Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 75
Offentligt
Helsingør d. 07. september 2019
Åbent brev til:
Transportministeren
Folketingets Transportudvalg
Regionsmedlemmerne i Hovedstadsregionen
Byrådsmedlemmerne i Helsingør Kommune
Byrådsmedlemmerne i Gribskov Kommune
Kopi:
Helsingør Dagblad
Frederiksborg Amts Avis
TV- Lorry
Emne: Helsingør-Hornbæk-Gilleleje- Banen ( HHGB )
Kære politikere,
jeg henvender mig til jer, da jeg er usikker på, hvem der har det overordnede øko-
nomiske ansvar for den offentlige transport i vores område, og ved at henvende mig
bredt ud håber jeg på at ramme nogle politikere, der vedkender sig et økonomisk
ansvar for ovenstående lokaltog.
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje- Banen blev etableret for over 100 år siden med blandt
andet det formål, at transportere medarbejdere fra oplandet ind til de dengang store
arbejdspladser i Helsingør, det værende sig Helsingør Skibsværft, Tretorn, DSB, Rede-
rierne, og flere andre større virksomheder, herunder store offentlige institutioner, så
som Toldvæsenet, Øresundshospitalet, Skat m. fl.
For 100 år siden var der ingen borgere, der havde bil, motorcykel, knallert og vel dår-
lig nok en cykel. Derfor var der naturligvis et stort behov for banen, da den blev etab-
leret, og den har da også haft en markant høj belægningsprocent frem til blandt an-
det værftet lukkede for 36 år siden i 1983.
I dag har stort set alle borgere/familier en lille bil eller to, motorcykel, scooter, knal-
lert, el-cykel eller et el- løbehjul, hvor de sørger for at transportere sig selv på den
korte strækning mellem Gilleleje, Hornbæk og Helsingør, da det giver en høj fleksibi-
litet for den enkelte borger.
Dette forhold kan konstateres, når man iagttager toget, når det ruller forbi vejover-
kørslerne. Personligt ser jeg toget mange gange dagligt, og kan i den forbindelse ob-
servere de meget få passagerer, der er med toget, tit og ofte kan de tælles på en
hånd.
Jeg har forsøgt at lave min egen lille amatør markedsundersøgelse på samtlige af-
gange igennem en periode, og foranlediget af denne undersøgelse vil jeg vove den
påstand, at den gennemsnitlige belægningsprocent begrænser sig til mellem 5-8 %,
målt over en periode på to uger.
Denne lille belægningsprocent kombineret med de gener og ulemper, der er forbun-
det med banens drift, det værende sig: