UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 9
Offentligt

5. september 2019

Forslag

til

Lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til

studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v.

(SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse af tidligere SU-lån ved

optagelse af nyt SU-lån, udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser, hjemmel til at fastsætte regler

om fælles dataansvar m.v.)

§1

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 1565 af 19.

december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og lov nr. 464 af 29. april 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 3

4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt.,

fire steder i

§ 46 d

og i

§ 46 i, stk. 2, nr. 1,

udgår »hel«.

§ 1, stk. 4,

ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte«.

§ 5, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »varighed«: », og adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet

uddannelse under 3 måneders varighed«.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som

heltidsundervisning.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

§ 13, stk. 1, nr. 3, litra c,

der bliver nr. 4, litra c, affattes således:

»c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis

for eux 1. del.«

§ 13, stk. 3,

ændres »nr. 3 og nr. 4, litra a og b« til: »nr. 4«.

§ 30, stk. 5, 1. pkt.,

affattes således:

»Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger

årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium

for udeboende og det månedlige studielån.«

§ 32

affattes således:

»§

32.

Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom

uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller

uddannelsesfribeløbet.«

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5. september 2019

§ 35

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Restgæld, der vedrører studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og som

låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, indfries ved første udbetaling af studielån eller

slutlån under en ny uddannelsesperiode. Der optages et studielån under den nye uddannelsesperiode

med et beløb svarende til den indfriede gæld.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

10.

§ 35, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, og forældelsen af studielån og slutlån afbrydes,

under en ny uddannelsesperiode, jf. dog stk. 1. Der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor

tilbagebetalingen genoptages.«

11.

§ 43

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem

styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.«

12.

I §

46 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »udlandet«: »eller den del af en ikke-trindelt hel videregående

uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau,«.

13.

§ 46 a, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »hele«.

14.

§ 46 b, stk. 1,

ændres »uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser

(erhvervsakademiuddannelser)« til: »erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser«.

15.

§ 46 c, stk. 2,

ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution

modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen« til: »det statstilskud eller den

bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til

de elementer, der indgår i studieopholdet«.

16.

§ 46 e, stk. 2, nr. 1,

ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution

modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen« til: »det statstilskud eller den

bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til

de elementer, der indgår i studieopholdet«.

17.

§ 46 h, stk. 4, nr. 4,

indsættes efter »optagelse«: », afsluttet bachelorniveau«.

§2

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 9. august 2019, foretages

følgende ændring:

5. september 2019

§ 21

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Vedkommende minister, jf. § 1, kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for

Institutioner og Uddannelsesstøtte og uddannelsesstederne.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§3

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9.

august 2019, foretages følgende ændring:

§ 5 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem

styrelsen og uddannelsesstederne.«

§4

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 605

af 24. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 13

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem

ministeriet eller anden statslig myndighed og uddannelsesstederne.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 4 og 6, træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7 og 8, har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der vedrører udbetalinger af støtte

for støtteåret 2020 og derefter.

Stk. 4.

§ 1, nr. 9, har virkning for alle SU-låntagere, der optager mindst ét studielån eller slutlån efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om indfrielse af tidligere optagne lån, hvor låntager i perioden fra

den 1. januar 1991 til og med den 31. december 2019 har optaget lån under flere uddannelsesperioder, og

om optagelse af nyt samlet lån.

Stk. 6.

§ 1, nr. 10, har virkning for alle SU-låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær

opkrævning den 1. januar 2020 eller derefter.

Stk. 7.

§ 1, nr. 1, 12, 13 og 17, finder anvendelse for ansøgninger om udlandsstipendium indgivet fra og med

den 1. januar 2020. For ansøgninger indgivet før den 1. januar 2020 finder de hidtil gældende regler

anvendelse. § 1, nr. 1, 12, 13 og 17, finder endvidere alene anvendelse for ikke-trindelte hele videregående

uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, som den

uddannelsessøgende påbegynder den 1. januar 2020 eller senere.

5. september 2019

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. SU til supplerende overbygningsforløb til uddannelsessøgende, der har bevis for eux 1. del

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Enkle og tidssvarende regler for tilbagebetalingskrav

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Automatisk indfrielse af tidligere SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån og berostillelse af

tilbagebetaling under en uddannelsesperiode

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Fælles dataansvar

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. SU

2.5.1.2. SVU

2.5.1.3. Befordringsrabat til uddannelsessøgende ved videregående uddannelser

2.5.1.4. Befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

2.5.1.5. Databeskyttelsesforordningen

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Udlandsstipendium og udlandsstudielån ved studieophold

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

5. september 2019

1. Indledning

Lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” (herefter den politiske

aftale af 22. november 2018). Det følger bl.a. af aftalen, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(herefter erhvervsskolerne) får ret til at udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og

matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på

erhvervsuddannelserne, og som ikke opfylder de gældende adgangskrav. Med dette lovforslag gives der

adgang til statens uddannelsesstøtte (herefter SU) til de adgangskurser på erhvervsskolerne, der udbydes

som heltidsundervisning.

Det foreslås endvidere at gøre administrationen af SU-tilbagebetalingskrav mere enkel og tidssvarende

med henblik på at nedsætte den manuelle sagsbehandling i SU-administrationen. Til krav om

tilbagebetaling af SU, der rejses i forbindelse med den endelige tildeling efter et støtteårs udløb, lægges der

som udgangspunkt et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, der enten skyldes, at den

uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU, eller at den uddannelsessøgende ikke har

givet alle nødvendige oplysninger til brug for den endelige tildeling. Den uddannelsessøgende får desuden

ikke de brugte SU-klip eller slutlånsklip tilbage til eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende

har betalt SU tilbage.

Med lovforslaget foreslås det, at der fremover kun bliver lagt et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav,

der skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU. Herudover foreslås det, at

den uddannelsessøgende får SU-klip og slutlånsklip ført tilbage til klippekortet i forbindelse med

tilbagebetalingskrav, så den uddannelsessøgende kan anvende disse på et senere tidspunkt, medmindre

tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU.

Lovforslaget har endvidere til formål at give mulighed for, at SU-lån, der stammer fra tidligere

uddannelsesperioder, automatisk indfries, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere

uddannelsesperiode, og at tilbagebetalingen af SU-lån sættes i bero under uddannelsesperioder. Ved

indfrielsen af SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode, vil der blive optaget et nyt SU-lån med et beløb,

der svarer til den indfriede restgæld og det nye SU-lån. Hensigten er, at uddannelsessøgende til enhver tid

alene har ét samlet SU-lån under ordinær opkrævning.

Det har også hidtil været Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes (herefter styrelsen) praksis, at

SU-lån, der stammer fra forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet lån med ét

stiftelsestidspunkt, og at tilbagebetaling af SU-lån sættes i bero under uddannelsesperioder.

I forbindelse med etableringen af et nyt inddrivelsessystem på Skatteministeriets område, er Uddannelses-

og Forskningsministeriet blevet opmærksom på behovet for hjemmel til at sikre, at låntager til hver en tid

alene har ét SU-lån under ordinær opkrævning. Hjemlen skal således gøre det muligt også fremover at

sikre, at uddannelsessøgende til enhver tid alene har ét SU-lån under ordinær opkrævning.

Det foreslås derfor, at der fastsættes hjemmel til, at SU-lån, der stammer fra tidligere uddannelsesperioder,

automatisk indfries, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode, og

at der samtidig bliver optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det nye

5. september 2019

SU-lån. Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at tilbagebetalingen af SU-lån sættes i bero

under uddannelsesperioder, og at lånets forældelsesfrist i den forbindelse afbrydes.

Lovforslaget har videre til formål at foretage ændringer for så vidt angår udlandsstipendium til

studieophold og kandidatuddannelser i udlandet. Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i

udlandet som led i en dansk videregående uddannelse, eller som tager en hel videregående uddannelse på

kandidatniveau i udlandet, kan få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for en eventuel studieafgift

til den udenlandske uddannelsesinstitution, hvis den uddannelsessøgende er berettiget til SU.

Udlandsstipendiet til studieophold udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til

statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den

uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen. Det har hidtil været praksis for styrelsen at beregne

udlandsstipendiet ud fra, hvad en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget i statstilskud for

tilsvarende fag som de, der indgår i den uddannelsessøgendes studieophold. Denne praksis er i

overensstemmelse med den politiske aftale af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen –

opfølgning på velfærdsaftalen, som udlandsstipendieordningen blev indført på baggrund af. Det foreslås på

den baggrund at ændre lovens ordlyd om beregning af udlandsstipendium til studieophold, så

bestemmelserne bedre afspejler indholdet af den politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen i

forhold til beregning af udlandsstipendium.

Lovforslaget har endvidere til formål at give mulighed for, at uddannelsessøgende kan modtage

udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt videregående uddannelse i udlandet, som efter afsluttet

bachelorniveau er på kandidatniveau.

Efter gældende regler kan der alene gives udlandsstipendium til hele videregående uddannelser i udlandet

på kandidatniveau. Det betyder, at der ikke kan gives udlandsstipendium til videregående uddannelser i

udlandet, hvis uddannelsen ikke har en klar opdeling mellem bachelor- og kandidatniveau på samme vis,

som universitetsuddannelser i Danmark er inddelt i henholdsvis en bachelorgrad og en kandidatgrad (3+2).

Det er imidlertid ikke alle lande, som har implementeret målsætningen om en fælles europæisk

uddannelsesstruktur med 3+2. Det foreslås, at der skal kunne gives udlandsstipendium til den del af en

ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Det

forudsættes, at den udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har

gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, og hvornår kandidatdelen påbegyndes

og forventes afsluttet.

Det foreslås endvidere at præcisere reglerne om adgang til SU til supplerende overbygningsforløb, således

at det klart fremgår, at der kan gives SU til supplerende overbygningsforløb til både hf-eksamen, højere

forberedelseseksamen og til uddannelsessøgende, der har bevis for eux 1. del. Efter gældende regler kan

der gives SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.

Det er vurderingen, at det har været forudsat i forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale om en

reform af de gymnasiale uddannelser, at supplerende overbygningsforløb taget af uddannelsessøgende

med bevis for eux 1. del også skulle være SU-berettigende. Sådan har gældende lovgivning også været

fortolket. Da formuleringen om SU til supplerende overbygningsforløb imidlertid kan give anledning til tvivl

om bestemmelsens rækkevidde, foreslås det at præcisere bestemmelsens ordlyd.

5. september 2019

Endelig har lovforslaget til formål at give uddannelses- og forskningsministeren og børne- og

undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar mellem

styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, som i fællesskab varetager administrationen af SU, Statens

Voksenuddannelsesstøtte (herefter SVU) og befordringsrabat til uddannelsessøgende i videregående

uddannelse og ungdomsuddannelser m.v., og som derfor har et fælles ansvar for at overholde reglerne i

databeskyttelsesforordningen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse

2.1.1. Gældende ret

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende.

Det følger af § 5, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, at en uddannelse skal

være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være

ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, fastsætte regler om, at der kan

gives SU til 1) enkeltfagsundervisning, 2) supplering under 3 måneders varighed og 3) uddannelser, der

omfatter perioder med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder

om i hvilke perioder der gives støtte.

Bemyndigelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, til at fastsætte regler henholdsvis om SU til enkeltfag og SU

til supplering under 3 måneders varighed stammer i sin nuværende form fra lov nr. 448 af 14. juni 1995 om

statens uddannelsesstøtte, der er den seneste hovedlov. Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven,

hvilke former for enkeltfag og supplering, der er omfattet af bemyndigelsen.

Det har imidlertid været forståelsen af bemyndigelsens rækkevidde vedrørende enkeltfagsundervisning, at

den alene omfatter enkeltfag, der opfylder kravet om mindst 3 måneders sammenhængende varighed, i

overensstemmelse med SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 2. Bemyndigelsen omfatter herefter alene hjemmel til at

fastsætte regler om fravigelse af kravet om heltidsundervisning, jf. SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Det har endvidere været forståelsen af bemyndigelsens rækkevidde vedrørende supplering, at den alene

omfatter supplering på gymnasialt niveau, som er nærmere defineret i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf.

nedenfor. Bemyndigelsen omfatter herefter alene hjemmel til at fastsætte regler om fravigelse af kravet

om 3 måneders sammenhængende varighed for supplering på gymnasialt niveau, jf. SU-lovens § 5, stk. 1,

nr. 2.

Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 1, at der gives SU uden for klippekortet til undervisning på

folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med SU til almen voksenuddannelse kan der gives

SU til forberedende undervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives endvidere SU

uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for

voksne. Derudover gives der SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive

forløb som gymnasiale suppleringskurser (gsk), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen eller

5. september 2019

supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. Endelig gives der

SU uden for klippekortet til gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om SU til undervisning, uddannelse og

supplering efter § 13, stk. 1, herunder bl.a. om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der er

omfattet af § 13, stk. 1. Dette følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår bl.a. af den politiske aftale af 22. november 2018, at voksne ansøgere til

erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangskravene på 02 i dansk og matematik, i dag skal

opkvalificere sig via en anden uddannelsesinstitution (VUC), før de kan optages på og påbegynde en

erhvervsuddannelse. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at erhvervsskolerne får ret til at udbyde

selvstændige adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.

klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om

vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love

(Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til

alle ungdomsuddannelser m.v.) har til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale af 22. november

2018, som forudsætter lovændring på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Ved lovændringen blev der indsat en ny § 5 e i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår af denne

bestemmelse, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne

for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter lovens § 7, hvis den

ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at

gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem

dette adgangskursus. Af § 5 e, stk. 2, fremgår det, at optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til

erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede

resultat (betinget optagelse).

Der blev ved lovændringen endvidere indsat en ny § 7 i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter

erhvervsskolerne kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau

med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve.

Ifølge de almindelige bemærkninger til bestemmelserne om adgangskurser på erhvervsskoler vil

adgangskurserne skulle kunne gennemføres på fuld tid, herunder på kurser af kortere varighed end 3

måneder, men de vil også kunne gennemføres på deltid. Adgangskurserne er tiltænkt at være et nyt

selvstændigt undervisningstilbud på erhvervsskolerne, der skal kunne gives som supplement til den

eksisterende mulighed for opkvalificering med avu-fag på VUC, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 199 som

fremsat, side 13-15.

Endelig fremgår det af den politiske aftale af 22. november 2018, at aftaleparterne ønsker, at der skabes

mulighed for, at elever på de nye adgangskurser på erhvervsskoler kan modtage SU på kurser af kortere

varighed end 3 måneder, og at denne mulighed ikke gælder for elever på andre forløb, herunder VUC´s avu-

forløb.

5. september 2019

Idet adgangskurserne kan have en varighed på under 3 måneder, er de ikke omfattet af uddannelses- og

forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om SU til enkeltfag, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 1.

De er ligeledes ikke omfattet af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om SU til supplering, jf. SU-

lovens § 5, stk. 2, nr. 2, idet denne bemyndigelse alene omfatter supplering på gymnasialt niveau.

Adgangskurserne er derfor ikke SU-berettigende i henhold til gældende regler, og det er ikke muligt inden

for gældende bemyndigelser at fastsætte regler om SU til disse adgangskurser.

Med henblik på at skabe mulighed for, at elever på de nye adgangskurser på erhvervsskolerne kan modtage

SU på adgangskurserne, herunder også når kurserne er af kortere varighed end 3 måneder, foreslås det

derfor, at bemyndigelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan

fastsætte regler om, at der kan gives SU til supplering under 3 måneders varighed, udvides. Ministeren vil

således tillige kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskoler under 3

måneders varighed, der udbydes som heltidsundervisning.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på

erhvervsskolerne, der udbydes med hjemmel i § 5 e og § 7 i lov om erhvervsuddannelser, og som udbydes

som heltidsundervisning.

Det foreslås i den forbindelse endvidere, at det i SU-lovens § 13, stk. 1, tilføjes, at der kan gives SU uden for

klippekortet til adgangskurser på erhvervsskoler, der udbydes som heltidsundervisning, idet der er tale om

en ny type kurser, som ikke hidtil har været omfattet af loven. Uddannelses- og forskningsministeren vil

kunne fastsætte regler om hvilke adgangskurser, der er omfattet af SU-lovens § 13, stk. 1, jf. lovens § 13,

stk. 2.

Øvrige betingelser for adgang til SU vil fortsat skulle være opfyldt. Såfremt den uddannelsessøgende

gennemfører et eller flere adgangskurser på deltid, vil adgangskurserne ikke være SU-berettigende. Det vil

fremgå af uddannelsesreglerne for de enkelte adgangskurser, hvilke krav til timetal og varighed, der gælder

for kurser tilrettelagt som heltidsundervisning.

2.2. SU til supplerende overbygningsforløb til uddannelsessøgende, der har bevis for eux 1. del

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 28. maj 2019 (herefter eux-loven), at uddannelsessøgende, der

afslutter et eux-forløb, hvor undervisningen på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt

studiekompetencegivende forløb forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb, opnår et bevis for eux 1.

del. Beviset for eux 1. del er adgangsgivende til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Efter

gennemført hovedforløb er den fulde eux også adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.

Det følger endvidere af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at uddannelsessøgende, som har et bevis for eux 1. del, og

som forlader eux-forløbet uden også at have fuldført hovedforløbet, gennem et supplerende

overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af

28. maj 2019, kan opnå en overbygning, der sammen med beviset for eux 1. del er adgangsgivende til

universitetsbacheloruddannelser.

5. september 2019

Det følger af § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en uddannelsessøgende, som har en hf-

eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et

supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag, kan opnå en sådan

overbygning.

Hf-eksamen og højere forberedelseseksamen uden overbygning giver efter endt uddannelse adgang til at

søge om optagelse på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Hf-eksamen og

højere forberedelseseksamen med overbygning giver efter endt uddannelse også adgang til at søge om

optagelse på universitetsbacheloruddannelser.

Det følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte

intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere

forberedelseseksamen.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 3. juni 2016 indgik den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om en reform

af de gymnasiale uddannelser (herefter den politiske aftale af 3. juni 2016). Som et led i aftalen blev den 2-

årige hf-uddannelse målrettet adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og der blev

samtidig indført mulighed for, at de uddannelsessøgende enten via en udvidet fagpakke som led i selve

uddannelsesforløbet eller via en efterfølgende overbygning til den 2-årige hf-uddannelse fortsat kan opnå

adgang til universitetsbacheloruddannelserne.

I henhold til den politiske aftale af 3. juni 2016 skulle de supplerende overbygningsforløb være SU-

berettigende, og derfor blev der ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og forskellige andre love, indsat en bestemmelse i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, om, at

der gives SU til gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til

en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. En højere forberedelseseksamen er en gymnasial

eksamen sammenstykket af enkeltfag, der i lighed med en hf-eksamen kan ”lukkes” med eller uden en

overbygning.

I forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale af 3. juni 2016 blev det af aftalekredsen bag

erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 besluttet, at bevis for eux 1. del og dermed afstigningsmuligheden i

de merkantile eux-forløb skulle omdefineres, således at dette bevis – modsat det fulde eux-bevis –

fremover alene skulle give studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller en højere

forberedelseseksamen uden overbygning, og således ikke længere skulle give adgang til at søge om

optagelse på universitetsbacheloruddannelser. Til gengæld skulle der – som for personer med en hf-

eksamen eller en højere forberedelseseksamen – være de samme muligheder for at opnå en efterfølgende

overbygning på eux 1. del, selvom eux-forløbet er forladt efter opnåelse af bevis for eux 1. del.

Bestemmelser herom blev indsat i eux-loven med den ovenfor nævnte lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Det følger af bemærkningerne til SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, at det er forudsat, at bestemmelsen

alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb efter den foreslåede § 65, stk. 3, i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende

5. september 2019

overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden

overbygning eller har ”lukket” en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Der henvises til

Folketingstidende 2016-17, A, L 59 som fremsat, side 24.

Det følger af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. lovens § 3 a, og

som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, gennem et supplerende overbygningsforløb efter §

65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser kan opnå en overbygning, der sammen med beviset giver

generel studiekompetence. Det er derfor vurderingen, at det har været forudsat i forbindelse med

udmøntningen af den politiske aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser, at supplerende

overbygningsforløb taget af uddannelsessøgende med bevis for eux 1. del skulle være SU-berettigende på

tilsvarende vis som supplerende overbygningsforløb taget af uddannelsessøgende med en hf-eksamen eller

en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Det er også sådan, at gældende lovgivning har været

fortolket. Formuleringen af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, kan imidlertid give anledning til tvivl om

bestemmelsens rækkevidde, idet eux 1. del ikke fremgår specifikt heraf.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen nyaffattes, så det fremgår, at der kan gives SU til supplerende

overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.

2.3. Enkle og tidssvarende regler for tilbagebetalingskrav

2.3.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 7, stk. 7, 1. pkt., at SU tildeles med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et

kalenderår (støtteåret). SU udbetales forud i månedlige rater, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 2. Det følger

endvidere af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter

støtteårets afslutning.

En uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller privat uddannelse kan som udgangspunkt

maksimalt få udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen). Dog kan rammen udvides, hvis

uddannelsens normerede uddannelsestid overstiger 58 måneder (klip). Dette følger af SU-lovens § 17, stk.

1 og 2.

Uddannelsessøgende i videregående eller privat uddannelse, der har opbrugt deres SU-klip, kan optage et

slutlån i 12 måneder, svarende til 12 klip, hvis den uddannelsessøgende har haft SU til uddannelsens

normerede tid + 12 yderligere måneder. Uddannelsessøgende, der alene har haft SU til uddannelsens

normerede tid, kan optage et slutlån i 24 måneder, svarende til 24 klip. Dette følger af SU-lovens § 21, stk.

Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen. De

foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, før den endelige tildeling, hvis der i løbet af

støtteåret sker ændringer i den uddannelsessøgendes forhold, der har betydning for tildelingen af SU, jf.

SU-lovens § 29, stk. 1 og 2. Det kan f.eks. være, hvis den uddannelsessøgende modtager anden offentlig

støtte under uddannelsen, hvis den uddannelsessøgende afbryder sin uddannelse, hvis den

uddannelsessøgendes bopælsstatus ændres fra udeboende til hjemmeboende, eller hvis den

uddannelsessøgende – som er EU/EØS-borger med status som vandrende arbejdstager – i løbet af

støtteåret ophører fra sit studiejob og ikke længere har status som vandrende arbejdstager.

5. september 2019

Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne

for tildeling af SU, herunder de betingelser, der er beskrevet i SU-lovens kapitel 1, kan kræves tilbagebetalt,

før den endelige tildeling finder sted, jf. SU-lovens § 29, stk. 3.

SU tildeles med endelige beløb efter støtteårets udløb på grundlag af oplysninger om den

uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte,

bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30, stk. 1.

Det følger af SU-lovens § 30, stk. 2, at foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal

betales tilbage. Hvis der er tale om de såkaldte indkomstkontrolkrav, det vil sige krav, der rejses, fordi den

uddannelsessøgende egenindkomst i det afsluttede støtteår overstiger grænsen for, hvor meget den

uddannelsessøgende må tjene i støtteåret (årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet), skal den

uddannelsessøgende kun tilbagebetale halvdelen af de første 10.749 kr. (2019-niveau). Det svarer til

differencen mellem det laveste fribeløb for uddannelsessøgende uden for klippekortet og det mellemste

fribeløb. Herudover betales det fulde beløb tilbage.

Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning give alle de

oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt,

kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder denne oplysningspligt, jf. SU-lovens § 30, stk. 4.

SU-lovens § 30, stk. 3, angår såvel den uddannelsessøgendes pligt til selv at komme med oplysninger, hvis

der sker ændringer i den pågældendes forhold, som pligten til at give oplysninger til brug for den endelige

tildeling af støtte, hvis styrelsen efterspørger konkrete oplysninger. Der kan eksempelvis være tale om

oplysninger om den uddannelsessøgendes indkomst, studieforhold eller bopælsstatus, herunder ændringer

i samme, som styrelsen ikke har modtaget automatisk.

Når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav, jf. SU-lovens § 30, stk. 2, eller når tilbagebetalingskravet

skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3, lægges

der 7 pct. til det beløb, der kræves tilbage. Der tillægges alene 7 pct., hvis tilbagebetalingskravet overstiger

en bagatelgrænse på 9.321 kr. (2019-niveau), svarende til summen af det månedlige stipendium for

udeboende og det månedlige studielån. Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 5. Der lægges ikke 7 pct. til krav,

der rejses før den endelige tildeling efter SU-lovens § 29.

Støttetiden efter SU-lovens § 17 og slutlånstiden efter SU-lovens § 21 betragtes som brugt, selvom den

udbetalte støtte er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage, når den udbetalte støtte søges

tilbagebetalt i forbindelse med den endelige tildeling af SU. Dette følger af SU-lovens § 32. Brugte klip føres

således ikke tilbage til klippekortet til eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende skal betale

den udbetalte støtte tilbage. Den manglende tilbageførsel af klip gælder ikke tilsvarende for

tilbagebetalingskrav, som kræves tilbage i løbet af støtteåret og dermed før den endelige tildeling efter SU-

lovens § 29, stk. 3.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af klip i forbindelse med krav om tilbagebetaling af

SU har deres baggrund i, at de uddannelsessøgende tidligere selv har skullet give alle oplysninger om f.eks.

indkomstforhold og antal børn i forbindelse med den endelige støttetildeling efter støtteårets afslutning.

5. september 2019

Med den øgede digitalisering af SU-administrationen, hvor oplysninger om f.eks. studieforhold,

forældreindkomster, søskende, børns bopæl og forsørgerstatus indhentes digitalt af styrelsen selv, er det i

stigende grad unødvendigt at kræve, at den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning skal give alle de

oplysninger, der er nødvendige for tildeling af SU. Det er ligeledes ikke i overensstemmelse med den

digitale administration af SU at fastholde, at den endelige tildeling efter støtteårets udløb sker på baggrund

af oplysninger fra den uddannelsessøgende om disse forhold. Hertil kommer, at den såkaldte

indkomstkontrol sker automatisk på baggrund af oplysninger, der indhentes fra skattemyndighederne.

Tildeling og ændring af støtte på baggrund af den uddannelsessøgendes øvrige forhold sker løbende og i

langt overvejende grad på baggrund af digitalt indhentede oplysninger af styrelsen.

Reglerne om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af klip i forbindelse med krav, der rejses på grund af

den uddannelsessøgendes manglende opfyldelse af oplysningspligten ved støtteårets afslutning, betragtes

på den baggrund som utidssvarende og anvendes i dag kun i ganske få sager om året. Tilbagebetalingskrav,

der rejses efter SU-lovens § 30, stk. 2 og 4, kræver manuel sagsbehandling, idet styrelsen i hver enkelt

tilbagebetalingssag skal foretage en vurdering af, om tilbagebetalingskravet skyldes den

uddannelsessøgendes manglende opfyldelse af oplysningspligten, eller om det skyldes andre årsager.

Skyldes tilbagebetalingskravet andre årsager, skal der ikke lægges 7 pct. til tilbagebetalingskravet, og den

uddannelsessøgende får de brugte klip tilbageført, så klippene kan bruges igen på et senere tidspunkt. Den

manuelle sagsbehandling, som kun fører til få sager om året, hvor tilbagebetalingskravet tillægges 7 pct., og

de anvendte klip fortsat betragtes som brugt, er ikke i overensstemmelse med principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. Dertil kommer, at de anvendte ressourcer til den manuelle sagsbehandling

ikke vurderes at stå mål med udkommet af sagsbehandlingen.

Det foreslås på den baggrund, at der fremover alene skal lægges 7 pct. til tilbagebetalingskravet, såfremt

der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav. Tillægget på de 7 pct. vil fortsat kun blive pålagt

indkomstkontrolkravene, hvis kravet overstiger 9.321 kr. (2019-niveau).

Med forslaget øges digitaliseringen af sagsbehandlingen af tilbagebetalingskrav, og den manuelle

sagsbehandling kan minimeres.

Det foreslås endvidere, at brugte klip ikke føres tilbage til klippekortet, når der er tale om et såkaldt

indkomstkontrolkrav. Ved krav om tilbagebetaling af SU, der skyldes andre årsager, vil de brugte klip, der

kræves tilbagebetalt, derimod blive ført tilbage til den uddannelsessøgendes eventuelle senere anvendelse.

Forslaget medfører således, at uddannelsessøgende f.eks. får det brugte klip ført tilbage til klippekortet,

hvis det først i forbindelse med eller efter den endelige tildeling f.eks. viser sig, at

uddannelsesoplysningerne fra de studieadministrative systemer har været forkerte, og den

uddannelsessøgende har afsluttet uddannelsen en måned tidligere end angivet. Den uddannelsessøgende

vil derved kunne bruge det tilbageførte klip på et senere tidspunkt. Retsstillingen svarer således til den, der

gælder i forbindelse med krav om tilbagebetaling af støtte, der rejses inden den endelige tildeling.

Det vurderes fortsat hensigtsmæssigt at fastholde reglen om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af

brugte klip for så vidt angår indkomstkontrolkrav, der rejses efter SU-lovens § 30, stk. 2, jf. stk. 1.

Fastholdelsen af gældende regler for disse krav sker med henblik på fortsat at tilskynde de

5. september 2019

uddannelsessøgende til at være opmærksomme på, hvor meget de tjener i løbet af et støtteår, så de i løbet

af støtteåret kan regulere egenindkomsten i forhold til årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Dette kan

gøres ved enten at fravælge SU i en eller flere måneder, og derved opnå et højere fribeløb, eller ved at

mindske egenindkomsten, f.eks. ved at begrænse erhvervsarbejdet. Dertil kommer, at det ikke kræver

manuel sagsbehandling at rejse de såkaldte indkomstkontrolkrav.

2.4. Automatisk indfrielse af tidligere SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån og berostillelse af tilbagebetaling

under en uddannelsesperiode

2.4.1. Gældende ret

SU gives i form af stipendier, studielån og slutlån. Studielån kan gives i måneder, hvor den

uddannelsessøgende samtidig modtager stipendium, og slutlån kan gives til uddannelsessøgende i

videregående uddannelse, når den uddannelsessøgende har opbrugt sine stipendier. Sammen med

stipendium og studielån, eller sammen med slutlån, kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et

supplerende studielån. Der henvises til SU-lovens § 7.

Studielån, herunder forsørgerlån, og slutlån gives med et månedligt beløb. Uddannelsessøgende, der

ønsker at optage et SU-lån, skal først søge om godkendelse hertil. I godkendelsen ligger en kontrol af, om

den uddannelsessøgende er optaget på en SU-berettigende uddannelse og i øvrigt opfylder de almindelige

betingelser for ret til SU. Når den uddannelsessøgende er blevet godkendt til at kunne optage et SU-lån,

skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan og dermed indgå en låneaftale med styrelsen om at få

dele af lånet udbetalt. Lånet tildeles indledningsvis for et støtteår ad gangen inden for samme uddannelse

på samme uddannelsessted. Den uddannelsessøgende kan derefter selv vælge i hvilke måneder,

vedkommende ønsker at få udbetalt SU-lån, og hvilket beløb der ønskes udbetalt i de enkelte måneder, dog

inden for de i SU-loven fastsatte maksimumrammer for de enkelte typer lån. Ved hvert nyt støtteår skal

den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for det aktuelle støtteår. Der henvises til SU-lovens

§§ 9 og 10, § 10 b, stk. 3, og §§ 38 c og 38 d.

Den uddannelsessøgende kan på ethvert tidspunkt inden for et givent støtteår ændre på låneplanen for det

pågældende støtteår. Ved ændring af låneplanen indgår den uddannelsessøgende således en ny revideret

låneaftale med styrelsen. SU-lånet udbetales herefter i henhold til den senest indgåede låneplan.

Grundlaget for det samlede SU-lån består således af de enkelte låneplaner, som den uddannelsessøgende

har indgået med styrelsen inden for en uddannelsesperiode. Det samlede SU-låns stiftelsestidspunkt er

datoen for den uddannelsessøgendes seneste godkendelse af en låneplan, idet låneaftalen først kan anses

for at være endeligt indgået på dette tidspunkt.

Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et studieophold i udlandet eller til en hel

kandidatuddannelse i udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af

studieafgifter. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den

uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån.

For studieophold svarer udlandsstudielånet til differencen mellem den faktiske studieafgift og det beløb,

der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den

uddannelsessøgende.

5. september 2019

For hele kandidatuddannelser svarer udlandsstudielånet til differencen mellem den faktiske studieafgift og

det beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende

uddannelser. Udlandsstudielånet kan dog maksimalt udgøre 107.206 kr. (2019-niveau) og gives som et

engangsbeløb for 1 år ad gangen. Der henvises til § SU-lovens § 46 e.

Studielån, slutlån, supplerende studielån til forsørgere og udlandsstudielån betegnes i det følgende under

den fælles betegnelse SU-lån.

SU-lån forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I

uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Efter

uddannelsesperioden forrentes gælden med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle

diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Procenttillægget kan ikke overstige 1. Procenttillægget, som fastsættes på finansloven, er aktuelt fastsat til

1. Idet diskontoen for nuværende er 0,0, forrentes SU-lån på nuværende tidspunkt med 1 pct. uden for

uddannelsesperioden. Der henvises til SU-lovens § 33.

Tilbagebetaling af SU-lån, herunder betaling af renter, skal som udgangspunkt begynde 1 år efter udløbet af

det støtteår (kalenderår), hvor uddannelsesperioden er ophørt. Hvis uddannelsesperioden f.eks. slutter den

1. juli 2018, skal tilbagebetalingen af SU-lån således påbegyndes den 1. januar 2020.

Renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, er fradragsberettigende, når renterne forfalder til betaling.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens

ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Uddannelses- og forskningsministeren kan

endvidere fastsætte regler om tilbagebetalingen. Der henvises til SU-lovens § 35.

Uddannelsesperioden er defineret som det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende enten er indskrevet på

og gennemgår en uddannelse, der giver ret til SU, en erhvervsuddannelse eller elev-/lærlingeuddannelse,

der ikke giver ret til SU eller et ph.d.-studium, hvor den uddannelsessøgende ikke modtager løn.

Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder påbegynder

en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden, eller genoptager en afbrudt uddannelse.

Uddannelsesperioden betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv,

også selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 61.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med

opkrævning og tilbagebetaling af SU-lån, jf. SU-lovens § 38. Uddannelses- og forskningsministeren har på

den baggrund fastsat, at der for eksempel opkræves et gebyr på 6 kr. pr. giroopkrævning, 52 kr. ved

udsendelse af rykker ved for sen betaling, og et gebyr på 95 kr. ved opsigelse af lån. Der henvises til § 1, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 633 af 24. juni 2019 om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i

forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for

meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter kilometersats.

Styrelsen varetager administrationen af SU, herunder tildeling og udbetaling af SU i form af stipendier og

lån, jf. SU-lovens § 1, stk. 4. Tilbagebetalingen af SU-lån sker til Udbetaling Danmark, jf. SU-lovens § 41, stk.

5. september 2019

SU-lånet betales tilbage over en periode på mellem 7 til 15 år. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning

fra låntageren forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode. Lånet skal som udgangspunkt betales tilbage

med lige store ydelser hver anden måned, og den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr.

Alternativt kan låntageren vælge at betale afdrag hver måned, hvert kvartal eller hvert år. Afdragenes

størrelse justeres i henhold til de valgte terminer. Perioden, som låntager skal betale tilbage over, og

størrelsen på de enkelte afdrag, afhænger af den samlede gælds størrelse. Der tages som udgangspunkt

ikke hensyn til låntagerens økonomiske formåen ved fastsættelse af afdragenes størrelse. Låntageren

betaler først renter tilbage og dernæst SU-lånet. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 2-4. SU-

lånets enkelte afdrag forfalder til betaling løbende i overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen.

SU-lånet forfalder til omgående indfrielse, hvis SU-låntageren ikke overholder SU-lånets vilkår, herunder

ikke betaler forfaldne ydelser, jf. SU-lovens § 36, stk. 1. Udbetaling Danmark overdrager på styrelsens

vegne SU-lån, der forfalder til omgående indfrielse, til restanceinddrivelsesmyndigheden (herefter RIM).

Dette følger af § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29

af 12. januar 2015 (herefter gældsinddrivelsesloven).

Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag og renter, forfalder til betaling løbende i overensstemmelse

med tilbagebetalingsaftalen. Afdragsydelsen forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor ydelsen

skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9.

november 2015 (forældelsesloven). Renteydelsen forældes 3 år efter hvert af disse forfaldstidspunkter, jf. §

6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Studielån, slutlån, supplerende studielån til forsørgere og udlandsstudielån betragtes som ét samlet SU-lån

i SU-lovens forstand, hvis låneudbetalingerne sker inden for samme uddannelsesperiode.

Det har hidtil været styrelsens praksis, at SU-lån, der stammer fra forskellige uddannelsesperioder,

behandles som ét samlet lån med ét stiftelsestidspunkt, der svarer til det tidspunkt, hvor den

uddannelsessøgende har godkendt den seneste låneplan i den seneste uddannelsesperiode.

I forbindelse med etableringen af et nyt inddrivelsessystem på Skatteministeriets område, er Uddannelses-

og Forskningsministeriet blevet opmærksom på behovet for hjemmel til at samle låneforhold, så låntager til

hver en tid alene har ét SU-lån under ordinær opkrævning. I fraværet af en sådan hjemmel, vil låntager

skulle betale flere SU-lån tilbage på samme tid. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at

det vil være uhensigtsmæssigt for både låntager, der skal betale SU-lån tilbage, og for Udbetaling Danmarks

administration af SU-lånene, hvis flere SU-lån hos samme låntager skal håndteres separat.

For låntagerne vil tilbagebetalingen af flere separate SU-lån betyde, at der for hvert enkelt SU-lån skal

betales et minimumsafdrag på samme tid, ligesom der vil blive opkrævet gebyrer på hvert enkelt lån. Da

størrelsen på de enkelte lån vil være lavere, end hvis lånene var lagt sammen til ét samlet lån, vil de enkelte

lån samtidig have en kortere tilbagebetalingstid. Hertil kommer, at flere enkeltstående SU-lån vil kunne

gøre det vanskeligere for låntageren at danne sig et samlet overblik over sin SU-lånegæld.

Det vil endvidere medføre en tungere administration i Udbetaling Danmark, såfremt krav om

tilbagebetaling af flere SU-lån skal håndteres separat.

5. september 2019

Det foreslås derfor, at SU-lån fra tidligere uddannelsesperioder automatisk indfries ved optagelse af et nyt

SU-lån i en senere uddannelsesperiode, og at der samtidig optages et nyt SU-lån med et tilsvarende beløb

(restgælden inkl. renter m.v.) i forbindelse med udbetaling af første lånerate i den nye uddannelsesperiode.

SU-lån fra tidligere uddannelsesperioder ophører derved med at eksistere som særskilt lån, og den

uddannelsessøgende vil til enhver tid alene have ét SU-lån under ordinær opkrævning. Den nye SU-

låneordning foreslås alene at skulle omfatte SU-lån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere.

Stiftelsestidspunktet for det nye samlede lån vil derved – i overensstemmelse med styrelsens praksis –

fortsat være datoen for låntagers seneste godkendelse af låneplanen i den igangværende

uddannelsesperiode. Tilbagebetalingen af det samlede SU-lån (det nye SU-lån, inklusiv restgæld fra

eventuelle tidligere SU-lån) vil følge gældende regler, herunder at tilbagebetalingen af det samlede lån vil

begynde den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er

ophørt, og at tilbagebetalingen som udgangspunkt skal ske inden for en periode på 7-15 år med minimum

200 kr. i afdrag hver anden måned.

Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag og renter, vil forfalde til betaling løbende i

overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Afdragsydelsen vil forældes 10 år efter hvert af de

tidspunkter, hvor ydelsen skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven.

Renteydelsen vil forældes 3 år efter hvert af disse forfaldstidspunkter, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i

forældelsesloven.

Det har hidtil været antaget af styrelsen, at det har været en grundlæggende forudsætning for SU-

låneordningen, at låntagere ikke er forpligtede til at fortsætte tilbagebetalingen af SU-lån fra tidligere

uddannelsesperioder, når den uddannelsessøgende påbegynder en ny uddannelse under en ny

uddannelsesperiode. Det har derfor hidtil været styrelsens praksis at sætte tilbagebetalingen af SU-lån i

bero, når den uddannelsessøgende er påbegyndt en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode. Dette

fremgår imidlertid ikke klart af SU-lovens bestemmelser om tilbagebetaling af SU-lån, ligesom hverken SU-

loven eller forarbejderne hertil tager hensyn til, at der som udgangspunkt etableres en ny lånefordring, når

den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode.

Det foreslås derfor, at det i relation til SU-lovens regler om tilbagebetaling af SU-lån fastsættes, at

tilbagebetalingen sættes i bero, og forældelsen afbrydes, under en ny uddannelsesperiode. Med forslaget

vil tilbagebetalingen af SU-lån fra tidligere uddannelsesperioder således blive sat i bero og først blive

genoptaget den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor den seneste

uddannelsesperiode er ophørt. Dette vil medføre, at lånets forældelsesfrist afbrydes på samme tidspunkt

som berostillelsen, og at der løber en ny forældelsesfrist på lånet, herunder i forhold til renter og gebyrer

m.v., fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages. SU-låntageren vil fortsat have mulighed for at

afdrage frivilligt på lånet. Låntageren vil i den situation selv bestemme, hvor meget låntageren ønsker at

afdrage og hvor ofte.

SU-lån vil i uddannelsesperioden fortsat forrentes med 4 pct. årligt og efter uddannelsesperioden med en

årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et

procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år, hvor procenttillægget dog ikke kan

overstige 1. Dette vil både gælde i de tilfælde, hvor låntager under en ny uddannelsesperiode optager et

nyt SU-lån, og derved automatisk får indfriet tidligere optagne SU-lån, og i de tilfælde, hvor låntager ikke

5. september 2019

optager et nyt SU-lån i den nye uddannelsesperiode, men hvor tidligere optaget SU-lån bliver sat i bero

under den nye uddannelsesperiode. Dette svarer til gældende regler. Den foreslåede ordning ændrer

derved ikke på SU-låns forrentning henholdsvis under og efter en uddannelsesperiode.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat være sådan, at renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, først

bliver fradragsberettigende, når renterne forfalder til betaling. Det vil sige tidligst fra den 1. januar i

kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Renter, der tilskrives i

tilbagebetalingsperioden, vil ligeledes fortsat være fradragsberettigende i tilskrivningsåret, uanset om de

først betales på et senere tidspunkt. Det følger herefter, at låntager ikke har noget rentefradrag på SU-lånet

i uddannelsesperioden og frem til tilbagebetalingspligten indtræder. Rentefradraget vil herefter være størst

i begyndelsen af tilbagebetalingsperioden, idet låntager betaler renter tilbage før den øvrige SU-lånegæld.

Med den foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en

tidligere uddannelsesperiode, automatisk vil blive indfriet ved optagelse af SU-lån i en senere

uddannelsesperiode, vil låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i indfrielsesåret og ikke

løbende som ved afvikling efter en afdragsordning.

Dertil kommer, at det nystiftede lån under en ny uddannelsesperiode både vil bestå af det nye SU-lån samt

tidligere optagne SU-lån inkl. renter og gebyrer (restgælden), hvorved det nystiftede SU-lån forrentes på

baggrund af en større hovedstol end i dag. På denne baggrund kan låntager opnå en fradragsmæssig

gevinst ved den foreslåede ordning.

Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de

skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af tidligere SU-lån.

2.5. Fælles dataansvar

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. SU

SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk

videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af

styrelsen, jf. § SU-lovens § 1, stk. 4. Administrationen af SU varetages dog i samarbejde med

uddannelsesinstitutionerne, der efter SU-loven har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig

med, at de har en række administrative opgaver.

Kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling af SU er efter SU-loven således tillagt

uddannelsesinstitutionerne direkte som første instans i følgende tilfælde:

•

Afgørelser om studieinaktivitet på ungdomsuddannelser, jf. SU-bekendtgørelsens §§ 11 og 12.

Fremmødekontrol inden 7 måneder på videregående og private uddannelser, jf. SU-bekendtgørelsens §

14.

Afgørelser om SU med udeboendesats til 18-19 årige udeboende på ungdomsuddannelser, jf. SU-

bekendtgørelsens § 19.

Afgørelse om bonusstipendium, jf. SU-bekendtgørelsens § 41.

Afgørelse om retten til SU under meritgivende studieophold i udlandet, jf. SU-bekendtgørelsens § 65.

5. september 2019

•

Afgørelse om tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet, jf. SU-

bekendtgørelsens 87.

Det følger af SU-lovens § 42, stk. 1, at de afgørelser, som styrelsen kan træffe i henhold til SU-reglerne,

efter styrelsens bestemmelse helt eller delvist kan henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Dette gælder

alle uddannelsesinstitutioner, der har SU-berettigende uddannelser, uanset hvilket ministerium,

uddannelserne hører under. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser

om SU til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår en uddannelse på en anden

uddannelsesinstitution. Hvis en afgørelse er henlagt til uddannelsesinstitutionen, eller hvis det følger af SU-

reglerne, at uddannelsesinstitutionen skal træffe afgørelse, kan uddannelsesinstitutionen selv indhente de

oplysninger, som styrelsen har hjemmel til at indhente, jf. SU-lovens § 39, såfremt oplysningerne er

nødvendige for at træffe afgørelse.

Endelig bistår uddannelsesinstitutionerne styrelsen ved tildeling af SU, og uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen

af støtten. Dette følger af SU-lovens § 43, stk. 1. Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79,

stk. 4, at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at anvende styrelsens SU-

administrative it-system, US2000.

Det er tillige fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79, stk. 1, at styrelsen kan bestemme, hvordan den enkelte

uddannelsesinstitution skal administrere i forbindelse med tildeling af SU, og herunder fastsætte

myndighedskrav til institutionernes administration. Myndighedskravene beskriver de opgaver og beføjelser,

som institutionerne har med hensyn til administrationen af SU, og opstiller retningslinjer for den

organisatoriske tilrettelæggelse af opgaven. Myndighedskravene regulerer også, hvilke yderligere

oplysninger om den uddannelsessøgende, der skal indberettes i US2000, og hvordan administrationen skal

tilrettelægges i forhold til systemadgang, indberetningsmetode og informationssikkerhed. De

myndighedskrav, som styrelsen fastsætter, er et supplement til de regler, der i øvrigt gælder på området,

herunder regler i SU-loven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

Afgørelser om SU, som institutionerne træffer, kan indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen

vedrører, jf. SU-lovens § 42, stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der

træffes af institutionerne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. SU-lovens § 42, stk. 4.

Dette er udnyttet for så vidt angår uddannelsesinstitutionernes afgørelser om SU med udeboendesats til

18-19 årige udeboende på ungdomsuddannelserne, jf. SU-bekendtgørelsens § 19, stk. 6.

Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesinstitutionernes administration, og uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for

varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får SU, samt at

uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i

elektronisk form. Der henvises til SU-lovens § 43, stk. 2.

2.5.1.2. SVU

SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at voksne kortuddannede på børne- og undervisningsministerens

område kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne på

5. september 2019

uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i

lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 9. august 2019 (SVU-loven).

Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages af styrelsen efter bemyndigelse fra

henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår SVU på videregående niveau og børne-

og undervisningsministeren for så vidt angår SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial

uddannelse. Der henvises til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen), § 10 i bekendtgørelse nr. 1640 af 16. december 2018 om

delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte og § 2 i bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2017 om delegation af

undervisningsministeren beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

SVU udbetales enten til den uddannelsessøgende selv eller til den uddannelsessøgendes arbejdsgiver i de

tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen. Det forudsættes, at lønnen

mindst svarer til SVU, og at der er truffet aftale om udbetaling af tilskud til deltagerbetaling til

arbejdsgivere, der betaler for undervisningen, jf. SVU-lovens § 13, stk. 8.

Styrelsen kan efter delegation fastsætte regler om, at visse opgaver efter SVU-loven varetages af

uddannelsesstederne, herunder om uddannelsesstedernes administration af opgaverne, jf. SVU-lovens §

21, stk. 1 og 2. De uddannelsessteder, som varetager opgaver i relation til administrationen af SVU,

benævnes SVU-administratorer og er i SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, fastlagt til at være

voksenuddannelsescentre (VUC) og en række professionshøjskoler. SVU-administratorer vejleder de

uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og modtager, kontrollerer og videresender alle ansøgninger

om SVU, jf. § 1, stk. 3, og § 15, stk. 2, i SVU-bekendtgørelsen. Afgørelseskompetencen er tillagt

uddannelsesstederne i sager om studieaktivitet. Således kontrollerer uddannelsesstederne løbende den

uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten, jf. SVU-bekendtgørelsens §

1, stk. 5. Uddannelsesstedet skal underrette den SVU-administrator, der har modtaget den

uddannelsessøgendes ansøgning om SVU, om, at den uddannelsessøgende ikke længere er studieaktiv og

derfor ikke længere skal modtage SVU. SVU-administratoren videresender oplysningerne til styrelsen. Der

henvises til SVU-bekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Afgørelser truffet af uddannelsesstederne kan indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører, jf.

SVU-lovens 22, stk. 1. Styrelsen har mulighed for at ændre uddannelsesstedernes afgørelser om

studieaktivitet efter klage eller på egen foranledning, jf. SVU-bekendtgørelsens § 37, stk. 3.

Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesstedernes og SVU-administratorernes varetagelse af opgaver i

relation til SVU, og styrelsen kan kræve alle de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet,

jf. SVU-bekendtgørelsens § 37, stk. 1 og 2.

2.5.1.3. Befordringsrabat til uddannelsessøgende ved videregående uddannelser

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019, at styrelsen træffer afgørelse om befordringsrabat til

studerende ved videregående uddannelser.

5. september 2019

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov

om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, har en række beføjelser til at træffe

afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Uddannelsesstederne er i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser tillagt

kompetence til at træffe afgørelse vedrørende ansøgning om godtgørelse til daglig befordring i Danmark

med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. § 4a, stk. 1, i lov

om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det fremgår desuden af § 5 a, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående

uddannelser, at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse

om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes administration af

befordringsrabat, jf. § 2, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Det

er på den baggrund fastsat i § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved

videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 18. juni 2019, at styrelsen kan autorisere den

enkelte uddannelsesinstitution til at anvende styrelsens it-system, US2000. Styrelsen fastsætter de

nærmere retningslinjer for det enkelte uddannelsessteds administration i forbindelse med behandling af

ansøgninger om ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2.

Retningslinjerne beskriver de opgaver og beføjelser, som institutionerne har med hensyn til

administrationen af befordringsrabat, og opstiller vejledninger for den organisatoriske tilrettelæggelse af

opgaven. Retningslinjerne regulerer også, hvilke yderligere oplysninger om den studerende, der skal

indberettes i US2000, og hvordan administrationen skal tilrettelægges i forhold til systemadgang,

indberetningsmetode og informationssikkerhed. De retningslinjer, som styrelsen fastsætter, er et

supplement til de regler, der i øvrigt gælder på området, herunder regler i lov om befordringsrabat til

studerende ved videregående uddannelser, forvaltningsloven, offentlighedsloven,

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Styrelsens afgørelser om retten til befordringsrabat, samt uddannelsesinstitutionernes afgørelser om

godtgørelse til daglig befordring efter en kilometersats, kan ikke indbringes for en anden administrativ

myndighed, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Styrelsens afgørelser om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse kan indbringes for Ankenævnet

for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. § 6, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved

videregående uddannelser.

Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesinstitutionernes administration, og styrelsen kan kræve alle de

oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven. Der henvises til § 5 a, stk. 5, i lov om

befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

2.5.1.4. Befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

5. september 2019

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, at administrationen af befordringsrabat varetages af Børne- og

Undervisningsministeriet.

Børne- og undervisningsministeren kan, efter forhandling med vedkommende minister, bemyndige en

anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der er tillagt Børne- og undervisningsministeren i lov

om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om

befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2017, at administrationen af

befordringsrabat delegeres til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen).

Af § 5 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., følger det således, at

styrelsen træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til befordringsrabat.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov

om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., har en række beføjelser til at

træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Det følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 622 af 18. juni 2019, at uddannelsesstederne er tillagt

kompetence til at træffe afgørelse om, at den uddannelsessøgende eller deltageren benytter andre

befordringsmidler end offentlige befordringsmidler til den daglige fordring.

Det følger desuden af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v., at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse

efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om

institutionernes administration af befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår

retten til rabat begynder og ophører.

Det er på den baggrund fastsat i § 27, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende

ungdomsuddannelser m.v., at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at anvende

styrelsens it-system, US2000. Styrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for det enkelte

uddannelsessteds administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om ret til befordringsrabat

og befordringsgodtgørelse.

Retningslinjerne beskriver de opgaver og beføjelser, som institutionerne har med hensyn til

administrationen af befordringsrabat, og opstiller vejledninger for den organisatoriske tilrettelæggelse af

opgaven. Retningslinjerne regulerer også, hvilke yderligere oplysninger om den studerende, der skal

indberettes i US2000, og hvordan administrationen skal tilrettelægges i forhold til systemadgang,

indberetningsmetode og informationssikkerhed. De retningslinjer, som styrelsen fastsætter, er et

supplement til de regler, der i øvrigt gælder på området, herunder regler i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., forvaltningsloven, offentlighedsloven,

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

5. september 2019

Styrelsens afgørelser om retten til befordringsrabat, samt uddannelsesinstitutionernes afgørelser om

studieaktivitet og godtgørelse til daglig befordring efter en kilometersats, kan ikke indbringes for en anden

administrativ myndighed, jf. § 16, stk. 1 og 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v.

Styrelsens afgørelser om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse kan indbringes for Ankenævnet

for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. § 16, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v.

Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesinstitutionernes administration, og Børne- og

Undervisningsministeriet kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve de oplysninger, der er

nødvendige for varetagelsen af opgaven. Der henvises til § 13, stk. 3 i, lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

2.5.1.5. Databeskyttelsesforordningen

I henhold til databeskyttelsesforordningens definitioner er en dataansvarlig en fysisk eller juridisk person,

en offentlig myndighed, en institution eller andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilke

formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger. Dette følger af

artikel 4, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse).

Det følger videre af databeskyttelsesforordningen, at en databehandler er en fysisk eller juridisk person, en

offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der behandler oplysninger på den dataansvarliges

vegne, jf. forordningens artikel 4, nr. 8. Med behandling af oplysninger sigtes f.eks. til indsamling,

registrering, opbevaring, videregivelse eller sletning af oplysninger.

Det følger endvidere af artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at hvis to eller flere dataansvarlige

i fællesskab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling, er de fælles dataansvarlige. De

fælles dataansvarlige skal i så tilfælde på en gennemsigtig måde fastlægge deres respektive ansvar for

overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den

registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles

dataansvar, med mindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes

nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt. I den fastlagte ordning kan der udpeges et kontaktpunkt

for registrerede.

Efter artikel 26, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, skal ordningen efter artikel 26, stk. 1, afspejle de

fælles dataansvarliges roller og forhold til de registrerede, og det væsentligste indhold af ordningen skal

gøres tilgængeligt for de registrerede.

Styrelsen er systemejer af både SU-systemet, US2000, og SVU-systemet og er på den baggrund

databehandler i relation til databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Styrelsen er endvidere

dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i systemerne til egne formål, herunder til at

træffe afgørelser om SU, SVU og befordringsrabat. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til både SU, SVU

5. september 2019

og befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i

systemerne til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU, SVU og befordringsrabat. Idet både

styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af SU, SVU og

befordringsrabat, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 26.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når der i relation til administrationen af SU, SVU og befordringsrabat er tale om fælles dataansvar mellem

styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, er parterne fælles ansvarlige for at overholde reglerne i

databeskyttelsesforordningen. Derfor skal de dataansvarlige på en gennemsigtig måde fastsætte deres

respektive ansvar for overholdelse af databeskyttelsesforordningens forpligtelser, jf. forordningens artikel

26, stk. 1.

Fastsættelsen af de fælles dataansvarliges fælles dataansvar kan ske ved indgåelse af en aftale herom

mellem parterne, eller det kan ske ved, at de fælles dataansvarliges respektive ansvar fastsættes i

medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

På både SU-, SVU- og befordringsrabatområdet er der tale om flere uddannelsesinstitutioner, der er fælles

dataansvarlige sammen med styrelsen og særligt for så vidt angår SU og befordringsrabat, er der tale om

flere hundrede uddannelsesinstitutioner, der bruger data i SU-systemet til egne selvstændige formål.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet finder det på den baggrund

mest hensigtsmæssigt, at der i henholdsvis SU- og SVU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved

videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

bliver fastsat regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, idet der ellers

ville skulle indgås aftaler om fælles dataansvar mellem henholdsvis styrelsen og hver enkelte

uddannelsesinstitution, som tager del i det fælles dataansvar.

Det foreslås på den baggrund, at uddannelses- og forskningsministeren i SU- og SVU-loven og lov om

befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser bemyndiges til at kunne fastsætte regler om

fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for så vidt angår administrationen af

både SU, SVU og befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. bemyndiges til at kunne fastsætte regler om fælles

dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for så vidt angår administrationen af

befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bemyndigelserne forventes anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og

uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om

registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og

14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling

parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige – styrelsen og uddannelsesinstitutionerne –

5. september 2019

hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige

for hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, der

behandles oplysninger om, vil fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne

for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager,

anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Det væsentligste indhold af reglerne om fælles dataansvar vil blive gjort tilgængeligt for de registrerede i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 2.

2.6. Udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser

2.6.1. Gældende ret

Uddannelsessøgende kan få SU til uddannelser i udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder en række

betingelser. Der er ligeledes en række betingelser, som uddannelsen og uddannelsesstedet skal opfylde, for

at uddannelsen kan godkendes som SU-berettigende, jf. SU-bekendtgørelsens § 66 og § 71:

•

Uddannelsesstedet skal være offentligt anerkendt i studielandet, og tilsvarende gælder for

uddannelsen, med mindre denne er kvalitetssikret af en international anerkendt

kvalitetssikringsinstitution.

Uddannelsen skal være af en art, som ville være SU-berettigende i Danmark.

Uddannelsen skal være et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med en akademisk

grad og fører til en akademisk titel.

Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudium.

Uddannelsen må ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Uddannelsen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, som er umiddelbart anvendelig i Danmark.

•

Uddannelser i udlandet, der er blevet godkendt til SU, fremgår af en fast track-liste. Listen revideres

løbende og udbygges med nye uddannelser. Hvis en uddannelse i udlandet ikke fremgår af fast track-listen,

skal den uddannelsessøgende søge om at få uddannelsen optaget på listen.

Hvis den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og såvel uddannelsesinstitutionen som

uddannelsen i udlandet er godkendt som SU-berettigende, kan den uddannelsessøgende endvidere søge

om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgiften, hvis der er tale om en uddannelse på

kandidatniveau. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke

dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån, jf. SU-lovens § 46 e.

Af bemærkningerne til § 46 a, stk. 1, fremgår det bl.a., at en uddannelse på kandidatniveau skal være

normeret til 120 ECTS-point for at kunne berettige til udlandsstipendium, og at baggrunden for dette er et

ønske om at understøtte Bologna-processens mål om en fælles europæisk uddannelsesstruktur (3+2),

hvilket også er kommet til udtryk i universitetsloven. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, L 208 som

fremsat, side 7520. Det fremgår af universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, at kandidatuddannelser er

forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb på 120 ECTS-

point.

5. september 2019

Det fremgår endvidere af betænkningen til lovforslag nr. L 208, at forligskredsen bag lovforslaget (Venstre,

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) i forbindelse

med Udvalget for Videnskab og Teknologis behandling af lovforslaget besluttede, at der også skulle åbnes

mulighed for at give udlandsstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet af en varighed

svarende til mellem 60 og 120 ECTS-point. Det blev vurderet, at en sådan mulighed lå inden for rammerne

af det foreslåede § 46 a, stk. 1, nr. 2.

Det følger herefter af SU-bekendtgørelsens § 88, at en hel videregående uddannelse i udlandet på

kandidatniveau skal have en varighed på mindst 60 ECTS-point eller tilsvarende for at give ret til

udlandsstipendium. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Særligt for så vidt angår hele videregående uddannelser på kandidatniveau, der i Danmark ville blive

udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, gives der kun udlandsstipendium og

udlandsstudielån, hvis uddannelsen er særskilt godkendt hertil. Godkendte uddannelser optages på en

særskilt liste, der revideres hvert andet år. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 89, stk. 1 og 2.

Det fremgår af SU-lovens § 46 d, stk. 1, at uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1,

nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for

uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b. Udlandsstipendium kan dog højst gives i 2 år i en

uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point, jf. § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Hvis uddannelsen er normeret til

mere end 2 år, vil der således blive tildelt udlandsstipendium svarende til 2 år, hvorefter den

uddannelsessøgende selv må finansiere øvrige dele af uddannelsen.

Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af,

at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller

slutlånsrater til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point, jf. SU-lovens kapitel 5.

Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er

betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for

uddannelsen. Der henvises til SU-lovens § 46 d, stk. 3.

Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et

beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende

uddannelser, jf. SU-lovens § 46 d, stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske

studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed

valuta til danske kroner, jf. § 46 d, stk. 4.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af SU-lovens § 46 h, stk. 4, fastsætte regler om 1)

adgang til at indhente oplysninger, herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger, 3) ansøgningsfrister og 4) krav til den uddannelsessøgendes

dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige

fremdrift i udlandet.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

5. september 2019

Der kan alene gives udlandsstipendium efter SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, hvis der er tale om en hel

videregående uddannelse på kandidatniveau. En hel videregående uddannelse på kandidatniveau er – i

overensstemmelse med universitetslovens § 4, stk. 1 – en selvstændig, afrundet overbygningsuddannelse

til en bachelorgrad, og adgangskravet til uddannelsen er en bachelorgrad.

Kravet i § 46 a, stk. 1, nr. 2, om, at der skal være tale om en hel uddannelse på kandidatniveau medfører, at

de uddannelser i udlandet, der indeholder flere uddannelsesniveauer, skal være tilrettelagt som adskilte

forløb, dvs. som henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelse, for at kunne berettige til

udlandsstipendium.

For at kunne tildele udlandsstipendium til kandidatdelen af en uddannelse i udlandet, er det således

nødvendigt, at bachelordelen kan adskilles som et reelt afstigningstrin.

De danske regler om udlandsstipendium afspejler Bologna-processen, hvor man bl.a. arbejder for en

udvikling af en fælles gradsstruktur, der omfatter tre niveauer (bachelor, kandidat og ph.d.). Alle lande er

imidlertid ikke kommet lige langt i implementeringen af Bologna-processens mål om en fælles europæisk

uddannelsesstruktur. Kravet om en hel uddannelse på kandidatniveau betyder, at uddannelsessøgende ikke

kan få udlandsstipendium til videregående uddannelser i udlandet, hvis uddannelsen ikke har en klar

opdeling mellem bachelor- og kandidatniveau. Uddannelser i udlandet, som ikke er trindelte, vil uanset den

manglende trindeling stadig kunne godkendes som SU-berettigende, hvis uddannelsen opfylder

betingelserne herfor.

Det foreslås, at udlandsstipendieordningen udvides således, at der fremover også kan gives

udlandsstipendium og udlandsstudielån til den del af en ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter

afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Det er hensigten, at de uddannelsessøgende vil kunne få udlandsstipendium til kandidatdelen af en ikke-

trindelt uddannelse fra tidspunktet for afslutning af bachelorniveauet.

Der vil med forslaget ikke kunne gives udlandsstipendium til de kandidatfag, der tages parallelt med

bachelorfag, hvilket betyder, at der ikke kan gives udlandsstipendium til dele på kandidatniveau, der ligger

forud for, at bachelordelen er afsluttet. Den foreslåede ændring vil således ikke nødvendigvis give fuldt

udlandsstipendium til alle dele på kandidatniveau, da der kun vil kunne gives støtte til perioden efter, at

bachelordelen er afsluttet.

Der vil med forslaget endvidere ikke kunne gives adgang til udlandsstipendium til de uddannelser, der

består af ét langt forløb, hvor den udenlandske uddannelsesinstitution ikke selv kan opdele

uddannelsesdelene i bachelor- og kandidatniveau.

Med forslaget vil det fortsat være et krav, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU,

og at såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen er godkendt som SU-berettigende. Der vil fortsat

maksimalt kunne gives udlandsstipendium i højst 2 år inden for en uddannelsesperiode, svarende til 120

ECTS-point. Det vil endvidere fortsat være et krav, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af den del

af uddannelsen, der er på kandidatniveau af op til 2 års varighed, har mindst fem klip eller slutlånsrater til

rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Endelig vil udlandsstipendiet til den del

af uddannelsen, der er på kandidatniveau, blive beregnet på tilsvarende vis som udlandsstipendium til hele

5. september 2019

kandidatuddannelser. Udlandsstipendiet vil ligeledes udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et beløb,

der svarer til det statstilskud eller bevilling, som danske uddannelsesinstitutioner ville få for en tilsvarende

uddannelse.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav

til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet bachelorniveau. Det er hensigten, at der kun vil

kunne gives udlandsstipendium til godkendte ikke-trindelte uddannelser, hvis den pågældende

udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af

uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Erklæringen skal dokumentere, at bachelordelen er gennemført

og tidspunktet herfor. Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår kandidatdelen af uddannelsen

påbegyndes og forventes afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om krav for tildeling af udlandsstipendium forventes derfor

bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumentation for gennemført bacheloruddannelse,

herunder at den udenlandske uddannelsesinstitution skal erklære, at bachelordelen er afsluttet samt

tidspunktet for afslutningen.

2.7. Udlandsstipendium og udlandsstudielån ved studieophold

2.7.1. Gældende ret

Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse,

kan få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for studieafgift til den udenlandske

uddannelsesinstitution. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende har ret til SU til studieopholdet.

Der henvises til SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 1. Det følger af SU-lovens § 46 e, stk. 1, at uddannelsessøgende,

der har ret til udlandsstipendium, kan optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften

til den udenlandske uddannelsesinstitution. Udlandsstudielånet optages altid sammen med

udlandsstipendium, og er et supplement dertil.

Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120

ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan enten bruges i

forbindelse med et studieophold i udlandet eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, eller fordeles

mellem disse. Dette følger af SU-lovens § 46 b, stk. 2.

Det fremgår af SU-lovens § 46 c, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få udlandsstipendium til studieophold i

en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den uddannelsessøgendes danske

uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, dog i højst 2

år svarende til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b.

I forbindelse med studieophold i udlandet udgør udlandsstipendiet den faktiske studieafgift, der skal

betales for uddannelseselementerne på den udenlandske uddannelsesinstitution, dog højst et beløb, der

svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den

uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. SU-lovens § 46 c, stk. 2. Udlandsstudielånet

beregnes efter SU-lovens § 46 e, stk. 2, som forskellen mellem den faktiske studieafgift, og det beløb, der

svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den

uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.

5. september 2019

Udlandsstipendieordningen, herunder den gældende formulering af SU-lovens § 46 c, blev indført ved lov

nr. 565 af 6. juni 2007 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

Det fremgår af bemærkningerne til § 46 c, stk. 2, at det med bestemmelsen foreslås, at udlandsstipendium

som tilskud til betaling af studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse svarer til

den faktiske studieafgift, som kræves for opholdet på den udenlandske uddannelsesinstitution. Dog kan

udlandsstipendiet ikke overstige det tilskud eller den bevilling, som den danske uddannelsesinstitution

modtager fra staten for en studerende, der er optaget på uddannelsen. Der henvises til Folketingstidende

2006-07, Tillæg A, side 7521.

Lovforslaget blev fremsat som opfølgning på aftalen af 20. juni 2006 mellem den daværende regering

(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen) og aftalen af 2. november

2006 om udmøntning af globaliseringspuljen – opfølgning på velfærdsaftalen. Det fremgår af aftaleteksten,

at udlandsstipendiet skal gå til en hel eller delvis dækning af studieafgiften i udlandet og højst kan svare til

taxametertilskuddet til samme uddannelsesforløb på en tilsvarende uddannelse i Danmark.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af § 46 c, stk. 3, fastsætte nærmere regler om

opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler

om omregning af fremmed valuta til danske kroner. Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens

§ 94, stk. 2, at der ved beregningen af udlandsstipendium til studieophold i udlandet, alene medgår

taxametertilskud for heltidsuddannelser som fastsat på finansloven ganget med en faktor på 1,35, og for så

vidt angår kunstneriske og kulturelle uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Kulturministeriet medgår alene den uddannelsestakst som beregnes af ressortministerierne og som årligt

offentliggøres på www.su.dk.

Det er den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution, der træffer afgørelse om tildeling af

udlandsstipendium til studieophold i udlandet og om størrelsen på udlandsstipendiet, jf. SU-

bekendtgørelsens § 87, stk. 9.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har hidtil været styrelsens praksis at administrere SU-lovens § 46 c, stk. 2, om beregning af

udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet i overensstemmelse med den politiske

aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, således at udlandsstipendium til studieophold beregnes ud

fra, hvad en dansk uddannelsesinstitution kan modtage i statstilskud for tilsvarende fag som de, der indgår i

studieopholdet.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at ændre ordlyden af SU-

lovens § 46 c, stk. 2, om udlandsstipendium og SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om udlandsstudielån, således

at bestemmelsen afspejler indholdet af den politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen i forhold

til beregning af udlandsstipendium.

Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre SU-lovens § 46 c, stk. 2, således, at udlandsstipendiet vil

udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en

dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der

5. september 2019

indgår i studieopholdet. En tilsvarende ændring foreslås for så vidt angår SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om

beregningen af udlandsstudielån.

Den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution vil foretage en vurdering af de enkelte

uddannelseselementer, der indgår i studieopholdet, og herefter træffe afgørelse om udlandsstipendiets

størrelse. I vurderingen inddrages bl.a. uddannelseselementernes hovedområde, hvilket fakultet, der

udbyder uddannelseselementerne, hvilken uddannelse de enkelte uddannelseselementer primært er

tilknyttet, uddannelseselementernes faglige sammensætning m.v.

Den foreslåede ændring vil betyde, at udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold også

fremadrettet vil blive beregnet på baggrund af, hvad det vurderes, at en dansk uddannelsesinstitution kan

modtage for tilsvarende uddannelseselementer, hvis uddannelseselementerne var blevet udbudt af en

dansk uddannelsesinstitution. Udgangspunktet for beregningen af udlandsstipendium og udlandsstudielån

vil således være dét eller de fag, som den uddannelsessøgende tager ved den pågældende udenlandske

uddannelsesinstitution og ikke tilskuddet eller bevillingen til den uddannelse, som den

uddannelsessøgende er optaget på i Danmark, og tager på studieophold fra.

Alle uddannelsessøgende, som følger de samme fag på samme uddannelsesinstitution i udlandet, vil derfor

modtage samme udlandsstipendium og udlandsstudielån, uanset hvilket statstilskud eller bevilling deres

danske uddannelsesinstitutioner ville have modtaget for de uddannelsessøgende, der er på studieophold i

udlandet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslagets § 1, nr. 1, 12, 13 og 17, foreslås det at udvide udlandsstipendieordningen, hvorefter det

bliver muligt at give udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i

udlandet, som efter afsluttet bachelorniveau, er på kandidatniveau. Den foreslåede ændring vil forudsætte

mindre it-tilpasninger i det allerede eksisterende SU-system med minimale implementeringsomkostninger

til følge på 0,3 mio. kr. samt øgede administrative driftskonsekvenser af begrænset omfang, idet der

forventes et øget antal ansøgere på ca. 15-20 årligt svarende til 1,4-1,8 mio. kr. i merudgifter til

udlandsstipendier. Den øgede administration afholdes inden for styrelsens nuværende økonomiske

rammer.

Med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, foreslås det, at adgangskurser udbudt af erhvervsskolerne, til elever over

25 år, der ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelser, der udbydes som heltidsundervisning,

herunder kurser af under 3 måneders varighed, bliver SU-berettigende. De foreslåede bestemmelser

vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de uddannelsessøgende hidtil har

kunnet tage den nødvendige opkvalificering på VUC, hvilket også har kunnet tilrettelægges som SU-

berettigende. Forslaget vurderes alene at forudsætte mindre tilpasninger i det allerede eksisterende SU-

system til ca. 0,1 mio. kr. med minimale implementeringsomkostninger til følge.

Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at der alene lægges et tillæg på 7 pct. til de

tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU. Med

forslaget vil der ikke længere blive lagt et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den

uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3. Det foreslås endvidere,

at brugte SU-klip og slutlånsklip fremover vil blive ført tilbage til den uddannelsessøgendes senere brug ved

5. september 2019

tilbagebetalingskrav, medmindre kravene skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved

siden af sin SU.

Med forslaget øges digitaliseringen af sagsbehandlingen af tilbagebetalingskrav, og den manuelle

sagsbehandling i tilbagebetalingssagerne minimeres. Det kan give en mindre besparelse i de offentlige

udgifter til administrationen. Ud over de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende har

tjent for meget ved siden af sin SU, er der ca. 15 tilbagebetalingskrav årligt, der pålægges et tillæg på 7 pct.

med en samlet hovedstol svarende til ca. 0,1 mio. kr. De tilbageførte SU-klip kan blive brugt igen, men her

er tale om meget små beløb.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at SU-lån, der stammer fra tidligere uddannelsesperioder,

automatisk indfries, når en uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode. Der

vil samtidig blive optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det nye SU-

lån. De samlede økonomiske konsekvenser forventes at være på 0,1 mio. kr. til it-tilpasninger. It-udvikling

af den nuværende forvaltningspraksis med manuel administration af tilbagebetalingskrav forventes at

medføre engangsudgifter på mellem 2,2 og 3,4 mio. kr.

Lovforslagets øvrige ændringer har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagets § 1, nr. 9, indebærer, at uddannelsessøgende til enhver tid alene har ét samlet SU-lån under

ordinær opkrævning. SU-lån, der stammer fra tidligere uddannelsesperioder, vil automatisk blive indfriet,

når en uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode. Der vil samtidig blive

optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det nye SU-lån. Med den

foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere

uddannelsesperiode, automatisk bliver indfriet ved optagelse af SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil

låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling efter

en afdragsordning. Dertil kommer, at det nystiftede lån under en ny uddannelsesperiode både vil bestå af

det nye SU-lån samt tidligere optagne SU-lån inkl. renter og gebyrer (restgælden), hvorved det nystiftede

SU-lån forrentes på baggrund af en større hovedstol end i dag. På denne baggrund kan låntager opnå en

fradragsmæssig gevinst ved den foreslåede ordning.

Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de

skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af tidligere SU-lån.

5. september 2019

Forslagets § 1, nr. 10, indebærer, at SU-lån, der er optaget under en tidligere uddannelsesperiode sættes i

bero, hvis den uddannelsessøgende starter på en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode, og at lånets

forældelsesfrist i den forbindelses vil blive afbrudt. Der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor

tilbagebetaling af SU-lånet genoptaget.

Forslagets § 1, nr. 12 og 17, indebærer, at uddannelsessøgende kan indgive ansøgning om

udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet

bachelorniveau er på kandidatniveau. Det forventes i den forbindelse, at uddannelses- og

forskningsministeren vil fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgningen

skal fremsende en erklæring fra den udenlandske uddannelsesinstitution om, at den uddannelsessøgende

har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, tidspunktet for gennemført

bachelordel, tidspunkt for kandidatdelens påbegyndelse, forventet tidspunkt for afslutning heraf, samt hvor

mange ECTS-point kandidatdelen vil udgøre.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslagets § 1, nr. 11, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, gives uddannelses- og forskningsministeren

og børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar

mellem ministeren og uddannelsesinstitutionerne i relation til administrationen af SU, SVU og

befordringsrabat. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar skal ses i

sammenhæng med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 1, hvorefter de respektives ansvar kan

fastlægges i medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2019 til den 26. september 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening,

Arkitektskolen Aarhus, B-SOSU, Copenhagen Business School, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske

Erhvervsskoler og –Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier - Lederne, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske

Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,

Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding, Det Centrale

Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf,

Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi

Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Erhvervsakademiet Dania,

Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske Lægestuderende, Fredericia Maskinmesterskole,

Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Ingeniørforeningen IDA,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns

5. september 2019

Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns

Universitet, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og

sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal

Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Absalon,

Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser,

Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk

Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen-

og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC,

Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark,

Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet,

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark,

Ungdommens Uddannelsesvejledning, University College Lillebælt, University College Nordjylland,

University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet,

Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske og

implementeringsmæssige

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

It-udvikling af den nuværende

forvaltningspraksis med manuel

administration af

tilbagebetalingskrav forventes at

ville medføre engangsudgifter på

mellem 2,2 og 3,4 mio. kr.

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Lovforslaget vil medføre

etableringsomkostninger på 0,3 mio. kr. til

it-tilpasninger.

Lovforslaget vil medføre øgede udgifter til

udlandsstipendier på 1,4 – 1,8 mio. kr.

årligt.

Kommuner og regioner påvirkes

Kommuner og regioner påvirkes ikke.

ikke.

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Lovforslaget vil medføre enklere Ingen.

administration af for staten.

Kommuner og regioner påvirkes

ikke.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

5. september 2019

Forholdet til EU-retten

Med lovforslagets § 1, nr. 11, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, gives

uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar mellem

ministeren og uddannelsesinstitutionerne i relation til administrationen af SU,

SVU og befordringsrabat. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om

fælles dataansvar skal ses i sammenhæng med databeskyttelsesforordningens

artikel 26, stk. 1, hvorefter de respektives ansvar kan fastlægges i

medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU- JA

retlige

minimumsforpligtelser (sæt

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 3, at uddannelsessøgende kan få SU i form af udlandsstipendium til

studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på

kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens afsnit I a.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen) administrerer SU til uddannelse indtil

kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående

uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens § 1, stk. 4.

Det fremgår af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, at uddannelsessøgende efter ansøgning kan få

udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de

har ret til SU til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives

udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt

tidsperiode, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2,

kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for

uddannelsen i udlandet, jf. dog lovens § 46 b.

Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et

beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende

uddannelser. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed

5. september 2019

er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip

eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point.

Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er

betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til

rådighed for uddannelsen. Der henvises til SU-lovens § 46 d, stk. 1-3.

Afgørelser om udlandsstipendium og udlandsstudielån truffet efter SU-lovens afsnit I a kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed, jf. SU-lovens § 46 i, stk. 1. Dog kan bl.a. afgørelser eller dele af afgørelser

truffet af styrelsen vedrørende retten til SU til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående

uddannelse eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1.,

indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for

Statens Uddannelsesstøtteordninger. Dette følger af SU-lovens § 46 i, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås, at ”hel” udgår i

§ 1, stk. 3

4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt.,

fire steder i

§ 46 d

§ 46 i, stk. 2, nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås at udvide

udlandsstipendieordningen i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den del af en ikke-trindelt hel

videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Med forslaget bringes bestemmelserne i SU-lovens § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d og § 46 i,

stk. 2, nr. 1, i overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at

bestemmelserne tillige omfatter udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående

uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 2

SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk

videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af

Styrelsen for Videregående Uddannelser (styrelsen), jf. SU-lovens § 1, stk. 4.

Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt pr. 31. december 2016.

Uddannelses- og forskningsministeren tillagde ved cirkulære nr. 10312 af 16. december 2016 Styrelsen for

Institutioner og Uddannelsesstøtte beføjelser til at varetage opgaver på det institutionelle område og

uddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af SU-loven, jf. cirkulærets § 1, nr. 13. Det følger

endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5, at den nærmere afgrænsning af Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøttes opgaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer samt af konkrete

delegationer til styrelsen.

Med den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 4,

ændres Styrelsen for Videregående Uddannelser til Styrelsen for

Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Til nr. 3

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende.

5. september 2019

Det følger af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af

mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at der kan gives SU til 1)

enkeltfagsundervisning, 2) supplering under 3 måneders varighed og 3) uddannelser, der omfatter perioder

med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke

perioder der gives støtte, jf. SU-lovens § 5, stk. 2.