Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2067644_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. august 2019
2016 - 5996
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Som oplyst i bl.a. de halvårlige
publikationer ”Anlægsstatus”
nedsatte Vejdirek-
toratet i 2017 en geoteknisk ekspertgruppe med henblik på at kortlægge årsa-
gerne til de sætningsskader og utætheder, der siden indvielsen i 1969 har været
konstateret i Limfjordstunnelen. I 2018 afleverede den geotekniske ekspert-
gruppe sine anbefalinger til en ny, strukturel ekspertgruppe, som på baggrund
af anbefalingerne fra den geotekniske ekspertgruppe har udarbejdet en på lang
sigt optimal vedligeholdelsesstrategi for Limfjordstunnelen.
Til udvalgets orientering vedlægges ekspertgruppens rapport og notat fra Vej-
direktoratet. Ekspertgruppen konkluderer i rapporten, at den overordnede
tilstand af Limfjordstunnelen er bedre end forventet, og at tunnelen med lø-
bende renovering og overvågning kan holde i mange år endnu. Ekspertgruppen
forventer på den baggrund ikke, at det bliver nødvendigt at gennemføre større
reparationsprojekter inden for de næste 10-15 år, forudsat at udviklingen på de
væsentligste parametre fortsætter som forventet. Såfremt der på længere sigt
skulle opstå behov for yderligere tiltag, har ekspertgruppen peget på tre større
reparationsprojekter, der eventuelt kan udføres om 15 til 50 år.
Vejdirektoratet holder i forvejen meget tæt øje med Limfjordstunnelen, men vil
på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger iværksætte yderligere overvåg-
ning og monitorering af den vigtige forbindelse.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht
Vedlagt: Teknisk rapport fra ekspertgruppen og notat fra Vejdirektoratet