Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 17
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-2029
EUN/HPA/JTK
6. juli 2019
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 3 stillet den 2. juli 2019 af Søren
Espersen (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil udenrigsministeren give en vurdering af, hvor meget
handelssanktionerne mod Rusland i alt
–
estimeret!
–
har kostet dansk
erhvervsliv i tabt eksport, siden de indførtes, og vil ministeren yderligere
vurdere, hvilken effekt sanktionerne synes at have haft?
Svar
EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland
har været gældende siden juli
2014. De omfatter på nuværende tidspunkt: 1) Finansielle restriktioner,
der begrænser visse russiske selskabers
adgang til EU’s kapitalmarkeder;
2) Eksport- og importforbud for våben; 3) Eksportforbud for produkter
med dobbelt anvendelse (”dual-use”,
dvs. både civile og
militære formål)
til militær brug eller militære slutbrugere; 4) Indskrænkelse af Ruslands
adgang til ”følsomme teknologier” (inklusive relaterede tjenesteydelser)
med særligt fokus på olieudvinding. Den danske eksport til Rusland af
varer, der kunne være underlagt specifikke handelssanktioner (pkt. 2, 3 og
4), havde inden sanktionerne indførtes et beskedent omfang. Om end der
ikke foreligger et egentlig estimat kan derfor skønnes, at virkningen på
dansk økonomi af disse økonomiske sanktioner har været begrænset, men
enkelte virksomheder har oplevet en negativ effekt. Det gælder primært
virksomheder, der eksporterer produkter med dobbelt anvendelse (dual-
use) til militær brug eller militære slutbrugere i Rusland.
Rusland indførte i februar 2014 veterinære restriktioner på import af
svinekødsprodukter fra EU begrundet i udbrud af svinepest i Polen og de
baltiske lande.
Disse restriktioner blev således indført før EU’s
økonomiske sanktioner og er formelt uden forbindelse til disse. Rusland