Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Spørgsmål 26
Offentligt
Bilag til spm. 26
”Spørgeren oplyser, at et 0+-alternativ
kunne beskrives som:
I forlængelse af etableringen af en BRT-buslinje fra Vestbyen til det nye universitetshospital tages
der initiativ til etablering af en tilsvarende fra Vodskov til Svenstrup, som føres igennem det nye
kvarter på Stigsborg.
Nye stoppesteder for nærbanen nord for Aalborg i Vestbjerg, Sulsted eller Tylstrup samt i
Svenstrup Syd.
Etablering af flere vigespor på jernbanen i Vendsyssel, så der kan blive bedre mulighed for øge
togdriften både for passagerer og gods.
Elektrificering helt til Hirtshals for at gøre det mere attraktivt at transportere transitgods på skinner.
Udbygning af Aalborg Havns samarbejde med andre havne i Danmark og i resten af Europa for at
få mere gods på skinner.
Park and ride-systemer ved den nye jernbane til Aalborg Lufthavn, Lindholm Station, og ved en
eller flere nye stationer både nord og syd for broen.
Park and ride-systemer ved BRT-buslinjernes endestationer og andre relevante steder.
En systematisk indsats for at sprede myldretidstrafikken. Aalborg Kommune og regionen kan gå i
spidsen med fleksible mødetider og drøfte problemstillingen med de faglige organisationer og
private virksomheder.
Forbeholde et spor i tunnelen til biler med minimum en passager i myldretiden
Indførelse af kørselsafgifter i myldretiden
Understøttelse af mere samkørsel og anvendelse af delebiler
–
blandt andet ved at stille Aalborg
Kommunes biler til rådighed, når de ikke bruges af kommunen.
Etablere en broforbindelse for cykler og gående mellem Stigsborg og Aalborg. Indtil denne er
etableret sikres gratis færgetransport her.
Bedre kapacitet på Hals
– Egense forbindelsen”