Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 40
Offentligt
Bekendtgørelse om Aalborg Kommunes forsøg med selvkørende motorkøretøjer på
Astrupstien og Jerupstien
I medfør af § 92 g, stk. 5, § 92 k, stk. 1 og 2, og § 118, stk. 10, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1324 af 21. november 2018, som bl.a. ændret ved lov nr. 1559 af 18. december 2018, fastsættes:
§ 1.
Denne bekendtgørelse fastlægger de nærmere regler for Aalborg Kommunes forsøg med selvkø-
rende motorkøretøjer på Astrupstien og Jerupstien i Aalborg Kommune.
§ 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i medfør af denne bekendtgørelse meddele tilladelse
til Aalborg Kommune til at foretage forsøg med selvkørende motorkøretøjer på Astrupstien og Jerupstien i
Aalborg Kommune.
§ 3.
Forsøg, jf. § 2, må foregå med selvkørende motorkøretøjer op til niveau 4 i henhold til SAE stan-
dard J3016.
§ 4.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1.
Manuel kørsel:
Kørsel, hvor en fysisk person enten forestår kørslen eller iagttager kørslen og sikrer, at køretøjet føres i
overensstemmelse med færdselslovens regler.
2.
Automatiseret kørsel:
Kørsel, hvor køretøjets tekniske indretning iagttager kørslen og sikrer, at køretøjet føres i overensstemmelse
med færdselslovens regler.
§ 5.
Såfremt køretøjet skifter fra manuel kørsel til automatiseret kørsel eller fra automatiseret kørsel til
manuel kørsel, skal køretøjet være bragt til fuldt stop inden skiftet.
Stk. 2.
Det skal registreres og lagres, hvornår køretøjet har været i automatiseret kørsel og manuel kør-
sel.
§ 6.
Som led i forsøg, jf. § 2, må automatiseret kørsel foregå på Jerupstien fra Lejerbos boliger på Skal-
lerupvej og frem til Astrupstien, samt ad Astrupstien frem til Tornhøjskolen i overensstemmelse med den
strækning, der er angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 7.
Det påhviler tilladelsesindehaver, jf. § 2, at sikre, at den fysiske person, der har til ansvar at over-
tage føringen af det selvkørende motorkøretøj, har modtaget fornøden instruktion i at styre køretøjet med
køretøjets særlige styreenhed.
Straf
§ 8.
Reglerne i færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret mv. i anledning af
overtrædelse af færdselslovens regler samt straffelovens regler om straf i anledning af overtrædelse af straf-
felovens regler finder anvendelse, når en fysisk person, der har til ansvar at overtage føringen af det selvkø-
rende motorkøretøj, i forbindelse med manuel eller automatiseret kørsel har overtaget føringen af det selvkø-
rende motorkøretøj.
Stk. 2.
Reglerne i færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret mv. i anledning af
overtrædelse af færdselslovens regler samt straffelovens regler om straf i anledning af overtrædelse af straf-
TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 40: Orientering om offentlig høring over bekendtgørelse om Aalborg Kommunes forsøg med selvkørende motorkøretøjer på Astrupstien og Jerupstien
felovens regler finder endvidere anvendelse, hvis den fysiske person, der har til ansvar at overtage føringen
af det selvkørende motorkøretøj, i forbindelse med automatiseret kørsel undlader at overtage føringen af det
selvkørende motorkøretøj, når dette anvises af køretøjets tekniske indretning, eller når der i øvrigt er behov
herfor.
Stk. 3.
Reglerne i færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret mv. i anledning af
overtrædelse af færdselslovens §§ 53 og 54 gælder for en fysisk person, der har til ansvar at overtage førin-
gen af det selvkørende motorkøretøj, uanset stk. 1 og 2 på alle tidspunkter af automatiseret kørsel.
§ 9.
Tilladelsesindehaver, jf. § 2, straffes med bøde efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2, hvis vilkår
for en tilladelse meddelt efter denne bekendtgørelse tilsidesættes, herunder hvis et selvkørende motorkøre-
tøj føres uden for den strækning eller de tidspunkter, som tilladelsen er givet til, eller uden at en fysisk per-
son deltager under forsøget som foreskrevet i færdselslovens § 92 g, stk. 2 og 3.
§ 10.
Tilladelsesindehaver, jf. § 2, kan straffes med bøde for overtrædelse af denne bekendtgørelses §
§ 5-7.
Stk. 2.
Medmindre den fysiske person, der har til ansvar at overtage føringen af det selvkørende mo-
torkøretøj, ifalder strafansvar, jf. § 8, stk. 1 og 2, straffes tilladelsesindehaver, jf. § 2, med bøde for overtræ-
delse af færdselslovens regler.
Strafansvar for juridiske personer
§ 11.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 2.
For overtrædelse af denne bekendtgørelses § 10, stk. 2, kan strafansvar pålægges, selv om der
inden for den juridiske persons virksomhed ikke er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Ikrafttrædelse
§ 12.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den XX.