Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 79
Offentligt
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon +45 7221 8800
Direkte +45 4178 0207
www.tbst.dk
Notat
TS1080201-00036
24. maj 2019
Notat fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens dokument-
gennemgang hos Ravn Bane II ApS, 22. maj 2019
Deltagere:
Jesper Ravn, Sikkerheds- og kvalitetschef, ejer af Ravn Bane II ApS
Henrik Gravesen, Konsulent, sikkerhedsledelse
Lone Rasmussen, Lead auditor, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Nina Lauvring, Medauditor, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Ravn Bane II ApS (herefter kaldet Ravn Bane) har den 18. januar
2019 med opdatering den 3. maj 2019 ansøgt Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen om at få udstedt et sikkerhedscertifikat (del A og B) i hen-
hold til bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017.
Den 22. og 23. maj 2019 havde Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
planlagt en dokumentgennemgang på Ravn Banes sikkerhedsledelses-
system.
Formålet med dokumentgennemgangen var at vurdere, om Ravn
Bane har et dokumenteret sikkerhedsledelsessystem der opfylder kra-
vene i bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017.
Styrelsen havde i august 2018 været på dokumentgennemgang hos
Ravn Bane, hvor der blev givet 20 mangler samt en række observatio-
ner om detaljer i sikkerhedsledelsessystemet, hvor der vurderedes
uoverensstemmelse, og som bl.a. ledte til de 20 mangler.
Ved forberedelsen til denne dokumentgennemgang vurderede styrel-
sen, at Ravn Banes sikkerhedsledelsessystem var forbedret på nogle
områder, men at det fortsat var så mangelfuldt, at kun få af de 20
mangler kunne lukkes. Samtidig kunne styrelsen konstatere, at Ravn
Bane ikke havde forholdt sig til de konkrete observationer om uover-
ensstemmelser, der var angivet i rapporten.
Således var det styrelsens konklusion, at det ikke ville være formåls-
tjenstligt at gennemføre en 2 dages dokumentgennemgang, hvor re-
sultatet ville ligne resultatet fra den tidligere dokumentgennemgang.
Side 1 (2)