Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 31
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-31700
Udsendelsesambassadør
23.08.2019
§ 20-spørgsmål nr. S 99 stillet den 15. august 2019 af Dennis
Flydtkjær (DF) til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren sikre, at lande, der modtager dansk
udviklingsbistand, tager imod afviste asylansøgere fra Danmark?
Svar
Det er fortsat regeringens klare holdning, at Danmark i udgangspunktet
ikke skal give udviklingsbistand til lande, hvis regeringer nægter at tage
imod egne statsborgere.
Det er nødvendigt at holde sig for øje, hvem der er modtageren, og
derudover at skelne mellem langsigtet udviklingsbistand og humanitær
bistand.
I situationer med langsigtet udviklingsbistand, hvor modtageren er
modtagerlandets myndigheder, kan og skal der stilles krav om samarbejde
om tilbagetagelse. Der bliver ført en robust dialog med samtlige
modtagerlande, hvortil Danmark har personer i udsendelsesposition. Det
bliver gjort helt klart, at Danmark forventer, at de modtager deres egne
statsborgere, og at det vil få konsekvenser for samarbejdet med Danmark,
hvis det ikke er tilfældet. Til at fremme samarbejdet om tilbagetagelse
kombineres dialogen med brug af de såkaldte udsendelsesmidler, der i en
noget-for-noget tilgang kan støtte f.eks. kapacitetsopbygning af
oprindelseslandets immigrationsmyndigheder, som led i et samarbejde om
tilbagetagelse. Det er en tilgang, Danmark har gode erfaringer med, men
skulle et modtagerlands myndigheder vedholdende nægte at samarbejde
om tilbagetagelse så vil det få konsekvenser for den langsigtede
udviklingsbistand fra Danmark.