TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.), fra transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret ved lov nr.

1521 af 18. december 2018, lov nr. 1559 af 18. december 2018 og lov nr. 556 af 7. maj 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 86 a, stk. 5,

ændres »Politiet« til: »Transportministeren, eller den ministeren bemyndiger

dertil,«.

§ 118, stk. 10,

indsættes som

5. pkt.:

»Ved fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om

afholdelse af det regulære ugentlige hvil, som er omfattet af 2. pkt., skal det indgå som en

særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i køretøjet.«

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2020.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 80: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.), fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præcisering af hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol af virksomheder,

installatører og værksteder på køre- og hviletidsområdet.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne

2.1.1.2. Kontrol med installatører og værksteder, der kan udføre installering,

eftersyn, kontrol og reparation af takografer

2.1.1.3. Hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol med virksomheder,

installatører og værksteder på køre- og hviletidsområdet

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Køre- og hviletidsreglerne

2.2.1.2. Færdselslovens sanktionsbestemmelser

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at gøre op med ulige konkurrencevilkår, nomadechauffører og social

dumping i vejtransportsektoren og sikre ordnede forhold.

Der er i vejtransportsektoren set eksempler på, at chauffører arbejder under ganske uacceptable

vilkår. Særligt uacceptable forhold blev afsløret i efteråret 2018, da der i regi af den fælles

myndighedsindsats for ordnede forhold blev gennemført en aktion mod opholdsstedet for en gruppe

udenlandske chauffører i Padborg, som var indlogeret under kummerlige forhold. Flere af

chaufførerne forklarede i den forbindelse bl.a. til pressen, at de boede i lastbilen i månedsvis.

Det bødeniveau, der i dag anvendes for ulovlig afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet,

nemlig et bødeniveau på 1.000 kr. til chaufføren og 2.000 kr. til virksomheden, vurderes at være for

lavt til at have den afskrækkende virkning, der er påkrævet for at sikre hensynet til chaufførernes

arbejdsvilkår.

Formålet med lovforslaget er på den baggrund at skærpe bødestraffen for ulovlig afholdelse af det

regulære ugentlige hvil i køretøjet. Lovforslaget indeholder således retningslinjer for forhøjet

bødeudmåling for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet.

Lovforslaget indeholder desuden en præcisering af, at retten til adgang uden retskendelse til brug

for den administrative kontrol med virksomheders overholdelse af køre- og hviletidsreglerne og

kontrol med installatører og værksteder, der kan udføre installering, eftersyn, kontrol og reparation

af takografer, er overgået til Transport- og Boligministeriet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præcisering af hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol af virksomheder,

installatører og værksteder på køre- og hviletidsområdet.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne

Kontrol med overholdelse af reglerne om køre- og hviletid gennemføres på baggrund af reglerne i

kontroldirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om

minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr.

3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af

Rådets direktiv 88/599/EØF).

Det følger af kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, at medlemsstaterne indfører en ordning med

hensigtsmæssig og regelmæssig kontrol både på vejene og hos virksomhederne. Kontrollen skal

hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og

køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne.

Det følger desuden af kontroldirektivets artikel 2, stk. 3, at mindst 30 pct. af det samlede antal

kontrollerede arbejdsdage kontrolleres på vejene og mindst 50 pct. hos virksomhederne.

Vejsidekontrollen udføres af politiet, mens virksomhedskontrollen udføres af Færdselsstyrelsen.

2.1.1.2. Kontrol med installatører og værksteder, der kan udføre installering, eftersyn, kontrol og

reparation af takografer

Det følger af takografforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014

af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse bestemmelser inden for

vejtransport) artikel 24, stk. 1, at medlemsstaterne autoriserer, kontrollerer regelmæssigt og

certificerer de installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der kan udføre installering, eftersyn,

kontrol og reparation af takografer.

Det følger desuden af takografforordningens artikel 24, stk. 3, litra a, at autoriserede installatørers

og værksteders procedurer for håndtering af takografen tilses mindst hvert andet år. Disse tilsyn kan

foretages uden at gennemføre et besøg på stedet.

Det følger endvidere af takografforordningens artikel 24, stk. 3, litra b, at der også foretages

uanmeldte tekniske tilsyn hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrollere de udførte

kalibreringer, kontroller og installeringer. Disse tilsyn skal årligt omfatte mindst 10 pct. af de

autoriserede installatører og værksteder.

Ifølge færdselslovens § 86 a, stk. 1, kan transport-og boligministeren fastsætte bestemmelser om

gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og Den

Europæiske Unions forordninger og direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller

lignende om køre- og hviletid inden for vejtransport.

Det følger videre af § 86 a, stk. 3, at administrationen af de efter stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser

kan henlægges til anden offentlig myndighed, privat organisation el.lign., og at der i forbindelse

hermed kan fastsættes nærmere regler om særlig godkendelse af sådanne myndigheder eller

organisationer og i øvrigt fastsættes regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i

forbindelse med administrationen af opgaverne.

Endelig følger det af § 86 a, stk. 4, at transport-og boligministeren i forbindelse med fastsættelsen af

nærmere regler om installatørers, værksteders og køretøjsfabrikanters adgang til at opnå autorisation

til at installere, kontrollere og reparere takografer, der er omfattet af de forordninger eller direktiver,

der er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, kan fastsætte vilkår om, at

installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten underkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed,

privat organisation el.lign.

Disse beføjelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til

installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer (værkstedsautorisationsbekendtgørelsen).

Det følger af denne bekendtgørelse, at tilsynet med autoriserede installatører og værksteder

foretages dels af tilsynsvirksomheder, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, og dels af

Færdselsstyrelsen. Det følger således af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at installatører og værksteder

mindst én gang hvert andet år skal lade en tilsynsvirksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen,

påse deres procedurer for håndtering af takografer, herunder de trufne sikkerhedsforanstaltninger og

håndteringen af værkstedskort, ligesom det følger af bekendtgørelsens § 17, stk. 1, at

Færdselsstyrelsen fører kontrol med installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter.

Tilsynsvirksomhederne udfører deres tilsyn ved gennemgang af dokumenter fra installatøren eller

værkstedet og uden at gennemføre besøg hos disse. Færdselsstyrelsen foretager de uanmeldte tilsyn,

der er påkrævet efter takografforordningens artikel 24, stk. 3, litra b. Disse uanmeldte tilsyn sker

ved egentlige besøg hos installatøren eller værkstedet.

2.1.1.3 Hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol med virksomheder, installatører og

værksteder på køre- og hviletidsområdet

Det følger af færdselslovens § 86 a, stk. 5, at politiet til enhver tid uden retskendelse mod behørig

legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v.,

herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med

bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger om

køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev opgaver vedrørende dansk og international regulering

af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra Justitsministeriet

til Transport- og Boligministeriet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (ved Færdselsstyrelsen)

overtog i den forbindelse den administrative tilsynsopgave med kontrol af overholdelsen af køre- og

hviletidsreglerne fra politiet.

De administrative kontrolopgaver på køre- og hviletidsområdet har således siden 2015 hørt under

Transport- og Boligministeriets ressortområde, herunder også adgangen uden retskendelse til en

virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med henblik på at føre kontrol

med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger

om køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er efter Transport- og Boligministeriets opfattelse af væsentlig betydning, at der kan

gennemføres virksomhedskontrol og kontrol med værksteder og installatører uden retskendelse,

hvis kontrollen skal kunne gennemføres effektivt og fleksibelt. Det må desuden antages, at

muligheden for, at der vil kunne foretages uanmeldte kontrolbesøg, vil have en præventiv effekt.

Dertil kommer, at det følger af både kontroldirektivet og takografforordningen, at der skal udføres

kontrol hos virksomhederne.

Som ovenfor beskrevet, er det i dag Færdselsstyrelsen og ikke politiet, der udfører henholdsvis

virksomhedskontrollen på køre- og hviletidsområdet og uanmeldte tekniske tilsyn hos autoriserede

installatører og værksteder, der udfører installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.

Transport- og Boligministeriet finder på den baggrund, at bestemmelsen i færdselslovens § 86 a,

stk. 5, bør ændres, så ordlyden bringes i overensstemmelse med det aktuelle ressortansvar, hvorefter

de administrative kontrolopgaver på køre- og hviletidsområdet varetages af Transport- og

Boligministeriet ved Færdselsstyrelsen.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i færdselslovens § 86 a, stk. 5, ændres, så det præciseres, at det

er transportministeren eller den han bemyndiger hertil, der har adgang til en virksomheds

forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk

form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og

Den Europæiske Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser

fastsat i medfør af færdselslovens § 86 a, stk. 1 og 2.

Der vil på den måde ikke være tvivl om, at Færdselsstyrelsen som hidtil kan foretage administrativ

kontrol med overholdelsen af køre- og hviletidsreglerne og kontrol med installatører og værksteder,

der kan udføre installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.

2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1 Køre- og hviletidsreglerne

Reglerne på køre- og hviletidsområdet findes bl.a. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for

vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt

ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (køre- og hviletidsforordningen).

Bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen suppleres af bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for

vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for

vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om

harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (takografforordningen).

Køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen gælder

–

med visse undtagelser

–

for

godstransport med lastbil og personbefordring med bus og indeholder navnlig regler om, hvor

længe en fører maksimalt må køre, og hvornår og hvor længe føreren skal hvile. Formålet med

reglerne er at harmonisere vilkårene for konkurrencen mellem de forskellige former for

landtransport, navnlig vejtransporten, og at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden, jf.

køre- og hviletidsforordningens artikel 1.

Desuden indeholder FN’s europæiske overenskomst af 1. juli 1970 om arbejdet for besætninger på

køretøjer i international vejtransport (AETR-overenskomsten) regler om køre- og hviletid og

kontrolapparater, som i det væsentligste svarer til bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen

og takografforordningen. Det er i EU-reglerne nærmere præciseret, hvornår AETR-overenskomsten

finder anvendelse i stedet for EU-reglerne, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 2 og

takografforordningens artikel 3.

I køre- og hviletidsforordningen forstås et hvil som enhver sammenhængende periode, i hvilken

føreren frit kan disponere over sin tid, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra f.

Der findes dels de daglige hviletider, der er beskrevet i køre- og hviletidsforordningens artikel 4,

litra g. Daglig hviletid forstås som den daglige periode, i hvilken føreren frit kan disponere over sin

tid. Dette begreb dækker både regulære daglige hviletider og reducerede daglige hviletider.

Regulære daglige hviletider forstås som ethvert hvil på mindst 11 timer. En regulær daglig hviletid

kan subsidiært tages i to perioder, hvoraf den første periode skal være på mindst tre

sammenhængende timer og den anden på mindst 9 sammenhængende timer. Reducerede daglige

hviletider forstås som ethvert hvil på mindst 9 timer, men mindre end 11 timer.

Der findes derudover ugentlige hviletider, der er beskrevet i køre, og hviletidsforordningens artikel

4, litra h. Ugentlig hviletid forstås som en ugentlig periode, i hvilken føreren frit kan disponere over

sin tid. Dette begreb dækker både over regulære ugentlige hviletider og reducerede ugentlige

hviletider. Regulære ugentlige hviletider forstås som ethvert hvil på mindst 45 timer. Reducerede

ugentlige hviletider forstås som ethvert hvil, som er mindre end 45 timer, men som under visse

betingelser, der følger af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6, kan reduceres til mindst

24 timer i træk.

Det følger af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, at såfremt en fører vælger dette, kan

daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemstedet, tilbringes i

køretøjet, hvis dette er udstyret med passende sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille.

Det kan heraf udledes, at det regulære ugentlige hvil ikke kan tilbringes i køretøjet. Denne

fortolkning er bekræftet af EU-domstolen, der den 20. december 2017 afsagde dom i den såkaldte

Vaditrans-sag (C102/16). EU-domstolen fandt i den forbindelse, at eftersom køre- og

hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8 udtrykkeligt omfatter daglige hvil og reducerede ugentlige

hvil, følger det deraf, at en fører ikke kan tilbringe regulære ugentlige hvil i køretøjet. EU-

domstolen fandt desuden, at en fortolkning, hvorefter regulære ugentlige hviletider ikke kan

tilbringes i køretøjet, klart tilsigter at nå køre- og hviletidsforordningens mål om at forbedre føreres

arbejdsvilkår og færdselssikkerheden. Domstolen anførte i den forbindelse, at en førerkabine ikke

synes at udgøre en hvileplads, der er egnet til længere hviletider end daglige hvil og reducerede

ugentlige hvil, og at førere bør have mulighed for at tilbringe regulære ugentlige hvil et sted med

tilpassede og tilstrækkelige betingelser for indkvartering.

Forordningen indeholder ikke yderligere bestemmelser, der regulerer, hvorledes føreren skal

tilbringe sine regulære ugentlige hviletider, men udelukker alene, at regulære ugentlige hviletider

kan tilbringes i køretøjet. Forordningen indeholder heller ikke yderligere bestemmelser, der

beskriver, hvornår det regulære ugentlige hvil må anses som afholdt i køretøjet i strid med køre- og

hviletidsreglerne.

Køre- og hviletidsreglerne er umiddelbart gældende i dansk ret, idet disse er reguleret på

forordningsniveau. Det fremgår dog af køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 1, at

medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i køre-

og hviletidsforordningen og takografforordningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling.

2.2.1.2 Færdselslovens sanktionsbestemmelser

Ifølge færdselslovens § 118, stk. 10, kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes

straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes

straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i de

forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.

I § 11 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelser i vejtransport

(køre- og hviletidsbekendtgørelsen) er det fastsat, hvilke bestemmelser i køre- og

hviletidsforordningen der er strafsanktioneret. Blandt de bestemmelser, der er strafsanktioneret, er

køre- og hviletidsforordningens bestemmelser om hviletid (artikel 8-9).

Det følger af færdselslovens § 118, stk. 13, at der for overtrædelse af bestemmelser i de

forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, kan pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet

bødeansvar for førerens overtrædelse af reglerne, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. Der kan desuden pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens kapitel 5, jf. færdselslovens § 118, stk. 14. Bestemmelserne herom

fremgår desuden af køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 13, om objektivt individualansvar samt §

14, om ansvaret for juridiske personer.

Det følger desuden af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, at bøder for overtrædelse af

bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover, som er

delelige med 500.

Det følger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, at der skal ske

sammenlægning af bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af

bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og

hviletidsbekendtgørelsen (absolut kumulation).

Det følger endelig af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 3. -5. pkt., at en førers samlede bøde efter § 118

a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i en kontrolperiode maksimalt kan udgøre 30.000 kr. (bødeloft), og at i de

tilfælde, hvor bødeloftet finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt

udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt

skærpende omstændigheder.

Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven blev der indført et

gradueret bødesystem for overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, så der for førerens

vedkommende fastsættes en bøde på 100 kr. for hver gang den fastsatte grænse for køretid eller

hviletid overskrides med en procent. Samtidig straffes virksomheden med en bøde på det dobbelte,

hvilket vil sige 200 kr. for hver procent. Der er ikke i forarbejderne til færdselsloven angivet

retningslinjer for bødeniveauet, der konkret adresserer ulovlig afholdelse af det regulære ugentlige

hvil i køretøjet.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven, at der

alene udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af færdselsloven i gentagelsestilfælde, hvis der

enten ved lovgivning eller ved administrative retningslinjer er fastsat bestemmelse herom. Hvad

angår overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, er der ikke fastsat bestemmelser om udmåling af

skærpede bøder i gentagelsestilfælde. Det skyldes de særlige kontrolmetoder, der anvendes på køre-

og hviletidsområdet. Køre- og hviletidsovertrædelser konstateres ved aflæsning af takograf, hvor

man kontrollerer 1 måned bagud (dvs. indeværende dag samt forudgående 28 dage). I modsætning

til det øvrige færdselsområde, er der således hver gang tale om en lang kontrolperiode, inden for

hvilken samtlige overtrædelser kan konstateres. Ligeledes er de fastsatte bødetakster af en sådan

størrelse, at der ikke er behov for at forhøje bøden i gentagelsestilfælde.

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Køre- og hviletidsreglerne, herunder forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i

køretøjet, er aktuelt genstand for forhandling i forbindelse med Europa-Kommissionens såkaldte

første Vejpakke (forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for

maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og

forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (KOM(2017)

277)).

Forhandlingerne om Vejpakken har været langstrakte og svære, og der er risiko for, at en afslutning

af forhandlingerne kan trække ud. Transport- og Boligministeriet forventer, at forbuddet mod

afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet opretholdes i forbindelse med forhandlingerne,

idet forbuddet både er indeholdt i Rådets generelle indstilling af 3. december 2018 og Europa-

Parlamentets holdning af 4. april 2019. Forslagets endelige vedtagelse afventer trilog-forhandlinger

mellem Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Transport- og Boligministeriet

finder det derfor hensigtsmæssigt at regulere sanktionsniveauet for ulovlig afholdelse af det

regulære ugentlige hvil i køretøjet på nuværende tidspunkt.

Forbuddet mod afholdelse af regulære ugentlige hvil i køretøjet har ikke tidligere været håndhævet

systematisk, og bl.a. derfor er der ikke taget stilling til sanktionsniveauet i færdselsloven, ligesom

der ikke ses at findes fast retspraksis for sanktionsniveauet.

Politiet har dog fra sommeren 2018 taget initiativ til at skærpe kontrollen med chaufførers ulovlige

afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet.

I forbindelse med den skærpede kontrol med chaufførers ulovlige afholdelse af det regulære

ugentlige hvil i køretøjet har Rigsadvokaten påpeget, at ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet i tråd

med opbygningen af sanktionsniveauet på køre- og hviletidsområdet, hvor der ved gradueringen af

bødestørrelserne tages hensyn til den fare, en overtrædelse udgør for færdselssikkerheden, vil skulle

anses som en overtrædelse af ordensmæssig karakter, da ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet ikke

udgør en væsentlig fare for færdselssikkerheden.

Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at der i forbindelse med håndhævelsen

indledningsvist er blevet nedlagt påstand om bøde på 1.000 kr. til chaufføren for afholdelse af

ulovligt hvil i køretøjet. Derudover er det almindelige udgangspunkt på køre- og hviletidsområdet,

hvorefter der udmåles en bøde af dobbelt størrelse til virksomheden, fulgt, og der er således udmålt

en bøde på 2.000 kr. til virksomheden i forbindelse med overtrædelser af forbuddet.

Transport- og Boligministeriet deler Rigsadvokatens opfattelse af, at ulovlig afholdelse af det

regulære ugentlige hvil i køretøjet næppe kan anses for en væsentligt trafikfarlig disposition. Dette

skyldes bl.a., at chaufføren ikke er forpligtet til at hvile sig under afholdelsen af det regulære

ugentlige hvil. Chaufføren vil for eksempel på lovlig vis kunne afholde sit regulære ugentlige hvil

uden for køretøjet, selvom han ikke hviler sig på noget tidspunkt i perioden. Chaufføren vil dog

ikke på lovlig vis kunne afholde sit regulære ugentlige hvil i køretøjet, selvom han hviler sig i store

dele af perioden. Bestemmelsens hovedsigte er således snarere at forbedre chaufførernes

arbejdsvilkår. Hensynet til forbedringen af chaufførernes arbejdsvilkår er et vægtigt hensyn og er et

af hovedhensynene bag køre- og hviletidsreglerne.

Der er i vejtransportsektoren set eksempler på, at chauffører arbejder under ganske uacceptable

vilkår. Særligt uacceptable forhold blev afsløret i efteråret 2018, da der i regi af den fælles

myndighedsindsats for ordnede forhold blev gennemført en aktion mod opholdsstedet for en gruppe

udenlandske chauffører i Padborg, som var indlogeret under kummerlige forhold. Flere af

chaufførerne forklarede i den forbindelse bl.a. til pressen, at de boede i lastbilen i månedsvis.

Formålet med lovforslaget er at gøre op med ulige konkurrencevilkår, nomadechauffører og social

dumping i vejtransportsektoren og sikre ordnede forhold. I forlængelse heraf vurderes et

bødeniveau på 1.000 kr. til chaufføren og 2.000 kr. til virksomheden at være for lavt til at have den

afskrækkende virkning, der er påkrævet for at sikre hensynet til chaufførernes arbejdsvilkår.

Det sædvanlige sanktionssystem på køre- og hviletidsområdet er gradueret efter, hvor stor en fare

overtrædelsen udgør for færdselssikkerheden. Formålet med forbuddet mod afholdelse af det

regulære ugentlige hvil i køretøjet er imidlertid primært at sikre chaufførernes arbejdsvilkår og kun i

mindre grad hensynet til færdselssikkerheden. Derfor er denne type af overtrædelse atypisk i

sammenligning med de øvrige overtrædelser på køre- og hviletidsområdet, hvorfor det sædvanlige

sanktionssystem på køre- og hviletidsområdet kan synes mindre hensigtsmæssigt at anvende i

forhold til ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet. Sanktionsniveauet for denne type af overtrædelse

kan således ikke alene fastsættes ud fra dens fare for færdselssikkerheden.

Bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet bør fastsættes til et så højt niveau, at det har

en tilstrækkeligt effektiv og afskrækkende virkning. Bødeniveauet bør være en klar tilkendegivelse

om, at ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet anses som en grov overtrædelse af køre- og

hviletidsreglerne, hvorfor bødeniveauet bør være markant højere end sædvanligt

Til gengæld bør bødeniveauet ikke fastsættes så højt, at det bedre kan betale sig for chaufførerne og

virksomhederne, hvis der slet ikke afholdes et hvil.

Det foreslås derfor, at bøden fastsættes til det samme bødeniveau som manglende afholdelse af

ugehvil, hvor der foreligger en overtrædelse af reglerne på 100 pct. Manglende afholdelse af

ugehvil sanktioneres takstmæssigt med en bøde på 10.000 kr. til chaufføren og en bøde på 20.000

kr. til virksomheden.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt 5. punktum i færdselslovens § 118, stk. 10,

hvorefter det skal anses for en særligt skærpende omstændighed, hvis det regulære ugentlige hvil

tilbringes i køretøjet.

Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at der i lighed med de øvrige overtrædelser på

køre- og hviletidsområdet ikke bør udmåles en skærpet bøde i gentagelsestilfælde. Det foreslåede

bødeniveau er fastlagt til det samme niveau som for slet ikke at afholde et hvil. Da der ikke for de

øvrige køre- og hviletidsovertrædelser udmåles forhøjede bøder i gentagelsestilfælde, ville

udmåling af en forhøjet bøde i gentagelsestilfælde for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet betyde,

at det i gentagelsestilfælde ville give en højere bøde at afholde ulovligt hvil i køretøjet end slet ikke

at afholde et hvil, hvilket vil være til skade for færdselssikkerheden. Endvidere er det foreslåede

bødeniveau i sig selv er af en sådan størrelse, at det må forventes at have en præventiv effekt.

De angivne retningslinjer afskærer ikke domstolene fra efter en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen at fravige det angivne strafniveau i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

Som det fremgår af pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fremgår det ikke af køre-

og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, hvorvidt en chauffør skal opholde sig i køretøjet under

hele det regulære ugentlige hvil for at overtræde forbuddet, eller om kortere ophold i køretøjet i

forbindelse med afholdelsen af det regulære ugentlige hvil accepteres. Der ses heller ikke at være

retspraksis fra den Europæiske Unions Domstol eller tilkendegivelser fra Europa-Kommissionen,

der kan bidrage til forståelsen af dette.

Europa-Kommissionen har dog i april 2019 orienteret om, at Kommissionen på baggrund af bidrag

fra medlemsstaterne vil forberede et vejledningsnotat om håndhævelsen af forbuddet mod

afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet. Dette vejledningsnotat må forventes at kunne

bidrage til forståelsen af, hvornår et hvil er ”tilbragt i” køretøjet

i strid med køre- og

hviletidsreglerne.

Ordlyden af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, kan give udfordringer i forhold til

håndhævelse og retsforfølgning af overtrædelser af forordningens forbud mod afholdelse af hvil i

køretøjet. Det er imidlertid Transport- og Boligministeriets opfattelse, at de enkelte medlemsstater

ikke bør udfylde og dermed præcisere forordningens bestemmelse om regulære ugentlige hvil

nærmere ved national lovgivning, når Kommissionen har meddelt, at den vil udarbejde et

vejledningsnotat om håndhævelsen af forbuddet for at sikre, at forbuddet håndhæves ensartet i alle

medlemsstater.

Når Kommissionens vejledningsnotat er udarbejdet, vil det blive indarbejdet i Færdselsstyrelsens

vejledning om reglerne på køre- og hviletidsområdet, hvorefter håndhævelse og retsforfølgning vil

kunne tage udgangspunkt i denne vejledning.

Indtil Kommissionens vejledningsnotat eller yderligere fortolkningsbidrag foreligger, vil forbuddet

som minimum kunne anses for overtrådt, hvis det ud fra en almindelig bevismæssig vurdering kan

lægges til grund, at føreren anvender køretøjet som det primære opholdssted i forbindelse med

afholdelse af det regulære ugentlige hvil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Principperne for agil lovgivning er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler

forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, udelukker, at det regulære ugentlige hvil kan

tilbringes i køretøjet. Det er i medfør af køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 1, overladt

til medlemsstaterne at fastsætte sanktioner for overtrædelser af bestemmelserne i forordningen.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende

virkning og må ikke medføre forskelsbehandling. Lovforslagets foreslåede retningslinjer for

sanktionsniveauet er fastsat i overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel 19.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør

”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør

”Ingen”)

Ingen

Køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, udelukker, at det

regulære ugentlige hvil kan tilbringes i køretøjet. Det er i medfør

af køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 1, overladt til

medlemsstaterne at fastsætte sanktioner for overtrædelser af

bestemmelserne i forordningen. Sanktionerne skal være effektive,

stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende

virkning og må ikke medføre forskelsbehandling. Lovforslagets

foreslåede retningslinjer for sanktionsniveauet er fastsat i

overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel

19.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

lovgivning/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af færdselslovens § 86 a, stk. 5, at politiet til enhver tid uden retskendelse mod behørig

legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v.,

herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med

bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger om

køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Der

henvises herved nærmere til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev opgaver vedrørende dansk og international regulering

af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra Justitsministeriet

til Transport- og Boligministeriet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (ved Færdselsstyrelsen)

overtog i den forbindelse den administrative tilsynsopgave med kontrol af overholdelsen af køre- og

hviletidsreglerne fra politiet.

Med den foreslåede bestemmelse ændres færdselslovens

§ 86 a, stk. 5,

således at det præciseres, at

det er transportministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, der har adgang til en

virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares

i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske

Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport,

og bestemmelser fastsat i medfør af færdselslovens § 86 a, stk. 1 og 2. § 86 a, stk. 5, vil hermed

blive bragt i overensstemmelse med den aktuelle ressortfordeling, hvorefter de administrative

kontrolopgaver på køre- og hviletidsområdet varetages af Transport- og Boligministeriet ved

Færdselsstyrelsen.

Den foreslåede ændring indebærer ikke en udvidelse af myndighedernes adgang til at foretage

tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen i forhold til den gældende adgang. Der er alene tale om, at

ordlyden af bestemmelsen bringes i overensstemmelse med det aktuelle ressortansvar, hvorefter den

administrative kontrol foretages af Transport- og Boligministeriet ved Færdselsstyrelsen. Kontrollen

er således fortsat begrænset til de lokaler, hvorfra virksomheden drives, og omfatter ikke privat

beboelse, medmindre forretningskontoret mv. drives derfra. Både offentlige og private

virksomheder er ligeledes fortsat omfattet af bestemmelsens kontrolområde. Transportministeren

ved Færdselsstyrelsen kan således udføre kontrol af offentlige og private virksomheder, der udfører

transport omfattet af køre- og hviletidsreglerne, samt installatører og værksteder, der udfører

installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.

Bestemmelsen i færdselslovens § 86 a, stk. 5, vil som hidtil være omfattet af lov nr. 442 af 9. juni

2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med

senere ændringer (retssikkerhedsloven). Denne lovs processuelle regler skal således overholdes ved

gennemførelsen af virksomhedskontrollen og kontrollen med værksteder og installatører. Dette

indebærer bl.a., at virksomheden som hovedregel skal underrettes forud for gennemførelsen af en

beslutning om iværksættelse af kontrol uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, medmindre man

efter en konkret vurdering finder, at kravet om en sådan forudgående underretning helt eller delvist

kan fraviges i medfør af lovens § 5, stk. 4.

Det følger således af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne i § 5, stk. 1-3, kan fraviges helt

eller delvis, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives, hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder findes

at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder

forholdet til EU, eller hvis forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsmæssig

vanskelig.

Det følger af takografforordningens artikel 24, stk. 3, litra b, at der skal foretages uanmeldte

tekniske tilsyn hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrollere de udførte

kalibreringer. Derfor vil denne type kontrol kunne ske uden forudgående underretning.

Til nr. 2

Det følger af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, at såfremt en fører vælger dette, kan

daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemstedet, tilbringes i

køretøjet, hvis dette er udstyret med passende sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille.

Det kan heraf udledes, at det regulære ugentlige hvil ikke kan tilbringes i køretøjet.

Ifølge færdselslovens § 118, stk. 10, kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes

straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes

straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i de

forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.

I § 11 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i

vejtransport (køre- og hviletidsbekendtgørelsen) er det fastsat, hvilke bestemmelser i køre- og

hviletidsforordningen der er strafsanktioneret. Blandt de bestemmelser, der er strafsanktioneret, er

køre- og hviletidsforordningens bestemmelser om hviletid (artikel 8-9).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring indsættes et nyt

§ 118, stk. 10, 5. pkt.

i færdselsloven, hvorefter det ved

fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om afholdelse af

det regulære ugentlige hvil, skal indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet

tilbringes i køretøjet.

Det foreslås i forlængelse heraf, at retningslinjerne for udmåling af bøder for ulovlig afholdelse af

regulært ugentligt hvil i køretøjet fastsættes til en bøde på 10.000 kr. til føreren og en bøde på

20.000 kr. til virksomheden.

Køre- og hviletidsreglerne indeholder heller ikke bestemmelser, der nærmere regulerer, hvor det

regulære ugentlige hvil skal holdes, udover at det ikke kan tilbringes i køretøjet.

Køretøjet forstås i overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra b, som et

motorkøretøj, et trækkende køretøj, en påhængsvogn eller en sættevogn eller en kombination af

disse køretøjer. Det regulære ugentlige hvil må således hverken afholdes i det trækkende køretøj,

sættevogn eller påhængsvogn, hverken når disse er koblet sammen, eller når sættevogn eller

påhængsvogn måtte være frakoblet.

Et hvil er i køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra h, defineret som enhver sammenhængende

periode, i hvilken føreren frit kan disponere over sin tid. Et regulært ugentligt hvil er i køre- og

hviletidsforordningens artikel 4, litra f, defineret som ethvert hvil på mindst 45 timer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår det regulære ugentlige hvil anses for tilbragt i køretøjet i

strid med køre- og hviletidsreglerne, fremgår det af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at en mere præcis beskrivelse heraf afventer et vejledningsnotat fra Kommissionen

eller andre fortolkningsbidrag. Indtil Kommissionens vejledningsnotat eller yderligere

fortolkningsbidrag foreligger, vil forbuddet som minimum kunne anses for overtrådt, hvis det ud fra

en almindelig bevismæssig vurdering kan lægges til grund, at føreren anvender køretøjet som det

primære opholdssted i forbindelse med afholdelse af det regulære ugentlige hvil.

Med den foreslåede ændring vil det skulle anses for en særligt skærpende omstændighed, hvis det

regulære ugentlige hvil afholdes i køretøjet. Når det anses for en særligt skærpende omstændighed,

medfører det, at bødeloftet i færdselslovens § 118 a, stk. 5, på henholdsvis 30.000 kr. til føreren og

60.000 kr. til virksomheden ikke finder anvendelse på overtrædelsen. Det vil sige, at en fører og en

virksomhed inden for en kontrolperiode kan pålægges en bøde svarende til bødeloftet med tillæg af

eventuelle bøder for overtrædelse af forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i

køretøjet, samt eventuelle øvrige overtrædelser, der heller ikke er omfattet af bødeloftet.

Forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet regulerer

–

i modsætning til de

øvrige regler om hvil

–

ikke, hvor længe der skal hviles. Det er i stedet en bestemmelse om de

stedlige begrænsninger for afholdelse af det regulære ugentlige hvil. Det vil sige en bestemmelse

om, hvor der ikke kan hviles.

Overtrædelse af forbuddet kan derfor ikke anses som en procentvis overtrædelse af reglerne om

hvil. Derfor vil færdselslovens regler om frakendelse af førerretten til tunge køretøjer på baggrund

af køre- og hviletidsovertrædelser, der følger af færdselslovens §§ 129 a og 129 b, hvor der er tale

om procentvise overtrædelser, ikke finde anvendelse. Der kan således ikke ske frakendelse af

førerretten til tunge køretøjer, hverken betinget eller ubetinget, på baggrund af overtrædelser af

forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven træder i kraft 1. marts 2020.

Det bemærkes generelt, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om strafbarhed og

straf afgøres efter den straffelovgivning, som er gældende på det tidspunkt, hvor sagen pådømmes.

Er handlingen foretaget før den nye lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere end efter

de regler, som var gældende på gerningstidspunktet. Straffelovens § 3, stk. 1, medfører således, at

lovforslagets bestemmelser om skærpet bødestraf alene vil omfatte overtrædelser af forbuddet mod

afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet, som begås efter lovens ikrafttræden.

Sager, der er pådømt i byretten før lovens ikrafttræden, og som pådømmes i landsretten efter lovens

ikrafttræden, vil skulle endeligt afgøres efter de nye regler, som ikke var gældende ved

pådømmelsen i første instans. Straffen må dog ikke blive strengere end efter de tidligere regler, jf.

straffelovens § 3, stk. 1.

Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Nærværende lovforslag

om ændring af færdselsloven indeholder derfor ikke en anordningsbestemmelse om, at lovforslagets

regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og af den grund er der ikke indsat en

territorialbestemmelse i lovforslaget.