Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2076615_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om møde i EU's Konkurrenceevneråd (forskningsdelen) den 27.
september 2019
På mødet i EU’s Konkurrenceevneråd (forskningsdelen) den
27. september 2019,
er der to punkter på dagsordenen.
Første punkt er en politisk debat om fremtidens bæredygtige vækst i EU. Som
baggrund for debatten er der udarbejdet et formandskabspapir, som skal fungere
som input til de kommende initiativer fra Kommissionen på området.
Regeringen bakker stærkt op om formandskabets ambitioner om at sætte
bæredygtig vækst på dagsordenen og lægger vægt på, at en eventuel ny
europæisk vækststrategi vægter den grønne omstilling og bæredygtighed. I
papiret slås det fast, at forskning og innovation spiller en afgørende rolle for at
omstille samfundet i en grøn og bæredygtig retning. Regeringen lægger derfor
vægt på, at fremtidens europæiske forskningspolitik får et bæredygtigt og grønt
sigte.
Forskning og innovation skal bidrage til, at vi i EU finder banebrydende løsninger
på de udfordringer, vi står overfor
ikke mindst på det grønne område. Nye
grønne løsninger er afgørende for at få os i mål med at opfylde Paris-aftalen og
indfri Verdensmålene. Vi skal blive bedre til at tænke på tværs af politikker
det
gælder både nationalt og i EU-regi. Derfor er det positivt, at formandskabet har
fokus på at samtænke forskning og innovation med de øvrige relevante
politikområder i EU. Det gælder både miljø-, klima- og energipolitik og også
erhvervs- og industripolitik.
Næste punkt er en politisk debat om synergi mellem Horisont Europa og andre
EU-programmer. Generelt ville regeringen foretrække, at spørgsmålet om
synergier mellem EU-programmer blev behandlet horisontalt i forbindelse med
drøftelserne af den flerårige finansielle ramme.
I forslaget til den flerårige finansielle ramme foreslår Kommissionen, at det skal
være nemmere at flytte midler mellem forskellige budgetlinjer via de såkaldte
fleksibilitetsinstrumenter. Formålet er en bedre udnyttelse af budgettet, men det vil
omvendt føre til et øget udgiftsniveau for medlemsstaterne.
17. september 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
61437
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Orientering om møde i EU's Konkurrenceevneråd (forskningsdelen) den 27. september 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2076615_0002.png
Regeringen fastholder behovet for et stramt budget for EU. Regeringen lægger
derfor vægt på, at budgetmæssig fleksibilitet må drøftes i tæt sammenhæng med
det samlede udgiftsniveau.
Når det er sagt, så støtter regeringen, at der er fokus på at optimere
indholdsmæssig synergi mellem Horisont Europa og relevante EU-programmer.
Det er en prioritet for regeringen at skabe øget sammenhæng mellem forskning,
uddannelse og innovation. Det er derfor meget positivt, at der ses på
mulighederne for øget indholdsmæssig synergi mellem Horisont Europa og
Erasmus+. Et af de steder, hvor der er et særligt potentiale for øget
indholdsmæssig synergi, er initiativet om de nye strategiske netværk af
europæiske universiteter.
Jeg vil forelægge punkterne for Folketingets Europaudvalg til orientering.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2