TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Spørgsmål 15: Spm. om vedlagte henvendelse om gratis kollektiv transport og det medfølgende regnestykke fra Klaus Cort Jensen, er retvisende, til transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Spørgsmål 15
Offentligt

Gratis kollektiv trafik er både velfærd, skattelettelse og

miljøgevinst, og gør samfundet 6 milliarder kroner rigere hvert år

december 01, 2018

Af journalist Klaus Cort Jensen, [email protected]

Det er en "beskidt hemmelighed" ved alle privatbiler, uanset hvad de kører på, at det koster

meget mere CO2 at fremstille dem end kollektive trafikmidler

Det vil koste staten 11,4 milliarder at indføre gratis kollektiv trafik (GKT). Men samtidigt vil borgerne

både få 12,9 milliarder i skattelettelse/ besparelse på transport og for 1,8 milliarder ekstra velfærd i form

af nye gratis rejser. Udgifterne til flere busser, skinner og togvogne er afholdt helt gratis, ved at give

skattelettelse på denne måde. Samfundet bliver 3,3 milliarder rigere (2005-tal).

Hertil skal lægges sparet trængsel og vejinvesteringer samt færre sygedage og dødsfald på grund af af

færre trafikuheld og mindre luftforurening. I 2017-tal bliver det i alt til et samfundsøkonomisk overskud

på 6,1 milliarder kroner hvert år.

Det viser mine simple videre beregninger på tal fra Teknologirådet (2006), Danmarks Statistik og

COWI/ Dansk Industri.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Spørgsmål 15: Spm. om vedlagte henvendelse om gratis kollektiv transport og det medfølgende regnestykke fra Klaus Cort Jensen, er retvisende, til transportministeren

(brug linkene under "Kilder" nedenfor)

Hvor skal pengene ...

Siden 2005 er bilafgifterne sat ned. Det har gjort det relativt billigere for staten at indføre GKT, fordi

staten ikke mister helt så mange bilafgifter. Staten mister afgifter fra biler og brændstof, men vil få

afgifter fra alle mulige andre varer når borgerne bruger de 12,9 milliarder de har fået i skattelettelse/

besparelse på transport. Samtidigt kan kørselsfradraget afskaffes.

Disse tre forhold er, helt eller delvis, svaret på det klassiske spørgsmål: hvor skal pengene, de 11,4

milliarder, komme fra?

Regeringen har foreslået en CO2-mærkningsordning, der angiver hvor meget CO2 der er medgået til

varernes fremstilling. Det ville da være oplagt, at den oplysning også er indregnet i, hvad der står på

prismærkningen. Så er det forureneren, der kommer til at betale.

Drivhusgas-moms vil sikre minimering af drivhusgasser i alle produktionsled. Mindre virksomheder,

målt i drivhusgas-omsætning, bør undtages bureaukratiet. De økonomiske vismænd anbefaler

beskatning af drivhusgasser - også dem, der kommer fra landbruget.

Til gengæld bør man lette skatten på arbejde ved at hæve bundfradraget. Først og fremmest af hensyn til

den sociale balance, men det vil også gøre det billigere at reparere og genbruge ting. Desuden er det jo

unfair konkurrence, især overfor lavtlønnede

ufaglærte, at robotter ikke skal betale ”personskat” og for

transport til og fra arbejde. GKT er en slags bundfradrag (/borgerløn) specifikt på transportområdet.

Det eneste problem ved drivhusgasser som beskatningsobjekt er, at de helst skal forsvinde helt. Så

staten må finde på noget nyt at beskatte inden 2050.

Tid og trængsel koster

Kollektiv trafik kan transportere langt flere mennesker på langt mindre plads end privatbiler.

Tag en busfuld passagerer og sæt dem i hver sin bil. Værsgo, så har du en halv kilometer ekstra kø.

Nedsættelse af bilafgifter gør netop det, flytter folk fra busser til biler. GKT gør det modsatte. Tænk

over det næste gang, du holder i kø.

Tidsspilde i trafikken koster 22,6 milliarder om året. GKT vil både betyde hyppigere afgange i den

kollektive trafik og mindre trængsel på vejene. Dansk Industri burde logisk set være den fremmeste

fortaler for GKT, fordi GKT øger arbejdsudbudet, og fordi tidsspildet koster deres

medlemsvirksomheder mange penge.

”Produktions-Danmark” ligger også i

meget høj grad i Hovedstadsregionen, Århus-området osv..

I og nær de store byer, hvor trængslen på vejene er værst, er der simpelthen ikke plads til at bygge flere

motorveje, ikke plads til flere biler. Og det hjælper jo ikke meget på trængslen der, at bygge motorveje i

Nord- og Vestjylland. Det ligner, set i forhold til trængselsproblemet, mest en overspringshandling.

Cyklen fortsætter

Cyklen er ikke kun et transportmiddel. Cyklen er et nydelsesmiddel. Selv om den er et sundt

nydelsesmiddel er den afhængighedsskabende. Desuden giver cyklen hurtigere bevægelsesfrihed i byens

rum end kollektiv transport plus gåben. Kombinationen af cykler og S-tog er genial, og ideen med

cykelkupeer/-vogne bør udbredes til andre tog. Der er derfor ingen grund til at frygte, at GKT vil

medføre mindre cykling. Cyklen vil fortsætte sin fremgang

–

fremrulning.

Elbiler løser ikke CO2-problemet

Statsministeren bebudede i sin åbningstale for indeværende folketingssamling, at benzin- og dieselbiler

skal udfases fra 2030. Jeg foreslog i 2009 at forbyde salg af benzin- og dieseliler fra 2020 i et læserbrev

i Information. Men jeg vil vente med at glæde mig, indtil jeg ser lovforslaget, der logisk set bør komme

i indeværende folketingssamling. Ellers er det kun kønne grønne men tomme ord.

Det koster meget mere CO2 at fremstille en elbil end en fossilbil. Bjørn Lomborg har kaldt det ”elbilens

beskidte hemmelighed”.

Til elbilernes forsvar skal det nævnes, at de i forhold til fossilbiler indhenter forskellen i fremstillings-

CO2 inden 100.000 km kørsel, hvis de kører på helt grøn strøm. Desuden vil luftforureningen i byerne

med partikler og udstødningsgasser helt forsvinde.

Men det er en ”beskidt hemmelighed” ved alle privatbiler, uanset hvad de kører på, at de er langt mindre

effektive end kollektive trafikmidler, når man ser på levetids-personkilometre pr. kilo fremstillings-

CO2.

Det skyldes for det første, at kollektive trafikmidler producerer personkilometre i mange af døgnets

timer, mens privatbiler holder stille, og optager plads, der i øvrigt kunne bruges til noget bedre, det

meste af deres levetid.

For det andet, kræver det færre materialer og dermed mindre CO2 at fremstille eksempelvis en bus end

30 privatbiler. Fremstillings-CO2 pr. benyttede sæder er mindre for kollektive trafikmidler.

For det tredje, har kollektive trafikmidler

–

når der ses bort fra IC4

–

en længere levetid end privatbiler.

Fremtiden nærmer sig

Minimering af CO2-belastningen fra transportsektoren er nødvendig, hvis CO2-nul-målet i 2050 skal

nås. Det opnås ikke ved at erstatte fossilbiler med elbiler. Det kræver, at mest muligt bilkørsel flyttes til

kollektiv trafik, og det opnås kun, men ikke nødvendigvis alene, ved at gøre kollektiv trafik gratis.

Valget står imellem at tage skridtet nu eller være fodslæbende. Jo før skridtet tages, jo bedre vil vi være

stillet i den fremtid - der nærmer sig dag for dag.

Som statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin tale på P4G-mødet:

”We do not need business as

usual. We need business unusual. We do not need half-hearted commitment. We need big ambitions.

We do not need any more words. We need action.”

- Kønne grønne ord.

Kilder:

ADAC (”Tysklands FDM”):

Elektro, Gas, Benzin, Diesel & Hybrid: Die Ökobilanz unserer Autos

Bjørn Lomborg:

Elbilens beskidte hemmelighed

Dansk Industri:

Kollektiv transport er en god forretning

–

især for bilisterne

Ingeniøren (Morten Egedal):

500.000 kilometer før en elbil er grønnere end en dieselbil eller hvad?

Klaus Cort Jensen:

Forbyd biler i 2020 nu

(rul ned på siden)

Det er gratis at indføre gratis kollektiv trafik

Teknologirådet:

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig trafik

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig trafik - datarapport