyn i alle reformspor som
gennemgående danske prioriteter. Danmark vil ligeledes fortsat arbejde for, at indsatsen for at
fremme den internationale regelbaserede orden og menneskerettigheder forbliver et afgørende
element i
FN’s
arbejde.
2.5 En sikker og tryg tilværelse for alle: Danmarks prioriteter inden for migration,
flygtninge og humanitære indsatser
Irregulære migrationsstrømme udgør en grænseoverskridende udfordring, hvis håndtering også
kræver den form for globalt samarbejde, som kun FN reelt kan levere. I erkendelsen af
udfordringens stigende omfang og kompleksitet, lykkedes det i december 2018 et stort flertal af
FN’s
medlemslande at vedtage en ny FN-erklæring om migration,
’Global
Compact for Safe,
Orderly and Regular Migration’
(GCM). GCM er den første globale ramme for håndtering af
international migration. Danske kerneprioriteter ift. bl.a. tilbagetagelse og fremme af
menneskerettigheder er reflekteret i den endelige erklæring.
Danmark lever allerede op til GCM’s politiske hensigter vedr. bl.a. ordentlig behandling af
migranter og adressering af de grundlæggende årsager til irregulær migration (særligt gennem
Danmarks betydelige udviklingssamarbejde), og det er i dansk interesse, at også øvrige lande
implementerer GCM, herunder særligt i forhold til tilbagetagelse af egne statsborgere. Danmark
har således også støttet, at der som opfølgning på GCM hvert 4. år - første gang i 2022 -
afholdes et
’International
Migration Review Forum’,
der skal drøfte fremskridt og erfaringer med
implementeringen af GCM. Danmark yder et kernebidrag (25 mio. kr. i 2018) til IOM
11
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
(International Organisation for Migration), der bl.a. har en opgave med at støtte
medlemsstaterne i implementering af GCM og koordinere FN-systemet ift. migration. I forhold
til sidstnævnte er en ny FN-migrationsfond endvidere oprettet.
Parallelt med udfordringer relateret til migration var antallet af flygtninge og fordrevne ved
udgangen af 2018 på et rekordhøjt 70,8 mio. Det seneste års stigning skyldes først og fremmest
flere internt fordrevne i Etiopien, mens antallet af flygtninge de senere år reelt er stagneret. 80
% af verdens tvungent fordrevne opholder sig i nærområderne, og således som oftest i
udviklingslande, dvs. at det også er de lande, der er mest udfordret ift. økonomi og udvikling,
der huser de fleste flygtninge. Danmark vil arbejde for at styrke udviklingen i nærområderne, og
har i lyset af det nuværende lave niveau for antallet af opholdstilladelser med henblik på asyl
eller familiesammenføring i Danmark givet meddelelse til
FN’s
Flygtningehøjkommissariat
(United Nations High Commissioner for Refugees
–
UNHCR) om, at Danmark vil genoptage
modtagelsen af kvoteflygtninge i 2020 med særligt fokus på kvinder og børn og allerede i 2019
modtage en mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge.
For at styrke den internationale byrde- og ansvarsfordeling i større flygtningekriser, vedtog
FN’s
medlemslande ligeledes i december 2018 en erklæring om flygtninge
’Global
Compact for
Refugees’
(GCR). Også her var Danmark aktivt engageret i forhandlingerne for at sikre fokus på
langsigtede løsningsorienterede indsatser i nærområderne så tæt på oprindelseslandet som
muligt samt forebyggende indsatser i skrøbelige kontekster. Det kræver bl.a. bedre
sammenhæng mellem humanitære indsatser, udviklingssamarbejdet og fredsopbyggende
indsatser såvel som håndtering af sekundære bevægelser fra nærområderne, ligesom der er
behov for styrkede partnerskaber med myndigheder og lokale aktører og bedre inddragelse af
den private sektor. Også GCR har tilknyttet et opfølgningsforum
Global Refugee Forum,
der
afholdes for første gang den 17.-18. december 2019 i Genève.
Det er en dansk prioritet at bidrage til at styrke afrikansk ejerskab til at håndtere udfordringer
ift. flygtningekriser og irregulære migranter, herunder fælles EU-afrikanske udfordringer.
Danmark vil gennem partnerskaber med oprindelseslande styrke samarbejdet med relevante
lande om opbygning af kapacitet til forebyggelse og håndtering af sådanne kriser.
En række langstrakte humanitære kriser kræver fortsat verdens opmærksomhed og prioriteres
højt fra dansk side, hvor en væsentlig andel af den danske humanitære støtte går via FN. Det
gælder bl.a. konflikterne i Mellemøsten, Sydsudan, Sahel, Myanmar, Afghanistan og Yemen. FN
er en helt central aktør, når det drejer sig om at skabe rammer for flygtninge og internt
fordrevne, der gør, at de kan leve et værdigt og sikkert liv i deres værtssamfund og kan bane
vejen for, at de vil kunne bidrage til genopbygning af deres land, når de kan vende hjem igen
eller blive lokalt integreret i værtslandet. Sikring af pigers og kvinders rettigheder, SRSR og
styrkelse af adgangen til uddannelse og selvforsørgelsesmuligheder mv. i flygtningesituationer
og andre humanitære kriser er vigtige danske prioriteter. I løbet af den 74. Generalforsamling
vil Danmark fortsætte opbakningen til generalsekretærens ambitioner om at styrke
samtænkningen
af FN’s indsatser inden for humanitær bistand, udvikling og fredsopbygning
(’New
Way of Working’)
som en del af reformdagsordenen.
12
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
2.6 En retfærdig verden: Danmarks prioriteter på menneskerettighedsområdet
Presset på menneskerettighederne er fortsat stigende, ligesom der i multilaterale fora sættes
voksende spørgsmålstegn ved netop menneskerettighedernes universalitet. I løbet af den 74.
Generalforsamling vil Danmark fortsætte sin aktive indsats for at sikre respekt for det enkelte
menneskes rettigheder og frihed.
Engagementet under FN’s 74. Generalforsamling vil være
præget af Danmarks 3-årige medlemsskab af Menneskerettighedsrådet fra 1. januar 2019.
Danmark sætter under medlemsskabet af
Menneskerettighedsrådet
fokus på fire danske
tematiske menneskerettighedsprioriteter:
1) kvinder og ligestilling, 2) tortur, 3) oprindelige folks
rettigheder,
og
4) religions- og trosfrihed.
Derudover har Danmark styrket indsatsen på en række
fokusområder, herunder ift. retsstatsprincipperne, civilsamfundets råderum, teknologi &
menneskerettigheder, menneskerettigheder & erhverv samt de gensidigt forstærkende
sammenhænge mellem menneskerettighederne & verdensmålene.
Danmark vil fortsætte indsatsen til fremme af
kvinders og pigers rettigheder
(verdensmål 5),
herunder bekæmpe diskrimination, vold og kønsstereotyper og fremme SRSR samt lige
muligheder for deltagelse og indflydelse økonomisk, politisk, kulturelt og socialt. Derudover
fortsætter den danske indsats for bekæmpelse af diskrimination på baggrund af seksuel
orientering eller kønsidentitet. Danmark har en ledende rolle i kampen mod
tortur,
bl.a. som
følge af det mangeårige engagement i at skabe global konsensus om det universelle
torturforbud. Danmark fremlægger tilbagevendende resolutioner herom i Generalforsamlingen
og Menneskerettighedsrådet. Gennem det tværregionale danskinitierede
’Convention
against
Torture Initiative’
bidrager Danmark ligeledes til at fremme implementering af FN’s
Torturkonvention gennem dialog mellem stater.
Sammen med Grønland arbejder Danmark aktivt for at sikre respekten for
oprindelige folks
rettigheder,
herunder retten til selvbestemmelse, deltagelse og inddragelse. Internationalt
betragtes selvstyreordningen for Grønland som et forbillede.
Regeringen har endvidere opprioriteret indsatsen for beskyttelse af religions- og trosfrihed og
forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne. Danmark har særligt fokus på konkrete
forbedringer på landeniveau via især en mobilisering af det internationale samfund.
Danmark arbejder for at styrke de gensidigt forstærkende sammenhænge mellem
menneskerettighederne og 2030-dagsordenens mål om realiseringen af bæredygtig udvikling. I
tråd med verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner vil Danmark arbejde for
at operationalisere
’Responsibility
to Protect’
(R2P)
–
princippet om staters ansvar for at forhindre
grove overgreb, og herunder ansvaret for at bekæmpe straffrihed for grove
menneskerettighedskrænkelser. Retsforfølgelse er et centralt element for at undgå gentagelser
og tilbagefald til konflikt. Civilsamfundets råderum, herunder beskyttelsen af
menneskerettighedsforkæmpere samt virksomheders udøvelse af due diligence og respekt for
menneskerettigheder er herudover afgørende faktorer for opretholdelsen af frie, lige og
retfærdige samfund.
Også arbejdet i Generalforsamlingen 6. udvalg om
folkeret
udgør en mulighed for at
understøtte den internationale normdannelse, ligesom det på tværs af Generalforsamlingens
arbejde vil være en dansk prioritet at understøtte respekt for internationale regelsæt, fredelig
13
 URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: De danske prioriteter til FN’s 74. generalforsamling
tvistbilæggelse og retsstatsprincipper. Generalforsamlingens 6. udvalg behandler bl.a. forslag fra
Den International Lovkommission om en konvention om forbrydelser mod menneskeheden,
beskyttelse af miljøet i væbnet konflikt, beskyttelse af atmosfæren og flere andre emner, hvis
drøftelse i FN-regi er med til at lægge byggestenene til nye internationale regelsæt.
14