TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 93: Materiale vedrørende Signalprogrammet fra orienteringsmøde om status for Signalprogrammet med Folketingets partier den 17. september 2019, fra transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Status for Signalprogrammet

September 2019

Dagsorden

Introduktion til Signalprogrammet

Status på Signalprogrammet

Videre proces inkl. kommende

beslutningspunkter

Profylaksebekendtgørelse

Fotograf: Klaus Holsting

Baggrund for Signalprogrammet

Med aftale om ”En grøn transportpolitik’ af 29. januar 2009

blev det besluttet at etablere et nyt signalsystem på både

fjernbanen og S-banen.

I 2012 blev der indgået kontrakter vedr. udrulningen af

nye signalsystemer på hhv. Fjernbanen og S-banen:

•

På fjernbanen skulle etableres et signalsystem

baseret på det ERTMS niveau 2 inden udgangen

af 2021

På S-banen skulle etableres et moderne

bybanesystem

(CBTC),

forventeligt

inden

udgangen af 2018.

I 2017 gennemførte Banedanmark en replanlægning af

Signalprogrammet. Udrulningsplanen for det nye

signalsystem blev udskudt, da den oprindelige plan var for

optimistisk. Den primære årsag var de store konstaterede

udfordringer med udrustning af togene.

•

Det blev i 2017 forudsat at udrulning skulle være

færdig:

•

I 2030 på Fjernbanen

•

I 2021 på S-banen

Fotograf: Robert Attermann

Signalanlæggene i Danmark

er gamle

•

Signalanlæggene på S-banen og fjernbanen

er gamle og skaber forsinkelser for

passagererne.

•

Signalanlæggene på det danske jernbanenet

er typisk mere end 30 år gamle. Teknologien

i de ældste sikringsanlæg daterer sig helt

tilbage fra 1912.

•

Anlæggene er stabile, men stadig mere

skrøbelige.

•

Alderen giver udfordringer med

vedligeholdelsen, da det er svært at skaffe

reservedele.

•

Cirka 50 % af alle togforsinkelser skyldtes

signalrelaterede fejl.

Fotograf: Jesper Blæsild

Sådan ser jernbanen ud i dag

Denne tegning illustrerer i grove træk, hvad der ligger ude langs

sporet:

•

Skinner

•

Sporisolationer inddeler jernbanen i blokafsnit, der bruges af

sikringsanlægget til at bestemme hvor togene er

•

Overkørsel med tilhørende skab/hytte styrer hvornår bommene

skal gå op og ned

•

Lyssignaler viser lokomotivføreren om han må køre

•

Ledningen langs banen er strækningskablet, der forbinder alt det

udstyr der kræver strøm, herunder signaler, sporskiftedrev,

sporisolationer mv.

•

Sikring/blokanlæg (hytte) som indeholder sikringsanlægget, der

styrer signalerne og sporskiftedrevene på stationerne

Et nyt signalsystem

•

Udgiften ved at udskifte alle signalsystemer er

på sigt langt billigere end at vedligeholde de

gamle anlæg.

Med de nye signaler forventes et fald på ca.

80% i signalrelaterede fejl på fjernbanen og ca.

50% på S-banen.

Det vil hvert år betyde, at passagererne vil

spare henholdsvis ca. 140.000 forsinkelsestimer

på S-banen og ca. 790.000 forsinkelsestimer på

fjernbanen.

•

Fotograf: Tao Lytzen

ERTMS-løsningen

Sådan kommer jernbanen til at se ud som følge af

Signalprogrammet:

•

De ydre signaler forsvinder, og erstattes af såkaldte

”faste mærker”, der viser blokinddelingen

•

Der tilføjes flere akseltællere, der gør det muligt at

køre flere tog tættere på hinanden

•

Med ERTMS vil der komme mindre udstyr i sporet,

hvorfor der er mindre der kan gå i stykker og

medføre forsinkelser

Dagsorden

Introduktion til Signalprogrammet

Status på Signalprogrammet

Videre proces inkl. kommende

beslutningspunkter

Profylaksebekendtgørelse

Fotograf: Klaus Holsting

Nyt signalsystem i brug på fjernbanen og S-banen

Fjernbanen

•

ERTMS ibrugtaget

på ca. 82 km enkeltspor på Frederikshavn-Lindholm

(EDL n)



Planmæssigt sat i drift 21. oktober 2018

S-banen

•

CBTC ibrugtaget

på ca. 37 km dobbeltspor på S-banen: Svanemøllen

–

Hillerød og Ryparken

–

Klampenborg



Jægersborg–Hillerød blev sat i drift februar 2016



Jægersborg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen blev

sat i drift maj 2019

Fotograf: Robert Attermann

Hvordan går det? Punktlighed Frederikshavn-Lindholm

Kilde: Trafik, A&P

Hvordan går det? Punktlighed S-banen

Kilde: Trafik, A&P

Hvor langt er Signalprogrammet i dag med at

udruste togene?

Pr. 9.september 2019 er 55 tog blevet

udrustet med det nye signaludstyr:

•

IC3: 3 tog (inkl. FoC)

DSB MQ: 12 tog (inkl. FoC)

Arriva Lint 41: 29 tog (inkl. FoC)

Lokaltog Lint 41: 1 FoC

Nordjyske Desiro: 8 tog (inkl. FoC)

DSB ABs: 1 FoC

BDK arbejdskøretøj / gule

maskiner: 1 FoC

Fotograf: Robert Attermann

Status på

ombordudrustningsprojektet: IC3



First of Series er nu i kommerciel drift, og

udrustningen af det fjerde IC3 er begyndt.



Serieudrustning følger planen mhp. at have 6 tog

udrustet ved årets udgang.

* Status pr. medio september 2019, hvorfor der er flere tog udrustet end angivet i Statusrapporten

Fotograf: Robert Attermann

Status på ombordudrustningsprojektet: Øvrige

togtyper

DSB MQ:

8 klar juli 2020 (skal dog først bruges i 2021)

12 MQ er udrustet og afventer ibrugtagningstilladelse til level 2-kørsel, som forventes i november 2019 og

dermed inden ibrugtagning af Roskilde-Køge.

Lokaltog Lint 41:

12 klar til november 2020

Udrustning af FoC er afsluttet og det er fortsat vurderingen, at 12 tog vil være klar til trafikoverdragelsen i

december 2020.

DSB’s Abs’er:

12 klar til oktober 2020 (skal dog først bruges medio 2021)

Udrustningen af FoC er afsluttet

Arriva Lint 41:

43 (alle) klar juli 2020 (skal dog først bruges i 2021)

Alle 29 tog i den første serie blev klar i juni som forudsat. De resterende tog (14) forventes fortsat at være

udrustet i tide til ibrugtagning af Struer-Holstebro primo 2021

Øresundstogene:

Ejerne af de svenske Øresundstog gennemfører i øjeblikket et udbud af ERTMS-udrustning samt dansk og

svensk STM i alle svenske Øresundstog. Udrustning af DSB’s Øresundstog er medtaget som en option i

udbuddet. Udrustningen af de danske Øresundstog forventes derfor gennemført som en del af det svenske

udbud.

IR4:

Banedanmark fortsætter, som besluttet, designarbejdet med IR4 og har i juni 2019 truffet beslutning om

igangsættelse af installationsarbejdet på FoC.

Banedanmarks arbejdskøretøjer:

Arbejdet med at opnå ibrugtagningstilladelsen til FoC pågår fortsat, og tilladelsen forventes i starten af

november 2019.

Fotograf: Robert

Attermann

Status på infrastrukturprojekterne -

Vest

Den første ERTMS-strækning Lindholm-

Frederikshavn blev planmæssigt sat i drift den

21. oktober 2018

–

82 km enkelspor.

Driften med det nye signalsystem er

tilfredsstillende

Arbejdet på de efterfølgende strækninger, der

skal sættes i drift, forløber planmæssigt.

Installationen er påbegyndt på R8: Struer

–

Thisted: ca. 73 km lang

–

forventes ibrugtaget

primo 2020

Status på infrastrukturprojekterne

–

Øst

Fokus er på at sætte den første strækning i drift med det nye

signalsystem i december 2019: strækningen Roskilde-Køge

Arbejdet frem mod ibrugtagning af strækningen forløber

planmæssigt

Østprojektets kritiske vej følger af den strategi, der er fremsat

i Anlægsplanen

Næste strækning vil være Køge-Næstved medio 2021,

hvorefter Næstved-Nykøbing F. vil blive prioriteret, så

sidstnævnte kan elektrificeres, og elektriske tog indsættes.

Installationsarbejde i gang på følgende strækninger på

Fjernbanen:

–

EDL (ex. Roskilde)

–

(ex. Næstved): ca. 62 km

(heraf 79 % installeret)

R1 (ex. Vigerslev)

–

(ex Ringsted): ca. 56 km

(heraf 99 % installeret)

R10 (ex. Odense)

–

Svendborg: ca. 46 km (heraf

25 % installeret)

R7b (ex. Næstved)

–

Rødby: ca. 93 km

(installationer er først netop begyndt)

–

Status på infrastrukturprojekterne

–

EDL Øst N

Roskilde-Køge

•

Banedanmark har nu en konsolideret plan for

teststrækningen og forventer at ibrugtage strækningen

15. december 2019.

Forud for ibrugtagning vil foregå en lang række test.

Tidsplanen frem imod ibrugtagning er stram, og der er

ingen buffer.

Alstom udviser stort engagement ift. til at sikre

leverancen planmæssigt, og har i løbet af juli har

foretaget en lang række test af det nye system med et

tilfredsstillende resultat.

I starten af august gennemførte Alstom Factory

Acceptance Test, som var meget vigtig for den videre

proces. Testen blev gennemført med tilfredsstillende

resultat. Der er nogle forhold, som lige nu analyseres

nærmere. Banedanmark oplever dog, at systemet

modnes og der er pt. ikke nogen forhold, som vurderes

at være blokerende for ibrugtagning i december.

Site Acceptance Test blev gennemført med lav hastighed

i weekenden i uge 33. Alle forberedte tests blev

gennemført, og der blev ikke gjort observationer, som

forhindrer det videre testforløb i uge 34.

•

Fotograf: Robert Attermann

•

Nyt signalsystem på S-

banen

•

Der er ibrugtaget CBTC system på ca. 37

km dobbeltspor og yderligere installeret

udstyr på ca. 30 km dobbeltspor.

Svanemøllen

–

Hillerød og Ryparken

–

Klampenborg er ibrugtaget (ca. 37 km

dobbeltspor)

Svanemøllen

–

Farum og Ny Ellebjerg

–

Ryparken er udstyret med CBTC, men

endnu ikke ibrugtaget (ca. 30 km

dobbeltspor).

•

Udrulning af signalsystemet

på S-banen

•

Jægersborg–Hillerød blev ibrugtaget i februar 2016

•

Jægersborg / Klampenborg - Ryparken / Svanemøllen

blev ibrugtaget i maj 2019

•

Driften på strækningerne er tilfredsstillende

•

Med den plan, som projektet arbejder ud fra, og som

forventes formaliseret i løbet af kort tid, er det nye

signalsystem udrullet på alle strækninger i 2022

–

fordelt på tre strækninger;

1. RO Nord: Farum-Ryparken og Ringbanen

2. RO Center: Svanemøllen-Carlsberg/Bavnehøj

3. RO Syd: Sydhavn-Køge og Carlsberg-

Frederikssund/Høje Taastrup

Dagsorden

Introduktion til Signalprogrammet

Status på Signalprogrammet

Videre proces inkl. kommende

beslutningspunkter

Profylaksebekendtgørelse

Fotograf: Klaus Holsting

Status for beslutningsport frem

mod november 2019

Ved ordførermøde i november 2019 vil

næste fasegodkendelse af Banedanmarks

Signalprogram finde sted.

Her vil Banedanmark bl.a. give:

1) Samlet status for IC3-fitment

2) Status IR4

–

eventuel beslutning om

igangsættelse af serieudrustning af IR4

3) Status for arbejdet med immunisering og plan

b/delvis signalfornyelse

Fotograf: Klaus Holsting

Økonomien i Signalprogrammet

Note: Merudgifter estimeres til 0,3-0,7 mia. kr., men der peges også på besparelsesmuligheder på op til 1,5 mia.kr i 2017-søjle

Programreserve nødvendig for at gennemføre Signalprogrammet

Dagsorden

Introduktion til Signalprogrammet

Status på Signalprogrammet

Videre proces inkl. kommende

beslutningspunkter

Profylaksebekendtgørelse

Fotograf: Klaus Holst

ing

Profylaksebekendtgørelse

•

Banedanmark bistås af et konsortium af internationale ingeniør- og

it-eksperter kaldet Joint Venturet med gennemførsel af

Signalprogrammet.

•

Den markant længere udrulning og den væsentligt større

kompleksitet for Signalprogrammet betyder, at Banedanmark må

trække markant mere på disse ressourcer. Konkret øges trækket fra

oprindeligt forventet 1 mia kr til 2,9 mia kr.

•

Den ekstra omkostning kan holdes inden for nuværende bevilling.

Der er ikke tale om en merudgift. Det er en konsekvens af

replanlægningen fra 2017 og er indeholdt i det nuværende budget

for Signalprogrammet.

•

Kammeradvokaten har vurderet, at der er hjemmel inden for EU-

udbudsreglerne til fortsat at kunne købe den nødvendige rådgivning

for at gennemføre Signalprogrammet på den eksisterende kontrakt.

•

Dette skyldes, at en udskiftning af den højt specialiserede rådgivning

midt i programmets udrulning de facto ville betyde, at Banedanmark

ville være nødt til at sætte Signalprogrammet i stå, indtil en ny

rådgiver var på plads og oplært i systemerne, hvilket både

økonomisk og teknisk meget uhensigtsmæssigt.

•

Desuden har Banedanmark fået indført en række ændringer i

kontrakten, der gør, at Banedanmark har gode muligheder for at

tilpasse købet på kontrakten i nedadgående retning.

Spørgsmål?