Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 51
Offentligt
2080244_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. september 2019
Sikkerhedskontoret
Thomas Højgaard
2019-0035-0100
1201721
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A i Folketingets
Udenrigsudvalg den 6. september 2019 kl. 09.30-11.00
Samrådsspørgsmål A
”Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til såkaldte syri-
enskrigere med dansk statsborgerskab, herunder redegøre for den pro-
ces, der ledte frem til, at en 13-årig dreng blev hentet ud af en lejr i Sy-
rien. Ministrene bedes også svare på, hvem der traf den endelige beslut-
ning om at hente drengen ud, om den tidligere regerings ministre var in-
volveret, og/eller om den kongelige undersøger var involveret? Hertil be-
des ministrene redegøre for, om forældre får større mulighed for at
komme til Danmark, når deres børn først er hjulpet hertil?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF).
Det er aftalt, at udenrigsministeren indleder besvarelsen med en gennem-
gang af forløbet i den konkrete sag, hvorefter justitsministeren får ordet
med henblik på at fremlægge regeringens linje over for fremmedkrigere.
Herefter gives ordet tilbage til udenrigsministeren for en nærmere uddyb-
ning af regeringslinjen i forhold til børn.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
[Indledning]
1.
Tak for ordet.
Som udenrigsministeren nævnte, vil jeg redegøre for re-
geringens linje over for fremmedkrigere, der er udrejst
fra Danmark. Udenrigsministeren vender tilbage til
spørgsmålet om børn.
[Problemets omfang]
2.
Det fremgår blandt andet af Politiets Efterretningstje-
nestes – PET’s – seneste vurdering af terrortruslen mod
Danmark, at fremmedkrigere kan udgøre en trussel mod
sikkerheden i Danmark.
Det er således PET’s vurdering, at personer, der har op-
holdt sig i en konfliktzone hos en militant islamistisk
gruppe som Islamisk Stat, kan være radikaliserede, bruta-
liserede og voldsparate.
PET vurderer, at selv få fremmedkrigere, der er udrejst
fra Danmark, og som måtte rejse til Danmark igen, kan
udgøre en terrortrussel mod Danmark.
2
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
Samtidig vurderer PET, at fremmedkrigere, der er udrejst
fra andre europæiske lande, og som nu rejser tilbage til
de pågældende europæiske lande, tillige kan udgøre en
trussel mod Danmark og danske interesser.
Truslen er altså reel, og det er noget, som vi må og skal
forholde os til. PET har derfor også siden begyndelsen af
konflikten i Syrien haft stort fokus på den fare, som frem-
medkrigere kan udgøre.
3.
PET vurderer, at der siden sommeren 2012 er udrejst
mindst 158 personer fra Danmark, som vurderes at have
opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien og
Irak.
Nogle har ifølge PET medbragt børn til konfliktzonen.
Nogle har fået børn dernede.
Antallet af personer, der udrejser til Syrien og Irak, har
ifølge PET været faldende siden 2014, og der har i de se-
neste år været meget få udrejste.
PET vurderer, at knap halvdelen af de 158 udrejste har
forladt konfliktzonen igen og enten er rejst til Danmark
eller andre lande. Omkring en tredjedel formodes at være
omkommet dernede.
3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
Tilbage står, at PET vurderer, at 36 voksne personer, som
er udrejst fra Danmark, fortsat befinder sig i konfliktzo-
nen eller omkringliggende lande.
Ud af disse 36 personer har 10 haft opholdstilladelse i
Danmark. Alle 10 udlændinge har fået inddraget deres
opholdstilladelse.
De resterende 26 er ifølge PET danske statsborgere. PET
vurderer, at 12 af disse danske statsborgere er tilbage-
holdt eller fængslet, mens de resterende 14 formodes
fortsat at opholde sig på fri fod i konfliktområdet.
[Håndtering af fremmedkrigere]
4.
Der er etableret en fast myndighedsgruppe for at un-
derstøtte den samlede myndighedshåndtering af sager
om fremmedkrigere. Formålet er at belyse alle relevante
aspekter af en konkret sag.
Myndighedsgruppen træffer ikke afgørelse i sagerne. Af-
gørelserne træffes af de enkelte myndigheder inden for
deres respektive ansvarsområder, der konkret vurderer
sagerne fra sag til sag.
4
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
2080244_0005.png
Sagerne håndteres ud fra nogle overordnede hovedkrite-
rier, hvor Danmarks sikkerhed er kerneprioriteten.
Der er grundlæggende tale om de samme kriterier, som
lå til grund for myndighedernes håndtering af sagerne
under den tidligere regering.
For jeg synes faktisk – og den ros vil jeg gerne give her
for rullende kameraer – at den tidligere regering lagde en
fornuftig linje i forhold til håndtering af fremmedkrigere.
[Regeringens holdning til fremmedkrigere]
5.
Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, når
jeg på vegne af den nye regering gør det helt klart, hvad
vores holdning til fremmedkrigere er:
De personer, som er udrejst fra Danmark for at tage op-
hold hos Islamisk Stat eller andre terrororganisationer,
har vendt os ryggen.
De har forrådt det danske samfund og tilsluttet sig en
kamp imod vores demokratiske værdier om frihed og lig-
hed.
5
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
Derfor er fremmedkrigere uønskede i Danmark, og de
må tage konsekvensen af deres valg og blive væk.
[Overordnede retlige rammer]
6.
Når dét er sagt, har vi nok desværre ikke set den sidste
fremmedkriger komme til Danmark.
I forhold til udlændinge med
opholdstilladelse
i Dan-
mark er der tale om en gruppe, som Danmark ikke har in-
teresse i eller ansvar for.
Som nævnt har de 10 fremmedkrigere, der fortsat befin-
der sig i konfliktzonen eller omkringliggende lande, og
som ikke er danske statsborgere, alle fået inddraget deres
opholdstilladelse. I alt har flere end 20 udlændinge fået
inddraget deres opholdstilladelse.
Som jeg også tidligere nævnte, står vi så tilbage med en
gruppe på 26
danske statsborgere,
der fortsat befinder sig
i konfliktzonen eller omkringliggende lande.
Danmark har ikke nogen
generel
retlig forpligtelse til ak-
tivt at arbejde for at bringe danske statsborgere, der har
opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien el-
ler Irak, til Danmark.
6
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
Det følger dog af Danmarks internationale forpligtelser,
at en dansk statsborger ikke kan frakendes sit statsbor-
gerskab, hvis den pågældende dermed gøres statsløs.
Det er samtidig en del af kernen i at have statsborgerskab
i et land, at man ikke kan udvises af det pågældende land,
og at man ikke kan berøves retten til indrejse i landet.
Det indebærer også, at de danske myndigheder – hvis der
f.eks. modtages en ansøgning om pas fra en dansk stats-
borger, der befinder sig i udlandet – ikke kan nægte at
udstede et pas til den pågældende, hvis vedkommende
dermed gøres de facto-statsløs.
De danske myndigheder kan således stå i en situation,
hvor de er retligt forpligtet til
enten
at udstede et pas til
den pågældende eller at arbejde på at få den pågældende
udleveret med henblik på strafforfølgning i Danmark.
Der tror jeg generelt, at det – af sikkerhedsmæssige og
retshåndhævelsesmæssige hensyn – vil være at fore-
trække, at den pågældende kommer til Danmark på en
kontrolleret måde, som bedst understøtter den videre
strafforfølgning af vedkommende her i landet.
7
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
[Strafforfølgning i Danmark]
7.
For der
vil
være fuldt fokus på at få strafforfulgt frem-
medkrigere, der måtte komme til Danmark.
Der er allerede sket domfældelse i 14 straffesager mod
fremmedkrigere. Heraf har 5 fået frakendt statsborger-
skabet.
Ud over strafforfølgning skal myndighederne også redu-
cere truslen fremadrettet.
Det er også her en kerneprioritet for regeringen at hånd-
tere den sikkerhedsmæssige trussel, der er i forhold til
fremmedkrigere, så effektivt som muligt.
Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg ikke går nær-
mere ind i PET’s indsats på området. Men det er klart, at
truslen fra fremmedkrigere tages meget alvorligt.
[International strafforfølgning og nye initiativer]
8.
Men jeg vil gerne gentage, at de personer, som er ud-
rejst fra Danmark for at tage ophold hos Islamisk Stat el-
ler andre terrororganisationer, er uønskede i Danmark.
8
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
Jeg vil meget gerne have dem straffet for deres forbry-
delser – men det bør så vidt muligt ske der, hvor forbry-
delserne er begået.
Derfor har regeringen besluttet at intensivere bestræbel-
serne på sammen med andre lande at styrke muligheden
for retsforfølgelse af fremmedkrigere lokalt i regionen.
Jeg sagde det allerede, da jeg i foråret – som udenrigs-
ordfører for Socialdemokratiet – havde indkaldt den da-
værende udenrigsminister og justitsminister i samråd om
netop muligheden for international strafforfølgning.
Senest har jeg drøftet spørgsmålet med mine svenske,
norske og finske kollegaer tidligere på ugen på nordisk
justitsministermøde. Og jeg ved, at flere andre lande de-
ler vores ambitioner.
Det ikke er en løsning, som kommer op at stå inden for
den nærmeste fremtid, men det er noget, vi arbejder må-
lrettet hen mod.
9.
Herudover er regeringen for tiden ved at undersøge,
hvad vi ellers kan gøre for at styrke indsatsen mod frem-
medkrigere.
9
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Svar på spørgsmål vedr. syrienskrigere med dansk statsborgerskab
Vi er naturligvis villige til at tage de initiativer, der er
nødvendige. Det håber og tror jeg selvfølgelig også, at
Folketingets partier vil bakke op.
[Afslutning – og ordet videre]
Tak for ordet. Jeg vil nu give ordet tilbage til udenrigs-
ministeren.
10