Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Spørgsmål 15
Offentligt
Gratis kollektiv trafik er både velfærd, skattelettelse og
miljøgevinst, og gør samfundet 6 milliarder kroner rigere hvert år
december 01, 2018
Det er en "beskidt hemmelighed" ved alle privatbiler, uanset hvad de kører på, at det koster
meget mere CO2 at fremstille dem end kollektive trafikmidler
Det vil koste staten 11,4 milliarder at indføre gratis kollektiv trafik (GKT). Men samtidigt vil borgerne
både få 12,9 milliarder i skattelettelse/ besparelse på transport og for 1,8 milliarder ekstra velfærd i form
af nye gratis rejser. Udgifterne til flere busser, skinner og togvogne er afholdt helt gratis, ved at give
skattelettelse på denne måde. Samfundet bliver 3,3 milliarder rigere (2005-tal).
Hertil skal lægges sparet trængsel og vejinvesteringer samt færre sygedage og dødsfald på grund af af
færre trafikuheld og mindre luftforurening. I 2017-tal bliver det i alt til et samfundsøkonomisk overskud
på 6,1 milliarder kroner hvert år.
Det viser mine simple videre beregninger på tal fra Teknologirådet (2006), Danmarks Statistik og
COWI/ Dansk Industri.