Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 24
Offentligt
2066876_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
0
2019-29563
HMC/APD
10. august 2019
URU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 2 fra Christian Juhl
(EL) stillet den 15. juli 2019 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
FN-rapporten The State of Food Security and Nutrition in the World fra
den 15. juli 2019 af de fem FN organisationer FAO, IFAD, WFP,
UNICEF og WHO, som gør status over antallet af sultne mennesker i
verden, er en vigtig målestok i forhold til fremskridt mod verdensmål 2:
Stop Sult. Rapportens vigtigste konklusioner er, at antallet af mennesker,
der sulter i verden, er steget for tredje år i træk. Der er 821 millioner
kronisk underernærede mennesker i verden
en stigning fra 811 millioner
året før, og stigningen i antallet af sultne globalt
efter årtier med støt
faldende tal
understreger desværre alt for tydeligt de enorme
udfordringer, der er i forhold til at opnå verdensmål 2 om at udrydde sult
inden 2030. Ifølge rapporten sulter 1 ud af 9 mennesker i verden
det tal
stiger til 1 ud af 5 i Afrika, hvor antallet af sultne stiger næsten overalt.
Antallet af sultne stiger også i Latinamerika og det vestlige Asien. Det
fremgår at konflikt og klimaforandring er de væsentligste grunde til, at folk
sulter samt at økonomisk afmatning og marginalisering er yderligere med
til at drive stigningen i antallet af sultne. Vil ministeren i forlængelse heraf
besvare følgende spørgsmål:
1. Hvad vil ministeren gøre, for at øge Danmarks bidrag mod denne
katastrofale stigning i antallet af mennesker i verden, der sulter?
2. Hvad vil ministeren gøre for, at vi i FN-regi sikrer, at verdensmål
2 om at stoppe sult kan realiseres?
3. Hvad vil ministeren gøre for at ændre skiftende udviklingsministres
snak om at få flere rige lande til at bidrage til verdens
udviklingshjælp?
4. Vil ministeren arbejde for at øge dansk udviklingsbistand fra 2020,
og vil ministeren undgå, at nødhjælp til flygtningelejrene &
klimabistand tages fra den langsigtede og strategiske
udviklingsbistand?
UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Svar på spørgsmål vedr. mennesker i verden, der sulter
2066876_0002.png
2
Svar:
Underspørgsmål 1)
Danmark leverer en markant og kontinuerlig støtte til fødevarebistand
gennem
især FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), FN’s Centrale
Nødhjælpsfond (CERF), EU og andre internationale og danske
partnerorganisationer.
I 2019 har Danmark ydet et generelt bidrag på 210 mio. kr. til WFP.
Danmark er den 14. største generelle donor til WFP og den 6. største
bidragsyder af fleksibel finansiering, hvilket bidrager til akut livreddende
fødevarebistand i sultkriser. Danmark har også givet 15 mio. kr. til WFP’s
indsats i Burkina Faso, der er ét af de lande i Sahel-regionen, der er hårdest
ramt af fødevareusikkerhed og fejlernæring. Til CERF har Danmark i 2019
bidraget med 150 mio. kr., hvilket bl.a. har finansieret fødevarebistand til
Somalia, Kenya og Etiopien, der kæmper mod stigende
fødevareusikkerhed pga. tørke på Afrikas Horn. Danmark bidrager også
gennem EU, hvor 40% af bistanden gennem afdelingen for
civilbeskyttelse og humanitær bistand (ECHO) er fødevareassistance.
Danmark er internationalt engageret i bestræbelserne på at finde mere
strategiske og langsigtede tilgange til fødevarekriser og underernæring
gennem opbygning af lokal modstandskraft. Danmark deltager bl.a. i
dialogen med Verdensbanken om et innovativt samarbejde med en række
FN-organisationer og private virksomheder om at udvikle en ny indsats
kaldet Famine Action Mechanism. Mekanismen skal støtte beredskaber og
tidlige indsatser over for sultkriser, bl.a. gennem effektiv finansiering samt
ny teknologi og data til brug for løbende analyse af fødevaresituationen i
udsatte områder. Derudover lægger Danmark i den løbende policy-dialog
med FN-organisationerne vægt på styrket samarbejdet om
fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug i overensstemmelse med
Verdensmål 2,
Stop sult.
Endelig er Danmark i 2019 viceformand og i 2020 formand for
fødevareassistance-komitéen. Denne rolle vil blive brugt som platform for
at styrke det globale samarbejde om denne dagsorden. Komitéen omfatter
16 lande, der har tilsluttet sig fødevareassistance-konventionen, og har til
formål at styrke det internationale samfunds respons på fødevarekriser og
fødevarerelaterede udfordringer i udviklingslande.
Underspørgsmål 2)
Der henvises til svar på spørgsmål 1.
UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Svar på spørgsmål vedr. mennesker i verden, der sulter
3
Underspørgsmål 3)
Det er en prioritet for regeringen, at Danmark fortsat arbejder aktivt for
at få flere rige lande til at leve op til FN-målsætningen om at yde min. 0,7
pct. af bruttonationalindkomsten i officiel udviklingsbistand herunder ikke
mindst at fastholde EU-medlemslandenes fælles mål om at yde 0,7 pct. af
BNI frem mod 2030.
Underspørgsmål 4)
Det er regeringens politik, at Danmark fortsat skal leve op til FN’s mål om
at yde mindst 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i officiel
udviklingsbistand. Regeringens oplæg til udmøntningen af udviklings-
bistanden vil fremgå af Finanslovsforslaget 2020 og publikationen
”Regeringens udviklingspolitiske prioriteter
2020-2023”,
der fremlægges
sammen med finanslovsforslaget.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn