UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Beretning for 2018

Vurdering og anerkendelse af

udenlandske

uddannelseskvalifikationer m.v.

Maj 2019

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40

1260 København K

Tel.: 3544 6200

[email protected]

www.ufm.dk

HappyAlex - Fotolia

Foto

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Indhold

1. Resumé

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse 7

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

2.2 Almindelige vurderinger

2.3 Vejledende udtalelser

2.4 Turbovurderinger for virksomheder

2.5 Ph.d.-kvikvurderinger

2.6 Hotline for kommuner og asylcentre

2.7 Vurdering af adgangsgivende eksaminer

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

2.9 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.

2.10 Kvalifikationsnævnet

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

2.12 Transparens og sammenlignelighed

3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv

3.1 Introduktion

3.2 Åbningsskrivelse om implementering af anerkendelsesdirektivet

3.3 Brexit

3.4 Transparensinitiativet

3.5 Direktivet om proportionalitetstest

3.6 Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)

3.7 Kvikskranke-samarbejdet

3.8 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.

3.9 Pligtmæssig vurdering

3.10 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

3.11 Det europæiske erhvervspas

3.12 Advarselssystemet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

1. Resumé

Borgere, der har taget en uddannelse i udlandet, søger anerkendelse af deres kvalifika-

tioner i mange forskellige sammenhænge – hos uddannelsesinstitutioner, virksomheder,

a-kasser, myndigheder m.fl. For at sikre en sammenhængende indsats for vurdering og

anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer fungerer Styrelsen for Forsk-

ning og Uddannelse som

—

vurderingsmyndighed for udenlandske uddannelseskvalifikationer

—

informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse på tværs af græn-

serne

—

koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv vedrørende

lovregulerede erhverv.

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

Styrelsen for Forskning og Uddannelse tilbyder vurderinger af afsluttede udenlandske

uddannelser og andre former for information og rådgivning om international anerken-

delse af kvalifikationer og kompetencer.

I 2018 leverede styrelsen i alt 3.757 vurderinger m.v., heriblandt 2.623 almindelige vurde-

ringer, som uddannelsesindehaverne kan bruge til at forklare og dokumentere deres

kvalifikationer over for en arbejdsgiver, en uddannelsesinstitution m.v. Se udviklingen de

seneste fem år i figur 1.1. nedenfor.

Det samlede antal vurderinger m.v. i 2018 var 8 procent mindre end året før. Det skyldes

hovedsagelig en nedgang i antallet af uddannelser fra Syrien efter tre år, hvor et stort

antal nytilkomne syriske flygtninge fik vurderet deres uddannelser. I 2018 blev Rumæ-

nien den største nationalitet blandt indehaverne af de vurderede uddannelser, fulgt af

Danmark, Polen, Syrien og Filippinerne.

Figur 1.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2014-2018

Antal vurderinger m.v.

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2014

2015

2016

2017

2018

Almindelige vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Ph.d.-kvikvurderinger

Vejledende udtalelser

Hotline-udtalelser Integration

Pligtmæssige vurderinger

Hotline-besvarelser Studieadgang

Antal vurderinger m.v.

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige vurderinger var i 2018 på 36 ka-

lenderdage. Dermed tog det 19 procent kortere tid at få en vurdering end året før. 94

procent af vurderingerne blev i 2018 gennemført på mindre end to måneder mod 76 pro-

cent året før.

Kvalifikationsnævnet, der behandler klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser

om merit og anerkendelse af realkompetence, modtog i alt 25 klagesager mod 31 sager

hvert af de to foregående år. Blandt de klager, der førte til en indholdsmæssig afgørelse

fra nævnet, blev 12 procent imødekommet, hvilket var en væsentlig mindre andel end de

fleste tidligere år.

Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer indgår som et centralt element i det fælles

europæiske område for videregående uddannelser og den såkaldte Bologna-proces. Mi-

nisterkonferencen i Paris i maj 2018 anbefalede, at de involverede lande arbejder for

fuld implementering af Lissabonkonventionen og de henstillinger, der er vedtaget på

grundlag af konventionen. Ved samme lejlighed vedtog ministrene at gøre korte videre-

gående uddannelser til et selvstændigt niveau i den europæiske kvalifikationsramme for

videregående uddannelse.

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

Inden for de lovregulerede erhverv træffer de respektive kompetente myndigheder af-

gørelser om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer i form af au-

torisation eller lignende godkendelse. Styrelsen for Forskning og Uddannelse er koordi-

nator og støttecenter for EU's anerkendelsesdirektiv og indhenter tal fra myndighe-

derne.

I 2018 udstedte myndighederne i alt 2.498 afgørelser om anerkendelse med henblik på

etablering, dvs. erhvervsudøvelse på fast basis. Det var noget færre end i 2017, men

stadig betydelig flere end de forudgående år.

Langt de fleste afgørelser blev truffet af tre myndigheder: Styrelsen for Patientsikker-

hed, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Afgørelser efter EU's an-

erkendelsesdirektiv udgjorde 69 procent af sagerne.

68 procent af afgørelserne var positive, dvs. godkendte ansøgeren til at udøve det på-

gældende erhverv, 19 procent var betingede godkendelser, og 13 procent var afslag.

Blandt afgørelserne efter EU-regler var hele 92 procent positive.

Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder var under tre måneder i omkring

90 procent af sagerne. Tre måneder er den frist, der normalt gælder i de sager, der be-

handles efter EU-reglerne.

Ud over ansøgninger vedrørende etablering modtog myndighederne 2.208 anmeldelser

fra EU/EØS-borgere, der ønskede at levere tjenesteydelser midlertidigt eller lejligheds-

vist. Det var 4 procent færre end i 2017. Langt de fleste anmeldelser ligger fortsat inden

for Arbejdstilsynets område, og Polen er fortsat det land, hvor flest er etablerede (40

procent).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Om beretningen

Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver ud-

dannelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering

og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Beretningen om-

handler:

– Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse,

herunder Kvalifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit

m.v. (kapitel 2)

– Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv,

herunder samspillet mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse og de

kompetente myndigheder (kapitel 3).

I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordnin-

gerne, dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighe-

derne løbende arbejder på at forbedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse.

Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Styrelsen for Forskning og

Uddannelses registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.

Flere oplysninger om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi-

kationer kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:

www.ufm.dk/anerkendelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

2. Anerkendelse til

ikke-lovregulerede

erhverv og uddannelse

Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannel-

seskvalifikationer, Kvalifikationsnævnets behandling af

klager over meritafgørelser m.v., internationalt samarbejde

om anerkendelse samt redskaber for transparens og sam-

menlignelighed.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,

institutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-

tioner og andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af

kvalifikationer og kompetencer. Styrelsen varetager opgaverne som vurderingsmyndig-

hed og som informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse på grundlag af

lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventio-

nen.

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejder vurderinger og andre udtalelser om

udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:

–

Almindelige vurderinger, som kan benyttes på arbejdsmarkedet, i uddannelses-

systemet og generelt til afklaring og vejledning (se side 9)

–

Vejledende udtalelser til brug for især de flygtninge, der ikke kan fremskaffe til-

strækkelig dokumentation til at få en vurdering (se side 15)

–

Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (side 15)

–

Vurderinger til universiteter i forbindelse med ph.d.-optag (side 15)

–

Hotline-udtalelser til kommuner og asylcentre (side 16)

–

Hotline-svar til uddannelsesinstitutioner i forbindelse med optag på videregå-

ende uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. (side 17)

–

Pligtmæssige vurderinger til brug for kompetente myndigheders afgørelser om

adgang til at udøve lovregulerede erhverv (side 38).

Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kva-

lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).

Styrelsens vurderings- og anerkendelsestilbud er nærmere beskrevet på www.ufm.dk/anerkendelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

I 2018 leverede styrelsen i alt 3.757 vurderinger m.v., hvilket var 8 procent færre end året

før. Som det fremgår af figur 2.1 og tabel 2.1 nedenfor, vedrørte nedgangen hovedsage-

lig almindelige vurderinger, vejledende udtalelser og hotline for integration. Udviklingen

inden for de enkelte sagstyper er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.

Figur 2.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2014-2018

Antal vurderinger m.v.

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2014

2015

2016

2017

2018

Almindelige vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Ph.d.-kvikvurderinger

Vejledende udtalelser

Hotline-udtalelser Integration

Pligtmæssige vurderinger

Hotline-besvarelser Studieadgang

Antal vurderinger m.v.

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Tabel 2.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2014-2018

Sagstype

2014

Antal

Almindelige vurderinger

Vejledende udtalelser

Pligtmæssige vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Hotline-udtalelser Integration

Hotline-besvarelser Studieadgang

Ph.d.-kvikvurderinger

I alt

1.908

–

540

108

2.678

2015

Antal

2.474

–

660

3.390

2016

Antal

3.192

171

223

672

4.481

2017

Antal

2.833

101

282

115

613

4.099

2018

Antal

2.623

264

635

3.757

Ændring seneste år

Antal

-210

-73

-23

-18

-55

-342

Pct.

-7

-72

-24

-6

-48

-8

Anm.: Indtil 2016 bidrog styrelsen desuden med vurderinger til udlændingemyndighedernes behandling af

ansøgninger om opholdstilladelse efter den daværende greencard-ordning.

Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som led i sine

afgørelser om adgang til at udøve erhvervene som lærer i folkeskolen, lærer i de gymna-

siale uddannelser, pædagog i folkeskolen samt lærer i dansk for voksne udlændinge.

Disse afgørelser indgår i kapitel 3 om anerkendelse inden for de lovregulerede erhverv.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

2.2 Almindelige vurderinger

En almindelig vurdering er et dokument, der angiver, hvilket dansk uddannelsesniveau

og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse

svarer til. Styrelsen søger løbende at videreudvikle vurderingen og den medfølgende in-

formation for at optimere brugbarheden, blandt andet i kraft af en klar formidling af den

udenlandske kvalifikations profil i en dansk kontekst.

I 2018 udstedte styrelsen 2.623 almindelige vurderinger af uddannelseskvalifikationer

tilhørende 2.245 personer.

Antallet af vurderinger var 7 procent lavere end i 2017. Tabel

2.2 nedenfor viser udviklingen i mængden og behandlingen af sager.

Tabel 2.2

Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling, 2014-2018

Status for afsluttede sager

2014

Antal

Vurdering afsluttet

Besvaret ved information/vejledning

Videresendt eller henvist

Behandling afvist

Ansøgning trukket tilbage

I alt

1.908

2.010

2015

Antal

2.474

129

2.722

2016

Antal

3.192

119

132

3.488

2017

Antal

2.833

109

3.040

2018

Antal

2.623

103

108

2.873

Ændring seneste år

Antal

-210

-6

-167

Pct.

-7

-6

-5

Anm.: Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.

Nogle ansøgninger fører ikke til en vurdering. For eksempel videresendes eller henvises

ansøgninger, når ansøgerens ønske er adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, som

en anden myndighed har ansvaret for. I andre sager afviser styrelsen at foretage en

vurdering, hvilket hovedsagelig sker i tilfælde, hvor uddannelsen ikke tilhører et lands or-

dinære uddannelsessystem eller ikke er afsluttet. I visse tilfælde afviser styrelsen at fo-

retage en vurdering på grund af problemer med dokumenternes ægthed, hvilket gjaldt

15 ud af de 108 afviste sager i 2018.

2.2.1 Vurderingernes sigte

Det vigtigste formål med at få en vurdering er ifølge ansøgningerne overvejende job-

søgning eller andre beskæftigelsesrelaterede formål. Beskæftigelsesformål var i fokus

for 59 procent af de oprettede sager i 2018, mens et uddannelsesformål var det pri-

mære i 40 procent af sagerne.

Ved jobansøgning kan vurderingen vedlægges for at hjælpe en arbejdsgiver med at for-

stå uddannelsespapirerne i en dansk sammenhæng. Offentlige arbejdsgivere skal lægge

til grund, at ansøgeren har det uddannelsesniveau, som er nævnt i vurderingen, men na-

turligvis behandle ansøgningen inden for de regler og kollektive aftaler, der i øvrigt gæl-

der.

Ved ansøgning om optagelse på en uddannelse er det op den enkelte uddannelsesinsti-

tution at afgøre, om ansøgeren kan optages. Uddannelsesinstitutionen skal dog lægge

Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse. I disse

tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

til grund, at ansøgeren har det uddannelsesniveau, der står i vurderingen, når den tager

stilling til, om de generelle adgangskrav er opfyldt.

På visse uddannelser såsom gymnasiale enkeltfag og almen voksenuddannelse er der

krav om betaling, hvis den uddannelsessøgende i forvejen har uddannelseskvalifikatio-

ner på et afsluttet videregående niveau. Et sådant betalingskrav gælder, uanset om den

uddannelsessøgende har fået en vurdering fra styrelsen eller ej.

Inden for videregående uddannelse er der regler om begrænsning af dobbeltuddannelse,

men reglerne gælder kun for ansøgere med en fuldt statsfinansieret dansk videregå-

ende uddannelse.

2.2.2 Ansøgerne

I de fleste tilfælde er det uddannelsesindehaverne selv, der beder styrelsen om en vur-

dering. Det gjaldt 97 procent af vurderingerne i 2018. De øvrige vurderinger er hovedsa-

gelig indhentet af jobcentre, kommuner og sprogcentre.

Arbejdsgivere får vurderinger i form af styrelsens såkaldte turbovurderinger (se side 15),

mens uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en uddannelse, benytter

styrelsens ph.d.-kvikvurderinger (side 15) eller hotline (side 16).

2.2.2.1 Nationalitet

9 procent af uddannelsesindehaverne i de almindelige vurderinger, som styrelsen fore-

tog i 2018, var danske statsborgere, 38 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og

53 procent statsborgere i tredjelande, navnlig lande i Asien (herunder Syrien). Fordelin-

gen på regioner de sidste fem år ses i tabel 2.3 nedenfor.

Tabel 2.3

Personer, der har fået en almindelig vurdering, efter statsborgerskab (regioner), 2014-2018

Statsborgerskab

2014

Pct.

Danmark, Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Afrika

Asien

Nordamerika

Oceanien

Syd- og Mellemamerika

Ikke oplyst

I alt

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2018

Pct.

100

2018

Antal

203

854

1.179

246

116

642

110

2.245

Rumænien blev efter flere års stigning den største nationalitet blandt indehaverne af de

vurderede uddannelser, fulgt af Danmark, Polen, Syrien og Filippinerne. Antallet af ud-

dannelsesindehavere fra Filippinerne steg fortsat i 2018. Derimod faldt antallet fra Sy-

rien efter tre år, hvor mange flygtninge havde fået en vurdering. De hyppigst forekom-

mende nationaliteter fremgår af figur 2.2 nedenfor.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Figur 2.2

Personer med almindelig vurdering, efter statsborgerskab, top 20 (2018), antal, 2014-2018

Antal personer

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Antal personer

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2014

2015

2016

2017

2018

2.2.2.2 Køn

Kvinder udgør flertallet blandt uddannelsesindehaverne i styrelsens vurderinger. I 2018

steg kvinders andel til 66 procent (fra 61 procent året før). I forhold til gennemsnittet er

der en større andel kvinder blandt personer fra Danmark (72 procent) og Europa uden for

EU/EØS (73 procent). For Afrika ligger kvinders andel under gennemsnittet, med 55 pro-

cent af vurderingerne.

2.2.2.3 Alder

81 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2018, var under 40 år, og 35

procent var under 30 år. Fordelingen var nogenlunde uændret i forhold til de tidligere år.

2.2.3 Uddannelsernes oprindelse

Styrelsen vurderede i 2018 uddannelser fra 123 lande. Samlet set vedrørte 41 procent af

vurderingerne uddannelser fra EU/EØS-lande (mod 35 procent året før), og 59 procent

vedrørte uddannelser fra tredjelande, især i Asien. Se tabel 2.4 på næste side.

Uddannelser fra Syrien toppede med 608 vurderinger i 2016, hvorefter antallet faldt til

467 i 2017 og 189 i 2018. Mens antallet af vurderinger af syriske uddannelser i 2018 faldt

med hele 59 procent, steg antallet for de øvrige lande under ét med 3 procent.

Ud over Syrien har antallet af vurderinger været faldende for uddannelser fra Ukraine,

Indien, Spanien, Pakistan og Eritrea. Blandt lande med stigende tal bemærkes især Ru-

mænien, som var nummer 1 uddannelsesland i 2018, og Filippinerne. Figur 2.3 på næste

side viser de 20 hyppigst forekommende uddannelseslande.

Uddannelser fra nordiske lande var genstand for 109 vurderinger. Det var hovedsagelig

uddannelser fra Sverige (63 vurderinger mod 45 i 2017), Norge og Island.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Tabel 2.4

Almindelige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2014-2018

Region

2014

Pct.

Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

I alt

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2018

Pct.

41%

59%

12%

30%

100

2018

Antal

1.080

1.542

323

798

137

141

2.623

Figur 2.3

Almindelige vurderinger efter uddannelsesland, top 20 (2018), antal, 2014-2018

Antal vurderinger

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Antal vurderinger

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2014

2015

2016

2017

2018

2.2.4 Uddannelsernes niveau

67 procent af vurderingerne i 2018 angav et helt eller delvist niveau inden for videregå-

ende uddannelse, og fordelingen var omtrent den samme som året før. Tabel 2.5 på næ-

ste side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter nærmeste generelle niveau.

Uddannelserne svarede til et dansk bachelorniveau (inkl. professionsbachelor) i 41 pro-

cent af vurderingerne, til en bacheloruddannelse plus 1 års kandidatstudier i 11 procent,

til et fuldt kandidatniveau i 15 procent, og til en ph.d. i 1 procent af vurderingerne.

15 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddan-

nelse (heraf var de 8 pct. på niveau med en lang, dvs. typisk fireårig erhvervsuddannel-

se), mens 17 procent angav et helt eller delvist gymnasialt niveau (heraf de 5 pct. et helt

gymnasialt niveau).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Det skal understreges, at vurderingerne ikke forholder sig til uafsluttede studier. Derfor

har en del ansøgere et højere uddannelsesniveau end, hvad der fremgår af vurderings-

tallene. Det gælder i særdeleshed vurderinger af gymnasiale uddannelser, der er efter-

fulgt af uafsluttede videregående studier.

Tabel 2.5

Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2014-2018

Niveaubetegnelse

2014

Pct.

Grundskoleniveau – 7.-10. uddannelsesår

10. uddannelsesår

Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddannelsesår

Korte videregående uddannelser – 13.-14. uddannelsesår

Mellemlange videregående uddannelser – 15.-16. udd.år

Lange videregående uddannelser – 17.-18. uddannelsesår

Forskerniveau – 19.- uddannelsesår

I alt

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2018

Pct.

100

2018

Antal

746

239

777

713

2.623

2.2.5 Uddannelsernes faglige retning

Tabel 2.6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes

faglige hovedområder. I 2018 udgjorde de tekniske områder (kode 50 til 58 i tabellen)

taget under ét 19 procent af vurderingerne, det vil sige samme andel som området er-

hvervsøkonomi, administration og jura.

Tabel 2.6

Almindelige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2014-2018

Kode

Fagligt hovedområde

2014

Pct.

I alt

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Undervisning og læring

Humanistisk

Audiovisuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2018

Pct.

100

2018

Antal

443

187

217

491

180

263

106

278

2.623

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

2.2.6 Uddannelsernes alder

I 56 procent af vurderingerne i 2018 var uddannelsen mindre end 10 år gammel på vur-

deringstidspunktet, mens den var mindre end 5 år gammel i 25 procent af vurderingerne.

Andelen af uddannelser under 10 år har været nedadgående de sidste tre år. Samtidig

er den gennemsnitlige uddannelsesalder steget fra 8,6 år i 2015 til 9,9 år i 2018.

2.2.7 Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige vurderinger var i 2018 på 36 ka-

lenderdage. Dermed tog det 19 procent kortere tid at få en vurdering end året før.

94 procent af vurderingerne blev i 2018 gennemført på mindre end to måneder (mod 76

pct. året før). 22 vurderinger (1 pct.) tog over 3 måneder, heraf 2 vurderinger over 4 må-

neder. Tabel 2.7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter sagsbehand-

lingstiden i antal måneder.

Tabel 2.7

Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2014-2018

Sagsbehandlingstid

2014

Pct.

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2018

Pct.

100

2018

Antal

946

1.528

127

2.623

2.2.8 Brugertilfredshed

Styrelsen måler løbende uddannelsesindehavernes tilfredshed ved hjælp af et spørge-

skema, som i 2018 blev besvaret af ca. 54 procent. Generelt viser besvarelserne en høj

grad af tilfredshed. 94 procent var alt i alt meget tilfredse eller ret tilfredse med den

vurdering, de havde fået. Når det gælder ansøgningsprocessen, oplevede 95 procent in-

gen vanskeligheder. Information og service er også bedømt positivt af langt de fleste,

med over 95 procent meget eller ret tilfredse blandt dem, der havde brugt hjemmesiden,

søgt svar før ansøgningen eller kontaktet styrelsen om deres sag. 88 procent var meget

eller ret tilfredse med sagsbehandlingstiden.

Styrelsen samler regelmæssigt op på undersøgelsens resultater og søger at forbedre

vurderinger, ansøgningsproces, information og service på baggrund af brugernes be-

mærkninger.

Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-

ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er

vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

2.3 Vejledende udtalelser

En vejledende udtalelse er et baggrundspapir, der tilbydes flygtninge og andre, der er

forhindrede i at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation til at få en egentlig vurdering af

deres udenlandske uddannelse. Tilbuddet har til formål at gøre det lettere for den en-

kelte at forklare sine kvalifikationer, når han eller hun undersøger mulighederne for at

søge arbejde eller læse videre i Danmark.

Udtalelsen oplyser, hvordan styrelsen normalt vurderer en lignende uddannelse, når den

er tilstrækkeligt dokumenteret. Ansøgerens uddannelsesbaggrund beskrives på grund-

lag af ansøgerens egne oplysninger og dokumenter sammenholdt med styrelsens viden

om uddannelser fra det pågældende land.

I 2018 udstedte styrelsen 28 vejledende udtalelser, langt færre end i 2017 (101 udtalel-

ser) og 2016 (171 udtalelser). Udtalelserne har hovedsagelig vedrørt uddannelser fra Sy-

rien og (i mindre grad) Eritrea. Det er derfor ikke overraskende, at antallet er faldet, i

forlængelse af den faldende tilgang af flygtninge fra disse lande.

Sagsbehandlingstiden for vejledende udtalelser var i 2018 på 27 kalenderdage mod 40

dage året før.

2.4 Turbovurderinger for virksomheder

Arbejdsgivere tilbydes turbovurdering, dvs. en vurdering af udenlandske uddannelser,

som fås per e-mail i løbet af højst fem arbejdsdage med henblik på at kunne under-

støtte udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler.

I 2018 foretog styrelsen 264 turbovurderinger, 6 procent færre end året før. Dermed lig-

ger antallet fortsat på et langt højere niveau end før 2016. 84 procent af vurderingerne

var bestilt af offentlige arbejdsgivere, 12 procent af private arbejdsgivere, og 5 procent

af en privat fond.

92 procent af vurderingerne pegede på et niveau inden for videregående uddannelse.

De største grupper blandt uddannelsesindehaverne var danske statsborgere (ca. 29

pct.) og statsborgere fra andre EU/EØS-lande (ca. 39 pct., flest fra Tyskland), mens ca.

15 procent var fra lande i Asien (især Indien).

Vurderingerne vedrørte hovedsagelig uddannelser fra lande i EU/EØS (64 pct.) med

Storbritannien som det hyppigste forekommende land.

Ligesom året før blev turbovurderingerne leveret på 2,3 arbejdsdage i gennemsnit, og 97

procent blev leveret inden for 5 arbejdsdage.

2.5 Ph.d.-kvikvurderinger

Universiteterne kan hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse indhente såkaldte ph.d.-

kvikvurderinger til brug for deres afgørelser om optagelse af ph.d.-studerende.

Vejledende udtalelser er nærmere beskrevet på www.ufm.dk/anerkendelse/vu.

Læs mere om turbovurderinger på www.ufm.dk/anerkendelse/turbo.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Styrelsen leverede i 2018 i alt 74 af disse vurderinger eller 25 procent flere end året før.

6 af de 8 universiteter benyttede ordningen, især Aarhus Universitet (38 pct.), Danmarks

Tekniske Universitet (27 pct.) og Københavns Universitet (15 pct.).

39 procent af vurderingerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, med Storbritan-

nien og Tyskland som de vigtigste. 34 procent vedrørte uddannelser fra Asien, mod 20

procent året før. Stigningen skyldes især flere uddannelser fra Indien og Kina.

Det tog i gennemsnit 3,9 kalenderdage at få en ph.d.-kvikvurdering i 2018 mod 5,6 dage

året før. 91 procent blev leveret inden for 1 uge, og 99 procent inden for 2 uger.

2.6 Hotline for kommuner og asylcentre

Styrelsen for Forskning og Uddannelse tilbyder kommuner og asylcentre hurtig rådgiv-

ning og udtalelser om borgeres medbragte uddannelser i form af en hotline. Kommuner

kontakter typisk hotlinen for at spørge til en borgers uddannelsesbaggrund som ud-

gangspunktet for at planlægge en indsats, f.eks. rettet mod IGU eller beskæftigelse. Det

kan f.eks. være nødvendigt at finde ud af, om borgeren opfylder nogle formelle krav så-

som adgangskrav til en uddannelse eller grundlag for ansættelse i privat løntilskud.

Hotlinen blev oprettet i 2016 som led i udmøntningen af regeringen og KL’s aftale af 18.

marts 2016 om rammerne for kommunernes arbejde med integration af flygtninge og

familiesammenførte. Den modtagende kommune fik i samme forbindelse pligt til at in-

formere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for at få en vurdering af

eventuelle formelle uddannelseskvalifikationer, når de ikke allerede er blevet vurderet.

I efteråret 2018 udvidede styrelsen tilbuddet, således at kommunerne også kan bruge

det i beskæftigelses- eller uddannelsesrettede indsats for andre borgere. En udtalelse

om borgerens uddannelsesbeviser kan tydeliggøre den enkeltes forudsætninger for at

deltage i virksomhedsrettede tilbud, uddannelses- eller praktikpladstilbud m.v.

Styrelsen besvarede i 2018 i alt 87 henvendelser, heraf 60 i form af udtalelser og 27 i

form af råd og vejledning. Det var samlet set 43 procent færre henvendelser end året

før. Henvendelserne kom fra 37 forskellige kommuner, hvilket var omtrent det samme

antal som året før.

33 henvendelser vedrørte uddannelser fra Syrien (mod 78 året før), 10 vedrørte uddan-

nelser fra Iran, mens resten fordelte sig på 28 lande.

Udtalelserne blev leveret på 1,9 kalenderdage i gennemsnit. 63 procent af udtalelserne

blev givet samme dag som henvendelsen, og 80 procent inden for to dage. 89 procent

af henvendelserne om råd og vejledning blev besvaret samme dag.

2.7 Vurdering af adgangsgivende eksaminer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse hjælper uddannelsesinstitutionerne med råd og

retningslinjer om udenlandske eksamensdokumenter i forbindelse med behandlingen af

Læs mere om hotlinen på www.ufm.dk/anerkendelse/integration.

Det fremgår af integrationslovens § 16 b (lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

ansøgninger om optagelse. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af

henvendelser og afholdelse af informationsaktiviteter for medarbejdere ved de videre-

gående uddannelsesinstitutioner.

I februar 2018 afholdt styrelsen et seminar for uddannelsesinstitutionernes studieadmi-

nistrative medarbejdere, med særligt fokus på korrekt omregning af eksamensbeviser.

Lidt over 90 medarbejdere deltog i seminaret, heraf ca. 40 procent for første gang. Eva-

lueringen viste, at deltagerne gennemgående var tilfredse med programmet og havde

lært noget, og at der var en række ønsker til form og indhold.

En regnemaskine til understøttelse af institutionernes omregning blev udviklet og af-

prøvet i forbindelse med årets optag. Styrelsen har desuden bidraget til en analyse af

optagelsesvilkår for ansøgere med European Baccalaureate.

2.7.1 Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted beskriver ad-

gangsgivende eksaminer fra 134 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internationale

studentereksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er

adgangsgivende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakter-

omregning foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord.

Eksamenshåndbogen stilles til rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessø-

gende.

Omregningstabeller for udenlandske karakterer blev opdateret og offentliggjort i marts

2018 i tide til uddannelsesinstitutionernes behandling af ansøgninger med henblik på

årets optag.

2.7.2 Hotline for studieadministrative medarbejdere

Uddannelsesinstitutionerne kan maile eller ringe til styrelsens hotline for at få hjælp til

at vurdere, om et eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse eller

erhvervsuddannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskontrol. Er-

hvervsskolerne kan få baggrundsoplysninger om udenlandske uddannelsessystemer og

karaktersystemer med henblik på at afgøre, om 2,0-kravet i matematik og dansk/mo-

dersmål er opfyldt. Styrelsen giver desuden ansøgere og institutioner anden rådgivning,

telefonisk som skriftligt.

I 2018 besvarede styrelsens hotline 635 skriftlige henvendelser, hvor uddannelsesinsti-

tutioner ønskede vurdering af et konkret uddannelsesbevis. Det var 4 procent flere end

året før. 71 procent af henvendelserne vedrørte optagelse på videregående uddannelser,

heraf de 38 procent professionsbacheloruddannelser. 23 procent vedrørte optagelse på

erhvervsuddannelser.

Uddannelsernes oprindelse var i 56 procent af henvendelserne EU/EØS-lande, mens 13

procent af henvendelserne vedrørte uddannelser fra Asien.

Der blev spurgt til internationale eksaminer i 8 procent af henvendelserne mod kun 1 til

3 procent de tidligere år. Det skyldes et øget antal henvendelser om beviser fra Interna-

tional Baccalaureate (IB), efter at reglerne herom blev ændret i 2017: Som noget nyt gi-

ver også et Diploma Programme (IB) Course Results adgang til erhvervsakademi- og

Se Eksamenshåndbogen på www.ufm.dk/ehb.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

professionsbacheloruddannelser, hvis en elev har fået mindst karakteren 3 i alle 6 fag.

Et IB Diploma giver fortsat adgang til alle videregående uddannelser. Styrelsen har som

konsekvens af de mange henvendelser publiceret et sæt spørgsmål og svar om IB-ud-

dannelsen.

Storbritannien er med 8 procent det land, der var flest henvendelser om i 2018, efter-

fulgt af Sverige, Island og Norge. De hyppigst forekommende uddannelseslande m.v.

fremgår af figur 2.4 nedenfor.

Figur 2.4

Hotline-besvarelser efter uddannelsesland, top 20 (2018), antal, 2014-2018

Antal besvarelser

2014

2015

2016

2017

2018

Set i forhold til den internationale søgning til danske videregående uddannelser

mod-

tager styrelsen relativt mange henvendelser vedrørende Storbritannien og USA, og rela-

tivt få henvendelser vedrørende Norge, Tyskland og en række østeuropæiske lande.

Hotlinehenvendelserne besvares i gennemsnit på 2 kalenderdage. 93 procent af henven-

delserne i 2018 blev besvaret på højst 3 dage, 80 procent samme dag som henvendel-

sen.

Styrelsen besvarer i øvrigt telefoniske henvendelser fra uddannelsesinstitutioner, ansø-

gere og forældre til ansøgere, ikke mindst danske forældre, som enten ønsker at rejse til

udlandet med deres store børn eller nu vender tilbage til Danmark, hvor børnene skal

begynde på en uddannelse. Henvendt til disse forældre har styrelsen også publiceret en

vejledning: "Valg af gymnasieskole i udlandet og studiestart i Danmark".

Se International Baccalaureate i Eksamenshåndbogen på www.ufm.dk/ehb.

Ifølge tal fra den Koordinerede Tilmelding vedrørende ansøgere i 2018.

Vejledningen kan findes via www.ufm.dk/anerkendelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

I henhold til SU-bekendtgørelsen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet

og udlandsstipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesin-

stitutionen er offentligt anerkendte i studielandet. Styrelsen for Institutioner og Uddan-

nelsesstøtte fører en fast track-liste over godkendte uddannelser og indhenter udta-

lelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når en uddannelse ikke er godkendt in-

den for de sidste fire år. I 2018 udarbejdede Styrelsen for Forskning og Uddannelse ca.

2.500 sådanne udtalelser mod ca. 2.600 året før.

2.9 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-

ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner

og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del

tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:

–

Eksamenshåndbogen, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.7.1., blev i 2018 åbnet ca.

45.000 gange af ca. 15.000 brugere. En forenklet opslagsside på engelsk blev

åbnet ca. 34.000 gange af ca. 18.000 brugere.

–

Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse ud-

dannelser fra udvalgte lande og beskriver deres uddannelsessystemer

(www.ufm.dk/lhb). Den danske udgave blev åbnet ca. 8.200 gange af ca. 4.000

brugere, mens en kortfattet udgave på engelsk blev åbnet ca. 14.000 gange af

ca. 8.000 brugere.

–

Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af uden-

landske uddannelser (www.ufm.dk/vdb). Den blev i alt åbnet knap 14.000 gange

af ca. 7.000 brugere.

Foruden de forskellige vurderingstilbud, hotlines og selvbetjeningssider besvarer Styrel-

sen for Forskning og Uddannelse telefon- og e-mailhenvendelser om vurdering og aner-

kendelse af udenlandske og danske uddannelseskvalifikationer fra privatpersoner og

andre brugere.

2.10 Kvalifikationsnævnet

Kvalifikationsnævnet behandler klager over danske uddannelsesinstitutioners afgørel-

ser om merit på baggrund af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, om

forhåndsmerit og om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannel-

serne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på bag-

grund af udenlandsk uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser om

merit på baggrund af dansk uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal påklages

til det pågældende universitets eget meritankenævn.

Kvalifikationsnævnet består af en formand og en række medlemmer, som tilsammen

har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses-

og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I hver enkelt

klagesag består nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer, som såle-

des udvælges fra sag til sag.

Læs mere om Kvalifikationsnævnet og dets lovgrundlag på www.ufm.dk/kn.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-

cip er, at en udenlandsk uddannelse eller studieperiode skal anerkendes, medmindre der

kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende uddannelse eller studieperi-

ode i værtslandet. Kvalifikationsnævnet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning

og Uddannelse.

2.10.1 Modtagne og behandlede klagesager

Kvalifikationsnævnet modtog i 2018 i alt 25 klagesager mod 31 sager hvert af de to fo-

regående år. Udviklingen de sidste ti år og fordelingen på sagstyper fremgår af Figur 2.5

nedenfor.

Figur 2.5

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2009-2018

Antal sager

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Anerkendelse af realkompetence

Merit på baggrund af dansk uddannelse

Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse

Antal sager

Stigningen i antallet af sager om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse dækker

typisk over sager, hvor studerende fik forhåndsmerit til fag, som den udenlandske insti-

tution senere ikke udbød i praksis. Det betød, at de studerende måtte vælge andre fag,

som de senere havde vanskeligt ved at få merit for i Danmark.

I tabel 2.8 nedenfor er det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.

Tabel 2.8

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2018

Behandling

Afvist af formelle årsager

Ikke imødekommet

Delvist imødekommet

Imødekommet

Under behandling

Modtaget i alt

Anerkendelse af

realkompetence

Merit på baggrund af

dansk uddannelse

Merit på baggrund af

udenlandsk uddannelse

I alt

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

I 22 af de 25 sager modtaget i 2018 er der afgivet en indholdsmæssig afgørelse fra Kva-

lifikationsnævnet, idet 2 sager blev afvist af formelle årsager og 1 stadig er under be-

handling. Ud af de 22 sager blev 3 fuldt ud imødekommet, dvs. 12 procent, hvilket er en

væsentlig lavere andel end de fleste tidligere år. Da 2 klager blev delvist imødekommet,

er andelen af helt eller delvist imødekomne klager dog 20 procent i 2018 mod 19 pro-

cent året før. Se udviklingen i sagernes udfald gennem de sidste ti år i figur 2.6 nedenfor.

Figur 2.6

Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2009-2018

Procent af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2009

Imødekommet

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Procent af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Sagerne i 2018 handlede næsten alle om videregående uddannelser, især professions-

bacheloruddannelser (56 procent), men også universitetsuddannelser (24 procent) og

diplomuddannelser (16 procent). Udviklingen fremgår af figur 2.7 nedenfor.

Figur 2.7

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2009-2018

Antal sager

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Gymnasiale uddannelser

Akademiuddannelser

Universitetsuddannelser

Erhvervsuddannelser m.v.

Professionsbacheloruddannelser

Kunstneriske uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Diplomuddannelser

Andre uddannelser

Antal sager

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

12 af de 16 sager om merit på baggrund af dansk uddannelse vedrørte professionsba-

cheloruddannelser, blandt andet uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske. 6

af de 7 sager om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse vedrørte universitetsud-

dannelser.

På læreruddannelsen indgives klagerne typisk af lærerstuderende, der har arbejdet som

vikar på en skole og har fået afslag på fritagelse for praktikdele på læreruddannelsen. I

disse sager har institutionernes afslag været i overensstemmelse med Kvalifikations-

nævnets tidligere afgørelser, og ingen af klagerne har fået medhold af nævnet.

De påklagede afgørelser var i 2018 truffet af 9 institutioner: 4 professionshøjskoler, 4

universiteter og et voksenuddannelsescenter. De 3 klager, der blev imødekommet, ved-

rørte afgørelser fra professionshøjskoler, mens de 2, der blev delvist imødekommet, ved-

rørte afgørelser fra universiteter.

2.10.2 Information om Kvalifikationsnævnet

Som sekretariat for Kvalifikationsnævnet informerer Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse om nævnet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

For at

skabe kendskab til Kvalifikationsnævnet og dets praksis offentliggør styrelsen løbende

oplysninger om alle modtagne sager i en database på hjemmesiden. Databasen inde-

holder for hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og in-

stitution klagen drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige

der har deltaget i behandlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed.

Databasen indeholder ikke personlige oplysninger om de studerende, der har klaget.

For at skabe mere opmærksomhed hos institutioner og studerende om klageadgangen

informerede Kvalifikationsnævnets sekretariat i juni 2018 via en mailkampagne videre-

gående uddannelsesinstitutioner og udvalgte studenterorganisationer om Kvalifikati-

onsnævnets virke og lovgrundlag. Det er sekretariatets opfattelse, at institutionerne

generelt er gode til at oplyse de studerende om deres klagemulighed.

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisati-

oner med henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i

Danmark og anerkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.

2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse samarbejder med andre nationale kontorer gen-

nem to internationale netværk:

−

ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, består af europæiske

lande samt Australien, New Zealand, Israel, Canada og USA.

−

NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen, omfatter alle EU- og

EØS-lande.

Se www.ufm.dk/kn.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

ENIC- og NARIC-netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen for at

højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet.

I regi af netværkene afholdes årlige konfe-

rencer, seminarer og peer learning activities, og der udveksles løbende informationer om

udenlandske uddannelser til brug for vurderingen af konkrete uddannelser.

2.11.2 Deltagelse i NARIC-projekter

Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i NARIC-projekter, der gennemføres i

forbindelse med EU-programmet ERASMUS+. Projekterne hjælper styrelsen med at

holde sig opdateret om udviklinger inden for international uddannelse. Den viden, som

styrelsen opnår gennem projekterne, er med til at sikre kvalitet og relevans i styrelsens

egne vurderinger af udenlandske uddannelser, udvikle styrelsens anerkendelsesmetodik

samt dens rådgivning af danske uddannelsesinstitutioner.

I begyndelsen af 2018 afsluttedes et NARIC-projekt ved navn IMPACT. En del af projek-

tet omhandlede fagfællebedømmelse af styrelsens vurderingsaktiviteter, -principper

og -procedurer. I den forbindelse blev styrelsen evalueret af det tjekkiske NARIC-kon-

tor, som kom med en gennemgående meget positiv evaluering af styrelsen. Kort forin-

den havde styrelsen selv foretaget en lignende evaluering af sit hollandske søsterkon-

tor.

Tre nye projekter med dansk deltagelse startede i 2018:

−

E-Valuate: Projektet skal give et overblik over udbud af uddannelser og nye læ-

ringsformer samt komme med anbefalinger til institutionerne om principper og

procedurer for fair anerkendelse af kvalifikationer fra de nye typer af læringsud-

bud. Det drejer sig blandt andet om Massive Open Online Courses, micro creden-

tials og mini-MBA'er. Resultaterne fra projektet vil blive formidlet til danske insti-

tutioner.

−

AR-Net: Projektet omhandler implementering af automatisk anerkendelse og sø-

ger at komme med konkrete anbefalinger for at følge op på den Bologna-mini-

steranbefaling om automatisk anerkendelse, der omtales i afsnit 2.11.4 nedenfor.

−

Fraudscan: Projektet har til formål at etablere en database, hvor ENIC/NARIC-

kontorerne kan advare hinanden om forfalskede uddannelsesdokumenter og vur-

deringsbreve. Dette er en opfølgning på de tidligere projekter FRAUDOC og

SCAN-D2.

2.11.3 Lissabonkonventions-komiteen

Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lis-

sabonkonventionen i de 54 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventio-

nen og de underliggende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for ud-

viklingen inden for de videregående uddannelser i hele konventionsområdet. En repræ-

sentant for Styrelsen for Forskning og Uddannelse er indvalgt i komiteen.

Der arbejdes for tiden med at monitorere anvendelsen af Lissabonkonventionens artikel

VII. Ifølge denne artikel skal den enkelte deltagerstat ”udvikle procedurer med henblik på

at foretage en rimelig og hurtig vurdering af, hvorvidt flygtninge, hjemstavnsfordrevne

og personer i en flygtningelignende situation opfylder de relevante krav for adgang til

videregående uddannelse, til videre studier på et højere niveau eller til beskæftigelse, og

endog i tilfælde, hvor de kvalifikationer, der er erhvervet i en af deltagerstaterne, ikke

kan bekræftes ved hjælp af tilgængelig dokumentation”.

Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs mere om den på www.ufm.dk/anerkendelse/lk.

Læs mere på ENIC/NARIC-hjemmesiden: www.enic-naric.net.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Monitoreringen er en opfølgning på henstillingen om anerkendelse af flygtninges uddan-

nelseskvalifikationer, som blev vedtaget på konventionsmødet i november 2017. Styrel-

sen for Forskning og Uddannelses procedure for udfærdigelse af baggrundspapirer (vej-

ledende udtalelser), som blev indført i dansk lovgivning om anerkendelse i 2001, er

nævnt som et eksempel til efterfølgelse i henstillingen.

En anden prioriteret opgave er udarbejdelsen af minimums-retningslinjer for information

til ansøgere og andre interessenter om anerkendelse af udenlandske uddannelser.

2.11.4 Bologna-processen

Ministrene for videregående uddannelse i 48 lande samarbejder i det Europæiske Om-

råde for Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også

kendt som Bologna-processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group

(BFUG).

Der har i de senere år været stærkt politisk fokus på anerkendelse i Bologna-samarbej-

det med henvisning til, at fair anerkendelse er en nødvendighed for opbygningen af et

fælles europæisk område for videregående uddannelser. Det var også tilfældet ved

ministerkonferencen i Paris i maj 2018.

I kommunikeet fra Paris anbefalede ministrene at arbejde hen imod implementering af

automatisk anerkendelse af videregående uddannelser. Det betyder, at man skal sikre

fuld anerkendelse af alle EHEA-uddannelser og sikre studerendes ret til at søge opta-

gelse på næste uddannelsesniveau i andre EHEA-lande. Det skal i den forbindelse tyde-

liggøres, at retten til at søge optagelse ikke betyder retten til at blive optaget, idet af-

gørelsen om optagelse træffes af den ansøgte institution på baggrund af de gældende

regler, herunder specifikke adgangskrav for den enkelte uddannelse.

Ministrene anbefalede i det hele taget, at landene arbejder for fuld implementering af

Lissabonkonventionen og de henstillinger, der er vedtaget på grundlag af konventionen.

Desuden lagde de op til at styrke arbejdet med anerkendelse af realkompetencer og læ-

ring opnået gennem nye digitale læringsudbud. Som nævnt ovenfor er Styrelsen for

Forskning og Uddannelse partner i et internationalt projekt om anerkendelse af nye læ-

ringsudbud (se afsnit 2.11.2).

Tre tematiske arbejdsgrupper blev nedsat: en om anerkendelse, en om kvalitetssikring

samt en om implementering af Bologna-gradsstrukturen, kvalifikationsrammer og

ECTS. Temagrupperne skal fremlægge rapporter og forslag til ministermødet i Italien i

2020. Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i temagruppen om anerkendelse.

I Paris vedtog ministrene også at gøre korte videregående uddannelser til et selvstæn-

digt niveau i den europæiske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, EHEA-

rammen. Tidligere blev korte videregående uddannelser nævnt som en delkvalifikation

under first cycle (bachelorniveauet). Oprettelsen af et selvstændigt niveau for korte vi-

deregående uddannelser har Danmark arbejdet aktivt for i arbejdsgrupper forud for mi-

nisterkonferencen.

Læs mere om Bologna-processen på www.bologna.dk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

I den danske Kvalifikationsramme for Videregående Uddannelser er erhvervsakademi-

og akademiuddannelser indplaceret på et selvstændigt niveau, og det har fra dansk

side været et ønske at synliggøre uddannelserne for at opnå bedre international aner-

kendelse og styrke mulighederne for optagelse og merit på relevante bacheloruddan-

nelser inden for EHEA.

2.11.5 Nordisk samarbejde

Det nordiske netværk for anerkendelse af videregående uddannelser, NORRIC-netvær-

ket, omfatter de fem nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et online-forum og te-

matiske møder udveksler kontorerne informationer og erfaringer for at understøtte kva-

liteten i vurderingsarbejdet. Hertil kommer kvartalsvise møder mellem lederne af de nor-

diske ENIC/NARIC-kontorer, hvor også de mere overordnede og strategiske sigtelinjer

for samarbejdet drøftes.

De nordiske kontorer har de seneste år især samarbejdet om vurdering af kvalifikationer

fra Afrika, Latinamerika, Rumænien, Balkan og de arabiske lande med særlig vægt på

Syrien samt bestemte typer af kvalifikationer: erhvervsuddannelser, ingeniøruddannel-

ser og lærerkvalifikationer.

I 2018 blev der nedsat en arbejdsgruppe i regi af Nordisk Ministerråd, som har til opgave

at komme med anbefalinger om mere smidig og automatiseret anerkendelse af uddan-

nelseskvalifikationer mellem de nordiske lande. Det skete med udgangspunkt i den revi-

derede Reykjavik-deklaration fra 2016 og som opfølgning på en konsulentrapport udar-

bejdet af Rambøll. Arbejdsgruppen forventes at aflægge rapport i 2019.

2.12 Transparens og sammenlignelighed

Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne sø-

ges fremmet ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og

sammenligne de pågældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er

nationale og europæiske kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.

2.12.1 Kvalifikationsrammer

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det

danske formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikations-

ramme, EQF. EQF er en referenceramme, som er udviklet i EU-regi for at gøre det lettere

at forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifikationer på tværs af lande og sy-

stemer i Europa. Desuden findes en Kvalifikationsramme for det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse, EHEA-rammen.

Akkrediteringsloven fra 2017 bemyndigede Danmarks Akkrediteringsinstitution til at

udvikle kriterier og procedurer for at optage andre uddannelser i kvalifikationsrammen,

nærmere bestemt private uddannelser og offentlige uddannelser, som ikke er under til-

syn af for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet eller Kultur-

ministeriet.

Inklusionen af sådanne uddannelser i rammen spiller tæt sammen med den europæiske

dagsorden om at etablere et mere sammenhængende system for livslang læring og den

Læs mere om NORRIC på www.norric.org.

Læs mere om kvalifikationsrammerne på www.kvalifikationsrammen.dk. Se også Europa-Kommissionens EQF-portal

på ec.europa.eu/eqf/.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

nationale dagsorden om, at studerende skal have bedre muligheder for at komme igen-

nem deres uddannelser. Hensigten er at gøre studerendes læringsudbytte mere trans-

parent, at forbedre grundlaget for optag og merit ind i de formelle uddannelser samt at

give forbrugerne en bedre beskyttelse og vished for, at udbydere af ikke-formelle ud-

dannelser lever op til bestemte standarder.

Det tværministerielle Koordinationsudvalg for Kvalifikationsrammen har i 2018 udviklet

udkast til principper og procedurer for niveauindplacering af de nævnte uddannelser i

den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. De næste skridt er at præsentere

kriterierne og procedurerne for udbydere af disse uddannelser ved et høringsseminar og

herefter at iværksætte proceduren for indplacering i kvalifikationsrammen.

Realkompetencer er et andet område, som er behandlet i regi af Koordinationsudvalget

for Kvalifikationsrammen. Gennem en rapport udarbejdet af Danmarks Evalueringsinsti-

tut (EVA) ses der på udviklinger og barrierer i brugen af realkompetencer i det danske

uddannelsessystem, som opfølgning på en lignende undersøgelse i 2011. EVA færdig-

gjorde rapporten i december 2018. Rapporten skal herefter færdigbehandles af Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. I foråret

2019 skal den fremlægges for EQF Advisory Group, som vil bidrage med råd og henstil-

linger om Danmarks systemer for anerkendelse af realkompetencer inden for de forskel-

lige uddannelsesniveauer set i lyset af EU-henstillingen om validering af ikke-formel og

uformel uddannelse fra 2012.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i internationale netværk med henblik på

at udveksle erfaringer om opbygning og videreudvikling af kvalifikationsrammer og

fremme en læringsudbytteorienteret tilgang til uddannelsessystemet. I det nordiske

netværk om EQF mødes alle kontaktpunkter for EQF to gange årligt i henholdsvis Kø-

benhavn og Reykjavik. På møderne i 2018 er der fokuseret på realkompetencevurderin-

ger og landenes erfaringer med og holdninger til tilknytning af ikke-formelle kvalifikati-

oner til de nationale kvalifikationsrammer samt på sammenligning af indplaceringer af

visse erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser i de respektive landes

kvalifikationsrammer.

2.12.2 ECTS

Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (European Credit

Transfer and Accumulation System, ECTS) danner grundlag for, at den studerende kan

få godskrevet kursus- og uddannelseselementer fra én institution ved en anden, herun-

der også internationalt mellem de institutioner, der benytter systemet. Vejledningen

vedrørende brug af ECTS tager højde for den seneste udvikling i Bologna-processen,

herunder det øgede fokus på læringsudbytte, og indeholder bl.a. et afsnit om ECTS-sy-

stemets understøttelse af mobilitet og meritoverførsel med henvisning til Lissabonkon-

ventionen og relevante dokumenter på grundlag af konventionen.

2.12.3 ECVET

European Credit system for Vocational Education and Training (ECVET) er et europæ-

isk meritoverførselssystem for de erhvervsrettede uddannelser. Størstedelen af de dan-

ske erhvervsskoler, der tilbyder transnational mobilitet for deres elever, anvender

ECVET-systemet ved kvalitetssikringen af læringsindholdet for elevernes ophold i ud-

Nærmere oplysninger om ECTS og link til brugervejledningen kan findes på www.ufm.dk/uddannelse-og-

institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/ects.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

landet. For at understøtte den praktiske implementering af systemet har Europa-Kom-

missionen etableret et netværk af eksperter, som formidler viden om ECVET og giver

praktiske råd og vejledning til de relevante aktører. Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse er sekretariat for de danske ECVET-eksperter.

2.12.4 Europass

Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabelo-

ner og bruges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:

—

Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående ud-

dannelse

—

Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve

inden for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse

—

Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet

—

Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer

—

Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.

EU-landene vedtog i april 2018 Europa-Kommissionens forslag om at revidere Euro-

pass. Det indebærer, at der skal udvikles en fælles webplatform for at fremtidssikre Eu-

ropass-redskaberne.

Diploma Supplement er et fælles redskab i regi af Europa-Kommissionen, Europarådet

og UNESCO. Dokumentskabelonen har de sidste to år været under revision, bl.a. med

henblik på at forbedre vejledningen til institutionerne og øge fokus på læringsudbytte.

Ændringerne forventes endeligt vedtaget i Lissabonkonventions-komiteen i juni 2019.

Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via www.ufm.dk/ecvet.

Læs mere om Europass på www.europass.dk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3. Anerkendelse til

lovregulerede erhverv

Dette kapitel beskriver anerkendelse af udenlandske er-

hvervsmæssige kvalifikationer til brug for adgang til at ud-

øve lovregulerede erhverv, EU’s anerkendelsesdirektiv og

samspillet mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse

og de myndigheder, der har ansvaret for de enkelte erhverv.

3.1 Introduktion

For at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv (også kaldet autorisationserhverv)

skal man typisk have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer ifølge lovgivningen.

For erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt an-

det, at man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere

sig.

Ansvaret for adgangen til udøvelse af de enkelte lovregulerede erhverv er forankret hos

de kompetente myndigheder, som har ansvaret for de enkelte lovregulerede erhverv og

den sektorspecifikke lovgivning.

3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

Reglerne for anerkendelse på det lovregulerede område er hovedsagelig nedfældet i lov

om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (anerken-

delsesloven) og den tilhørende bekendtgørelse

samt i lovgivningen for de enkelte er-

hvervsområder.

Der skelnes overordnet mellem tre slags sager:

−

Sager, der er omfattet af EU’s direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kva-

lifikationer (anerkendelsesdirektivet)

−

Sager, der er omfattet af andre EU-regler og/eller internationale konventioner og

aftaler

−

Øvrige autorisationssager, der udelukkende behandles efter de danske autorisati-

onsregler.

Lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

(www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176805) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse

af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

(www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177086).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3.1.1.1 EU-regler: anerkendelsesdirektivet

Fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser er et af EU’s mål i traktatens artikel 3,

stk. 1, litra c. Dette indebærer, at EU-borgere har ret til at udøve et erhverv som selv-

stændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvor de har erhvervet deres

erhvervsmæssige kvalifikationer. For at gennemføre rettighederne har Europa-Parla-

mentet og Rådet vedtaget direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer.

I 2016 blev anerkendelsesdirektivet

udvidet med et europæisk erhvervspas (EPC), et

fælleseuropæisk advarselssystem

, mulighed for delvis anerkendelse, gennemgang af

omfanget og grundlaget for regulering af erhverv i medlemsstaterne (transparensinitia-

tivet) samt hurtigere procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.

Man har krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er stats-

borger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom, (f.eks.

Schweiz) og har sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande.

På grund af det danske retsforbehold

finder anerkendelsesdirektivet i Danmark kun

anvendelse for personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land eller et land, som EU

har indgået aftale med herom, og for statsborgere i tredjelande, som er omfattet af op-

holdsdirektivet..

Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om etablering (varigt arbejde) og

levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).

3.1.1.2 Andre EU-regler og internationale regler

På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sek-

torspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime er-

hverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om mini-

mumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder an-

vendelse. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden særlige internationale kon-

ventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Anerkendelsesdirektivet gæl-

der kun i begrænset omfang for visse maritime erhverv, der har tilknytning til handels-

flåden og inden for fiskeri.

Konsolideret udgave af det reviderede direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer:

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02005L0036-20140117 og forordning (EU) nr.

1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forord-

ningen"): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32012R1024.

Til brug for behandling af det europæiske erhvervspas og advarsler har Europa-Kommissionen udstedt en gennemfø-

relsesforordning om de procedurer, der knytter sig til disse emner: http://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983

Der er tale om den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbin-

delse med den fri bevægelighed for personer (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61-69).

Tredjelandsborgere, der har opnået ophold her i landet på baggrund af det såkaldte opholdsdirektiv (2004/38/EF), kan

udnytte de rettigheder og garantier, som anerkendelsesdirektivet giver, hvis de opfylder de specifikke krav i anerken-

delsesdirektivet.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3.1.1.3 Nordiske overenskomster

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået en række overenskomster på ar-

bejdsmarkedsområdet, inden for undervisningserhverv og visse sundheds- og veteri-

nære erhverv

. Disse aftaler er af stor betydning for nordiske borgeres adgang til det

nordiske arbejdsmarked inden for en række arbejdsområder, som de nordiske lande re-

gulerer, og hvor de uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i de fleste tilfælde

er ligeværdige. I praksis betyder overenskomsterne, at nordiske statsborgere med nor-

diske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for disse erhverv har ret til automatisk an-

erkendelse med henblik på adgang til erhvervsudøvelse.

3.1.1.4 Øvrige regler

Ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv på baggrund af udenland-

ske kvalifikationer, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i

overensstemmelse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.

3.1.2 Funktioner i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionerne som dansk koordinator

for direktivet, som støttecenter og som medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg. Op-

gaverne er lovfæstet i anerkendelsesdirektivet og gennemført i anerkendelsesloven.

3.1.2.1 Koordinatorfunktionen

Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Forskning og Uddannelse til udarbej-

delse og gennemførelse af EU's regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-

oner.

Styrelsen repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens

generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er

(GROW)

og har ansvaret for at varetage de danske interesser på området i EU.

Styrelsen koordinerer og overvåger de danske kompetente myndigheders administra-

tion af direktivet. Det indebærer, at styrelsen formidler Europa-Kommissionens ret-

ningslinjer til de relevante myndigheder, driver et netværk med embedsmænd fra de el-

leve berørte ministerier, fortolker direktivets regler og vejleder danske myndigheder om

anvendelsen af direktivet på de enkelte erhvervsområder. Desuden indberetter styrel-

sen til Europa-Kommissionen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til

erhvervsudøvelse og anvendelsen af direktivet, herunder eventuelle problemer med an-

vendelsen af direktivet.

Styrelsen sørger for løbende opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske ud-

dannelser til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske

Nordiske overenskomster kan findes via https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-an-

erkendelse/internationalt/nordisk.

Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen, over-

enskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkesko-

len samt aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymna-

siet og erhvervsskolerne) og overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for

sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet.

Europa-Kommissionens generaldirektorat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW):

http://ec.europa.eu/growth/single-market/services/free-movement-professionals/index_en.htm.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

med ansvar for almen sygepleje, jordemoder, dyrlæge og arkitekt. Inden for de nævnte

erhverv sker der efter direktivet automatisk anerkendelse på grundlag af koordinerede

mindstekrav til uddannelserne.

Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der ikke

er regulerede her i landet, men som på grund af regulering i andre EU-lande har brug for

teknisk støtte, f.eks. ingeniører og arkitekter. Endelig deltager styrelsen i udviklingen og

gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer for arbejds-

kraftens frie bevægelighed i Norden og i EU.

3.1.2.2 Støttecenterfunktionen

Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionen som støttecenter for aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Støttecentret skal give udenlandske bor-

gere og virksomheder, koordinatorer, støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øv-

rige medlemsstater alle de nødvendige oplysninger om betingelserne for adgang til udø-

velse af lovregulerede erhverv i Danmark.

Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvorigennem der informeres

om adgangen til at udøve de enkelte erhverv.

Informationerne er henvendt til såvel

EU/EØS-borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk.

Som støttecenter behandler styrelsen henvendelser fra borgere, virksomheder og myn-

digheder i ind- og udland. Det danske støttecenter har også til opgave at bistå danske

borgere, som ønsker at få deres kvalifikationer anerkendt i andre EU/EØS-lande eller

Schweiz med henblik på etablering eller levering af tjenesteydelser dér.

Som led i støttecenter- og koordinatorfunktionerne bistår styrelsen det danske SOL-

VIT-center

ved behandlingen af klagesager indgivet af EU-erhvervsudøvere, som har

oplevet hindringer for adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark.

3.1.2.3 Artikel 58-udvalget

Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer. Udvalget behandler sager og træffer med kvalificeret flertal beslutninger om

Kommissionens forslag i sager, hvor Kommissionen ikke har beføjelse til at vedtage de-

legerende retsakter, eksempelvis opdatering af dele af direktivet, der ikke er af teknisk

karakter. Udvalget vedtager Kommissionens forslag efter den såkaldte undersøgelses-

procedure, jf. forordning 182/2011. Udvalget har ikke behandlet sådanne sager i 2018.

3.2 Åbningsskrivelse om implementering af

anerkendelsesdirektivet

Den 20. juli 2018 modtog Danmark en åbningsskrivelse (nr. 2018/2167), hvor Europa-

Kommissionen henviser til, at visse bestemmelser i dansk ret om gennemførelsen af an-

erkendelsesdirektivet ikke er korrekte.

Se www.ufm.dk/le.

SOLVIT-netværket: http://ec.europa.eu/solvit/index_da.htm

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Den danske regering besvarede åbningsskrivelsen den 19. september 2018. Svaret blev

koordineret mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet og Uden-

rigsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet indhentede svarbidrag fra de re-

levante ressortministerier. Sagen blev behandlet i Juridisk Specialudvalg og i regerin-

gens EU-udvalg.

3.3 Brexit

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har som led i regeringens beredskab vedrørende

britisk udtrædelse af EU bidraget til udarbejdelsen af overgangsregler på anerkendel-

sesområdet

. Reglerne sættes i kraft, hvis Storbritannien udtræder af EU uden en af-

tale, og vil gælde, indtil noget andet træder i stedet. Styrelsen har informeret danske og

britiske borgere og virksomheder om konsekvenser af Brexit via Uddannelses- og

Forskningsministeriets og Udenrigsministeriets hjemmesider.

3.4 Transparensinitiativet

Transparensinitiativet, som indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, stiller krav til

medlemsstaterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede er-

hverv. Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede er-

hverv i medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU. I 2018 har Dan-

mark indberettet til Kommissionen om tre nye lovregulerede erhverv (osteopat, kabel-

montør og rørmontør) og om ændringer af reglerne for de eksisterende.

Som led i transparensinitiativet redegør medlemsstaterne for anvendelsen af proportio-

nalitetsprincippet ved lovregulering af det enkelte erhverv. Det gør de ved hjælp af Eu-

ropa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv, REGPROF

. Oplysningerne

forventes at blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

3.5 Direktivet om proportionalitetstest

Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af det nye direktiv om proportionalitetstest

forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Direktivet har til formål at forbedre

gennemsigtigheden af måden, hvorpå visse erhverv reguleres i medlemsstaterne. Det

skal sikre, at nationale foranstaltninger er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser

adgangen til erhverv eller skaber urimelige byrder på det indre marked. I forbindelse med

reguleringen af erhverv vil medlemsstaterne skulle foretage en vurdering af berettigel-

sen af alle de nye eller ændrede regler, så deres indvirkning på interesserede parter og

virksomheder kan vurderes.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet planlægger i fællesskab

at bidrage til, at direktivet bliver gennemført i 2020.

Kapitel 8 i lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Brexit-loven):

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208226

Informationer om Brexit er givet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:

www.ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/lovregulerede-erhverv/brexit og hos Udenrigsministeriet:

http://um.dk/da/Udenrigspolitik/brexit/hvad-betyder-forhandlingerne-for-din-virksomhed/.

REGPROF indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om de lovregulerede erhverv, landenes støttecentre og

kompetente myndigheder, statistik over migrerende arbejdskraft i lovregulerede erhverv m.v. Se

http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedta-

gelse af ny regulering af erhverv: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018L0958.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3.6 Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)

er udviklet i fællesskab af Kommissi-

onen og de nationale myndigheder. IMI-systemet muliggør blandt andet sikker udveks-

ling af personfølsomme oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med behand-

lingen af konkrete sager om anerkendelse eller udstedelse af erhvervspas efter aner-

kendelsesdirektivet. Gennem IMI-systemet sendes og modtages desuden meddelelser i

forbindelse med advarselssystemet (se afsnit 3.11).

Som støttecenter for anerkendelsesdirektivet besvarer Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse gennem IMI-systemet forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente

myndigheder. Det gælder også, når erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, f.eks. for

arkitekterhvervet og for det europæiske erhvervspas for danske bjergguider.

IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Erhvervsstyrelsen. Sty-

relsen for Forskning og Uddannelse er koordinator for anerkendelsesdirektivets regel-

område i IMI (såkaldt LIMIC), og styrelsen har derfor et tæt samarbejde med Erhvervs-

styrelsen og alle kompetente myndigheder på dette område.

Gennem IMI-systemet screener og godkender styrelsen danske notifikationer med hen-

blik på opdatering af direktivets bilag V og sender dem til Kommissionen og de andre

medlemsstater (jf. afsnit 3.1.2.1). De danske kompetente myndigheder og Styrelsen for

Forskning og Uddannelse modtager på samme vis andre medlemsstaters notifikationer,

som lægges til grund for optagelse i direktivets bilag V.

3.7 Kvikskranke-samarbejdet

Ifølge servicedirektivet

er hver medlemsstat forpligtet til at drive en kvikskranke (Po-

int of Single Contact), hvor borgere og virksomheder fra andre EU/EØS-lande kan få in-

formation om regler og vilkår for at udøve deres servicevirksomhed.

Den danske kvikskranke, Business in Denmark, drives af Erhvervsstyrelsen. Herigennem

kan borgere fra andre EU/EØS-lande elektronisk sende ansøgninger om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer og anmeldelser m.v. for alle lovregulerede erhverv, som

er omfattet af anerkendelsesdirektivet, jf. direktivets artikel 57.

3.8 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.

Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøg-

ninger om autorisation og lignende godkendelse. Tallene bygger på de kompetente

myndigheders statistiske indberetninger til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fin-

der aktuelt anvendelse på 130 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specia-

ler, og ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 22 kompetente

Læs mere om IMI på Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm

Direktiv 2006/123/EF, artikel 6.

Alle kvikskranker: https://ec.europa.eu/growth/single-market/services/services-directive/in-practice/contact_en

Business in Denmark på Erhvervsstyrelsens hjemmeside indeholder oplysninger om erhvervene på engelsk:

https://danishbusinessauthority.dk/Permits-licenses-authorisations. Oplysninger om erhvervene på dansk samt

oversigter på dansk og engelsk findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: www.ufm.dk/le.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

myndigheder. De seneste oplysninger om erhvervene og deres kompetente myndighe-

der findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside (se

www.ufm.dk/le).

Myndighederne traf i alt 2.498 afgørelser i 2018. Dermed faldt antallet af afgørelser med

16 procent i forhold til 2017, men reelt var nedgangen mindre, da tallet for 2017 inklude-

rede en mængde gamle sager, som Styrelsen for Patientsikkerhed afsluttede efter at

have ventet flere år på dokumentation fra ansøgerne.

Som det fremgår af figur 3.1 nedenfor, havde antallet af afgørelser været stigende i de

fem år inden 2018, og antallet i 2018 var stadig betydelig højere end de forudgående år.

Afgørelser efter EU-reglerne udgjorde 69 procent mod 67 procent året før.

Figur 3.1

Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2009-2018

Antal afgørelser

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

EU/EØS

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Øvrige

Antal afgørelser

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Uddannelser fra EU/EØS-medlemsstater lå til grund for 68 procent af afgørelserne, og

uddannelser fra lande i Asien for 19 procent. Polen var med 24 procent fortsat det klart

største land. 14 procent af afgørelserne vedrørte uddannelser fra nordiske lande. Figur

3.2 nedenfor viser tal for de 20 hyppigst forekommende uddannelseslande i 2018.

Figur 3.2

Afgørelser efter uddannelsesland, top 20 (2018), antal, 2017-2018

Antal afgørelser

700

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Antal afgørelser

700

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2017

2018

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Afgørelserne i 2018 var for 68 procents vedkommende positive, dvs. tildeling af adgang

til at udøve det pågældende erhverv. 19 procent var betingede godkendelser, og 13 pro-

cent var negative afgørelser, dvs. afslag.

Af i alt 1.695 positive afgørelser blev 1.547 (93 pct.) truffet efter EU-reglerne. I afgørel-

serne efter EU-regler ses der ligesom tidligere år en høj andel af positive afgørelser: I

2018 var 92 procent af afgørelserne efter EU-regler positive (herunder 2 procent delvis

anerkendelse), 4 procent betingede, og 4 procent negative.

Blandt øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab i

og/eller uddannelse fra tredjelande, er positive afgørelser langt mindre almindelige: I

2017 blev der givet 15 procent positive afgørelser, mens 51 procent var betingede

, og

33 procent negative.

Langt de fleste afgørelser blev truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed (43 pct.), Ar-

bejdstilsynet (38 pct.) og Styrelsen for Forskning og Uddannelse (14 pct.).

Tabel 3.1 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2018

efter myndighed og afgørelsernes art, og ændringerne i antallet af afgørelser i forhold til

2017.

Tabel 3.1

Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2018

Myndighed

Positive*

Antal

Styrelsen for Patientsikkerhed

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse

Lægemiddelstyrelsen

Psykolognævnet

Fødevarestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Civilstyrelsen

Rigspolitiet

Energistyrelsen

Alle myndigheder

548

957

123

1.695

Pct.

100

Betingede

Antal

274

165

475

Pct.

100

Negative

Antal Pct.

260

328

I alt

Antal

1.082

957

349

2.498

Ændring

seneste år

Antal

394

-13

-2

-10

-22

482

-3

868

Pct.

-35

-67

-22

-79

-50

Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2018.

* Tallene for positive afgørelser inkluderer i alt 33 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der kun

stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i visse til-

fælde om at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede afgørelser

også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3.8.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder

Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art

fremgår af tabel 3.2 nedenfor.

Tabel 3.2

Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, 2018

Erhverv

Positive*

Antal

Læge

Fører af gaffeltruck

Folkeskolelærer

Sygeplejerske

Kranfører

Speciallæge

Tandlæge

Lærer i de gymnasiale uddan-

nelser

Stilladsopstiller

Fører af teleskoplæsser

Arbejde med asbest

Fører af gaffelstabler

Social- og sundhedsassistent

Fysioterapeut

Pædagog i folkeskolens børne-

haveklasse og 1.- 3. klassetrin

Psykolog

Farmakonom

Arbejde med svejsning

Dyrlæge

Bioanalytiker

Arbejde med epoxy og isocya-

nater

Farmaceut

Jordemoder

Ambulancebehandler med sær-

lig kompetence

Optometrist

Elinstallatør

Radiograf

Ergoterapeut

Ambulancebehandler

205

410

169

157

Pct.

100

Betingede

Antal

169

119

Pct.

Negative

Antal

Pct.

I alt

Antal

438

410

216

193

169

159

122

105

Ændring se-

neste år

Antal

-134

-92

-12

-95

-47

-6

-38

-53

-23

-21

-12

-16

-3

-6

-3

-7

Pct.

-23

-18

-5

-33

-31

-6

-29

-42

-33

-36

-33

-35

-47

240

-15

-32

175

100

125

-25

-54

150

Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-Kommissio-

nens database over lovregulerede erhverv: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Erhverv

Positive*

Antal

Pct.

Betingede

Antal

Pct.

Negative

Antal

Pct.

I alt

Antal

Ændring se-

neste år

Antal

Pct.

Erhvervsmæssig anvendelse af

godkendelsespligtige bekæm-

pelsesmidler (plantebeskyttel-

sesmidler)

Kiropraktor

Tandplejer

Kølemontør

Brøndborer

Klinisk diætist

Lærer i dansk for voksne ud-

lændinge

Maskinmester i fiskeskibe

Specialtandlæge

Vvs-installatør

Advokat

Arbejde med asfaltmaterialer

Bandagist

Ansvarlig for boreoperationer

(brøndkontrolkursus) (offshore)

Dørmand i virksomheder med

alkoholbevilling

Energikonsulent

Kedelpasser

Klinisk tandtekniker

Rottebekæmper

Koordinator på byggepladser

Statsautoriseret revisor

Veterinærsygeplejerske

Elevatormontør

Landinspektør

Styrmand i fiskeskibe

I alt

100

-1

-20

-33

100

-1

-17

1.695

100

475

100

328

100

2.498

-7

-3

-2

-1

-470

-88

-75

-100

-16

Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2018.

* Tallene for positive afgørelser i 2018 inkluderer 33 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

Ud over de varige autorisationer, som fremgår af tabellerne, har Styrelsen for Patient-

sikkerhed i 2018 godkendt ansøgninger om tidsbegrænsede autorisationer (evalue-

ringsautorisationer, begrænsede autorisationer og prøvetidsautorisationer) til 4 fysio-

terapeuter, 1 jordemoder, 3 kiropraktorer, 202 læger, 1 radiograf, 2 social- og sundheds-

assistenter, 16 sygeplejersker og 30 tandlæger. Det er i alt 259 eller 17 procent flere end

året før.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3.8.2 Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2018 fortsat holdt under tre

måneder i omkring 90 procent af sagerne. Andelen under tre måneder var på ca. 95 pro-

cent i EU/EØS-sager og ca. 80 procent i de øvrige sager. Tabel 3.3 nedenfor viser den

omtrentlige fordeling af sagerne efter antal måneders sagsbehandlingstid.

I afgørelser efter EU’s anerkendelsesdirektiv er fristen som udgangspunkt tre måneder.

Der er dog mulighed for i særligt vanskelige tilfælde at forlænge fristen med en måned,

med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivets bestemmel-

ser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannelseskrav

(læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets be-

stemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring

(lovregulerede erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).

Tabel 3.3

Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, pct., 2018

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

EU/EØS-sager

83%

100

Øvrige sager

49%

21%

11%

100

I alt

74%

12%

100

3.9 Pligtmæssig vurdering

De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering

af udenlandske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

inden de træffer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers samlede erhvervsmæssige

kvalifikationer. Denne såkaldte pligtmæssige vurdering har til formål at understøtte de

kompetente myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske ud-

dannelseskvalifikationer lever op til gældende standarder.

I 2018 modtog Styrelsen for Forskning og Uddannelse 71 anmodninger om pligtmæssig

vurdering fra de kompetente myndigheder, 30 procent færre end året før. Alle på nær 5

anmodninger kom fra tre myndigheder: Lægemiddelstyrelsen (farmakonomer og farma-

ceuter), Fødevarestyrelsen (dyrlæger og veterinærsygeplejersker) og Psykolognævnet

(psykologer). Nedgangen i det samlede antal skyldes, at der kom usædvanligt mange

sager fra Psykolognævnet året før.

Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberetning

af sagsbehandlingstider for en mindre del af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.

Tallene for sagsbehandlingstid bygger på 95 procent af afgørelserne, hovedsagelig fordi Styrelsen for Patientsikker-

hed for en del af sine afgørelser ikke har opgjort sagsbehandlingstiden, herunder sager med afslag begrundet i mang-

lende dokumentation.

Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbekendt-

gørelse nr. 579 af 1. juni 2014).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Sådan fungerer pligtmæssig vurdering

Den enkelte kompetente myndighed skal som udgangspunkt indhente en vurdering

af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når

myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende ansøgerens uden-

landske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Det gælder dog ikke ansøgninger,

der behandles efter anerkendelsesdirektivets regler om automatisk anerkendelse af

kvalifikationer, og myndigheder, der har opnået fritagelse.

Styrelsen undersøger, om de udenlandske uddannelseskvalifikationer er opnået ved

en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslandet. Desuden

indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en indholdsmæs-

sig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenlandske kvalifi-

kationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvarende danske

uddannelse, og hvis de ikke kan, hvilken faglig supplering der er påkrævet. Styrelsen

sender derefter den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er bin-

dende for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvali-

fikationer.

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel

fritagelse for den pligtmæssige vurdering på grundlag af redegørelser for deres proce-

durer, kriterier og praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddan-

nelseskvalifikationer. Der er ikke i 2018 indgivet anmodninger om nye fritagelser.

Sagsbehandlingstiden for pligtmæssige vurderinger var i 2018 på 54 kalenderdage i

gennemsnit (mod 48 året før). Sagsbehandlingstiden beregnes fra den dato, hvor en sag

er fuldt oplyst, og inkluderer den tid, der går med at høre en relevant uddannelsesinsti-

tution.

3.10 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har

man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-

hedsvist i Danmark. Inden for visse erhverv er det fastsat i den sektorspecifikke lovgiv-

ning, at tjenesteyderen, før tjenesteydelsen leveres første gang, sender en skriftlig an-

meldelse til den kompetente myndighed. Er der ikke et hjemlet krav til anmeldelse, kan

erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.

I 2018 blev der indgivet 2.208 anmeldelser om levering af tjenesteydelser ifølge de kom-

petente myndigheders årlige indberetninger. Det var 4 procent færre end i 2017. Langt

de fleste anmeldelser ligger fortsat inden for Arbejdstilsynets område: 98 procent i

2018. Udviklingen de seneste ti år fremgår af figur 3.3 på næste side.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Figur 3.3

Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2009-2018

Antal anmeldelser

2.500

Antal anmeldelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

Arbejdstilsynet

Naturstyrelsen

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Sikkerhedsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Erhvervsstyrelsen

85 procent af anmeldelserne blev i 2018 behandlet med kontrol af tjenesteyderens kva-

lifikationer. Kun 5 anmeldelser førte til afslag på adgang til at levere tjenesteydelser.

Anmeldelserne vedrører hovedsagelig førere af gaffeltruck og gaffelstabler (32 pct.),

svejsere (29 pct.), stilladsopstillere (14 pct.), førere af teleskoplæsser (10 pct.) og kran-

førere (9 pct.). Det er de samme erhvervsområder, hvor Arbejdstilsynet har haft flest sa-

ger om etablering. Udviklingen de seneste fem år fremgår af tabel 3.4 nedenfor.

Tabel 3.4

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2014-2018

Myndighed

Erhverv

2014

Antal

Arbejdstilsynet

Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Patient-

sikkerhed

Arbejdstilsynet

Fører af gaffeltruck/gaffelstabler

Fører af gaffeltruck og gaffelstabler *)

Arbejde med svejsning *)

Stilladsopstiller

Fører af teleskoplæsser

Kranfører

Arbejde med asbest

Arbejde med epoxy og isocyanater

Elinstallatør

Koordinator på byggepladser

VVS-installatør

Læge

Kølemontør

427

603

107

131

102

244

2015

Antal

603

625

479

148

204

268

153

2016

Antal

625

704

379

299

227

254

151

2017

Antal

704

779

450

280

353

282

2018

Antal

779

708

632

302

211

201

Ændring

seneste år

Antal

-71

182

-142

-81

-2

-8

-7

Pct.

11%

-9%

40%

-40%

-29%

-4%

350%

333%

17%

-67%

-70%

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Myndighed

Erhverv

2014

Antal

2015

Antal

2016

Antal

2017

Antal

2018

Antal

Ændring

seneste år

Antal

-1

-7

-1

-5

-83

Pct.

-33%

–

-100%

–

-100%

-4%

Miljøstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Naturstyrelsen

Arbejdstilsynet

DELTA

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Sikkerhedsstyrelsen

I alt

Brøndborer **)

Kloakinstallatør

Kedelpasser

Statsautoriseret revisor

Rottebekæmper

Elevatormontør

Arbejde med styren

Audiometri og høreapparattilpasning

Dyrlæge

Sprøjtefører

Psykolog

Vagtvirksomhed

Festfyrværker

1.330 1.998 2.108 2.291 2.208

Anm.: *) 2018-tal er inklusive offshore, i alt 13 anmeldelser.

**) Erhvervet brøndborer hørte tidligere under Naturstyrelsen.

Ser man på, hvor tjenesteyderne er etablerede, udgør Polen den største gruppe, med 40

procent i 2018, efterfulgt af Tjekkiet (10 pct.), Tyskland (9 pct.) og Slovakiet (8 pct.). An-

tallet fra Polen og Slovakiet steg, mens antallet fra Tyskland og Tjekkiet faldt.

3.11 Det europæiske erhvervspas

Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC) er en elektronisk proce-

dure til at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande.

EPC

indføres på udvalgte erhvervsområder og gælder indtil videre erhvervene sygeplejerske,

fysioterapeut, farmaceut, ejendomsmægler og bjergfører.

Erhvervspasset er lettere og hurtigere at benytte end traditionel anerkendelse af kvali-

fikationer, og man kan følge sin ansøgning online og genbruge dokumenter, der allerede

er uploadet, ved nye ansøgninger i alle EU-lande. Erhvervspasset fremmer også infor-

mationsudvekslingen mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemlandet,

hvad enten erhvervsudøveren ønsker at etablere sig eller at levere tjenesteydelser mid-

lertidigt og lejlighedsvist. Den kompetente myndighed i hjemlandet kontrollerer gyldig-

heden og ægtheden af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt via Informationssy-

stemet for det Indre Marked (IMI). Derefter opretter myndigheden et erhvervspas, som

den via IMI sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse. Myndig-

hederne i værtsmedlemsstaten modtager en fuldt oplyst sag fra hjemlandet og skal

derfor ikke bruge administrative ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som al-

lerede er blevet undersøgt af hjemlandet.

Ansøgerne finder EPC under "Dit Europa" på Europa-Kommissionens hjemmeside: http://europa.eu/youreurope/citi-

zens/work/professional-qualifications/european-professional-card/index_da.htm.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

Fristerne for udstedelse af EPC i værtslandet er derfor også kortere end efter den sæd-

vanlige procedure. Hvis fristerne for anmodning om anerkendelse ikke overholdes, ind-

træder stiltiende accept, og EPC udstedes automatisk. Personer, der ønsker at levere

tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, har desuden mulighed for at bruge et EPC

til at arbejde i flere EU-lande i 18 måneder. Denne periode er efter den almindelige pro-

cedure begrænset til 12 måneder.

Her i landet administreres EPC af de kompetente myndigheder for de berørte lovregule-

rede erhverv. Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som kompetent myndig-

hed for erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, (p.t. bjergfører) og som dansk

EPC-koordinator.

Der blev i 2018 udstedt 11 EPC vedrørende erhvervsudøvelse i Danmark. I forhold til året

før var det samlede antal uændret, men med flere fysioterapeuter. Tabel 3.5 nedenfor

giver et overblik over EPC-sager med Danmark som værtsland.

Tabel 3.5

EPC-sager med Danmark som værtsland, antal, 2018

Erhverv

Fysioterapeut

Farmaceut

Sygeplejerske

Ejendomsmægler

I alt

Ansøgninger

Udstedte EPC

8 (6)

11 (9)

Afslag

0 (2)

2 (4)

Anm.: Forskellen mellem antal ansøgninger og antal afgørelser skyldes hovedsagelig, at ansøgere i en del

tilfælde starter processen, men ikke uploader de nødvendige dokumenter.

For fysioterapeuter blev 1 udstedt EPC efterfølgende trukket tilbage, og 1 blev midlertidigt trukket

tilbage (suspenderet efter udstedelsen).

Kilde: Europa-Kommissionen

6 erhvervsudøvere fra Danmark fik udstedt EPC i årets løb. Tabel 3.6 nedenfor viser tal-

lene for EPC-sager med Danmark som hjemland.

Tabel 3.6

EPC-sager med Danmark som hjemland, antal, 2018

Erhverv

Fysioterapeut

Farmaceut

Sygeplejerske

Ejendomsmægler

I alt

Ansøgninger

Udstedte EPC

2 (1)

6 (5)

Afslag

2 (3)

4 (5)

Anm.: Forskellen mellem antal ansøgninger og antal afgørelser skyldes hovedsagelig, at ansøgere i en del

tilfælde starter processen, men ikke uploader de nødvendige dokumenter.

For fysioterapeuter blev 1 udstedt EPC efterfølgende trukket tilbage af værtslandet.

Kilde: Europa-Kommissionen

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Beretning for 2018 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2018

3.12 Advarselssystemet

EU’s advarselssystem skal på bestemte erhvervsområder forebygge, at personer, der er

frakendt retten til at udøve erhvervet i én medlemsstat, fortsætter med at udøve det i

andre medlemsstater.

Hvis en person, som er beskæftiget inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet eller

området for uddannelse eller pasning af mindreårige, har fået begrænset retten til at

udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol, underretter den kompe-

tente myndighed i den pågældende medlemsstat via Informationssystemet for det In-

dre Marked (IMI) de øvrige medlemsstater om identiteten af den pågældende erhvervs-

udøver.

Hvis en person er dømt for at have anvendt forfalsket dokumentation ved ansøgning

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, uanset hvilket lovreguleret er-

hverv der er tale om, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat

tilsvarende underrette de øvrige medlemsstater om identiteten af den dømte.

Advarslerne behandles i overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførel-

sesforordning om emnet. Direktivbestemmelserne om advarselssystemet er gennemført

i anerkendelsesloven, og Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som advar-

selskoordinator i IMI-systemet.

Omfanget af advarsler sendt fra og modtaget af Danmark i 2018 fremgår af tabel 3.7

nedenfor. Danmark afsendte i alt 228 advarsler. Antallet var 16 procent større end året

før som følge af et øget antal advarsler vedrørende sygeplejersker. Danmark modtog

10.727 advarsler fra andre EU-lande, hvilket var 4 procent færre end året før.

Tabel 3.7

Ud- og indgående advarsler i EU's advarselssystem efter erhvervsområde m.v., antal, 2018

Erhverv

Læge

Sygeplejerske

Andre sundhedsfaglige er-

hverv

Dyrlæge

Arbejde med mindreårige

Dokumentfalsk

I alt

Kilde: Europa-Kommissionen

Sendt fra Danmark

228

Modtaget fra andre EU-lande

1.916

4.501

3.964

253

10.727

Styrelsen for Forskning og Uddannelse