Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 7
Offentligt
28. august 2019
Kom til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds konference
Forskningsfinansiering: Forandringer og konsekvenser
Tid: Torsdag den 31. oktober 2019 kl. 10 - 14
Sted: Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, København
Danmark er et af de lande i OECD, der investerer mest i forskning og udvikling. Og særligt den eksterne
finansiering af forskning har bidraget til vækst i de seneste år. Danmark er begunstiget af betydelige midler
til forskning fra private og offentlige fonde (eksterne midler). Dermed ydes et afgørende bidrag til
videnskabelse på de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
De øgede eksterne forskningsmidler har ændret balancen mellem basismidler og eksterne midler, så der i
dag næsten er ligevægt mellem de to finansieringskilder. Disse ændringer i dansk forskningsfinansiering gør
det relevant at undersøge, hvordan kilderne i dansk forskningsfinansiering spiller sammen, og hvilke
konsekvenser forandringerne har.
På konferencen skal vi sammen med danske og udenlandske aktører debattere:
-
-
Samspil mellem private og offentlige fonde. En ny analyse om forskningsmidlernes fordeling på
emner og fagområder vil danne grundlag for debatten
Ekstern finansiering og forskningsbaseret uddannelse. Et centralt spørgsmål er, om de eksterne
midler udfordrer eller understøtter den forskningsbaserede uddannelse, og om de påvirker
udbuddet af uddannelser
Strategisk ledelsesrum på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Her er spørgsmålet, hvordan
de eksterne midler påvirker institutionernes strategiske ledelsesrum, og hvem der har ansvaret for,
at ansættelser, personalesammensætning eller valg af forskningsemner er i tråd med samfundets
behov.
-
Program og debatoplæg mv. følger.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet gennem nedenstående link.
Tilmelding kan ske her
Du modtager denne mail, fordi du tidligere har deltaget i DFiR’s arrangementer. Hvis du ikke ønsker at blive inviteret til DFiR’s arrangementer i
fremtiden eller at indgå i DFiR’s arkiv, bedes du give besked herom til DFiR’s sekretariat.
Du kan læse mere om, hvordan DFiR behandler dine personlige data
her.
Hvis du ikke ønsker, at vi opbevarer dine personlige oplysninger efter
konferencen med det formål at invitere dig til andre DFiR-arrangementer, bedes du give besked til rådets sekretariat: [email protected].