Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 11
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato: 28. juni 2019
Skriftlig forelæggelse af ekstraordinært møde i
Det Europæiske Råd den 30. juni 2019
Der afholdes et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 30.
juni 2019 i Bruxelles. Mødet er indkaldt som følge af, at man ikke
nåede til enighed om besættelsen af
EU’s
topposter under det ordinære
møde i den 20.-21. juni 2019.
På mødet vil stats- og regeringscheferne genoptage spørgsmålet om,
hvem der skal være formand for den næste Kommission. Drøftelsen
kan dog også ventes at komme ind på den bredere besættelse af de
øvrige EU-topposter som for eksempel formanden for Det Europæiske
Råd,
EU’s
udenrigsrepræsentant, formanden for Den Europæiske
Centralbank og eventuelt de tungeste kommissærposter.
At mødet skal foregå allerede på søndag skyldes et ønske fra
formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, om, at der findes
en kandidat til posten som formand for Kommissionen inden Europa-
Parlamentet har konstitueret sig selv og valgt sin egen formand. Det
ventes at ske den 2. eller 3. juli 2019.
Hvis Det Europæiske Råd ikke træffer en beslutning inden da, mister
Det Europæiske Råd
”serveretten”
til at præsentere en samlet og
balanceret pakke af kandidater til topposterne. Det er baggrunden for,
 UPN, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Statsministeriets skriftlige forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd 30. juni 2019
2
at Donald Tusk presser på for at få truffet en beslutning. Det er helt
naturligt, at formanden for Det Europæiske Råd forsvarer den
institution, som han repræsenterer.
Danmark peger fortsat på Margrethe Vestager som formand for
Kommissionen. Uanset, at det ser vanskeligt ud, kan det ikke
udelukkes, at det for første gang i historien vil lykkedes en dansk
kandidat at blive valgt til en EU-toppost.
En dansk formand for Kommissionen vil alt andet lige være en klar
fordel for Danmark, idet et dansk grundsyn dermed altid vil være til
stede, når de store beslutninger skal træffes.
I det bredere perspektiv vil Danmark på mødet lægge vægt på behovet
for at
EU’s
borgere og medlemslande kan se sig selv reflekteret i den
nye ledelse af
EU’s
institutioner. Det betyder, at der skal være en
passende balance mellem de politiske partier, men også, at der skal
tages hensyn til geografi, store og små lande, og køn.