TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 66
Offentligt

KOMMENTERET DAGSORDEN

Dato

J. nr.

5. september 2019

2019-4582

Rådsmøde (transport) den 20. september 2019

Dagsorden

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet

vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og kli-

maneutral økonomi

Politisk drøftelse

Side

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet visi-

on for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneu-

tral økonomi

KOM(2018) 773

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en medde-

lelse om et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en frem-

gangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision

for, hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med

Parisaftalen. Udspillet skal samtidig fungere som et analytisk grundlag for

fremtidige politiske drøftelser ved at fremvise forskellige scenarier for EU

frem mod 2050. Kommissionen lægger op til, at udspillet skal danne rammen

for den langsigtede lavemissionsstrategi,

som EU skal levere til FN’s ramme-

konvention om klimaforandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i

2020.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen vil arbejde for, at EU bliver en klimaunion. Regeringen vil påtage

sig globalt lederskab for den grønne omstilling for at sikre, at EU lever op til

Parisaftalen gennem en ambitiøs og bæredygtig politik. Regeringen finder det

vigtigt, at EU hurtigst muligt vedtager et mål om klimaneutralitet senest i

2050 og er positiv over for Kommissionens udspil til en langsigtet lavemissi-

onsstrategi. Klimaforskningen viser, at verden skal nå en balance mellem

udledninger og optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis det skal

være muligt at nå Parisaftalens langsigtede temperaturmål. EU skal vise, at

udviklingen af et klimaneutralt samfund er økonomisk ansvarligt, sikrer

vækst og grønne job og sker på en social afbalanceret måde.

Det finske formandskab har sat sagen på dagsordenen for transportrådsmø-

det den 20. september 2019 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Kommissionen til senest i

første kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge et

Side 2/7

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i

overensstemmelse med Parisaftalen.

Kommissionen har 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et ud-

spil til en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moder-

ne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.

Det finske formandskab har sat sagen på dagsordenen på transportrådsmødet

den 20. september 2019.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU

på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå

netto-nuludledning i 2050. Meddelelsen er ledsaget af en dybdegående analyse.

Meddelelsen har til hensigt at sætte rammen for den langsigtede lavemissions-

strategi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandring,

UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050

(være klimaneutral). Det vil sige, at EU ikke skal udlede flere drivhusgasser,

end der optages i 2050. Det fremhæves i udspillet, at EU står overfor en stor

opgave, som dog samtidig rummer store muligheder for en retfærdig og om-

kostningseffektiv omstilling til gavn for EU’s borgere, virksomheder og økono-

mi som helhed. Udspillet indeholder syv strategiske byggesten for EU’s vej til

en klimaneutral økonomi:

Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineu-

trale bygninger

Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og elektricitet til

fuldt ud at dekarbonisere Europas energiforsyning

Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet

En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som

vigtig katalysator for reduktion af drivhusgasemissionerne

Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sam-

menkoblinger

Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kul-

stofdræn

Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og

-lagring

Side 3/7

Udspillet rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøf-

telser, der hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier tager alle

Af Parisaftalen fremgår, at alle parter bør søge at formulere og kommunikere langsigtede

udviklingsstrategier for lavemission, og alle parter blev inviteret til senest i 2020 at fremlæg-

ge strategier med en tidshorisont for midten af århundredet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

udgangspunkt i, at EU’s allerede

vedtagne politikker og mål frem mod 2030

indfries, hvilket omfatter en revision af EU's emissionshandelssystem, nationa-

le mål for reduktion af drivhusgasemissioner, lovgivning til bevaring af EU's

land- og skovdræn, de aftalte 2030-mål om energieffektivitet og vedvarende

energi såvel som den foreslåede lovgivning om forbedring af CO2-effektiviteten

for biler og lastvogne. Med disse politikker og mål forventes reduktioner af

drivhusgasemissionerne på omkring 45 pct. inden 2030 og omkring 60 pct.

inden 2050.

Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i eksisterende og i nogle

tilfælde nye løsninger og teknologier, der skal anvendes i større skala og opti-

meres. Scenarierne har derudover hver sin vægtning af de syv strategiske byg-

gesten og forskellige investeringsbehov.

I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80 pct. i

2050 i forhold til 1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigningerne

under 2 grader i henhold til Parisaftalen. Det sjette scenarie reducerer drivhus-

gasudledningerne med 90 pct. i 2050 med sigte på Parisaftalens 1,5-

gradsmålsætning. De sidste to scenarier sigter på at holde temperaturstignin-

gerne under 1,5 grader med målsætning om netto-nuludledning i 2050. Disse

to baseres ligeledes på kendte og i nogle tilfælde nye teknologier samt videre-

udvikling af teknologiske løsninger, der kræver opskalering samt fokus på

forskning og udvikling.

Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de kræver

ambitiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentlige og private

investeringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og nulemis-

sionsløsninger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne medføre

økonomisk vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomhe-

der og dermed bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

Transportsektorens rolle i visionen

På transportområdet er der hovedsageligt fokus på en dekarbonisering af hele

transportsystemet. Målet på transportområdet er at opnå CO2-neutralitet in-

den udgangen af 2050, hvilket ifølge udspillet kræver en systembaseret tilgang.

Udspillet lægger vægt på, at en langt mere effektiv organisering af transportsy-

stemet baseret på digitalisering, incitamenter til adfærdsændringer, alternative

brændstoffer og intelligent infrastruktur samt globale forpligtelser skal spille en

stor rolle, og at det skal drives af innovation og investeringer.

Vejtransportområdet kan ifølge udspillet dekarboniseres med store generelle

fordele til følge, herunder blandt andet ren luft og mindre støj. Lav- og nule-

missionskøretøjer spiller en vigtig rolle i denne del af omstillingen sammen

med øget digitalisering, mere effektive og bæredygtige batterier samt øget kon-

nektivitet. I udspillet vurderes jernbaner til at være den mest energieffektive

Side 4/7

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

transportform til gods over mellemlange og lange afstande, hvorfor jernbane-

godstransport bør gøres mere konkurrencedygtig ved at fjerne de operationelle

og tekniske barrierer mellem de nationale net.

Luftfartssektoren forventes ikke fri for brug af fossilt brændstof i 2050. Der

skal dog ske et betydeligt skifte til avancerede biobrændstoffer og elektrofuels

samt forbedringer i luftfartsteknologi, der kan øge brændstofeffektiviteten. På

baggrund af luftfartens internationale karakter skal der tilskyndes en øget ind-

sats i internationale fora, som fx ICAO.

Meddelelsen anskuer national og international søfart separat. Den nationale

del, som mest omhandler transport på EU’s floder og national søfart, inklude-

res på lige fod med de øvrige transportsektorer i meddelelsens analyse og sce-

narier. Den internationale søfart bliver behandlet separat, men analyseres sta-

dig ved hjælp af tre scenarier for at vise, hvad der skal til for at nå nulemission.

Opdelingen skyldes bl.a., at løsningerne for den nationale søfart er meget for-

skellige fra den internationale, da fx batteridrift kun er en mulighed på meget

korte ruter. Meddelelsen inkluderer også en opfordring til at arbejde multilate-

ralt i IMO og ICAO med de problemstillinger, som især den internationale sø-

fart står overfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om

en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

I det omfang, Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang, Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil

Side 5/7

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen vedr. TTE’s drøftelse har ikke været i ekstern høring.

Kommissionens meddelelse har været i høring i Specialudvalget for Energi-,

Forsynings- og Klimapolitik. For høringssvar henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 21. februar 2019 i forbindelse med energi-, forsy-

nings- og klimaministerens forelæggelse 1. marts 2019 forud for rådsmøde

(energi) 4. marts 2019 og rådsmøde (miljø) 5. marts 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med udgangspunkt i Kommissionens udspil ”En Ren Planet for Alle” har der

været forhandlinger i Rådet om en langsigtet lavemissionsstrategi for EU, her-

under mål om klimaneutralitet i 2050, der har til formål at kunne spilles ind

som en del af EU’s

bidrag til Parisaftalen sammen med 2030-målsætningen.

På

Det Europæiske Råds (DER) møde den 20.-21. juni støttede 24 lande målet om

klimaneutralitet i 2050, men det blev ikke vedtaget, da et mindre antal lande

blokerede. Drøftelserne om EU’s langsigtede

strategi og et fælles EU-mål om

klimaneutralitet fortsætter i efteråret.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for, at EU bliver en klimaunion. Regeringen vil påtage

sig globalt lederskab for den grønne omstilling for at sikre, at EU lever op til

Parisaftalen gennem en ambitiøs og bæredygtig politik. Regeringen finder det

vigtigt, at EU hurtigst muligt vedtager et mål om klimaneutralitet senest i 2050

og er positiv overfor Kommissionens udspil til en langsigtet lavemissionsstrate-

gi. Klimaforskningen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og

optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis det skal være muligt at nå

Parisaftalens langsigtede temperaturmål. EU skal vise, at udviklingen af et kli-

maneutralt samfund er økonomisk ansvarligt, sikrer vækst og grønne jobs og

sker på en social afbalanceret måde.

Regeringen vil i arbejde for, at der i EU gennemføres klimaindsatser i alle rele-

vante sektorer af økonomien, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i

EU. Dette skal bl.a. gøres på baggrund af forskning, udvikling og demonstrati-

on af innovative, bæredygtige og omkostningseffektive teknologier og løsninger

samt europæiske politikker, der kan understøtte den grønne omstilling.

Side 6/7

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Samlenotat vedrørende rådsmødet (Transport, Telekommunikationer og Energi – transportdelen) den 20. september 2019, fra transportministeren

Regeringen vil arbejde for, at der i EU gennemføres initiativer til omstilling af

transportsektoren. Regeringen vil arbejde for øget elektrificering af transport-

sektoren, herunder særligt for at sikre markant flere elbiler på vejene. Regerin-

gen vil arbejde for, at EU udarbejder en plan for stop for salg af nye benzin- og

dieseldrevne biler. Regeringen vil samtidig arbejde for initiativer, der skal sikre

mere bæredygtig flytransport. Det kan blandt andet ske gennem fælleseuropæi-

ske løsninger. Grundet skibsfartens globale karakter finder regeringen, at regu-

lering m.v. af drivhusgasudledninger skal ske i

FN’s søfartsorganisation,

IMO.

Regeringen vil arbejde aktivt for, at IMO følger op på sin ambition om at stoppe

drivhusgasemissioner fra international skibsfart så hurtigt som muligt og redu-

cere de samlede årlige drivhusgasemissioner med mindst 50 pct. i 2050 i for-

hold til 2008.

Regeringen vil desuden arbejde for, at der i EU gennemføres tiltag til at sikre

klimabidrag fra landbruget for at understøtte den grønne omstilling. Den fælles

landbrugspolitik i EU kan være et aktivt redskab til at give incitamenter til at

omstille til mere bæredygtig produktion og dermed nedbringe udledningen af

drivhusgasser fra landbruget på tværs af EU. I den forbindelse vil regeringen

også arbejde for sammenhæng med klima, miljø og natur, blandt andet med

henblik på at understøtte øget biodiversitet og mere skov.

Regeringen vil skubbe på for udbygningen af den vedvarende energi i EU, så

EU bliver selvforsynende med energi. Elementer hertil kan være en elektrifice-

ring af industrien og samfundet generelt. Regeringen vil desuden arbejde for at

omstille til et mere energieffektivt samfund, bl.a. med fokus på energieffektivi-

seringer i bygninger, arbejde for at udbygge og udnytte havvindpotentialet og

fremme cirkulær økonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for behandlingen

i en række rådsformationer. Sagen har senest været forelagt skriftligt til orien-

tering for Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2019 forud for rådsmøde (be-

skæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) og den 12. juni

2019 forud for rådsmøde (økonomi og finans). Sagen har ligeledes været fore-

lagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2019 forud for

rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 1. marts 2019 forud for rådsmøde (energi)

og rådsmøde (miljø), den 8. februar 2019 forud for rådsmøde (konkurrenceev-

ne) samt den 7. december 2018 forud for rådsmøde (energi). Der blev over-

sendt grund- og nærhedsnotat den 2. januar 2019.

Side 7/7