Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 19
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-1107
Den 12. juli 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
4. Migration ......................................................................................................................................2
5. Situationen i det østlige Middelhavsområde ................................................................................4
1
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) 15. juli 2019
2063767_0002.png
4. Migration
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 forventes en drøftelse af det italiensk-maltesiske forslag om
en såkaldt struktureret permanent mekanisme til at håndtere alle følsomme spørgsmål vedr. migration, og omfatte
alle migranter til EU. Forslaget har til formål at sikre en effektiv håndtering af migrationsstrømme til EU, og er
foranlediget af de tilbagevende udfordringer forbundet med håndtering af nødstedte reddet til søs i italiensk og
maltesisk territorialfarvand. For så vidt angår spørgsmålet om håndtering af nødstedte reddet til søs og den
eventuelle omfordeling heraf, er det regeringens opfattelse, at problemstillingen bør drøftes i regi af Rådet for Retlige
og Indre Anliggender, hvilket også allerede er planlagt af det finske formandskab.
2. Baggrund
Antallet af irregulære ankomster til Europa er fortsat med at falde i 2019 på såvel den østlige,
centrale og vestlige middelhavsrute, hvorimod antallet af asylansøgere i EU har været svagt
stigende i de første fire måneder af 2019. Denne diskrepans antages bl.a. at være begrundet i
sekundære bevægelser og ansøgere fra lande, der har visumfri indrejse i EU. Der er bred enighed
blandt medlemslandene om, at faldet i antallet af irregulære ankomster skyldes
EU’s eksterne
migrationsindsatser, herunder styrkelsen af grænsekontrollen langs Balkanruten og EU-Tyrkiet
aftalen. Hertil kommer styrkelsen af den Europæiske Grænse- og Kystvagt (Frontex), indsatserne
møntet på forbedret migrationshåndtering i transit- og oprindelseslande samt
udviklingsindsatser, der bidrager til at imødegå de grundlæggende årsager til irregulær migration.
I opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2018 igangsatte Kommissionen en
proces for at konceptudvikle såkaldte ilandsætningsmekanismer (uden for EU) og kontrollerede
centre (i EU) i dialog med UNHCR og IOM. Arbejdet er endnu ikke mundet ud i mere konkrete
planer. Håndtering af nødstedte reddet til søs er imidlertid et tilbagevendende tema, som bl.a.
løbende er blevet drøftet i regi af forhandlingerne om reform af det fælles europæiske asylsystem
(CEAS). I fraværet af fremdrift i CEAS-forhandlingerne, har etablering af midlertidige
ilandsætningsarrangementer ligeledes været drøftet. Der har generelt været bred enighed om
behovet for snarlig etablering af en midlertidig løsning, der dog ikke må foregribe en løsning i
forhandlingerne om omarbejdning af Dublin-forordningen som del af CEAS-forhandlingerne.
Det har dog endnu ikke været muligt at opnå enighed om midlertidige
ilandsætningsarrangementer, hvorfor der for nuværende anvendes ad hoc løsninger ved
håndteringen af personer reddet til søs. Der lægges af det finske formandskab op til en drøftelse
af måder at håndtere ilandsætningen af nødstedte, der er reddet til søs, såvel som af de generelle
regler, herunder for bl.a. fastlæggelse af ansvar for behandling af asylansøgninger m.v.
Formandskabet vil gennemføre disse drøftelser i regi af Rådet for Retlige og Indre Anliggender.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af følsomme aspekter af migration, herunder
håndtering af nødstedte reddet til søs.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
2
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) 15. juli 2019
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Der lægges af det finske formandskab op til en grundig drøftelse i regi af Rådet for Retlige og
Indre Anliggender af både spørgsmålet om midlertidige ilandsætningsarrangementer for personer
reddet til søs og af de generelle regler for fastlæggelse af ansvar for behandling af asylansøgninger
m.v. Det er regeringens holdning, at de af Italien og Malta anførte bekymringer på disse områder
rettelig bør substansdrøftes i denne allerede planlagte proces. Fsva. den eksterne dimension af
EUs migrationsindsatser, er det regeringens generelle holdning, at der er behov for et historisk
løft af EUs engagement i Afrika mhp. at imødegå de grundlæggende årsager til, at mennesker
sendes på flugt eller migrerer irregulært mod Europa. Regeringen vil arbejde på, at migration
indgår som et centralt element i EUs udviklingsbistand i næste budgetperiode, og at der herunder
afsættes tilstrækkelige midler til indsatser i Afrika. For regeringen er det dog vigtigt samtidigt at
fastholde fokus på den østlige rute, som flest migranter og flygtninge har benyttet gennem de
seneste år. Samtidig ønsker regeringen et mere humant asylsystem i EU, som effektivt kan
bekæmpe menneskesmuglernes forretningsmodel og hjælpe de svageste.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s eksterne dimension af migration blev forelagt Folketingets Europaudvalg
den 12. okt. 2018
som forberedelse af en drøftelse på FAC den 15. oktober 2018.
3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) 15. juli 2019
2063767_0004.png
5. Situationen i det østlige Middelhavsområde
KOM dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 15. juli 2019 at vedtage rådskonklusioner som reaktion på tyrkiske
boringer i den cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ). Rådskonklusionerne ventes at omfatte konkrete
skridt rettet mod Tyrkiet, herunder bl.a. suspension
af EU’s luftfartsforhandlinger samt midlertidig undladelse af
afholdelse af højniveau-dialogmøder og møder i associeringsrådet.
2. Baggrund
Tyrkiet har den 3. maj 2019 sendt et boreskib og tre støtteskibe, herunder en fregat, ind i den
cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ). På Det Europæiske Råd d. 20. juni 2019
redegjorde den cypriotiske præsident for situationen; herunder at Tyrkiet på dagen for mødet
havde sendt endnu et boreskib ind i den cypriotiske EØZ.
Spændingerne om den cypriotiske EØZ tager afsæt i, at der er fundet store gasressourcer i
undergrunden. Tyrkiet har i den sammenhæng dels forhindret skibe fra EU-lande i at foretage
boringer i den cypriotiske EØZ og dels foretaget egne prøveboringer. Cypern anfører, at
Tyrkiets handlinger krænker Cyperns legitime adgang til prøveboringer i landets EØZ og dermed
international ret. Tyrkiet mener omvendt ikke, at den græsk-cypriotiske side har ret til at handle
unilateralt i Cyperns EØZ, uden at det forinden er sikret, at hele øen
–
også den tyrkisk-
cypriotiske side
–
vil komme til at nyde godt af en eventuel gevinst.
Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra marts 2018 Tyrkiet til at indstille disse
handlinger og respektere Cyperns suveræne rettigheder til at efterforske og udnytte sine
naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten. Det Europæiske Råd vedtog
nye og sprogligt styrkede konklusioner på mødet den 20. juni i år. Som opfølgning herpå ventes
udenrigsrådet den 15. juli at vedtage rådskonklusioner, der kan indeholde konkrete skridt rettet
mod Tyrkiet, herunder suspension af EU’s luftfartsforhandlinger samt midlertidig undladelse af
afholdelse af højniveaudialogmøder og møder i associeringsrådet. Endelig ventes
rådskonklusionerne, i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 20. juni, at bede
Kommissionen og Den Høje Repræsentant at fortsætte forberedelsen af mulige målrettede tiltag.
3. Formål og indhold
Rådet (udenrigsanliggender) vil den 15. juli 2019 drøfte optioner over mulige tiltag mod Tyrkiet
og søge at vedtage rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at
dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
6. Gældende dansk ret
4
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) 15. juli 2019
Forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser i det tilfælde, at Rådet vedtager målrettede
tiltag mod Tyrkiet.
7. Konsekvenser
Sagen i
sig selv forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for EU’s
budget, lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred EU-solidaritet
med Cypern. Enkelte medlemsstater ønsker at trække EU’s skridt
mod Tyrkiet i en robust retning, hvorimod flertallet ønsker en mere balanceret tilgang, da man
også betoner vigtigheden af samarbejdet med Tyrkiet som strategisk partner, på
migrationsområdet og i NATO.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fuldt op om de vedtagne konklusioner fra DER d. 20. juni. Danmark er
solidarisk med Cypern i denne sag. Tyrkiet må respektere Cyperns suveræne rettigheder i
overensstemmelse med EU-retten og international ret. Danmark lægger samtidig vægt på, at EU
står samlet i dette spørgsmål.
Regeringen finder det vigtigt at fastholde en balanceret og proportional tilgang i sagen. Det er på
den ene side væsentligt at sende et klart signal fra EU til Tyrkiet. På den anden side er det også
centralt at undgå skridt der unødigt eskalerer spændingerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
5