Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 43
Offentligt
2074520_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn
Magtbalance i Ministerrådet efter Brexit
Sammenfatning
Hvilken betydning har det for stemmeafgivning i Rådet, når så stort et land
som UK forlader EU? Det korte svar er, at de store vinder, og de små taber.
Det interessante er, at Danmark i denne sammenhæng hører til de store.
Det hele handler om magt - og matematik.
26. august 2019
Det Internationale
Sekretariat
Lotte Rickers Olesen
Folketingets
repræsentant i
Bruxelles
Rådets stemmeregler skal sikre, at mange små lande, der tilsammen udgør
et lille mindretal af
EU’s befolkning,
ikke kan tryne de store lande. Og om-
vendt - at få store lande ikke kan blokere noget, som resten af EU-landene
ønsker. Derfor skal de fleste beslutninger træffes med et flertal af landene og
samtidig sikre, at disse lande repræsenterer et flertal af befolkningen.
Hvad er kvalificeret flertal?
Langt de fleste beslutninger i Rådet for den Europæiske Union træffes med
kvalificeret flertal. Der kræves nemlig et kvalificeret flertal, når Rådet og Parla-
mentet vedtager lovgivning efter den almindelige lovgivningsprocedure, som
anvendes i ca. 80 pct. af alle lovforslag.
Et kvalificeret flertal kaldes også et dobbelt flertal, fordi det er defineret som 55
pct. af EU-landene, der tilsammen repræsenterer mindst 65 pct. af befolknin-
gen i EU. Et mindretal kan blokere, hvis det består af mindst fire EU-lande, der
tilsammen repræsenterer mindst 35 pct. af befolkningen i EU.
1
1
Der findes også en mulighed for at suspendere stemmeafgivning, hvis mindst 8 EU-lande er
eller lande, der tilsammen udgør 19,25 pct. af EU’s befolkning, er imod. Det kaldes Ioannina
kompromiset.
Side 1 | 3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: EU-note om magtbalancen i Rådet efter Brexit
2074520_0002.png
Store lande har naturligvis lettere ved at opbygge koalitioner omkring sig, så
de opnår en repræsentation på 65 pct. af befolkningen, som kræves for at ved-
tage noget, eller de 35 pct., som kræves for at blokere noget.
Andre flertalsformer
De andre flertalsformer, der anvendes i Rådet, er:
enstemmighed, hvor hvert land har vetoret
forstærket kvalificeret flertal, hvor der kræves min. 72 pct. af EU-landene,
som repræsenterer min. 65 pct. af befolkningen.
simpelt flertal dvs. mere end halvdelen af EU-landene (anvendes særligt
ved procedurebeslutninger).
Hvad ændres, når UK forlader EU?
Brexit har ikke stor betydning i forhold til beslutninger truffet med simpelt flertal,
med enstemmighed eller med forstærket flertal. I forhold til forstærket flertal
skyldes det, at denne form for flertal er mindre afhængig af befolkningsstør-
relse.
I forhold til den mest hyppige anvendte beslutningsform - kvalificeret flertal -
sker der imidlertid en forskydning af magt fra de små medlemslande til de
store.
Når UK forlader EU, vil det kræve 15 i stedet for i dag 16 lande at leve op til
kravet om 55 pct. af landene.
2
Men det er i forhold til kravet om 65 pct. af
befolkningen, at den største forandring vil ske.
Når et stort land som UK trækker sig, falder den samlede befolkning i EU fra
513 mio. til 447 mio. borgere. Alle landenes procentandel af den samlede be-
folkning vil derfor blive større. Det gælder særligt de store lande. Samlet går
Frankrig og Tyskland fra at repræsentere 29 pct. af EU-borgerne til 33,5 pct.
Det gør det lettere for dem - sammen eller hver for sig - at samle et kvalificeret
flertal eller et blokerende mindretal.
Derfor bliver Frankrigs og Tysklands position i Rådet styrket. I praksis vil det
for eksempel kræve 20 EU-lande (svarende til 75 pct. af EU-landene) at samle
et kvalificeret flertal uden om Frankrig og Tyskland på grund af befolkningskra-
vet.
Samtidig bliver det meget lettere for de to lande at samle et blokerende min-
dretal. Da de eksempelvis tilsammen udgør over 33 pct. af befolkningen har
de blot brug for to
lande, der tilsammen udgør 2 pct. af EU27’s befolkning for
2
Ifølge traktaten art. 16, stk. 4 kan kravet ikke gå under 15 lande. Skulle flere lande beslutte at
forlade EU, vil kravet således fortsat være 15, og andel derfor højere end 55 pct. af landene.
Side 2 | 3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: EU-note om magtbalancen i Rådet efter Brexit
2074520_0003.png
at blokere et forslag. I praksis stemmer Frankrig dog meget sjældent imod for-
slag, men det kan bruges som en trussel i forhandlingerne.
Europa-Parlamentet har i et studie ved hjælp af et matematisk index for stem-
mevægt (kaldet Banzhaf index) regnet ud, at store lande (målt på befolknings-
størrelse) vinder relativ stemmevægt, mens mindre lande taber relativ stem-
mevægt, når UK går ud af ligningen. Skæringspunktet er Irland, som efter
Brexit har 1,0 pct.
af EU27’s befolkning. Danmark står dermed med sine
1,3
pct. af befolkningen til en lille fremgang i stemmevægt. Kroatien og de syv
lande, der er mindre end Kroatien, står til at miste relativ stemmevægt.
Læs mere:
The impact of the UK’s withdrawal on the institutional set-up
and political dy-
namics within the EU
Study, European Parliament, maj 2019
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 3 | 3