TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Statsvejnettet 2019

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 597

Transport- og

Boligministeriet

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Statsvejnettet 2019

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 597

Dato:

August 2019

Tryk:

Vejdirektoratet

Foto:

Vejdirektoratet, Astrid Dalum og Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Kasper Anias Møller

ISSN (online):

2245-0262

ISSN:

2245-0254

ISBN (online):

978-87-93674-75-2

ISBN:

978-87-93674-76-9

Vejdirektoratet, 2019

Oplysningerne i rapporten omhandler generelt forholdene på statsvejnettet ved udgangen af 2018.

Enkelte temaer har oplysninger opgjort med status juni 2019 (redaktionen er afsluttet juni 2019).

Grafer/ﬁgurer: Hvor der ikke er anført kildeangivelse, er kilden Vejdirektoratet.

Link til elektronisk version og andre publikationer samt mere information om veje og traﬁk ﬁndes på

vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Indhold

Kortoversigt

Vejtraﬁkkens udvikling

Kapacitet og trængsel

Erhvervslivets transporter

Traﬁkanten i fokus

Planlægning

Anlæg og drift

Traﬁksikkerhed

Klima, miljø og støj

Tal og fakta

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Forord

Sidste år kørte vi igen

flere kilometer på de danske veje

end året før. Trafikken er steget hvert år de seneste godt

20 år. Det er derfor i sig selv ingen nyhed.

Forklaringerne på udviklingen er mange, men kort fortalt

er væksten i trafikken et udtryk for den sammenhæng, der

er mellem den økonomiske udvikling og transport. Når det

går godt, transporterer vi os mere - særligt på statsvejene.

Det gælder både for personer og gods. Stigningen i tra-

fikken er dybest set et udtryk for et samfund i vækst.

En vækst i trafikken medfører også udfordringer i form af

øget trængsel og energiforbrug samt miljø- og støjgener.

Det er ligeledes kernen i den opgave vi i Vejdirektoratet

forsøger at løse - at få enderne til at mødes mellem mo-

bilitet, miljø og trafiksikkerhed. For når vi transporterer os,

gør vi det typisk af nødvendighed og med et formål.

Men vi vil også undgå, at det medfører gener for andre

eller for samfundet, trafiksikkerheden, nærmiljøet eller

klimaet. I Vejdirektoratet har vi fokus på, at det også har

konsekvenser for omgivelserne, når vi transporterer os.

Vi arbejder løbende med at finde løsninger, der frem-

mer den enkelte borgers og erhvervslivets mobilitet under

størst mulig hensyntagen til bl.a. nærmiljø og klima. Im-

plementering af ny teknologi, el- og andre alternative driv-

midler, støjsvag og klimavenlig asfalt eller forsøg med flere

vognbaner på eksisterende infrastruktur er bare nogle af

de måder, hvor vi forsøger at løse udfordringerne.

Når vi planlægger, bygger og driver vejene, er trafik-

sikkerhed og miljøhensyn en integreret del af arbejdet.

Et arbejde der foregår i tæt samarbejde med miljømyn-

dighederne. Integrationen af miljøarbejdet er nok ikke så

tydelig, når snoren bliver klippet over til et nyt vejanlæg.

Her er det fejringen af den nye infrastruktur og forbed-

rede mobilitet, som er i fokus, samt at tidsplan og bud-

get er overholdt. Men at vejen er blevet til og drives på

en ordentlig måde - også med hensyn til omgivelserne -

er vigtigt i alle faser af vores arbejde.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Jens Holmboe

Vejdirektør

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kortoversigt

1. Vejtraﬁkkens udvikling

Kort 1.1 Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2019

Kort 1.2 Trafikudvikling i procent på udvalgte lokaliteter inkl. Sund & Bælt, 2008-2018

Kort 1.3 Årsdøgntrafik på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

Kort 1.4 Årsdøgntrafik på udvalgte større broer på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

Kort 1.5 Tidspunkt for afvikling af mest morgentrafik på hverdage, 2018

Kort 1.6 Statsveje med meget sommerferietrafik inkl. Sund & Bælt, julidøgn 2018

2. Kapacitet og trængsel

Kort 2.1 Forsinkelse på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt (køretøjstimer pr. km vej pr. hverdag)

3. Erhvervslivets transporter

Kort 3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn på statsvejnettet, 2018

Kort 3.2 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

Kort 3.3 Rutenet til kørsel med modulvogntog, maj 2019

4. Traﬁkanten i fokus

Kort 4.1 Samkørselspladser, maj 2019

Kort 4.2 Tankstationer og el-ladestandere langs motorvejene inkl. Sund & Bælt, 2018

5. Planlægning

Kort 5.1 Gennemførte og planlagte hastighedsopgraderinger

Kort 5.2 Projekter med gennemført VVM-undersøgelse med og uden anlægslov

Kort 5.3 Igangværende forundersøgelser og VVM-undersøgelser

Kort 5.4 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

6. Anlæg og drift

Kort 6.1 Afsluttede, igangværende og besluttede større vejprojekter med anlægslov

Kort 6.2 Større anlægsprojekter åbnet med besparelse, 2011-2018

Kort 6.3 Broreparationer og asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

7. Traﬁksikkerhed

Kort 7.1 Dødsulykker på statsvejnettet, 2018

Kort 7.2 Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

Kort 7.3 Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

8. Klima, miljø og støj

Kort 8.1 Særligt støjbelastede boligområder over 65 dB(A)

Kort 8.2 Cykelstier langs statsvejnettet, 2018

Kort 8.3 Udmøntede midler til cykelprojekter i 2018

9. Tal og fakta

Kort 9.1 Belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

Kort 9.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2030

Kort 9.3 Antal spor på motorveje inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 9.4 Kørebanebredder på motortrafikveje og landeveje, 2018

Kort 9.5 Broer på statsvejnettet med en skiltet frihøjde under 4,3 meter, 2018

Kort 9.6 Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar

Kort 9.7 Det rutenummererede vejnet, 2019

Kort 9.8 Motorvejskryds og motorvejsnavne inkl. Sund & Bælt

Kort 9.9 Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortrafikveje

Kort 9.10 Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler)

inkl. Sund & Bælt,marts 2019

Kort 9.11 TEN-T-vejnettet i Danmark, 2019 (the Trans-European Transport Network)

Kort 9.12 TEN-T-vejnettet i Europa, 2019 (the Trans-European Transport Network)

100

101

102

103

104

105

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 1

Vejtraﬁkkens udvikling

Fremgangen i dansk økonomi efter ﬁnanskriseårene har været medvirkende til en støt

vækst i biltraﬁkken, og året 2018 var ingen undtagelse. I 2018 steg traﬁkken på landsplan

med 1,2 pct., og på statsvejnettet var væksten på 2,2 pct. Der blev solgt knap 220.000 nye

personbiler i 2018, og set over de sidste 10 år er den danske personbilpark vokset med

ca. en halv million biler.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Vejtraﬁkken vokser fortsat

I 2018 blev der kørt 1,2 pct. flere kilometer på vejene end året før. Siden 2010 er

vejtrafikken steget med godt 14 pct.

Den stigende efterspørgsel på vejtransport hænger tæt sammen med de senere års

positive økonomiske udvikling i Danmark. Se figur 1.1. Når flere kommer i arbejde,

privatforbruget og investeringer stiger, og samhandlen med udlandet vokser, så sti-

ger behovet for transport af både mennesker og gods.

Størstedelen af de senere års øgede transportaktivitet er sket på statsvejnettet. Her

er trafikken steget med 23 pct. siden 2010.

En del af denne vækst hænger sammen med udbygnin-

ger og forbedringer af statsvejnettet, som flytter trafik

over fra andre veje. Men væksten hænger også sammen

med drivkræfter i samfundet, der bidrager til en øget

koncentration af trafik på de overordnede veje f.eks.

længere pendlingsture og en fortsat internationalisering

af vare- og godsstrømme.

Mia. kr.

2.100

BNP

Vejtraﬁk

Mia. km.

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Selvom statsvejnettet kun

udgør fem pct. af hele det

danske vejnet, så foregår

48 pct. af kørslen på

statsvejene.

Figur 1.1

Udvikling i BNP

og kørte km på vejnettet,

2008-2018

2008 = indeks 100

140

120

Alle statsveje

100

Kommuneveje

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Figur 1.2

Indekseret ud-

vikling i kørte kilometer på

motorveje, alle statsveje og

kommuneveje, 2008-2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Tabel 1.1

De 10 mest traﬁkerede motorveje i 2018

Motorvej

Køge Bugt Motorvejen

Motorring 3

Amagermotorvejen

Holbækmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Østjyske Motorvej

Sønderjyske Motorvej

Fynske Motorvej

Motorring 4

Hillerødmotorvejen

Lokalitet

Mellem Greve N og Ishøj

Mellem Frederikssundsvej og Jyllingevej

Mellem Køge Bugt MV og Gl. Køge Landevej

Vest for Motorringvej 3

Syd for Klampenborgvej

Vejlefjordbroen

Nord for Kolding

Ny Lillebæltsbro

Nordvest for Albertslund

Mellem Klausdalsbrovej og Værebrovej

ÅDT

136.700

128.800

118.300

103.000

100.200

87.600

85.400

79.800

78.600

76.400

HDT

**)

147.900

144.100

130.300

117.200

114.000

94.300

93.200

83.100

93.100

86.200

*) ÅDT = Årsdøgntraﬁk, gennemsnitlig traﬁk pr. døgn over hele året.

**) HDT = Hverdagsdøgntraﬁk, gennemsnitlig traﬁk på hverdage over hele året.

Størst vækst på motorvejsnettet

Motorvejsnettet har gennemgået en markant udvikling

gennem de seneste årtier. Antallet af kilometer motorvej er

mere end fordoblet siden 1990, og i samme periode er en

række eksisterende motorvejsstrækninger blevet udvidet

med flere spor. Denne udvikling er dog overgået af trafik-

ken på motorvejene. Her er antallet af kørte kilometer næ-

sten firedoblet i samme periode.

I figur 1.3 er vist trafikudviklingen ved udvalgte lokaliteter på

motorvejsnettet i perioden 2008-2018. De største trafikstig-

ninger har været koncentreret omkring E20 og E45 samt på

motorveje i hovedstadsområdet og omkring Herning.

Traﬁkken på motorvejene

steg 3,2 pct i 2018.

Væksten i perioden 2010-2018 har

været 36 pct.

Der blev tilbagelagt 18,3 mia. km

på motorvejsnettet i 2018.

Det svarer til 34 pct. af den

samlede vejtraﬁk.

Årsdøgntraﬁk

130.000

Motorring 3 ved Husum

Amagermotorvejen ved Kalveboderne

100.000

Holbækmotorvejen, vest for Taastrup

Vejlefjordbroen

70.000

Østjyske Motorvej, vest om Aarhus

Figur 1.3

Udvikling i trafikken

på udvalgte motorveje,

2008-2018

40.000

2008

2010

2012

2014

2016

2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Store variationer i traﬁkbelastningen

Der er store variationer i trafikken på statsvejnettet afhængig af tidspunkt på

dagen, ugedag eller måned.

I takt med de senere års trafikstigninger på motorvejene, opleves tiltagende ka-

pacitetsproblemer og en gradvis udvidelse af myldretiderne. Figur 1.4 viser, at

der er sket en markant udvikling i myldretidstrafikken på E45 nord for Kolding.

Især på Sjælland, hvor pendlingsafstandene generelt er længere end i resten

af landet, betyder den lange afstand og trængselsproblemer nær hovedsta-

den, at mange vælger at køre meget tidligt om morgenen. Kort 1.5 viser, at

trafikken på en del strækninger mod København allerede spidser til mellem

kl. 5:00 og 6:30. I resten af landet topper morgenmyldretidstrafikken typisk

mellem kl. 6:30 og 7:30.

Weekendtrafikken ligger normalt 15-25 pct. under niveauet

på hverdage, og fredag er typisk den største rejsedag i lø-

bet af ugen, fordi der både er bolig-arbejdsstedstrafik og fri-

tidstrafik op til weekenden. Se også figur 1.5.

Over hele året er august den måned, hvor der køres mest

på statsvejnettet. I august er der fortsat stor ferie- og fri-

tidstrafik samtidig med, at mange er startet på arbejde igen.

De enkeltdage i løbet af året, hvor trafikken topper, er ty-

pisk den sidste hverdag før Kristi himmelfartsdag, store be-

dedag og pinseweekenden.

Køretøjer/time

10.000

Figur 1.4

Udvikling i trafikkens

timefordeling på en gennem-

snitshverdag på den Sønderjyske

Motorvej nord for Kolding,

2008 og 2018

2018

8.000

6.000

4.000

2.000

Klokken

2008

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

20.000

40.000

60.000

80.000

Figur 1.5

Gennemsnitlig døgn-

trafik fordelt på ugedage, Fynske

Motorvej ved Odense V, 2018

Køretøjer pr. døgn

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsveje

Andel af samlet grænsetraﬁk

2,5

1,3

0,2

5,3

23,2

0,3

58,1

6,2

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

Figur 1.6

Procentvis

andel af den samlede

grænsetrafik fordelt på

grænseovergange, 2018

1,6

Traﬁkken over Danmarks grænser

Hver dag passerer i gennemsnit ca. 90.000 køretøjer grænsen til Danmark. Godt

58 pct. af grænsetrafikken kører ind og ud af Danmark via en af grænseovergan-

gene i Sønderjylland. I Østdanmark er Øresundsbroen den mest benyttede græn-

seport med en andel af grænsetrafikken på 23 pct. Cirka 14 pct. af den samlede

grænsetrafik udgøres af lastbiler.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Tæt på 2,6 mio. personbiler

Personbilparken er vokset med knap 65.000 køretøjer i løbet af

2018, og nærmer sig nu 2,6 mio. køretøjer. Siden 2008 er der kom-

met 500.000 flere biler ud at køre på de danske veje. Ultimo 2018

var personbiltætheden på 447 personbiler pr. 1.000 indbyggere.

De senere år er der generelt sket en forskydning hen mod salget af

lidt større biler. Mikrobilerne, hvis andel af salget var på over 30 pct.

for blot fem år siden, er faldet til 11 pct. i 2018. I samme periode er

salget af SUV’ere (Sport Utility Vehicle) steget markant og udgjorde

26 pct. af salget i 2018.

Salget af el-biler er fortsat beskedent sammenlignet med

konventionelle biler. Der var dog fremgang i 2018, hvor 1.545

nye el-biler kom ud at køre på vejene. Dette tal var knap 700

højere end året før. I 2018 skete der en stigning i salget af

Plug-in hybridbiler (opladnings-hybrider), samt i salget af de

almindelige hybridbiler der ikke kan oplades.

Mio. personbiler

Personbiler pr. 1.000 indbyggere

Mio. personbiler

300

I 2018 blev der solgt

218.500 nye personbiler.

For fjerde år i træk er

der solgt mere end

200.000 nye biler.

Personbiler/1.000 indbyggere

500

400

200

Figur 1.8

Nyregistreringer af

mikrobiler og SUV'ere, 2013-2018.

Kilde: Danske Bilimportører

100

1980

1990

2000

2010

2018

Nyregistreringer

80.000

60.000

Mikrobiler

SUV

Figur 1.7

Udvikling i bilparken

og personbiltætheden i Danmark,

1980-2018

40.000

20.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Figur 1.9

Udvikling i salget af

”grønne” biler, 2013-2018.

Kilde: Danske Bilimportører

Nyregistrerede køretøjer

El-bilens motor drives kun af batterier.

En hybridbil kører både på el og brændstof, og

oplader sig selv, når benzinmotoren startes.

Plugin-hybriden kan oplades i stik, og kører på el,

når der er nok energi på batteriet. Derefter funge-

rer den som en hybridbil, hvor der køres både på

brændstof og el.

9.000

6.000

3.000

2013

2014

Drivmiddel:

2015

2016

Plug-in

2017

2018

Hybrid

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Hvad bruger vi bilen til?

Ifølge Transportvaneundersøgelsen (TU) er det lidt over

halvdelen (53 pct.) af den danske befolkning over seks

år, som kører i bil på en gennemsnitlig hverdag. De fleste

kører som fører af bilen (40 pct.), mens resten kører med

som passager (13 pct.).

Bilen bruges især til forskellige fritidsformål og til at

komme frem og tilbage til arbejdspladsen. Bilen bliver

også flittigt brugt til ærinder.

I 2018 kørte vi i gennemsnit 29 kilometer pr. dag, men

længden af den enkelte biltur varierer en hel del alt efter

formålet, se figur 1.10.

Mere end 60 pct. af danske familier råder over en eller

flere biler, og andelen af familier der har mindst to biler,

er steget fra godt 13 pct. i 2010 til knap 17 pct. i 2018.

Ærinde 20

I Rebild Kommune har 79,8 pct.

af familierne bil.

I Københavns Kommune har

29,3 pct. af familierne bil.

Uddannelse 2

Erhverv 9

Fritid 43

Uddannelsessted

Ærinde

Arbejdsplads

Fritid

Erhverv

9,5

9,8

22,8

24,6

40,8

Arbejde 25

Figur 1.11

Persontransportarbejde i

bil fordelt efter turformål 2018.

Kilde: Transportvaneundersøgelsen

Figur 1.10

Gennemsnitlig turlængde

for personbiler efter turformål, 2018.

Kilde: Transportvaneundersøgelsen (TU)

Persontransportarbejde måles

i kørte personkilometer. Hvis

to personer kører en tur i bil

på fem kilometer, så har de til-

bagelagt 10 personkilometer.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Vi cyklede mere i 2018

Vejdirektoratets cykeltrafikindeks 2018 viser en stigning i cykeltrafikken på 1,1 pct.

sammenholdt med året før. Det gode sommervejr i perioden maj-juli 2018 er ho-

vedforklaringen på, at cykeltrafikken endte i plus i 2018.

I figur 1.12 vises udviklingen i perioden 2008-2018, og det ses, at cykeltrafikken

på landsplan - med betydelige udsving - nogenlunde har holdt niveauet. Dette på

trods af at bilparken er vokset markant i samme periode. I perioden fra 2014 har

cykeltrafikken dog været faldende trods den beskedne stigning sidste år, som til

dels var vejrbetinget.

Cykeltrafikindekset er generelt behæftet med en noget større statistisk usikkerhed

end vejtrafikindekset. Denne usikkerhed samt cykeltrafikkens påvirkelighed af vej-

ret er nogle at årsagerne til, at man ser betydelige større udsving i cykeltrafikindek-

sets udvikling end i biltrafikindekset.

År 2008 = indeks 100

120

110

98,4

100

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Figur 1.12

Udvikling i

Vejdirektoratets cykel-

trafikindeks, 2008-2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.1 Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2019

Motorvej (1.243 km)

Motorvej - Sund & Bælt (41 km)

Motortraﬁkvej (311 km)

Øvrig statsvej (2.266 km)

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Ny købing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (30)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.2 Traﬁkudvikling i procent på udvalgte lokaliteter inkl. Sund & Bælt, 2008-2018

Fald i traﬁkken

Stigning i traﬁkken under 15 pct.

Stigning i traﬁkken mellem 15 pct. og 25 pct.

Stigning i traﬁkken over 25 pct.

-5

-6

82 86

102

-1

-3

-1

33 30

-1

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (82)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.3 Årsdøgntraﬁk på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

5.000

køretøjer

40.000 - 60.000

60.000 - 80.000

80.000 - 100.000

over 100.000

køretøjer

5.000 - 10.000

10.000 - 20.000

20.000 - 40.000

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (05)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.4 Årsdøgntraﬁk på udvalgte større broer på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

�½

7.600

Større bro eller tunnel på statsvejnettet

Tallet angiver årsdøgntraﬁk på den pågældende bro i 2018

Limfjordsbroen

29.800

Aggersundbroen

7.600

Vilsundbroen

8.000

Hadsundbroen

11.500

Limfjordstunnelen

76.300

Sallingsundbroen

10.600

Oddesundbroen

6.000

Silkeborgtunnelen

27.400

Kronprins Frederiks Bro

20.200

Vejlefjordbroen

87.600

Øresundsbroen

20.600

Kalvebodbroen

119.100

Storebæltsbroen

35.700

Lillebæltsbroen

79.200

Gl. Lillebæltsbro

10.200

Svendborgsundbroen

17.800

Alssundbroen

29.000

Siøsundbroen

8.500

Storestrømsbroen

4.600

Guldborgsundtunnelen

14.700

Dronning Alexandrines Bro

4.300

Stege Storebro

9.700

Farøbroerne

26.000

Kong Frederik IX’s Bro

22.300

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (148)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.5 Tidspunkt for afvikling af mest morgentraﬁk på hverdage, 2018

Starten på den halve time inden klokken 12 hvor der registreres

den største traﬁk på strækningen i én af retningerne.

Før 5:30

5:30 - 6:00

6:00 - 6:30

6:30 - 7:00

7:00 - 7:30

7:30 - 8:00

8:00 - 8:30

8:30 og senere

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Kortet viser, hvornår der afvikles mest trafik i én

af retningerne på alle strækninger på statsvej-

nettet. Tidspunktet afhænger af trafikanternes

valg af rejsetidspunkt, og det kan for de stærkt

belastede strækninger også afhænge af, hvor-

når der er fri trafikafvikling, og hvornår der fore-

kommer kø med langsom kørsel. Tidspunkterne

med mest trafikafvikling er ikke nødvendigvis de

samme som tidspunkterne med mest trængsel.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Esbjerg

Køge

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (172)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.6 Statsveje med meget sommerferietraﬁk inkl. Sund & Bælt, julidøgn 2018

10-25 pct. større end årsdøgntraﬁk

Over 25 pct. større end årsdøgntraﬁk

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (155)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 2

Kapacitet og trængsel

Trængsel er en stor udfordring, som både påvirker mange menneskers hverdag, og er

en gene for erhvervslivets transporter. En ny opgørelse af trængslen i Danmark viser, at

traﬁkanterne samlet set i gennemsnit spilder 335.000 timer på at holde i kø hver eneste

dag. Vejdirektoratet arbejder på forskellige måder med at reducere trængslen bl.a. ved

at udbygge vejene og lave forsøg med kørsel i nødspor samt ved at undersøge nye

afmærkningsmuligheder.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Mere traﬁk og ﬂere biler

Den daglige køkørsel på vejene kan opgøres til ca. 77 mio. tabte køretøjstimer og

et samfundsøkonomisk tab på 24 mia. kr. hvert år. Det viser en ny opgørelse, hvor

Vejdirektoratet for første gang kortlægger konsekvenserne af trængsel i Danmark.

Formålet med opgørelsen er at skabe et samlet overblik over trængslen for vejtrafik-

ken i Danmark. Trængslen er opgjort for 2016 på statsvejnettet og det overordnede

kommunale vejnet.

Den seneste officielle opgørelse af trængslen er COWI’s opgørelse for hovedstads-

området i 2010, som blev udført for Transportministeriet. Da opgørelsen fra 2010

kun er for hovedstadsområdet, er det ikke muligt at sammenligne udviklingen i

trængslen for hele landet. Men en sammenligning af de to opgørelsers for-

sinkelse i hovedstadsområdet viser, at forsinkelsen er steget med ca. 25

pct. fra 2010 til 2016. Til sammenligning steg trafikken i samme periode

Hver eneste

med ca. 10 pct. i Region Hovedstaden.

Metoden til at opgøre trængsel består grundlæggende i, at sammenligne

trafikanternes faktiske hastighed med den hastighed de kunne have kørt

med, hvis ikke der var andre trafikanter på vejnettet - den frie hastighed.

Vejdirektoratets GPS-data er anvendt til at beregne både den faktiske ha-

stighed og den frie hastighed. Til at beregne hvor mange trafikanter der mi-

ster tid i trafikken, er der anvendt trafiktal fra Landstrafikmodellen, der er en

model udviklet til at belyse de overordnede trafikstrømme i Danmark.

dag spilder de

danske traﬁkanter i

gennemsnit 335.000 timer

på at holde i kø.

Trængsel på hele vejnettet

Geografisk set fordeler forsinkelserne sig primært på

motorveje og i de større byer, se også kort 2.1. Særligt

hovedstadsområdet er præget af trængsel, men også

Odense, Aarhus og Aalborg er ramt af trængsel. Derud-

over er der forsinkelse på en række motorvejsstræknin-

ger bl.a. Fynske Motorvej på Vestfyn og Østjyske Motor-

vej mellem Vejle og Randers.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Hvor er der mest trængsel?

Den samlede forsinkelse for en gennemsnitshverdag i 2016 er opgjort til

335.000 køretøjstimer, og godt 75 pct. af trængslen stammer fra kommune-

veje med en forsinkelse på i alt 254.000 køretøjstimer, se også figur 2.1. På

motorveje udgør forsinkelser 51.000 køretøjstimer, mens de øvrige statsveje

bidrager med 30.000 køretøjstimer. Ser man på trængslen i forhold til læng-

den af vejnettet, viser figuren til højre nedenfor, at trængslen generelt set er

større på motorveje end på kommune- og øvrige statsveje.

Samlet forsinkelse pr. vejtype

Samlet forsinkelse pr. kilometer vejtype

Motorvej

Øvrige statsveje

Kommuneveje

I alt

200.000

400.000

I alt

Figur 2.1

Forsinkelse

fordelt på vejtyper i alt

og pr. km vej (køretøjs-

timer pr. hverdag)

Forsinkelse pr. hverdag (køretøjstimer)

Forsinkelse pr. km vej pr. hverdag (køretøjstimer)

Figur 2.2 viser de 10 motorveje med størst forsinkelse pr.

km, og det fremgår, at Motorring 3 har den største forsin-

kelse pr. km motorvej. Dernæst kommer Køge Bugt Mo-

torvejen, Amagermotorvejen, Hillerødmotorvejen og en

række øvrige motorveje i hovedstadsområdet. Østjyske

Motorvej er den motorvej udenfor hovedstadsområdet,

der har den største forsinkelse pr. km. Det er værd at be-

mærke, at der er tale om et gennemsnit for hele motor-

vejens længde, og der derfor kan være delstrækninger,

som kan have mere eller mindre trængsel.

Motorring 3

Køge Bugt Motorvejen

Amagermotorvejen

Hillerødmotorvejen

Motorring 4

Øresundsmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Holbækmotorvejen

Frederikssundmotorvejen*

Østjyske Motorvej

120

Forsinkelse pr km (timer pr. hverdag)

Figur 2.2

10 motorveje med

mest forsinkelse

(køretøjstimer pr. km pr. dag)

*) mellem Motorring 3 og Motorring 4.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Sparet rejsetid efter

udbygning af E45

Vejdirektoratet har udbygget den eksisterende motorvejs-

strækning mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd fra

en firesporet til en sekssporet motorvej. Hele stræknin-

gen er omkring 15 km lang, og der blev afsat 524 mio. kr.

til projektet.

Udbygningen åbnede i september 2018. Efterfølgende er

der blevet målt på effekten af udbygningen, og resultatet er

højere hastigheder på den udbyggede strækning.

En pendler, der dagligt

kører mellem Skanderborg

og Aarhus, sparer samlet

omkring 24 timer om året

efter udbygningen af E45.

Tabel 2.1 Hastigheder mellem Skanderborg og Aarhus i den mest

trængselsplagede time i hver retning

Strækning

Skanderborg - Aarhus (kl. 7-8)

Aarhus - Skanderborg (kl. 16-17)

Hastighed før

udbygning

80 km/t

70 km/t

Hastighed efter

udbygning

115 km/t

Bedre adgang fra E45 til Djurslandsmotorvejen

Trafikken er tæt i motorvejskrydset ved Aarhus Nord, der forbinder E45 med Djurslandsmotor-

vejen. Mange morgener og eftermiddage bliver presset så stort, at bilerne danner lange køer.

Problemet opstår typisk i nordgående retning i det inderste spor lige inden rampen mod Århus-

vej og Djurslandsmotorvejen. Her er der særligt i morgenmyldretiden meget trafik, som skal af

motorvejen eller videre mod Djurslandsmotorvejen. Østjyske Motorvej får nu en ekstra lang og

tosporet rampe til Djurslandsmotorvejen, som forlænges med cirka 1.000 m. Trafikken vil med

den forlængede rampe kunne afvikles bedre og mere sikkert, da trafikanterne fremover har længere

tid til at vælge den rigtige vognbane.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Nye metoder til bedre kapacitet

Trængsel på vejene og få penge til udbygning af vejnettet kræver nytænkning i forhold til at udnytte den eksisterende

kapacitet på en mere effektiv måde. Det kan eksempelvis ske ved at køre i nødsporet eller ændre bredden på køre-

sporene, så der bliver plads til mere trafik. Inspirationen kommer fra udlandet, men det er hensigtsmæssigt at igang-

sætte forsøgsprojekter, som afprøver de nye løsninger på de danske veje.

Kørsel i nødspor siden 2013

Siden 2013 har det været muligt at køre i nødsporet i mor-

genmyldretiden mellem Værløse og Bagsværd på Hille-

rødmotorvejen. Nødsporet er udvidet til 3,6 m og belæg-

ningen er forstærket, så den kan bære den almindelige

trafik. For at opnå dette er bredden på de eksisterende

kørespor blevet reduceret til henholdsvis 3,5 m og 3,4 m.

Princippet bag forsøget er, at Vejdirektoratet åbner for

kørsel i nødsporet, når trafikken vurderes at være så tæt,

at den faktiske hastighed på strækningen vil være lavere

end 80 km/t. Hastighedsgrænsen er 80 km/t, når nød-

sporet er åbent. Udenfor morgenmyldretiden, når nød-

sporet er lukket for kørsel, er hastighedsgrænsen på

strækningen 110 km/t. Variable tavler viser, hvornår trafi-

kanterne må køre i nødsporet.

Erfaringerne fra forsøget er gode, og trafikanterne har

udtrykt tilfredshed med den valgte løsning. Der foreslås

etableret kørsel i nødsporet på flere strækninger.

Vejdirektoratet har i efteråret 2018 indstillet forslag til to

nye forsøgsprojekter til Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet. Der er endnu ikke taget politisk stilling til gen-

nemførelse af forslagene, som først skal detailprojekteres

efter en vedtagelse.

Vejdirektoratet udgav i 2016 rapporterne:

•

Kørsel i nødspor - analyse af muligheder for kørsel i

nødspor på udvalgte motorvejsstrækninger

Øget kapacitet på Motorring 3

•

Grønne myldretidslinjer

Et forslag til forsøgsprojekt, som kan skabe mere kapacitet i myldretiden, er

etablering af grønne myldretidslinjer i morgenmyldretiden på en 10 km stræk-

ning mellem Gevninge og Roskilde V på Holbækmotorvejen. Strækningen er

plaget af trængsel med en hastighed under 80 km/t, selvom hastighedsgræn-

sen er 110 km/t.

Forsøget bygger på erfaringer, som Vejdirektoratet har fået fra trafikafvikling ved

udvidelsesprojekter på motorveje. Ved brug af en ny grøn vejafmærkning kan der i

myldretiden skabes tre kørespor i stedet for de eksisterende to spor. Bredden på

køresporene reduceres fra 3,75 m mellem de hvide linjer til henholdsvis 2,5 m og

ca. 3 m mellem de grønne linjer. Nødsporsbredden reduceres ligeledes.

Den grønne afmærkning vil gælde i morgenmyldretiden, hvor trafikanterne via

grønne LED-lys ledes fra at følge de hvide linjer på kørebanen over til at følge

de grønne linjer. I myldretiden med tre spor og grønne linjer vil hastigheds-

grænsen være 80 eller 90 km/t. Udenfor myldretiden, hvor de hvide streger på

kørebanen gælder, er hastighedsgrænsen på 110 km/t. Variable tavler angiver,

hvornår trafikanterne skal køre efter henholdsvis de grønne og hvide linjer.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Smallere vognbaner

Et andet forslag til forsøgsprojekt, som giver mulighed for

at afvikle mere trafik i flere spor uden udbygning af vejen,

er etablering af smallere vognbaner på Holbækmotor-

vejen. Modsat de tidligere nævnte projekter vil projektet

ikke kun forøge kapaciteten i myldretiden, men hele døg-

net. Smalle spor forventes at have et voksende poten-

tiale med udbredelsen af biler med ”Lane Keeping Assi-

stance” (LKA) da LKA kan gøre det nemmere for føreren

at holde egen vognbane.

På en fem km lang strækning i vestgående retning mellem

Høje Taastrup C og Baldersbrønde udvides den nuvæ-

rende tresporede motorvej til fire spor. Køresporene gø-

res smallere (mellem 2,5 m og 3,0 m) for tre af sporene,

mens det langsomme inderste spor forbliver 3,75 m. Nød-

sporets nuværende bredde fastholdes.

Det smalleste kørespor på 2,5 m, som er det yderste, vil

af hensyn til trafiksikkerheden have en bred indre kant-

bane som sikkerhedszone. Det vil kræve en mindre udvi-

delse af det nuværende tværprofil på strækningen. Hele

kørebaneudvidelsen sker i den nuværende midterrabat.

Hverdagsdøgnstrafikken i vestgående retning er på

42.000-46.000 køretøjer, og det er tæt på kapacitets-

grænsen i eftermiddagsmyldretiden. Den forventede tra-

fikstigning i de kommende år vil øge trængslen og redu-

cere hastigheden yderligere. I 2018 var hastigheden på

strækningen mellem 90-100 km/t og hastighedsgrænsen

på 110 km/t. Denne hastighedsgrænse forventes fast-

holdt ved forsøgsprojektet, mens den kørte hastighed vil

øges på grund af hurtigere afvikling af trafikken.

Nødspor

3,00

Kørespor

3,75

Kørespor

3,75

Kørespor

3,50

Midterrabat

Før

Nuværende tværprofil

Efter

kørebanen udvidet i midterrabatten

3,00

3,75

3,00

2,50

2,05

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Kort 2.1 Forsinkelse på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt (køretøjstimer pr. km vej pr. hverdag)

0 - 20

20 - 40

40 - 60

60 - 80

80 - 100

over 100

timer

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Kortet viser beregnet forsinkelsesomfang for

statsveje. Opgørelsen af forsinkelser er baseret på

rejsetidsmålinger, som indsamles fra køretøjer der

færdes på vejen. Forsinkelse defineres som forskel

mellem faktisk rejsetid og rejsetid uden trafikbe-

lastning. Forsinkelsesomfanget er målte forsinkel-

ser ganget med antal køretøjer, som udsættes for

forsinkelsen.

Forsinkelsen på motorveje er vist for den retning

med størst trængsel. Motorvejsramper er ikke vist

på kortet. Nyåbnede veje i 2015 og 2016 er ikke in-

kluderet i opgørelsen, da Landstrafikmodellen ikke

har trafiktal for nye veje åbnet i 2015 og fremad.

Randers

Skive

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (175)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 3

Erhvervslivets

transporter

Et effektivt og velfungerende vejnet har afgørende betydning for erhvervslivets produktivi-

tet og konkurrenceevne. Statsvejnettet, der forbinder landsdele, større byer og godsknu-

depunkter, spiller en hovedrolle for erhvervslivets transporter. Over 70 pct. af lastbilernes

kørsel foregår på statsvejnettet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Flere lastbiler på vejene

2018 var kendetegnet ved en fortsat stigende efterspørgsel på transport af gods med

lastbil. Vejdirektoratets lastbiltrafikindeks, som følger udviklingen i større lastbilers

(over 12,5 meter) kørsel på hverdage på det danske vejnet, viser en stigning i lastbil-

trafikken på 1,7 pct. i 2018. På motorvejsnettet har lastbilerne tilbagelagt 3 pct. flere

kilometer i 2018 end året før.

Figur 3.1 viser, at der efter finanskrisen i 2008 var et mar-

kant fald i lastbiltrafikken, men at der siden 2010, hvor den

økonomiske udvikling vendte, har været en støt stigende

lastbiltrafik, således at lastbiltrafikindekset i 2018 er tilbage

på samme niveau som før finanskrisen i 2008. Udviklingen i

lastbiltrafikken afspejler, at dansk økonomi har været i frem-

gang, og at aktivitetsniveauet i samfundet og samhandlen

med udlandet har været stigende.

År 2008 = indeks 100

105

100

101,6

Figur 3.1

Udvikling

i lastbiltrafikindekset

2008-2018

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Statsvejene er godstransportens rygrad

På grund af lastbilens fleksibilitet og de relativt korte transportafstande i Danmark står

vejtransport markedsmæssigt stærkt i forhold til bane- og søtransport.

Mere end 70 pct. af de kørte kilometer med lastbil foregår på statsvejnettet, som således

er rygraden i transportinfrastrukturen for godstransport. Statsvejnettet sikrer en ef-

fektiv transport af gods mellem landsdele og de større byer, og udgør typisk

hovedfærdselsåren til vigtige erhvervsknudepunkter, havne og grænseover-

gange.

Lastbiltrafikken er størst i de centrale motorvejskorridorer, se kort 3.1.

I Vestdanmark er det særligt i E45 motorvejskorridoren. I Østdanmark er

det på Køge Bugt Motorvejen, Motorring 3 og Amagermotorvejen. Her-

til kommer E20 motorvejskorridoren via Storebæltsbroen. Mange steder

har der været en markant vækst i lastbiltrafikken siden 2010.

Over 90 pct. af den

nationale godstransport i

Danmark (målt i ton) trans-

porteres med lastbil.

E20, E45,

Sønderjyske Motorvej

Kolding N

2010

2018

Vækst 2010-2018

44 pct.

E20, Fynske Motorvej,

Ny Lillebæltsbro

2010

2018

Vækst 2010-2018

40 pct.

E45,

Østjyske Motorvej,

Vejlefjordbroen

2.000

2010

2018

Vækst 2010-2018

27 pct.

10.000

Antal køretøjer pr. døgn

6.000

Figur 3.2

Udviklingen i den

tunge trafik i Trekantsområdet,

2010 og 2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

56 pct. af den samlede last-

biltraﬁk der krydser Dan-

marks grænser, kører ind i

Danmark i Sønderjylland.

Internationale godstransporter stiger

Tællinger fra en række centrale grænseovergange (Øre-

sundsbroen, landegrænsen i Sønderjylland og færgeru-

ter over Øresund og Femern) viser en vækst i lastbiltrafik-

ken på 4,9 pct. i 2018 sammenholdt med året før. Efter et

fald fra 2008 til 2009 er lastbiltrafikken siden 2010 steget

med godt 38 pct ved disse grænseovergange.

Tallene viser en klar tendens til, at lastbiltransport over

grænserne vokser hurtigere end den indenlandske gods-

transport. Udviklingen afspejler den fortsatte internatio-

nalisering af godsstrømme og den øgede samhandel. I fi-

gur 3.3 er udviklingen i grænsetrafikken vist sammenholdt

med udviklingen i den danske import og eksport.

Kort 3.1 viser, at motorvejen E45 er den centrale forde-

lingskorridor af gods op gennem Jylland. I Østdanmark er

det motorvejene E20/E47/E55, som udgør den centrale

nord-sydgående korridor mellem Sverige og Tyskland.

I mange år har lastbiltrafikken på de danske veje været

præget af en stigende andel udenlandsk indregistrerede

køretøjer specielt fra Østeuropa. Over 80 pct. af de last-

biler der i 2018 kørte ind i landet via landegrænsen i Søn-

derjylland og færgeruterne på Øresund og Femern Bælt,

var udenlandske.

Indeks

100 = 1. kvartal 2008

130

110

Figur 3.3

Udvikling i Danmarks

import og eksport og lastbil-

trafikken ved udvalgte grænse-

overgange, 2008-2018.

Kilde: ITD og Vejdirektoratet

2008

2010

2012

2014

2016

Import

2018

Eksport

Lastbiltraﬁk over Øresund, Femern og landegrænsen i Sønderjylland

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

3,0

3,5

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsveje

Andel af den samlede grænsetraﬁk

0,2

0,8

9,6

11,1

Figur 3.4

Procentvis andel

af den samlede lastbiltrafik

over grænserne fordelt på

grænseovergange, 2018.

Kilde: Danmarks Statistik

og Vejdirektoratet

0,4

56,1

11,9

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

3,3

Indeks 100 = år 2008

160

Rødby-Puttgarden

140

Øresundsbroen

120

100

Landegrænse i Sønderjylland

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Figur 3.5

Udvikling i den grænse-

krydsende lastbiltrafik ved de vigtigste

grænseovergange, 2008-2018.

Kilde: Danmarks Statistik,

Øresundsbron og Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Ny teknik giver mere præcise registreringer

De fleste af Vejdirektoratets tælleapparater har hidtil op-

delt køretøjer i forskellige længder. For eksempel viser

kort 3.1 antallet af lange køretøjer over 5,8 m, men det kan

være vanskeligt præcist at bestemme antallet af lastbiler

på en vejstrækning alene ud fra en længeklassificering.

I 2018 styrkede Vejdirektoratet indsatsen på området

med en ny registreringsteknik "mønstergenkendelse". Her

analyseres de elektromagnetiske impulser, som opstår,

når et køretøj passerer de strømførende tællespoler, som

er nedfræset i vejens belægning.

Teknologien gør det muligt at opdele trafikken i 10-14 for-

skellige køretøjsklasser, herunder sololastbiler, påhængs-

vogntog, sættevogntog og modulvogntog og adskille øv-

rige lange køretøjer (f.eks. busser fra lastbiler).

Udbredelsen af den nye registreringsteknik giver mulig-

hed for en mere detaljeret beskrivelse af lastbiltrafikkens

sammensætning og udvikling. I figur 3.6 vises fordelingen

af lastbilklasser over grænsen ved Frøslev på en gennem-

snitshverdag. Ved Frøslev er grænsetrafikken domineret af

sættevogntog, som generelt er den mest anvendte lastbil-

type ved internationale transporter.

Antal

lastbiler pr. time

500

400

300

200

Sættevogn

Figur 3.6

Lastbiltrafik ved

Frøslev fordelt på køretøjs-

typer på en gennemsnits-

hverdag, 2018

100

Påhængsvogn

Klokken

Sololastbil

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

I 2011 blev det til-

ladte drivakseltryk hæ-

vet til 11,5 ton og den til-

ladte totalvægt for 7-akslede

vogntog til 54 ton.

I 2014 blev totalvægten for

7-akslede vogntog hævet

til 56 ton og 6-akslede

vogntog til 50 ton.

Mere effektive lastbiler uden øget vejslid

Vejdirektoratet har foretaget en undersøgelse, der be-

lyser effekten af de forhøjede tilladte akseltryk og total-

vægt, der er blevet gennemført i 2011 og 2014. Formålet

har været at undersøge om der er sket effektiviseringer i

godstransporten. Undersøgelsen er baseret på et antal

interviews med berørte aktører og en caseanalyse vedrø-

rende transport af mejeriprodukter.

Generelt har de øgede grænser for totalvægt gjort det

nemmere for branchen at imødekomme et øget transport-

behov, samtidig med at der køres med færre køretøjer på

vejene. Den øgede grænse for aksel- og totalvægt har

særlig indflydelse på den vejgodstransport, der kører med

tungt gods, som forskellige typer af bulkgods: byggema-

terialer, korn, mælk, olie, mv. Transportbranchen peger på,

at det særligt er forøgelsen af totalvægten fra 48 ton til 56

ton for 7-akslede vogntog, som har haft stor effekt. Med

de nye regler er der kommet mange 7-akslede vogntog ud

at køre på vejene, og de består typisk af en 3-akslet træk-

ker og en 4-akslet sættevogn. Antallet af 4-akslede sæt-

tevogne er således vokset fra nogle få hundrede i 2010 til

4.300 i 2018.

Beregninger fra et casestudie af transport af mejeriproduk-

ter viser, at den nye højere tilladte totalvægt har givet en

årlig besparelse på 3,1 mio. kilometer svarende til 12 pct.

færre kilometer.

Før indførelsen af højere totalvægte blev der gennemført

et grundigt analysearbejde af de potentielle udfordringer

med mere vejslid og belastning af bygningsværker. Sam-

let set er der ikke tegn på, at vejsliddet er øget som følge

af ændringerne. En stor del af de vægtbegrænsninger

som blev indført primært på kommunale broer, er siden

blevet ophævet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Nye regler for parkering af lastbiler

på rastepladser

Den 1. juli 2018 trådte ny regler i kraft for parkering på rastepladserne langs

motorvejsnettet. Nu må lastbiler maksimalt parkere 25 timer på rasteplad-

serne langs motorvejene.

Fokus for kontrollen har været lastbilernes overholdelse af tidsbegrænsningen

på 25 timer. Men der er også blevet kontrolleret i forhold til øvrige parkeringsfor-

seelser i overensstemmelse med de forvaltningsmæssige principper. Det vil sige,

at alle køretøjstypers overholdelse af alle parkeringsregler er blevet kontrolleret.

Med vedtagelsen af de nye parkeringsregler overgik kontrollen af parkerings-

reglerne på selve rastepladserne fra politiet til Vejdirektoratet. Ulovlig parke-

ring på til- og frakørselsramper og i nødspor på motorvejene kontrolleres fort-

sat af politiet, som også kan kontrollere på selve rastepladserne.

Parkeringskontrol Nord (Aalborg Kommune) har efter aftale med Vejdirek-

toratet varetaget håndhævelsen af den tidsbegrænsede parkering på ra-

stepladserne for perioden 1. juli til 31. december 2018. Fra 1. januar

2019 har Færdselsstyrelsen som led i en ændring af færdselsloven

overtaget myndighedsopgaven med parkeringskontrol på raste-

pladser langs motorvejsnettet.

Overtrædelse af

25-timers tidsbegræns-

ningen sker for det meste i

weekenderne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Lastbilkapacitet på rastepladser på motorveje

i oktober 2018

Hverdag

�½

Ledig kapacitet

Kapacitetsproblemer

Weekend

�½

Ledig kapacitet

Kapacitetsproblemer

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Rønne

70 25

Motorvej

0 - 49 modulvogntog

50 - 149 modulvogntog

over 150 modulvogntog

175

180

190

125

250

290

275

265

200

Tallene på kortet angiver årsdøgntrafik med

køretøjer over 22 m. Hovedparten af dem

er modulvogntog, men andre typer lange

køretøjer kan også være indeholdt i tallene,

f.eks. lange særtransporter. Tallene er

behæftet med en vis usikkerhed.

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (178)

Fremgang for transport af volumengods med modulvogntog

De godstransporter som fragter let, men omfangsrigt

gods, har stor glæde af indførelsen af modulvogntog på

de danske veje. De første modulvogntog fik lov til at køre

på en begrænset del af statsvejnettet i 2008, og siden er

der løbende sket udvidelser af vejnettet for modulvogntog

og i antallet af modulvogntog. Forsøgsordningen løber

foreløbigt til 2030.

Stort set hele statsvejnettet og ca. 600 km kommuneveje

er i dag tilgængelig for modulvogntog. Der er etableret en

ordning, som giver virksomheder mulighed for selv at in-

vestere i de nødvendige tilpasninger af vejnettet, så mo-

dulvogntog kan køre til og fra virksomheden. Cirka 250

virksomheder, havne og erhvervsområder har nu adgang

til vejnettet for modulvogntog, og det forventes at flere

kommer til i de kommende år.

Et modulvogntog er et ekstra langt

25,25 m

langt og

en vægt på op til

ton

vogntog op til

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn på statsvejnettet, 2018

0 -

1.000

- 2.000

2.000

4.000

- 6.000

køretøjer

6.000

8.000

køretøjer

8.000 - 10.000

over 10.000

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Trafiktallene vedrørende lange køretøjer over 5,8 m er

generelt behæftet med større usikkerhed end trafiktal-

lene for den samlede trafik.

Aalborg

Man skal generelt være varsom med at anvende

tallene direkte som udtryk for antallet af lastbiler,

idet lange køretøjer også omfatter busser og per-

son-/varebiler med påhængskøretøj.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Esbjerg

Køge

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (31)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.2 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

Bynavn

By over 20.000 indbyggere

Færgerute mellem landsdele

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsvej

Hoved- og regionalbanestrækning

�½

Godsknudepunkt/transportcenter

Havn (passager-/godstraﬁk)

Lufthavn

International færgerute

�½

Hjørring

�½

Frederikshavn

�½

Aalborg

�½

Skive

Viborg

Holstebro

�½

Randers

�½

Silkeborg

Herning

�½

Aarhus

�½

Helsingør

�½

Kolding

Horsens

�½

Hillerød

Hørsholm

�½

Vejle

�½

Fredericia

�½

Holbæk Taastrup

�½

Roskilde

Ringsted

�½

København

�½

�½ �½

�½

Køge

Odense

Esbjerg

�½

Slagelse

�½

Næstved

Haderslev

Aabenraa

�½

Sønderborg

Svendborg

�½

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (61)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.3 Rutenet til kørsel med modulvogntog, maj 2019

Rutenet for modulvogntog

Rasteanlæg

Transportcenter, område, havn og omkoblingsplads

Se detailkort på vejdirektoratet.dk

Isterød Ø & V

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Sæby

Brøndby

Hjallerup Enge Vest

Hanstholm

Thisted

Erslev

Hurup

Himmerland

Ø&V

Karlslunde Ø & V

Aalborg

Høje Tåstrup

Avedøre Holme

Kastrup

Skive

Holstebro

Gudenå

Ø&V

Randers

Grenå

Ringkøbing

Hvide Sande

Skjern

Herning

Årslev

Kalbygård Skov

N&S

Aarhus

Ebeltoft

Hundested

Helsingør

Søby

Ø&V

Ejer Bavnehøj

Ø&V

Uldum

Horsens

Sjællands Odde

Vejle

Skærup

Ø&V

Taulov

Esbjerg

Kolding

Kildebjerg

N&S

Haderslev

Ustrup

Ø&V

Aabenraa

Fredericia

Lillebælt N

Kalundborg

Jyderup

Kornerup S

Esbjerg N

Holsted

Lindø

Antvorskov N

Odense

Slagelse

Korsør Ø

Ringsted

Tuelsø

N&S

Kongsted

N&S

Køge

Piberhus Ø

Tappernøje

Ø&V

Vordingborg

Spodsbjerg

Padborg

Tårs

Nørre Alslev

Frøslev V

Rødby

Gedser

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (85)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 4

Traﬁkanten i fokus

Vejdirektoratet sætter traﬁkanten i fokus ved bl.a. at benytte traﬁkledelse. Begrebet

traﬁkledelse dækker over de mange forskellige værktøjer, der hjælper traﬁkanterne, så

traﬁkken afvikles sikkert og effektivt. I Vejdirektoratet arbejder vi hver dag - hele året -

på at anvende og udvikle disse traﬁkledelsesværktøjer. Så vi kan hjælpe traﬁkanterne

med at komme nemt og sikkert frem.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Traﬁkledelse - nemt og sikkert frem

Trafikledelse er baseret på overvågning af trafikken på

statsvejene ved hjælp af kameraer, GPS-data om trafik-

ken her-og-nu, og gennem samarbejder med bl.a. politi,

entreprenører og trafikanter der melder, når der f.eks. sker

uheld eller er tabt gods på statsvejene. Der kan bruges

forskellige værktøjer til at hjælpe trafikanterne, så trafikken

afvikles sikkert og effektivt.

Når der sker trafikfarlige hændelser på statsvejnettet,

agerer Vejdirektoratet aktivt, og der er en tæt dialog med

andre myndigheder.

ken viser at trafikinformation også får trafikanter til at undgå

kørsel ved uheldsområdet.

I forbindelse med ferier og store rejsedage udsendes der

prognoser for trafikken via forskellige medier. Prognoserne

fortæller i hvilke tidsrum, der er størst risiko for kø og for-

længet rejsetid. Det giver trafikanterne mulighed for at til-

rettelægge deres rejse, så de kan undgå de hårdest bela-

stede tidspunkter på vejnettet. Prognoserne er på denne

måde et stærkt værktøj til trafikledelse og til bedre og

mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen.

Vejdirektoratet udsender også trafikinformation om både

akutte og planlagte hændelser, så trafikanterne får mulig-

hed for at ændre adfærd. På denne måde har

Vejdirektoratet mulighed for at påvirke trafikanter-

nes valg af rejsetidspunkt, transportmiddel, rute

Hvad er traﬁkledelse

eller - i særligt kritiske situationer - om de over-

hovedet vælger at køre.

Styring af trafikstrømme, mennesker, køretøjer og gods ved hjælp af

trafikinformation, trafikstyring, efterspørgselsstyring og andre virke-

Mere end halvdelen af brugerne på Vejdirekto-

midler for at holde transportsystemet tilgængeligt, fremkommeligt,

ratets tjenester til trafikinformation fortæller, at

sikkert og miljømæssigt bæredygtigt.

de inden for de seneste tre måneder har ændret

rute eller afrejsetidspunkt på baggrund af den

En løbende indsamling af data om trafik og fremkommelighed indgår

udsendte trafikinformation. Analyser af trafik-

som en integreret del af trafikledelse.

Eksempel på en traﬁkprognose

Lørdag

Onsdag

Skærtorsdag

Langfredag

Påskelørdag

Påskedag

2. påskedag

13 17 18 19 20 21 22

Kl. 10-14

Kl. 14-18

Kl. 10-14

Hele døgnet

Tæt traﬁk og risiko

for mindre kødannelser

Vi forventer, at traﬁkken

afvikles uden forsinkelser

Platform for udveksling af data

Trafikinformation under rejsen f.eks. via apps eller navigationsanlæg i bilerne bliver leveret til trafikan-

terne via private udbydere af trafikinformation. Dette område forventes at udvikle sig i de kommende

år, og Vejdirektoratet understøtter aktivt denne udvikling.

Som eksempel er trafikinformationen fra de private udbydere allerede i dag baseret på data om

trafikale forhold, som Vejdirektoratet stiller til rådighed på Danmarks Nationale Access Punkt

(NAP). NAP blev etableret i 2017.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Håndtering af akutte hændelser

på statsvejene

Vejdirektoratet overvåger trafikken døgnet rundt og gri-

ber ind, hvis der sker akutte og trafikfarlige hændelser

på statsvejene. Når der sker et uheld, samarbejder Vej-

direktoratet om håndteringen af uheldet med bl.a. po-

liti, brandvæsen og ambulancetjenester, samt afsender

trafikinformation. Er der f.eks. havarerede biler eller tabt

gods på motorvejen, tilkaldes en beredskabsentreprenør

ud til afmærkning og håndtering af hændelsen.

2.541

180

5.757

13.152

1.678

udkald i alt i 2018

Tabt gods

Øvrige *)

Påkørt dyr

Uheld

Defekt/beskadiget vejudstyr

2.996

Antal

akutte

hændelser

16.000

13.152

Udkald som ikke kan kategoriseres i de andre emner.

F.eks. problemer med afvanding, beplantning, kørebaneaf-

mærkning, rastepladser/sideanlæg, olie på kørebanen mm.

12.000

Figur 4.1

Antal udkald til

akutte hændelser, 2018

7.249

8.000

4.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Figur 4.2

Udvikling i antal

udkald til akutte hændelser,

2013-2018

Antal

600

Antal udkald til

påkørte dyr varierer

afhængigt af dyrenes

leverytmer i løbet af året.

Særligt i maj og oktober

er antal udkald højt.

tabt gods

400

200

traﬁkdræbte dyr

jun

2016

dec

2016

jun

2017

dec

2017

jun

2018

dec

2018

Figur 4.3

Antal udkald til

påkørte dyr og tabt gods,

2016-2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

I 2018 var der

På en almindelig onsdag i

2018 var der

8.660

brugere

4.571.183

besøg på kortet

Traﬁkinfo.dk

på Traﬁkinfo.dk.

Den 28. feb. 2018 var der et vold-

somt snevejr i Danmark, og an-

Antallet af udkald til akutte

tallet af brugere steg til 83.695. hændelser på statsvejnettet er

steget med over

pct.

gennem de seneste fem år.

Hvornår på dagen bruger traﬁkanterne traﬁkinformation

Kl. 0-12

Kl. 12-24

Brugerundersøgelser viser, at Vejdirektoratets trafikinfor-

mation er mest brugt i morgen- og eftermiddagstimerne.

Det hænger godt sammen med, at det er på de tidspunkter,

hvor trafikanterne skal ud at køre. Et uheld i morgentrafik-

ken kan betyde store forsinkelser for de mange pendlere.

El-ladestandere på rastepladser

Elektrificering er en vigtig del af fremtidens transport, og det skal være let for trafikanterne at tage el-bilen

rundt i Danmark - også på de længere ture.

Derfor stiller Vejdirektoratet arealer til rådighed på rastepladserne til el-ladestandere. Her har private virk-

somheder mulighed for at byde ind på at etablere el-ladestandere, og i dag er der opstillet offentlige lade-

standere på 35 rastepladser (inkl. Storebælt) langs motorvejsnettet, se kort 4.2.

Ladestanderne på rastepladserne kan betjene alle de gængse typer el-biler på markedet. Det tilgodeser så

mange el-bilbrugere som muligt og understøtter en mere klimavenlig vejtransport.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Motorvejen ryddes hurtigere efter uheld

Fra juli 2018 har Vejdirektoratet hurtigere

sendt materiel til at fjerne biler og lastbiler, når

der er melding om uheld på Fynske Motorvej.

Tidligere har man ventet med rekvireringen,

indtil politiet på stedet havde vurderet, om ma-

teriellet skulle bruges.

Det nye initiativ reducerer den tid, et uheld

spærrer for trafikken, men den hurtige rekvi-

rering giver også nogle forgæves kørsler. Vej-

direktoratet har dog skønnet, at ved at bruge

knap 1 mio. kr. på hurtigere rekvirering på

landsplan, kan det samfundsøkonomiske tids-

tab ved uheld på motorveje reduceres med op

til 35-70 mio. kr. Initiativet er derfor allerede

nu sat i gang på motorveje i hele landet.

Hurtigere håndtering af uheld

- et forsøg på Fyn

Pilotforsøget på E20 Fynske Motorvej har som

formål at afprøve forskellige initiativer, der kan

reducere forsinkelser for trafikanterne, når

der sker et uheld. Pilotforsøget gennemføres

i samarbejde med politiet, de kommunale red-

ningsberedskaber, sundhedsberedskabet og

Beredskabsstyrelsen. Håndtering af et uheld

kan deles op i flere faser, f.eks. alarmering og

akut håndtering.

Hvis tidsforbruget kan reduceres i de enkelte

faser og der tidsoptimeres i forbindelse med

eventuelle overlap mellem faserne, så kan ve-

jen ryddes hurtigere. Håndteringen af et uheld

involverer flere samarbejdspartnere, så kom-

munikation og samarbejde er vigtige elementer

i håndteringen af uheldet.

Effekterne af pilotforsøget bliver evalueret

med henblik på at få viden om, hvilke initiativer

der giver størst effekt.

Uheldet sker

Vejen er ryddet

Alarm-fasen

(f.eks. 112)

Akut-fasen

Der er evt. tilkaldt

ekstra materiel

Oprydningsfasen

Normalisering

af traﬁkken

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Optimering af traﬁksignaler har betydning for miljø og økonomi

Vejdirektoratet har i 2018 igangsat en optimering af ca.

300 trafiksignaler på statsvejnettet. Indtil nu er der analy-

seret i alt 59 kryds, hvilket har resulteret i en justering af 34

af lyssignalerne.

Varigheden af rødt og grønt lys i trafiksignaler har stor ind-

flydelse på fremkommeligheden, og optimering af grønti-

derne kan derfor give markante forbedringer i fremkom-

meligheden. Nationale og internationale undersøgelser

viser, at forsinkelser i signalanlæg ofte kan reduceres med

5-20 pct. gennem en ændring af signalernes indstilling.

Ifølge Vejdirektoratets rapport "Bedre trafiksignaler" fra

2012 vil en optimering af alle landets trafiksignaler kunne

give en samfundsøkonomisk besparelse på 1,3 mia. kr. om

året i form af sparet tid og udgifter til brændstof.

Et enkelt stop for rødt med efterfølgende acceleration ko-

ster ca. 25 øre i brændstof i forhold til glidende kørsel

uden stop. God tilpasning kan dermed bidrage til nedsat

-udledning, mindre støj og luftforurening.

Et eksempel på traﬁkteknisk drift

Styringen af de to signalkryds mellem rute 6 og

ramperne til Hillerødmotorvejen sydvest for Hil-

lerød er blevet justeret i 2018. Omkostningerne

udgjorde i alt ca. 120.000 kr.

For den enkelte trafikant er der i morgenmyldreti-

den i retning mod Hillerød målt en tidsbesparelse

på op til fire minutter. Tidsbesparelsen er opgjort

til 23 timer pr. hverdag, hvilket giver en samfunds-

økonomisk besparelse på ca. 1,3 mio. kr. pr. år.

Rejsetid i minutter

Før

Efter

Figur 4.4

Rejsetid mod

Hillerød før og efter

justering af signalerne

Klokken

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Kort 4.1 Samkørselspladser, maj 2019

�½

Samkørselspladser

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

En samkørselsplads er i princippet blot et

parkeringsområde uden tidsbegrænsning, og har

varierende omfang af udstyr og belysning.

Aalborg

Vejdirektoratet anlægger samkørselspladser i

forbindelse med nye vejanlæg, og kommuner

etablerer ligeledes samkørselspladser på

strategiske lokaliteter.

På Vejdirektoratets trafikkort angives gps-koor-

dinater til alle pladser, og der vises oplysninger

om f.eks. belysning, kapacitet mv., samt om

der skulle være specifikke restriktioner for den

enkelte plads.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (114)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Kort 4.2 Tankstationer og el-ladestandere langs motorvejene inkl. Sund & Bælt, 2018

Motorvej

Bemandet serviceanlæg (24)

Ubemandet serviceanlæg (6)

Rasteplads med infoteria (17) (et cafeteria med traﬁkinformation)

Rasteplads med toilet (46)

Serviceanlæg med oplader til el-biler (35)

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Silkeborg

Herning

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

Køge

Holbæk

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (12)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 5

Planlægning

Statsvejene afvikler næsten halvdelen af vejtraﬁkken i Danmark. Det er derfor vigtigt at

planlægge i god tid, så vejene kan matche fremtidens traﬁkale udfordringer. Til dette

formål udarbejder Vejdirektoratet forskellige planlægningsundersøgelser. Det drejer sig

bl.a. om strategiske analyser, forundersøgelser og VVM-undersøgelser samt også mindre

analyser af traﬁkale udfordringer.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Planlægningsundersøgelser - ﬁre eksempler

Vejdirektoratet gennemfører en lang række planlægningsundersøgelser.

På kort 5.3 ses en oversigt over igangværende forundersøgelser og VVM-undersøgelser.

I det følgende er fire konkrete undersøgelser nærmere beskrevet.

Opdatering af VVM-undersøgelse af Frederikssundmotorvejen

På Frederikssundsvej kører ca. 15.000 biler syd for Frederikssund og ca.

23.000 biler øst for Stenløse. Det gør Frederikssundsvej til en af de mest

trafikerede statsveje i landet, som ikke er motorvej. Og den eneste af ”de

fem fingre” til hovedstadsområdet der ikke er udbygget til motorvej.

Frederikssundmotorvejen er inddelt i tre etaper. Anlægs-

lov for alle tre etaper blev vedtaget af Folketinget i 2009.

•

første etape mellem Motorring 3 og Motorring 4

åbnede for trafik i 2012

anden etape fra Motorring 4 til Smørum åbnede

i 2015

tredje etape er strækningen mellem Tværvej og

J.F. Willumsens Vej i Frederikssund

Hvad er en

forundersøgelse?

En forundersøgelse kan være første skridt i plan-

lægningen af et større vejanlæg. Den anvendes

til at beslutte, om man skal arbejde videre med et

projekt i en VVM-undersøgelse. Forundersøgel-

sen indeholder:

•

en behovsanalyse

forslag til opgradering/udbygning

en beskrivelse af konsekvenser

en samfundsøkonomisk vurdering

et anlægsoverslag

•

I 2002 udarbejdede Vejdirektoratet en VVM-redegø-

relse for Frederikssundmotorvejen, som omfattede

strækningen mellem Motorring 3 og J.F. Willumsens

Vej i Frederikssund. Der blev endvidere udarbejdet

en supplerende VVM-redegørelse i 2006, hvor en

række alternativer blev beskrevet. Disse blev efter-

følgende fravalgt.

Der er behov for en opdatering af VVM-undersø-

gelsen fra 2002 baseret på ny viden. Det gælder

særligt de trafikale og støjmæssige forhold, an-

lægstekniske forhold, planforhold, kapacitetsfor-

hold samt viden om plante og dyreliv. Det forud-

sættes, at den vedtagne linjeføring i anlægsloven

fra 2009 ligger fast.

Der er med finanslovsaftalen for 2019 mellem re-

geringen og Dansk Folkeparti afsat penge til at

gennemføre en VVM-undersøgelse af projektets

tredje etape. Undersøgelsen forventes færdig i

slutningen af 2020.

Hvad er en VVM-undersøgelse?

Store infrastrukturanlæg kræver, at der gennem-

føres en VVM-undersøgelse. Den indgår som en

afgørende del af det beslutningsgrundlag, som

Folketinget bruger for at kunne træffe en politisk

beslutning om et projekt. VVM-undersøgelsen

indeholder:

•

beskrivelse af linjeføring og miljøkonsekvenser

forslag til afværgeforanstaltninger for at mini-

mere de negative miljøkonsekvenser

trafikberegninger

samfundsøkonomi

arealforhold

anlægsøkonomi

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

VVM-undersøgelse af Ålbæk-Skagen

Der er med finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og

Dansk Folkeparti afsat 8 mio. kr. til at gennemføre en VVM-

undersøgelse af vejstrækningen mellem Ålbæk og Skagen.

Undersøgelsen forventes færdig i slutningen af 2020.

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på

to strækninger mellem Ålbæk og Skagen, hvor der i dag ikke

er 2+1 vej. Projektet omfatter udbygning af i alt ca. 12 km vej.

Den ene delstrækning er på ca. 7 km mellem Ålbæk og star-

ten af den nuværende 2+1-vej ved landsbyen Hulsig. Den an-

den udbygningsstrækning er ca. 5 km lang og strækker sig

fra den eksisterende 2+1-vej og frem til sydvest for Skagen.

Den samlede strækningen mellem Ålbæk og Skagen er ca.

17 km lang, og består i dag af en kombination af tosporet

landevej og en ca. fem km lang 2+1-delstrækning ved Hul-

sig Hede. Strækningen er præget af pendlingstrafik samt er-

hvervstrafik til havneaktiviteter i Skagen. Desuden er der i

sommerperioden en betydelig ferie- og fritidstrafik til både

Skagen og sommerhusområdet umiddelbart nord for Ålbæk.

Årsdøgntrafikken er ca. 7.000 køretøjer, mens der i juli regi-

streres en døgntrafik omkring 13.500 køretøjer.

Opdatering af VVM-undersøgelse af 3. Limfjordsforbindelse

I forbindelse med ”Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponi-

ble midler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 2014 blev parterne

enige om, at linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse fast-

lægges i Egholmlinjen.

Egholmlinjen er en ca. 20 km lang firesporet motorvej med

forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirts-

halsmotorvejen i nord. Motorvejen føres vest om Aalborg og

hen over øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens

sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro.

I 2010-2011 gennemførte Vejdirektoratet en VVM-under-

søgelse af alternative forslag til en 3. Limfjordsforbindelse.

Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019, at der i perioden

2019-2020 skal gennemføres en opdatering af VVM-under-

søgelsen for Egholmlinjen. Her vil blive foretaget et grundigt

eftersyn af skitseprojektet, miljøvurderingen, afværgeforan-

staltningerne, trafikberegningerne. Det er ikke hensigten at

ændre på Egholmlinjens grundlæggende udformning, herun-

der placeringen af tilslutningsanlæg mv.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse

I de senere år har der været gennemført en række overordnede trafikale og

finansielle analyser af perspektiverne ved at anlægge en fast forbindelse

over Kattegat. Senest offentliggjorde Vejdirektoratet i samarbejde med

Sund & Bælt og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i december 2018 en stra-

tegisk analyse af projektet.

Analyserne viste, at en Kattegatforbindelse vil kunne binde Øst- og Vestdan-

mark bedre sammen trafikalt med store rejsetidsbesparelser for både bilister

og togpassagerer. De finansielle analyser indikerede, at det vil kræve et eks-

tra tilskud på over 50 mia. kr., hvis Kattegatforbindelsen med jernbane skal

kunne betale sig hjem i løbet af 40 år. Forventeligt vil der være behov for et

tilskud på cirka 5 mia. kr., hvis der udelukkende er tale om en ren vejforbin-

delse, som skal tilbagebetales over en tilsvarende periode.

Der er med finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti

afsat 60 mio. kr. til at gennemføre en forundersøgelse af en fast Kattegatfor-

bindelse. Forundersøgelsen skal være afsluttet i 2021, og skal gennemføres

for både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse

over Kattegat.

Formålet med forundersøgelsen er at tilvejebringe et bedre grundlag for en

politisk drøftelse og eventuelt en principbeslutning om projektets videre forløb.

Fokus i forundersøgelsen vil være anlægsøkonomi, finansiering, organisering,

trafik, miljø, anlægsteknik, samfundsøkonomi mv.

Digital VVM og høring

Vejdirektoratet forsøger løbende at forbedre måden, som

VVM-undersøgelser præsenteres og resultaterne kom-

munikeres til offentligheden på.

Når en VVM-undersøgelse er færdig sendes resultatet

i offentlig høring, hvor alle interesserede har mulighed

for at fremsende bemærkninger til undersøgelsen. Gen-

nem de sidste år er arealbehov og støjkonsekvenser fra

VVM-undersøgelser blevet præsenteret på interaktive

kort, hvor der bl.a. er mulighed for at søge på sin egen

adresse, så den enkelte kan se, hvilke konsekvenser

projektet har på stedet.

Digital VVM

Senest er der i forbindelse med VVM-undersøgelsen af

Hillerødmotorvejens forlængelse lavet en såkaldt digital

VVM, hvor undersøgelsens resultater er præsenteret på

en hjemmeside. Med den digitale VVM-undersøgelse er

der bl.a. mulighed for at få adgang til flere og bedre digi-

tale og interaktive kort, hvor resultaterne fra både miljø-

vurderingerne og trafikberegningerne er vist. Der er end-

videre åbnet mulighed for at klikke emneområder til og fra

på kortet. I den digitale VVM er der mulighed for at linke

mellem de forskellige emner og vise resultater på en mere

enkel måde og hermed give interessenterne et bedre ind-

blik i projektet.

Formålet med at præsentere resultaterne digitalt er øn-

sket om, at gøre de forholdsvis komplekse projekter og

resultater lettere tilgængelig for alle.

Digital høring

For at gøre adgangen til en høring lettere har Vejdirekto-

ratet siden 2017 anvendt en digital løsning, hvor borgere

og andre interessenter via projektets hjemmeside kan ind-

sende et høringssvar. På Høringsportalen skal man ud-

fylde nogle få oplysninger, hvorefter man kan skrive og ind-

sende sit høringssvar. Det er også muligt at vedhæfte filer

eller sætte markeringer på et digitalt kort. Løsningen gør

det nemt at indsende høringssvar, ligesom den efterføl-

gende sagsbehandling af høringssvarene bliver forenklet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Færdselsregulerende afmærkning

Udviklingen i trafikken har medført et stigende behov for at skabe bedre fremkommelighed på en

færdselssikker og klimavenlig måde. På vejene afspejles færdselsregler i form af skilte, signalan-

læg, afmærkninger på kørebane/cykelsti eller med anden markering.

Der er i reglerne samtidig taget færdsels- og trafiksikkerhedsmæssige hensyn, så der ikke kom-

munikeres så mange informationer, at trafikanterne ikke vil kunne nå at læse og forholde sig til

dem. En række eksempler på nye afmærkningstiltag ses nedenfor.

Er vejstrækninger egnede til en højere hastighed, gives

der mulighed for at skilte en højere lokal hastighed. Med

et andet vejledende færdselsskilt og særlig hastigheds-

dæmpende afmærkning på kørebanen mindes trafikanten

om, at hastigheden skal sættes ned igen.

I lyssignaler kan cykeltrafikken afvikles hurtigere, hvor

det er sikkert for cyklisten og den øvrige trafik, gennem

særlig skiltning der tillader at cyklisten svinger til højre,

selvom der er rødt signal.

Kommuner, der ønsker at fremme klimavenlige biler, kan

afmærke kørebanen med et grønt felt med hvidt symbol,

som kan vises i busbaner, hvor der gives tilladelse til kør-

sel med klimavenlige brint- og elbiler. På samme måde

kan klimavenlige taxier fremmes ved at reservere pladser

til grønne taxier forrest i køen ved taxiholdepladser.

Nye transportformer som letbane vises med en skiltning

for letbane, hvor der er stoppested for letbane og de ste-

der hvor der er vigepligt for letbanen.

Ved parkering på vejen gives der nu mulighed for at par-

kere på en bred kantlinje henholdsvis i parkeringsbane

og parkeringsbås samt på en bred kantlinje, der afgræn-

ser en cykelbane.

Med brune turistskilte langs motorvejen gøres der op-

mærksom på seværdigheder og attraktioner i nærheden.

Skiltning til lokale erhverv og turistattraktioner kan tilgo-

deses gennem mulighed for med egenbetaling at få mu-

lighed for kommerciel skiltning enten med både symbol

og virksomhedsnavn eller, hvor der er mange virksomhed-

sønsker, med et bestemt udviklet symbol for den enkelte

virksomhedstype.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.1 Gennemførte og planlagte hastighedsopgraderinger

Sikkerhedsmæssige hastighedsopgraderinger

Motorvejsstrækninger hvor hastigheden hæves til 130 km/t

Motorvejsstrækninger hvor hastigheden hæves fra 110 til 120 km/t

Motorvejsstrækninger hvor hastigheden sænkes fra 130 til 120 km/t

Øvrige statsveje hvor hastigheden på udvalgte delstrækninger hæves til 90 km/t

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Projekterne er planlagt gennemført således:

90 km/t projekterne gennemføres i 2018-2020

- 120 km/t projekterne blev etableret i 2018

- 130 km/t projekterne gennemføres i 2020-2021

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (164)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.2 Projekter med gennemført VVM-undersøgelse med og uden anlægslov

Projekter med gennemført VVM-undersøgelse - uden anlægslov

Projekter med gennemført VVM-undersøgelse - med anlægslov

E39, 3. Limfjordsforbindelse

20 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej med 4 spor

Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro

12 km. Linjeføring fastlagt,

motortraﬁkvej med 4 spor

E47, Hørsholm C-Hørsholm S

Rute 26 Søbyvad-Aarhus

23 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej/motortraﬁkvej med 4 spor

2 km. Udbygning fra 4 til 6 spor og

nyt tilslutningsanlæg

Rute 16, Hillerødmotorvejens forlængelse

13,5 km. Udbygning til 4-sporet motorvej

Rute 12, Frederikssundmotorvejen

Ny højhastighedsjernbane, Vejlefjord

8 km. VVM-undersøgelse afsluttet

25 km. Motorvej med 4 spor

Nordhavnstunnel

1,5 km. Linjeføring fastlagt

E20, Fredericia-Kolding

7 km. Udbygning fra 4 til 6 spor

Rute 23, Kalundborgmotorvejen

30 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej med 4 spor

Ny højhastighedsjernbane, Vestfyn

35 km. Linjeføring fastlagt

E20, Syd om Odense

13 km. Udbygning fra 4 til 6 spor

Rute 54, Næstved-Rønnede

15 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej med 4 spor

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (169)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.3 Igangværende forundersøgelser og VVM-undersøgelser

Igangværende forundersøgelser

Igangværende VVM-undersøgelser

Igangværende strategiske undersøgelser

Ålbæk-Skagen

3. Limfjordsforbindelse

Ny midtjysk motorvej

Omfartsvej ved Mariager

Aarhus N-Randers N

Aarhus S-Aarhus N

Rute 15 Herning-Ringkøbing

Ny forbindelse Helsingør-Helsingborg

Fast forbindelse over Kattegat

Frederikssundmotorvejen

Opdatering af eksisterende VVM

Østlig Ringvej

Vejle-Skanderborg S

Amagermotorvejen

Ny midtjysk motorvej

Ny vejforbindelse til Stevns

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (136)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Tabel 5.1 Oversigt med de seneste 10 års VVM-undersøgelser

Nr.

Rute

E45

E20

Projekt

Brande Omfartsvej

Skærup-Vejle N

Middelfart-Odense V

Afsluttet

2009

Status

Anlægsprojekt afsluttet

Anlægslov vedtaget,

1. etape Middelfart-Nørre Aaby gennemført,

2. og 3. etape under anlæg

Anlægslov vedtaget, 1. etape Øverødvej-

Hørsholm S gennemført

Anlægsprojekt afsluttet

Under anlæg

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Anlægslov vedtaget

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Linjeføring fastlagt

Længde (km)

E47

E20/E47

E39

E20

153

Øverødvej-Isterød

Motorring 4

Greve S-Køge

Roskilde Fjord-forbindelse

Næstved Nordlig Omfartsvej

3. Limfjordsforbindelse

Fredericia-Kolding

Syd om Odense

Syd om Regstrup

Viborg V-Rødkærsbro

Søbyvad-Aarhus

Herning-Holstebro

Regstrup-Kalundborg

Storstrømsbroen

Haderup Omfartsvej

Udbygning af rute 11 i Ribe

Næstved-Rønnede

Ny bane over Vejle Fjord

Ny bane over Vestfyn

Hillerødmotorvejens forlængelse

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

2018

1,6

13,5

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.4 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

Under anlæg eller anlæg afsluttet

Anlægslov vedtaget eller linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Numrene på kortet henviser til tabel 5.1

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Herning

Viborg

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Ringkøbing

Vejle

Horsens

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Ny købing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (115)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 6

Anlæg og drift

Traﬁkvæksten fortsætter over hele landet - men mest markant på de store indfaldsveje til

København. Et større pres på vejene øger udfordringen med at få traﬁkanterne nemt og

sikkert frem, samt behovet for drift og vedligeholdelse af vejnettet på den økonomisk mest

optimale måde.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kronprinsesse Marys Bro -

ny bro over Roskilde Fjord

Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord får i 2019 selskab af Kronprin-

sesse Marys Bro. 10 km motortrafikvej og højbro udgør den nye fjordforbin-

delse ved Frederikssund, og den skal hjælpe trafikanterne med at komme hurti-

gere og nemmere over fjorden.

Monteringen af brodækket begyndte i marts 2018, og ved udgangen af året var

336 ud af i alt 492 segmenter til brodækket monteret. To store milepæle blev

nået på brobyggeriet, da broens sidste segmenter blev støbt i Stettin i Polen i

februar 2019 og primo april ankom til byggepladsen i Frederikssund.

I foråret 2019 blev broen landfast og Hornsherred og Frederikssund

blev forbundet. Herefter begyndte arbejdet med udlægning af fugtiso-

lering og asfalt og montering af vejudstyr som autoværn, rækværker og

støjskærme. Også vejanlægget blev fortsat mere synligt i landskabet, li-

gesom et nyt tilslutningsanlæg, der forbinder den nye motortrafikvej med

det eksisterende vejnet.

Fjordforbindelsen og

Kronprinsesse Marys Bro

åbner for traﬁk

i september 2019.

Succes med udbud og samarbejde

på store broprojekter

Vejdirektoratets to store broprojekter Kronprinsesse Marys Bro

(ved Frederikssund) og Storstrømsbroen (mellem Falster og

Sjælland) har været succeser på en lang række parametre. For

begge projekter gælder, at de er blevet udbudt gennem en kon-

kurrencepræget dialog, hvilket gav nogle særdeles fordelagtige

priser på projekterne.

Projekterne blev vundet af hvert sit joint venture bestående af

forskellige internationale entreprenører. Det har givet arbejds-

pladser med mange nationaliteter, som har beriget projekterne

med hensyn til videndeling og et godt samarbejde mellem byg-

herre og de involverede rådgivere og entreprenører. Samtidig

har der været et ekstra højt fokus på arbejdsmiljø samt løn- og

ansættelsesforhold. Dette sker ved en løbende dialog med

både myndigheder og fagforeningerne.

Allerede ved igangsætningen af de fysiske arbejder ved de to

broer blev fagforeningerne inviteret indenfor hos entreprenø-

renerne for at få indsigt i medarbejderes ansættelsesforhold.

Det tætte samarbejde med 3F og entreprenørerne har resul-

teret i, at Vejdirektoratet ikke har haft større ansættelses- og

overenskomstmæssige problemer på projekterne.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Udvidelse af Danmarks hovedfærdselsåre

Vejdirektoratet udvider Fynske Motorvej fra fire til seks

spor mellem Odense V og Nr. Aaby. Udvidelsen sker

med stort fokus på at genere trafikanterne mindst muligt,

mens arbejdet står på, da der er tale om en hovedfærd-

selsåre i dansk infrastruktur.

Der vil under hele anlægsfasen altid være to spor i hver

retning, og selv om hastighedsgrænserne er sat ned

forventes det ikke at ændre trafikanternes rejsetid væ-

sentligt. Samtidig er beredskabet øget, så strækningen

gennem videokameraer bliver overvåget af Vejdirekto-

ratets Trafikcenter. Det giver en hurtigere håndtering af

eventuelle uheld på strækningen, så trafikafviklingen kan

opretholdes bedst muligt.

Første etape af udbygningen går mellem Odense V og

Gribsvad, hvor anlægsarbejdet begyndte midt i april

2019. Udvidelsen ventes afsluttet inden udgangen af

2020. Derefter kommer turen til anden etape fra Gribs-

vad til Nr. Aaby. Hele udvidelsen står efter planen klar in-

den udgangen af 2022. Til den tid sparer man ifølge Vej-

direktoratets analyser 28 timer på årsbasis mellem Nr.

Aaby og Odense V, hvis man kører frem og tilbage på de

to mest spidsbelastede tidspunkter i myldretiden.

Ændret serviceniveau for renhold af veje

Stigende trafik på vejene betyder større udfordringer

med slitage, mere affald på og langs vejen samt skader

på vejens udstyr. Når der kører flere biler på vejene, sker

der også flere uheld. For eksempel der hvor biler påkører

autoværn, skilte og lignende - udstyr som efterfølgende

må repareres eller udskiftes helt. Udviklingen i skader

svarer omtrent til stigningen i trafik.

Med hensyn til renhold af veje, ramper og sideanlæg

indførte Vejdirektoratet som følge af en række ompri-

oriteringer og besparelser i 2018 et nyt serviceniveau.

Konkret betyder det, at renholdelsesniveauet på stræk-

ninger udenfor byområder, sideanlæg, på hovedlan-

deveje, ramper og motorvejsstrækninger er sænket i

forhold til tidligere. Ændringen har ikke betydning for

trafiksikkerheden, men kan påvirke æstetikken og trafi-

kantoplevelsen ude på vejene.

Efter et år med det nye serviceniveau har ændringen væ-

ret mest mærkbar i hovedstadsområdet, mens det i re-

sten af landet har været knap så synligt. Det ændrede

serviceniveau har skabt råderum til blandt andet udskift-

ning af en række udtjente toiletbygninger på rasteplad-

serne og renovering af dyrehegn langs motorvejene.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Ny registrering af vejrabatter skal give mindre vand på vejen

Med flere biler på vejene er det nødvendigt at tænke i

smarte løsninger for at kunne optimere driften af vejene.

Vejdirektoratet har derfor taget nye og mere præcise red-

skaber i brug i forbindelse med arbejdet med at lede

regnvand fra kørebanerne ud i rabatterne.

Frem for at registrere rabatterne visuelt på selve vejen er

der udviklet en digital beregningsmodel, som udpeger

og prioriterer de strækninger, hvor rabatten skal afhøvles

for at mindske risikoen for opstuvning af vand på vejene.

Første skridt er at indsamle data via flyscanninger fra luf-

ten. Scannerne på flyet laver en fuldstændig præcis 3D-

model af højderne af terrænet, som giver overblik over

rabatternes tilstand.

Målet med den nye model er, at blive mere proaktiv og af-

høvle rabatterne før der kommer vand ude på vejen.

BIM-implementering i anlægsbranchen -

en vej til effektivisering

Vejdirektoratet har gennem de seneste år arbejdet med digital transformation af information og data

om vores vejnet. Målet er på sigt at opnå BIM (Building Information Modelling), hvor intelligente, digi-

tale modeller i åbne standarder sikrer effektiv udveksling af data mellem alle interessenter. De digitale

modeller har en række anvendelsesmuligheder i forbindelse med bl.a. projektstyring, kvalitetskontrol,

maskinstyring og Asset Management, som giver adskillige effektiviseringsgevinster.

Projektet Fjordforbindelsen Frederikssund har udvidet brugen af BIM til også at omfatte 4D, hvor tids-

forløb kobles til det digitale vejprojekt og bruges både til visning af den planlagte anlægstakt og til ud-

arbejdelse af fremdriftsfilm. På Vejdirektoratets Vejkort på vejdirektoratet.dk er projektdata for både

VVM-undersøgelser og anlægsprojekter samlet og udstillet. Vejkortet integrerer projektinformation,

kortdata og fotos, og disse data anvendes til kommunikation med eksterne samarbejdspartnere og in-

teressenter.

I branchesamarbejdet BIMInfra.dk har Vejdirektoratet sammen med Bane-

Danmark sat sig for bordenden for udarbejdelse af en ambitiøs fem-årig

strategi for implementering af BIM i anlægsbranchen. I forlængelse af

dette arbejde er vi gang med at planlægge og gennemføre en række

testprojekter, som skal udvikle og teste kompetencer og værktøjer,

som er nødvendige for at hæve BIM-niveauet i anlægsbranchen.

Vejdirektoratet arbejder nu med

BIMInfra.dk er bygherredrevet, og Vejdirektoratet og BaneDan-

mark leder det tværgående samarbejde, samtidig med at vi har

digital projektering og udbud på

indgået samarbejde om udarbejdelse af fælles udbudskrav og

de fleste anlægsprojekter,

ensretning af den modelstandard, der beskriver, hvordan den

og mange entreprenører bruger

digitale vejmodel skal udformes.

digitale modeller til tilbudsgivning

og maskinstyring.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Hvordan foregår et udbud

Når Vejdirektoratet planlægger, anlægger, driver statsvejene og løser de tilhørende administrative opgaver, gøres det i

stort omfang via eksterne leverandører. Derfor udbydes store dele af de samlede opgaver i udbud.

Samarbejdet med nuværende og potentielle leverandører udvikles løbende ud fra et ønske om mest mulig vej for pen-

gene. Vejdirektoratet prioriterer en åben og gennemsigtig tilgang til opgaverne, og alle udbud og kommende udbud

offentliggøres på leverandørportalen. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan et udbud af større opgaver indenfor an-

lægs- og driftsarbejder foregår.

1. Markedsdialog

Vejdirektoratet opfordrer markedet til at

indsende bidrag til tilrettelæggelsen af et

kommende udbud (f.eks. et anlægsprojekt)

5. Vurdering af tilbud

Vejdirektoratet evaluerer først de tekniske

tilbud og pointsætter dem. Vejdirektoratet

åbner derefter priserne og ﬁnder den samlet

set bedste bydende til opgaven.

2. Prækvaliﬁkation

Interesserede tilbudsgivere sender dokumen-

tation for at deres virksomhed er egnet til at

håndtere opgaven. Vejdirektoratet udvælger

de bedst egnede entreprenører til opgaven.

6. Tildeling af opgave

Vejdirektoratet tildeler opgaven til den samlet

set bedste bydende og informerer de øvrige

bydende om beslutningen.

3. Forhandling/dialog

De prækvaliﬁcerede parter udarbejder et

oplæg til et bilateralt møde med Vejdirektora-

tet. Her forhandles om speciﬁkationerne i

udbuddet for at øge kvalitet, ﬁnde besparelser

eller på andre måder optimere projektet

indenfor de økonomiske rammer.

7. Standstillperiode

De øvrige bydende har 10 dage til at klage

over tildelingen.

4. Tilbud fra de bydende

De bydende sender elektronisk to kuverter

med deres tilbud på opgaven. En kuvert med

den tekniske løsning, og en anden med prisen.

8. Kontrakten skrives under

Vejdirektoratet og den valgte entreprenør

skriver kontrakten under og arbejdet

igangsættes.

Data fra delebiler skal øge aktuel viden om vejene

Vejdirektoratet har sat gang i et banebrydende projekt,

der kan få stor betydning for fremtidens vedligeholdelse

af vejnettet.

Hvert år køres alle statsveje igennem med målekøretøjer

for at vurdere vejtilstanden, men et nyt projekt skal vise,

om det er muligt at supplere oplysningerne om vejenes til-

stand ved at hente data fra en større bilflåde af delebiler

fra de allerede installerede sensorer i bilerne. Lykkes pro-

jektet, vil Vejdirektoratet året rundt have adgang til helt ak-

tuelle data om vejenes behov for vedligeholdelse.

Projektet er finansieret som et udviklingsprojekt af Inno-

vationsfonden under titlen Live Road Assessment (LiRA).

Det er idéudarbejdet og sammensat i Vejdirektoratet og

er en del af Innovationsfondens 2018-udviklingspulje,

Grand Solutions. Det er LiRA-projektets formål at ud-

vikle modeller, der gennem analyser af køretøjernes sen-

sordata, direkte kan vurdere tilstanden af statsvejene.

Ved at anvende disse datakilder vil det fremover blive mu-

ligt for Vejdirektoratet, at få kontinuerlige, on-demand

data til at scanne vejenes funktionelle- og materialemæs-

sige egenskaber og karakteristika. Det kan for eksempel

være at afsløre nyopståede slaghuller på et tidligt stadie.

Dermed er det muligt at planlægge og udføre vedligehold

meget mere ressourceeffektivt. En række eksterne part-

nere er med i arbejdet. Disse består af DTU COMPUTE,

DTU BYG, Sweco samt GreenMobility.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Avanceret målekøretøj taget i brug

Vejdirektoratet kan fremover holde vejnettet ved lige på en mere

effektiv måde og få mere for pengene, når det kommer til at sikre

standarden af vejbelægningerne.

Årsagen er et helt nyt målekøretøj, der er indrettet og designet ef-

ter Vejdirektoratets anvisninger og behov. Med sit udstyr er det et

af de mest avancerede vejmålekøretøjer i Danmark. Køretøjet hed-

der ARAN (Automatic Road Analyzer), og det indeholder den nyeste

teknologi indenfor laser- og 3D-overfladescanning. Udstyret måler

vejens tekstur, jævnhed og sporkøring og scanner i meget høj opløs-

ning vejens overflade for blandt andet revner og stentab.

Med køretøjets målinger kan Vejdirektoratet mere præcist vurdere ve-

jenes tilstand, og det har stor betydning for, hvornår man mest om-

kostningseffektivt sætter ind og reparerer eller udskifter asfalten.

Samtidig er målebilen udstyret med et fremadrettet kamera, der filmer

vejens omgivelser under kørslen, så man også visuelt kan se tilstan-

den af vejen, men for eksempel også skilte, tavler og beplantning.

Midlertidigt efterslæb

En af kerneopgaverne for Vejdirektoratet er drift og vedligeholdelse af statsvej-

nettet. Opgaven betyder, at vejene skal være funktionsdygtige døgnet rundt alle

årets dage. I en årrække arbejdede Vejdirektoratet med at nedbringe et efter-

slæb i vedligeholdelsen. Det lykkedes at nedbringe efterslæbet med udgangen

af 2016 og balancen blev opretholdt i 2017.

Et faldende bevillingsniveau i 2018 har givet et begyndende efterslæb på byg-

værker. Efterslæbet på de små bygværker forventes indhentet i 2019 og efter-

slæbet på de store bygværker forventes indhentet i 2020-22.

Mio.

kr.

3.000

2.000

Efterslæb opstår, når

det økonomisk optimale

tidspunkt for vedligeholdelse

af bygværker og belægninger

overskrides.

1.000

2011

Store bygværker

2013

2015

Små bygværker

2017

2019

Belægninger

Figur 6.1

Status for udviklingen i efter-

slæb (mio. kr. i løbende priser). Faktiske

tal 2010-2018. 2019 er et estimat

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Mild vinter har resulteret i lavere saltforbrug

Vinteren 2018-19 har været historisk mild. Det viser opgørelsen over indsatsen fra Vintertjenesten.

I de 20 år saltindekset er opgjort, har kun vinteren 2007-08 været næsten lige så mild.

Saltningerne startede i weekenden 27.-28. oktober 2018, og sidste aktion var

den 13. april 2019. Kun januar viste sig som en normal vintermåned, dog

uden den sne som normalt falder i januar. De øvrige måneder var

meget milde.

Hvad snerydning angår, er der blot brugt 22 timer i gennemsnit pr.

100 km kørebane mod 181 timer på en normalvinter.

Snefaldet har været noget skævt fordelt. Nordjylland havde snefald

svarende til 33 pct. af en normalvinter, mens Sjælland udenfor ho-

vedstaden blot endte med fem pct. af den normale mængde sne.

Saltindekset beskriver

udgifter til vintertjeneste

på vejene.

Indekset angiver det forventede

saltforbrug på et vejnet der

saltes præventivt, og er baseret

på måling af vejtemperatur

og nedbør.

Vintersæson

2009/10

2010/11

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

100

Normal vinter

150

200

procent

128

189

199

216

Figur 6.2

Saltindeks i procent i

forhold til normalvinteren.

Normalvinter er deﬁneret som et

gennemsnit for 2000-2014,

dog uden 2010/11, som var en

usædvanlig hård vinter

Saltforbrug i tons

Landsdækkende

udkald til saltning

58.700

107

25.611

Vinteren 2018/19

Normalvinter

Vinteren 2018/19

Normalvinter

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Sådan holder vi vejene farbare om vinteren

Vejdirektoratet benytter en lang række værktøjer til at optimere vintertjenesten på statens vejnet

Vinterregulativ

Vejmyndigheden skal sørge for

snerydning og træffe foranstaltninger

mod glat føre på offentlige veje og

stier

Glatføremålestationer

500 glatførestationer, der er

placeret de koldeste steder langs

vejene, giver informationer om vej-

og vejrforhold. Data fra målingerne

registreres i VejVejr

VejVejr

Informationer fra målestationer og

DMI præsenteres i overvågningssy-

stemet VejVejr og hjælper vintervag-

ten med at prioritere og håndtere

glatførebekæmpelsen

DMI’s meteorologer udarbejder

vejrprognoser, radarbilleder og

satellitbilleder

Vurdering

Ud fra VejVejr vurderer

vagterne på vintercentralen i

Aalborg om der er behov for

udkald til saltning og eller

snerydning

Udkald

Administrationssystemet

Vinterman benyttes til

håndtering af alle vinterdata,

f.eks. entreprenører, vagtpla-

ner, ruter, kontrakter, udkald,

styring og dokumentation

Entreprenører over hele

landet udfører opgaverne

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Tabel 6.1 Åbnede, igangværende og besluttede større anlægsprojekter

Nr.

Projekt

Rute

Længde

Forventet åbning

Anlægsprojekter som åbner i 2019

Kalundborgmotorvejen,

Syd om Regstrup

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Østjyske Motorvej,

Skanderborg S-Aarhus S

Fynske Motorvej,

2. etape Odense V-Gribsvad

3. etape Gribsvad-Nr. Aaby

Storstrømsbroen

Udbygning af rute 11 gennem Ribe

Haderup Omfartsvej

E45

6 km

8,6 km,

heraf 1,4

km bro

15 km

Motorvejen forventes åbnet i 2019.

Fjordforbindelsen åbner 28. september 2019.

Udbygningen af motorvejen afsluttes i 2019.

Anlægsprojekter som åbner i 2020-2023

E20

11 km

13 km

6,5 km

heraf 3,9

km bro

2,8 km

7,5 km

Der er vedtaget en anlægslov for hele strækningen. Odense V-

Middelfart. Etapen Middelfart-Nr. Aaby er åbnet, mens 2. og 3. etape

forventes åbnet i henholdsvis 2020 og 2022.

Storstrømsbroen forventes at åbne for biltrafik i 2022 og

jernbanetrafik i 2023.

Udbygningen forventes afsluttet i 2020.

Motortrafikvejen forventes åbnet i 2020.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen fra Motorring 4 til

Frederikssund. 1. og 2. etape er åbnet.

3. etape er endnu ikke igangsat.

Der er vedtaget en anlægslov for hele strækningen syd om Odense.

Vejdirektoratet har i første omgang bygget et nyt tilslutningsanlæg. Den

resterende strækning er endnu ikke igangsat.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen Øverødvej-Isterød. 1.

etape Øverødvej-Hørsholm S er åbnet. 2.etape er endnu ikke igangsat.

153

Politisk besluttede anlægsprojekter som endnu ikke er ﬁnansieret

Frederikssundmotorvejen,

3. etape Tværvej-Frederikssund

Fynske Motorvej,

Syd om Odense

Helsingørmotorvejen,

2. etape Hørsholm S-Isterød

25 km

Nr.

E20

E47/19

13 km

4 km

Øvrige anlægsprojekter med både statslig og kommunal ﬁnansiering

Anlægsprojekter som åbner i 2019

Støjskærm ved Bramdrupdam

Nyt tilslutningsanlæg nord for Aabenraa

Vestvendte ramper ved Vejen Ø

E45/E20

E45

E20

Projekter besluttet i trafikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter

ved Haderup og Ribe mv." af 26. august 2016. Åbner i 2019.

Projekter besluttet i trafikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter

ved Haderup og Ribe mv." af 26. august 2016. Åbner i 2019.

Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti. Finansloven for 2017 (18. nov. 2016).

Åbner i 2019.

Projekt udmøntet i trafikaftalen "Udmøntning af midler til bedre frem-

kommelighed og trafiksikkerhed" af 29. januar 2018. Åbner i 2020.

Anlægsprojekter som åbner i 2020-2023

Udbygning af sydligt rampekryds og ny

vestvendt rampe ved Fredericia S

E20

Politisk besluttede anlægsprojekter som endnu ikke er ﬁnansieret

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.1 Afsluttede, igangværende og besluttede større vejprojekter med anlægslov

�½

Anlægsprojekter der afsluttes i 2019

Anlægsprojekter der åbner 2020-2023

Anlægsprojekter med anlægslov som endnu ikke er igangsat

Numre og bogstaver på korter henviser til tabel 6.1

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (66)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.2 Større anlægsprojekter åbnet med besparelse, 2011-2018

Gennemført med besparelse

Gennemført til budget

Indenfor totalbevilling

Har fået merbevilling

Projektbevillingen er den flerårige bevilling et

anlægsprojekt bliver tildelt. Den er baseret på et

basisoverslag tillagt 10 pct. ”korrektionstillæg”.

Totalbevillingen indeholder tillige et 20 pct.

korrektionstillæg ”den centrale anlægsreserve”,

som Vejdirektoratet ikke uden videre kan gøre

brug af. For yderligere uddybning se Finansloven

§28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv.

Bedre kapacitet ved eksist. Limfjordsf.

Øverødvej - Hørsholm S

Vintapperrampen

Rundkørsel ved Viborg

Sdr. Borup - Assentoft

Frederikssundmotorvejen 1. etape

Motorring 4 - Tværvej

Taastrup - Frederikssundmotorvejen

Sunds Omfartsvej

Holstebromotorvejen

Funder - Hårup

Løgten - Bale

Fløng - Roskilde

Bording - Funder

Gørløse Omfartsvej

Brande Omfartsvej

Brande - Give

Riis - Ølholm - Vejle

Holbæk - Vig

Skærup - Vejle

Bredsten - Vandel

Kalundborg Havn

Kalundborgmotorvej, 1. etape

Middelfart - Nørre Aaby

Esbjerg Havn

Slagelse Omfartsvej

TSA 50 Odense SØ

Greve S - Køge

Næstved Omfartsvej

Kliplev - Sønderborg

Nykøbing Falster Omfartsvej

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (163)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.3 Broreparationer og asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2018

Broreparationer udført på store broer/tunneler

Broreparationer udført på små broer/tunneler

Asfaltarbejde udført på statsvejnettet

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (103/24)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 7

Traﬁksikkerhed

Vejdirektoratet indretter vejene, så de så vidt muligt er selvforklarende og kan afbøde de

traﬁkantfejl, der kan ske i traﬁkken. Det nedsætter risikoen for ulykker og reducerer kon-

sekvenserne af dem. Uopmærksomhed er en faktor i en tredjedel af alle dødsulykker, og

derfor er det vigtigt at være opmærksom på andre traﬁkanter og vise hensyn i traﬁkken.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Færre dræbte men ﬂere tilskadekomne i traﬁkken i 2018

171 personer mistede livet, mens 3.287 personer kom

til skade i trafikken i 2018. Antallet af tilskadekomne

steg i 2018, når man sammenligner med de seneste fem

år. Derimod var antallet af dræbte det næstlaveste siden

Vejdirektoratet begyndte at føre statistik på området.

Udviklingen har generelt været bedst for bilister, mens

det er gået den modsatte vej for de bløde trafikanter. I

2018 var 46 pct. af de dræbte og tilskadekomne bilister

(personbiler, varebiler eller lastbiler), mens 40 pct. af de

dræbte og tilskadekomne var en cyklist eller fodgænger.

Over de seneste 10 år er andelen af dræbte og tilska-

dekomne bilister blevet mindre, mens cyklister og fod-

gængere udgør en større andel af de dræbte og tilska-

dekomne end tidligere. Cyklister og fodgængere er ikke

beskyttet på samme måde som personer i et køretøj, når

de færdes i trafikken, og der er derfor større risiko for, at

de kommer til skade, når de er involveret i en ulykke.

Antal

dræbte og tilskadekomne

6.000

3.458

4.000

2.000

2010

2012

2014

2016

2018

Figur 7.1

Dræbte og

tilskadekomne på alle

veje, 2009-2018

Her kan du finde mere om ulykkestallene for 2018

Ulykker på motorveje i 2018

På motorvejene faldt antallet af dræbte og tilskadekomne i

perioden frem til 2013, hvorefter udviklingen stagnerede. I

2018 var der 21 dræbte og 213 tilskadekomne på de dan-

ske motorveje, og det var en stigning i forhold til året før.

Især motorvejene afvikler meget trafik. På trods af at an-

tallet af kørte km på motorveje er steget med cirka 34 pct.

fra 2008 til 2018, er antallet af ulykker med personskade

faldet med 25 pct. i samme periode. Motorveje er således

fortsat den mest sikre vejtype at færdes på.

Dræbte på stats- og

kommuneveje i 2018

Antallet af dræbte i trafikken i 2018 er stort set det

samme som året før. 117 personer mistede livet på en

kommunevej, mens 54 blev dræbt på en statsvej i 2018. I

2017 var tallene henholdsvis 118 og 57 dræbte. Tenden-

sen har været den samme, hvis man ser tilbage på de se-

neste fem år, med undtagelsen af 2016, hvor mere end

200 personer mistede livet i trafikken.

Antal

personskader

400

Dræbte

Alvorligt

tilskadekomne

Lettere

tilskadekomne

Antal dræbte

400

Kommunevej

Statsvej

300

234

300

200

171

100

2010

2012

2014

2016

2018

2010

2012

2014

2016

2018

Figur 7.2

Dræbte og tilskade-

komne på motorveje, 2009-2018

Figur 7.3

Dræbte på stats- og

kommuneveje, 2009-2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Analyse af dødsulykker i 2017

I 2017 blev 175 personer dræbt på de danske veje i 165 trafikulykker. Det er

et af de laveste antal dræbte i trafikken, siden registreringen begyndte i 1930.

Der var en overvægt af mænd blandt de dræbte, da 132 mænd og 43 kvinder

mistede livet i trafikken. Nedenfor gives ved hjælp af dødsulykkesstatistikken

(DUS) et mere detaljeret billede af dødsulykkerne i 2017.

Her skete dødsulykkerne i 2017

I 2017 skete 114 af de 165 dødsulykker (69 pct.) på veje

i landzone. 62 pct. af disse ulykker skete på lige vej-

strækninger og 21 pct. i kurver. I landzonen er hastig-

hedsgrænserne højere end i byzonen, og det giver en

større risiko for, at der kan ske alvorlige trafikulykker. I

byzone involverer dødsulykkerne oftere fodgængere el-

ler cyklister, hvorimod trafikanterne i landzone typisk

omkommer i personbiler.

Adfærd der påvirker ulykkerne

En stor andel af de faktorer der vurderes at have haft be-

tydning for, at dødsulykkerne skete, er knyttet til trafi-

kanternes adfærd. Det gælder især kørsel med for høj

hastighed i forhold til hastighedsgrænsen, uopmærksom-

hed eller utilstrækkelig orientering samt kørsel under på-

virkning af spiritus, narko og/eller medicin.

Faktorer i dødsulykker

Ulykkesfaktorer er forhold, som med stor sandsyn-

lighed har haft betydning for ulykken. Der kan være

ﬂere faktorer knyttet til den enkelte ulykke.

Uopmærksomhed eller

utilstrækkelig orientering

For høj hastighed

Påvirket tilstand

Adfærd der påvirker skader ved ulykkerne

Derudover viser dødsulykkerne også, at manglende se-

lebrug i bilen, manglende hjelmbrug på motorcykel, knal-

lert og cykel, påkørsel af faste genstande og høj hastig-

hed oftest har haft betydning for, at skadernes omfang

blev så store, at det endte som dødsulykker.

Analyserne viser, at mindst 30 pct. af de dræbte i per-

sonbiler ikke anvendte sele. I cirka hver syvende døds-

ulykke i 2017 er det vurderet, at manglende eller util-

strækkelig brug af sele var en skadesfaktor.

Dødsulykkestatistikken (DUS)

Formålet med DUS er at opnå større viden om

de alvorligste trafikulykker, blandt andet viden om

ulykkernes opståen og omfang til brug for det tra-

fiksikkerhedsfremmende arbejde.

I forbindelse med DUS indsamler Vejdirektoratet

viden i samarbejde med politi, bilinspektører og

kommuner, og hvert år udgives en rapport, hvor

forskellige parametre for året gennemgås og sam-

menlignes med tidligere år.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Traﬁksikkerhed og lysreklamer

Vejdirektoratet har i december 2018 offentliggjort et nyt hjælpeværktøj om trafik-

sikkerhed og lysreklamer. Vejledningen kan hjælpe vejmyndigheder og politi med

at håndtere og ensrette behandlingen af sager, hvor lysreklamer ønskes opsat

langs vejnettet. Hjælpeværktøjet ligger på Vejdirektoratets hjemmeside. Materia-

let er et dynamisk dokument, der løbende vil blive opdateret, når der indhentes

erfaringer fra vejmyndigheder og politi.

Baggrunden for udarbejdelse af hjælpeværktøjet er en stigende efterspørg-

sel efter lysreklamer langs vejene, samtidig med at forskning viser, at lys-

reklamer kan påvirke trafiksikkerheden i en negativ retning.

Hensigten med hjælpeværktøjet er ikke at forbyde reklamer langs vejen,

men at forsøge at sætte en overlægger for, hvornår en reklame er for

opmærksomhedskrævende i forhold til at få trafikanterne nemt og sik-

kert frem. Der er endnu ikke påvist en direkte sammenhæng mellem lys-

reklamer og antallet af ulykker. Derimod er det påvist, at lysreklamer på-

virker trafikanterne, og kan give anledning til distraktion under kørslen.

Det kan være en udfordring

for traﬁkanten, hvis lysrekla-

mer ud over at tiltrække sig

opmærksomhed, også stiller

krav til læsning og fortolkning

af budskabet.

Ud over problemet med at blikket fjernes fra trafikken, kan lysreklamer med-

føre, at vi som trafikanter ikke er i stand til at foretage de rette valg under kørslen.

Når der sker uventede ting i trafikken, eller når vi skal udføre komplekse opgaver

som f.eks. at finde vej, har vi brug for hele hjernens kapacitet.

Hastighedskontrol med stærekasser

Faste ATK-standere, de såkaldte stærekasser, har været

en del af hastighedskontrollen i Danmark siden somme-

ren 2018. De er en del af et treårigt pilotprojekt, der skal

teste, hvordan kameraerne fra politiets fotovogne funge-

rer i faste standere, samt at undersøge hvilken effekt stæ-

rekasserne har på de danske trafikanter.

Stærekasserne er med til at skabe mere tryghed for trafi-

kanterne, fordi de hjælper med at sænke farten på steder,

hvor der er større risiko for trafikulykker og for høj fart. Er-

faringer fra andre lande viser, at fartkontroller forbedrer

trafiksikkerheden og giver færre ulykker i trafikken.

Stærekasserne skal ses som et supplement til politiets

mobile hastighedskontrol med fotovogne. Fotovogne og

stærekasser har hver deres fordele, og de fungerer godt

i sammenhæng for at nedbringe hastigheden. For høj ha-

stighed var en faktor i 42 pct. af dødsulykkerne i 2017.

Det betyder, at for høj hastighed både havde betydning

for, at ulykkerne skete, og at skaderne blev mere alvorlige.

Der er opsat ATK-skilte før alle stærekasser, så trafikan-

terne ved, at de kan risikere at blive fotograferet, hvis de

kører for stærkt der.

Der vil blive lavet en delevaluering i efteråret 2019, mens

pilotprojektet bliver endeligt evalueret i 2021.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Traﬁksikkerhed på statsvejnettet

Vejdirektoratet har fokus på trafiksikkerheden på statsvejnettet. Hvert år gennemgår vi statsvejnet-

tet for at få et overblik over, om der er særligt ulykkesbelastede kryds og strækninger sorte pletter

og grå strækninger. Vejdirektoratet supplerer den årlige udpegning af sorte pletter og grå stræk-

ninger med analyser at ulykkestyper, der udgør et særligt problem på statsvejene. Senest er der

set nærmere på to store grupper af ulykker på statsvejnettet: eneulykker og frontalkollisioner.

Dræbte og tilskadekomne i eneulykker og frontalkollisioner udgør hver tredje dræbte eller tilska-

dekomne på statsvejnettet. Vejdirektoratet har derfor analyseret disse typer af ulykker med henblik

på at målrette de ulykkesforebyggende indsatser, så der spares flest ulykker og

personskader, når der laves trafiksikkerhedsmæssige tiltag på statsvejnettet.

Vejdirektoratets forslag til indsatser på strækninger, hvor eneulykker og

frontalkollisioner udgør et særligt problem, vil sammen med projektfor-

Sorte pletter er kryds eller

slag fra analyser af sorte pletter og grå strækninger indgå i den sam-

korte strækninger, hvor der sker

lede indsats til forbedring af trafiksikkerheden på statsvejnettet. Der

ﬂere ulykker end forventet.

vil på disse strækninger være særlig fokus på tiltag, som kan udfø-

res i stor målestok, som f.eks. rumleriller, autoværn og afmærkning.

Grå strækninger er længere stræk-

En satsning på enkle tiltag i stort omfang betyder, at vi kan komme

ninger, hvor der sker ﬂere ensartede

længere ned i antallet af dræbte og tilskadekomne på statsvejene.

ulykker, som ville kunne forebygges

med billige tiltag som f.eks.

rumleriller.

Indsats mod spøgelsesbilisme

I samarbejde med Transportøkonomisk Institut har Vejdirektoratet udarbejdet et litteraturstudie,

der gennemgår udenlandske tiltag til standsning af spøgelsesbilister. Det viste blandt andet, at

flere lande bruger lavere siddende tavler til at advare spøgelsesbilister om, at de er på vej i den

forkerte retning på motorvejen. Specielt i USA anvendes det ofte, og evalueringer peger på, at det

ser ud til at have en positiv effekt.

Når man opsætter skiltene i en særligt lav højde, kan de i højere grad blive set af påvirkede og de-

mente bilister, der vil have et indsnævret synsfelt under kørslen. De kigger ofte nedad eller til siden,

når de kører bil, og samtidig er disse grupper overrepræsenterede blandt spøgelsesbilisterne. Vej-

direktoratet har derfor opsat særligt lavt siddende tavler med indkørselsforbud på frakørselsram-

perne på alle motorveje. I efteråret og vinteren 2018/19 opsatte Vejdirektoratet knap 1.100 tavler

med indkørselsforbud på cirka 500 motorvejsramper i Danmark. Tavlerne blev opsat med under-

kant cirka 60 cm over terræn. Det er Vejdirektoratets forhåbning, at de nye stoptavler vil være med

til at stoppe flere af de bilister, som er på vej ned af frakørselsramperne i den forkerte retning.

Desuden vil de lavere placerede tavler sidde i en højde,

hvor de bliver mere synlige i mørke, da de i højere grad

bliver lyst op af bilernes lygter. Da mange spøgelsesbili-

ster kører forkert i mørket, kan de lavere skilte også her

have en forebyggende effekt.

Antal spøgelsesbilister

200

175

150

Figur 7.4

Udviklingen i

antal spøgelsesbilister,

2007-2018

125

107

100

2008

2010

2012

2014

2016

2018

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.1 Dødsulykker på statsvejnettet, 2018

Dødsulukker

Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

Motortraﬁkvej

Øvrig statsvej

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (105)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.2 Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

< = 0,08

> 0,08 og < 0,24

> = 0,24

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Ulykkesfrekvenser angiver antal ulykker i alt pr.

1 mio. vognkilometer.

Ulykkesfrekvensen er beregnet på baggrund af

ulykker fra 2014-2018. Der er altså tale om en

beskrivelse af antallet af ulykker i forhold til den

mængde trafik, som kører på vejen.

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (14)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.3 Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

< = 0,11

> 0,11 og < 0,42

> = 0,42

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Personskadetæthed angiver antal politirapporterede

dræbte og tilskadekomne pr. km. vej pr. år.

Personskadetætheden er beregnet på baggrund af

personskader fra 2014-2018.

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (17)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 8

Klima, miljø og støj

Miljøhensyn har en central plads i forbindelse med planlægning, anlæg, drift og vedli-

gehold af vejnettet, ligesom der løbende arbejdes på muligheder for at reducere klima-

påvirkningen fra vejtraﬁkken. Vejdirektoratets indsats til fremme af cykeltraﬁk er en del

af dette arbejde.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

Vejdirektoratets støjhandlingsplan 2018-2023

Vejdirektoratet offentliggjorde i 2018 en ny støjhandlingsplan for statens veje. Støj-

handlingsplanen indeholder bl.a. oplysninger om støjbelastningen fra statsveje, prin-

cipper for arbejdet med at forebygge og reducere støjen samt en beskrivelse af gen-

nemførte og mulige støjreducerende tiltag. De væsentligste virkemidler er etablering

af støjskærme og støjvolde, brug af støjreducerende asfalt og støjisolering af bo-

liger. Ved anlæg af nye veje søges der også at opnå en tilstrækkelig afstand til

boligområder for på den måde at begrænse støjen.

Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af en støjkortlægning af

statsvejnettet udført i 2017. Man kan se resultatet af støjkortlægningen

på det digitale støjkort på vejdirektoratet.dk.

Cirka 120 af de særligt støjbelastede boligområder indgår i videre

undersøgelser om prioritering af midler til støjafskærmning. Udmøn-

tes der midler til støjskærme vil projekterne som udgangspunkt blive

prioriteret efter, hvilke der vurderes at være mest omkostningseffek-

tive. I traﬁkaftalen

”Aftale om et sammenhængende Danmark” af 12.

marts 2019 er nævnt 10 strækninger, der skal prioriteres først.

I støjhandlingsplanen for

statens veje 2018-2023 er der

registreret og beskrevet mere end

300 strækninger langs statsvejene

med særligt støjbelastede

boligområder.

Kort 8.1 viser boligområder opdelt efter om de indgår (markeret med grønt)

eller ikke indgår (markeret med rødt) i de videre undersøgelser om prioritering af

fremtidige midler til støjafskærmning.

Læs Støjhandlingsplan 2018-2023

Tabel 8.1 Antal boliger med støj i 2012 og 2017

Antal boliger

År

2012

2017

Forskel

58-63 dB(A) 63-68 dB(A) Over 68 dB(A)

77.327

77.486

+157

31.334

21.695

-9.639

11.032

5.578

-3.761

I alt

119.693

106.452

-13.243

Den seneste støjkortlægning af statsvejnettet viser,

at der siden 2012 er sket et fald i antallet af kort-

lagte støjbelastede boliger med ca. 11 pct., fra ca.

120.000 boliger til ca. 106.000 boliger.

Danmarks højeste støjskærm ved Bramdrupdam

Den 31. januar 2019 stod Danmarks højeste støjskærm

klar langs Sønderjyske Motorvej (E45) ved Bramdrupdam i

Kolding. Støjskærmen skal reducere støjen for naboerne til

motorvejen, som længe har været generet over støjen.

Vejdirektoratet har stået for planlægning og opførsel af

støjskærmen, som er i alt ca. 2.000 m lang og seks m høj

på nær en kortere strækning med en højde på ﬁre m. Pro-

jektet har kostet 32 mio. kr., og er ﬁnansieret via traﬁkafta-

len " Udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og

Ribe mv." af 26. august 2016 samt ved medﬁnansiering fra

Kolding Kommune.

Støjberegninger viser, at støjskærmen har medført, at ca.

441 boliger har fået reduceret støjen med 3 dB eller mere.

En støjreduktion på 3 dB svarer til at halvere traﬁkmæng-

den på motorvejen.

Antallet af boliger med en støjbelastning over 58 dB, vil

blive reduceret fra 779 til 447 boliger. Mens antallet af bo-

liger, der i dag er udsat for et støjniveau på mere end 63

dB, vil falde fra 170 til 7 boliger.

Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdi for vejstøj ved

boliger er 58 dB(A) som

gennemsnit over et år.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

El-teknologiudvikling er en del af

beslutningsgrundlaget for vejprojekter

Det er almindelig kendt, at vejtrafikken påvirker vores klima og miljø med gener

som trafikstøj, CO

og partikeludledning. Etablering af nye veje eller udbygning

af eksisterende medfører typisk en ændring i trafikken, hvilket leder til ændrin-

ger i energiforbruget og generne fra trafikken.

De nævnte ændringer er afspejlet i de samfundsøkonomiske analyser som

indgår i beslutningsgrundlaget for infrastrukturinvesteringer med henblik

på at dette grundlag bliver så dækkende som muligt.

Vejdirektoratet har i 2018 udarbejdet langsigtede prognoser for, hvordan for-

skellige scenarier for indfasning af el-biler vil påvirke udledningen af CO

, NOx

og partikler fra trafikken. Denne viden kan bruges i de samfundsøkonomiske ana-

lyser på lige fod med bl.a. tidsgevinster og anlægsomkostninger.

Indfasningen af el-biler kombineret med indfasning af vedvarende energi i el-

produktionen har stor indflydelse på trafikkens påvirkning af miljø og klima. Nye

teknologier i biler og infrastruktur kan også have en række andre positive effekter

for samfundet.

NOx er giftige

gasser, der udledes

fra kvælstof- og iltfor-

brænding under højt

tryk og temperatur.

Cyklister er bedre end deres rygte

Cyklisters adfærd i trafikken er ofte til debat i medierne,

hvor de beskrives som lovløse og hensynsløse. Vejdirek-

toratet gennemførte i 2018 en undersøgelse af cyklisters

adfærd i signalregulerede kryds, og konstaterer, at cykli-

ster generelt er mere lovlydige, end rygtet siger.

Ud af 28.579 observerede cyklister begik knap 5 pct. en

eller flere af de udvalgte overtrædelser af færdselsloven.

Den hyppigste overtrædelse på ca. 35 pct. var højresving

for rødt uden gene for andre trafikanter, mens højresving for

Tabel 8.2 Registrerede overtrædelser

fordelt på udvalgte adfærdstyper

Højresving for rødt UDEN gene

Cykling på fortovet

Cykling i fodgængerfelt til venstre

Håndholdt mobil mens der cykles

Antal

569

279

205

138

134

131

104

Andel

i pct.

34,5

16,9

12,4

8,4

8,1

7,9

6,3

2,8

2,7

rødt med gene for andre trafikanter kun udgjorde knap 3 pct.

Andelen af cyklister, som begik færdselslovsovertrædelser,

var højest i mindre byer med under 100.000 indbyggere

(ca. 8 pct.). I København var det knap 5 pct. af de talte cyk-

lister, der begik færdselslovsovertrædelser.

Knap fem pct.

ud af de 28.579

observerede cyklister

overtrådte

færdselsloven.

Lige over for rødt/frem for rødt lys

Cykling imod færdselsretning

Cykling lige over i fodgængerfelt

Højresving for rødt MED gene

Lille venstresving

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

10 års cykelpuljer 2009-2018

Siden 2009 har forskellige politiske forligskredse afsat

midler til cykelprojekter i hele landet. Mere end 1 mia. kr.

er givet som tilskud til kommunale cykelprojekter, hertil

kommer tilskud til øvrige projekter, samt cykelprojekter på

statsvejsnettet. Den store cykelpulje, som løb fra 2009-

2014, er blevet suppleret med en række særlige udmønt-

ninger i perioden 2014-2018.

Vejdirektoratet administrerer cykelpuljerne, gennemfører

ansøgningsrunder, og udbetaler tilskud til kommunernes

meget forskelligartede projekter.

I 2018 fik en række kommuner finansieret skiltning på na-

tionale cykelruter fra puljen ”Udmøntning af midler i 2018

til nationale cykelruter” af 27. november 2018. Herudover

fik 25 kommuner tilsagn om tilskud til hovedsageligt cykel-

stier, på baggrund af aftalen ”Bedre og billigere kollektiv

trafik” af 10. oktober 2018, hvor der blev afsat 104,5 mio.

kr. til medfinansiering af cykelprojekter i kommunerne.

Se også kort 8.3.

Samlet beløb til cykelformål er ca. 1,6 mia. kr.

1,5 mia. kr. er fordelt

1,1 mia. kr.

Største enkelte tilskud

48 mio.

kr.

Mindste enkelte tilskud

13.595 kr.

329,3 mio. kr.

54,5 mio kr.

Kommuner

Statsvejs-

projekter

Andre modtagere

(organisationer mv.)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

Hvorfor stiller vi cyklen?

Selvom Danmark er kendt som et cykelland ude i verden,

kan det knibe med at holde danskerne i sadlen. Cykeltra-

fikken falder flere steder uden for hovedstaden.

Vejdirektoratet har foretaget en undersøgelse, der vi-

ser, at der er fem overordnede grunde til, at folk fra-

vælger cyklen. Tidsforbrug, manglende mulighed for at

medbringe ting eller passagerer, lang afstand til ind-

købsmuligheder, og at cykling opleves som besværligt og

dovenskab.

Ud over disse fem hovedårsager er også for lang af-

stand, en travl hverdag samt at det ikke opleves trygt og

sikkert nok at cykle som væsentlige forklaringer.

Hertil kommer, at det typisk er ved større skift i livet at

man stopper med at cykle (nyt job, flytning eller ny ud-

dannelse, som medfører længere transporttid). Når bilen

først er anskaffet, går den fra at være en bekvemmelig-

hed til en nødvendighed, og hvis cyklen først er fravalgt,

holder man ofte helt op med at cykle.

I undersøgelsen peger flere adspurgte dog også på, at

cykling blandt andet giver livsglæde, er en del af vores

kultur, og noget som man gerne vil give videre til næ-

ste generation. De fleste i undersøgelsen udtrykker, at

de gerne ville cykle, men at de i den nuværende situation

foretrækker andre transportmidler herunder især bilen.

Det tyder derfor på, at der er potentiale for, at flere bliver

ved med at cykle til gavn for både miljø, samfundsøko-

nomi, folkesundhed og fremkommelighed.

Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre forhol-

dene for cyklister og på at afhjælpe årsagerne til, at

cyklen fravælges.

Fem årsager til at cyklen fravælges

synes at det

tager for lang tid at cykle

har brug for at

medbringe ting og personer

indkøbsmuligheder

for langt til

blevet for dovne til at cykle

oplyser, at de er

synes, at det

er for besværligt

Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse med 2.087 personer og dybdegående interviews med 12 personer, der aldrig eller kun sjældent

cykler, men som tidligere har cyklet. Personerne er bosiddende uden for hovedstadsområdet. Konsulentﬁrmaet Wilke har gennemført undersøgelsen.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

En natugle æder snildt

tre mus om dagen. En

familie på seks fortærer

dermed i teorien ﬂere end

6.000 mus om året.

Natugler og tårnfalke yder assistance på rastepladser

I foråret 2018 har Vejdirektoratet sat i alt 30 redekasser op på ti rastepladser. Redekasserne skal

friste natugler og tårnfalke til at flytte ind og begynde at jage mus, rotter og muldvarper omkring

rastepladserne.

De senere år har der i perioder været problemer med rotter på rastepladserne Ejer Bavnehøj,

Skærup og Kildebjerg. Særligt i sommerhalvåret opleves problemer med rotter, som æder madre-

ster nær borde og bænke på rastepladserne.

Nu fjerner Vejdirektoratet mange af de tætte krat, tjørn og slåenbuske, så skadedyrene får sværere

ved at gemme sig. Større åbenhed i terrænet vil desuden give de ugler og falke, der forhåbentlig

flytter ind i redekasserne, frit udsyn til deres bytte.

Da natuglerne allerede kan lægge æg i slutningen af februar, bliver det måske først i løbet af

2019, at uglernes redekasser bliver optaget. Tårnfalke er generelt lette at få til at flytte ind.

Redekasserne er opsat i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening.

Danmarks største faunapassage ved Holstebro

Vejdirektoratet har anlagt Danmarks hidtil største og ene-

ste faunabro med en bredde på 50 m. Faunabroen er an-

lagt over Holstebromotorvejen ved St. Soels nordvest for

Aulum. Placeringen mellem Tørring ved Herning og Tvis

ved Holstebro giver den korteste afstand til skove nord-

øst og sydvest for motorvejen.

Formålet med faunapassager er at sikre, at dyrebestan-

dene i et område omkring et vejanlæg frit kan vandre

og udnytte ressourcerne på tværs af vejen, samt at give

dyrene mulighed for at sprede sig mellem de forskellige

delbestande.

Faunabroen er den eneste faunapassage på en motor-

vejsstrækning på 25 km, der er dimensioneret, så den har

forudsætninger for at være effektiv for krondyr på deres

daglige og sæsonmæssige vandringer i området.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

Biodiversitet langs statsvejnettet

I Holland har naturfremmende anlæg og drift betydet, at

der i dag vokser truede planter, f.eks. orkidéer langs mo-

torvejene. Samtidig trives reptiler, vilde bier, sommer-

fugle, græshopper og mange andre insektarter.

Erfaringer fra Holland har vist, at bl.a. slåningstidspunk-

tet af grøfter, rabatter mv. har betydning for biodiversite-

ten langs vejene. Det har ligeledes vist sig, at omkostnin-

gerne til driften kan reduceres, fordi vejkanterne ikke skal

slås så ofte.

Vejdirektoratet undersøger derfor, om det er muligt at

overføre de hollandske erfaringer til danske forhold. Midlet

er bl.a. en ændret slåningspraksis. I dag bliver vejrabat-

terne slået om efteråret, hvilket er godt for uønskede arter

som f.eks. skvalderkål og brændenælder.

Ved i stedet at slå vejrabatterne sidst på foråret giver

man de langsomt voksende og lavere planter en konkur-

rencefordel. Der bliver plads til flere forskellige arter, og

det er godt for insekterne, som er i voldsom tilbagegang

i Vesteuropa.

Vejdirektoratet gennemfører i 2019 en screening øst for

Storebælt af naturværdierne langs statsvejene. Ud fra

screeningen kan man lave feltundersøgelser af de interes-

sante lokaliteter og efterfølgende formulere plejeplaner,

der skal styrke en varieret flora.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

Kort 8.1 Særligt støjbelastede boligområder over 65 dB(A)

Boligområder med støjniveau over 65 dB(A) (Lden) der indgår i de videre undersøgelser

Boligområder med støjniveau over 65 dB(A) (Lden) der IKKE indgår i de videre undersøgelser

Lden

(Level day-evening-night) er en fælleseuropæisk målestok for støj, og

angiver det gennemsnitlige støjniveau for en vej for et helt år med et genetillæg

til støjen på 5 dB(A) i aftentimerne mellem kl. 19-22.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Viborg

Holstebro

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (135)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

Kort 8.2 Cykelstier langs statsvejnettet, 2018

Statsveje med cykelsti eller lign.

Strækninger med registrerede ønsker til forbedring af cyklistforholdene

�½

Strækninger med registrerede ønsker til stikrydsning

Øvrige statsveje uden cykelsti

Motorveje og motortraﬁkveje

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (90)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Klima, miljø og støj

Kort 8.3 Udmøntede midler til cykelprojekter i 2018

Cykelpuljeprojekter

Skiltning på nationale cykelruter

Tabel 8.3 Cykelprojekter fordelt

på kommuner

Kommune

Kalundborg Kommune

Allerød Kommune

Varde Kommune

Solrød Kommune

Faxe Kommune

Nordfyn Kommune

Assens Kommune

Jammerbugt Kommune

Holstebro Kommune

Esbjerg Kommunes

Tønder Kommune

Køge Kommune

Syddjurs Kommune

Fredericia Kommune

Frederikshavn

Guldborgsund

Kommune

Sorø Kommune

Rudersdal Kommune

Thisted Kommune

Vejen Kommune

Ærø Kommune

Odense Kommune

Gladsaxe Kommune

Skanderborg Kommune

Ishøj Kommune

Aalborg Kommune

Herlev Kommune

Københavns Kommune

Haderslev

Ringsted

Roskilde

Samsø

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (173)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Kapitel 9

Tal og fakta

Kapitlet præsenterer kort og data om infrastruktur, traﬁk og økonomi samt udvalgte

nationale og internationale fakta med relation til statsvejnettet.

Længden af statsveje

1. januar 2019 er 3.820 km,

heraf 1.227 km motorvej.

Øvrig statsvej

Motorvej

Motortraﬁkvej

3.820

kilometer

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Udgifter og kommende bevillinger

Figur 9.1 viser udviklingen i Vejdirektoratets udgifter. Fra 2012 til 2018 vises regn-

skabstal, mens 2019 til 2022 viser finansloven for 2019.

Figuren illustrerer en overordnet set faldende tendens frem til 2018 på især

”Anlægsaktiviteter”, som dækker over diverse store og

Bruttoudgifter

i mio. kr, løbende priser

små anlægsprojekter, færdiggørelsesarbejder, medfi-

nansiering af kommunale anlægsprojekter mv.

8000

”VVM- og forundersøgelser” viser også en faldende ten-

dens. Derefter ses der dog en let stigning i aktivitet på

anlæg, VVM- og forundersøgelser frem mod 2019.

”Drift- og vedligeholdelsesaktiviteter”, hvor der forven-

tes et relativt stabilt niveau, dækker over kapitalbevarende

vedligehold samt drift og vintertjeneste.

”Øvrige aktiviteter” dækker over administration, indtægts-

dækket virksomhed, tilskudsaktiviteter mv.

Figur 9.1

Bruttoudgifter,

2012-2018 og FL19

6000

4000

2000

2012

2014

2016

2018

2020

2022

VVM- og forundersøgelser

Øvrige aktiviteter

Drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter

Anlægsaktiviteter

Puljebevillinger til Vejdirektoratet

Vejdirektoratet administrerer en række puljeprojekter på statsvejnettet og kommu-

nale vejanlægsprojekter (kommunale tilskudsprojekter (GTP)). Herunder puljer som

blev afsat med aftalen om ”En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009 samt opføl-

gende aftaler. Bla. er der med ”Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler

i infrastrukturfonden” af 24. juni 2014 blevet afsat midler til en række puljeprojekter.

Senest blev der afsat midler med aftalen ”Cykler, busfremkommelighed og kollektiv

trafik i yderområder” af 22. maj 2015. Tabel 9.1 viser afløbet på finansloven for Vej-

direktoratets puljer. Afløbet er udtryk for projekternes afløb, og viser dermed ikke,

hvornår aftalen om projekterne er indgået.

Tabel 9.1

Aﬂøb på puljeprojekter

Pulje (mio.kr)

Nye teknologiske muligheder

Bedre kapacitet og bekæmpelse af

flaskehalse - statslige projekter

Støjbekæmpelse

Bedre trafiksikkerhed

Mere cykeltrafik

Medfinansiering af kommunale ønsker til

statsvejnettet

Kommunale tilskudsprojekter (GTP)

I alt

2015

30,9

65,3

49,5

21,2

11,4

18,0

40,0

236,3

2016

2,2

5,0

1,8

14,8

36,2

92,1

0,0

152,1

2017

0,0

6,3

0,0

24,9

42,9

74,1

2018

0,0

0,1

0,5

0,0

15,9

16,5

2019

0,0

0,1

0,0

20,2

20,3

2020

0,0

81,1

2021

0,0

59,2

2022

0,0

45,5

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Procent

af vejnettet

Antal

dræbte pr. 100.000 indbygger

Personbiler/1.000

indbyggere

200

400

600

800

Romanien

Ungarn

Letland

Kroatien

Slovakiet

Danmark

Irland

Bulgarien

Litauen

Portugal

Sverige

Frankrig

Holland

Storbritannien

Grækenland

Spanien

Tjekkiet

Belgien

Slovenien

Estland

Østrig

Tyskland

Polen

Cypern

Finland

Malta

Italien

Luxembourg

Storbritanien

Damark

Irland

Sverige

Holland

Malta

Tyskland

Spanien

Finland

Slovenien

Østrig

Frankrig

Slovakiet

Estland

Belgien

Italien

Cypern

Portugal

Luxembourg

Litauen

Tjekkiet

Grækenland

Ungarn

Polen

Kroatien

Letland

Bulgarien

Rumænien

Frankrig

Litauen

Cypern

Sverige

Letland

Spanien

Slovenien

Ungarn

Polen

Danmark

Irland

Tjekkiet

Italien

Estland

Slovakiet

Holland

Malta

Tyskland

Østrig

Grækenland

Belgien

(Norge)

Storbritanien

Rumænien

Finland

Bulgarien

Luxembourg

(Schweiz)

Portugal

Figur 9.4

Biltæthed i

EU-lande 2016.

Kilde: ec.europa.eu

Figur 9.3

Dræbte

og tilskadekomne i

Europa.

Kilde: CARE

Figur 9.2

Statsvejnet-

tets længde i pct. i

forhold til det samlede

vejnet, 2018.

Kilde: IRF: World

Road Statistics

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Tal og fakta

Tabel 9.2

Infrastruktur

Længden af offentlige veje (km)

pr. 1. januar, i alt

- Statsveje

- Sund & Bælt, Øresundsbro Konsortiet

- Kommuneveje

Længden af statsveje (km), i alt

- Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

- Motortraﬁkvej

- Øvrig statsvej

- 130 km/t

- 120 km/t

- 110 km/t

- Under 110 km/t

- Variabel hastighed

Drift og vedligehold

Saltforbrug på statsvejnettet (ton)

Antal udkald for saltning på statsvejnettet

Saltindeks i pct. i forhold til normalvinteren

Antal vejarbejder på statsvejnettet

Udkald til hændelser

Bilparkens udvikling

Motorkøretøjsbestand efter køretøjstype

(tusind køretøjer) pr. 1. januar, i alt

- Personbiler

- Busser

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

Nyregistreringer efter køretøjstype, i alt

- Personbiler

- heraf El-biler

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Busser

Traﬁk

Kørte km efter vejtype (mia. km),

inkl. udenlandske biler, i alt

- Statsveje

- heraf motorveje

- Kommuneveje

48,0

21,0

13,4

27,0

47,6

21,5

14,5

26,1

47,9

21,9

14,9

26,1

49,1

22,6

15,6

26,5

50,5

23,4

16,3

27,1

51,9

24,3

17,1

27,6

52,8

25,0

17,8

27,8

53,4

25,5

18,3

27,9

2.727

2.020

14,6

459,1

35,2

14,5

118,8

65,3

235.980

162.481

56.084

3.523

3.439

9.777

676

2.882

2.198

14,0

426,7

29,7

12,9

148,8

51,8

200.074

169.851

528

24.113

1.717

2.055

1.710

628

2.906

2.234

13,5

417,0

30,0

12,6

149,7

49,6

210.901

180.642

534

24.021

1.769

2.295

1.563

611

2.934

2.278

13,3

402,4

29,2

12,9

150,4

47,7

223.150

188.406

1.565

28.449

1.564

1.990

1.941

800

2.980

2.330

13,4

397,8

28,6

12,9

151,5

46,0

246.647

206.653

4.309

32.439

1.835

2.648

2.238

834

3.039

2.391

13,4

395,6

28,3

13,1

153,4

44,6

267.887

222.469

1.312

36.607

2.135

2.647

2.987

1.042

3.117

2.466

13,4

397,0

28,3

13,6

156,3

43,1

266.062

221.475

699

35.869

2.080

2.510

2.834

1.294

3.182

2.530

13,5

395,5

28,3

14,1

158,4

42,0

261.282

218.491

1.545

33.859

2.203

2.430

3.465

834

...

4.513

7.076

61.352

118

189

8.548

6.157

67.433

133

8.854

7.249

41.392

9.291

8.065

42.833

8.694

8.690

51.123

7.646

10.580

49.519

128

7.211

11.605

52.412

111

7.873

13.152

72.411

3.788

68.582

3.829

1.063

306

2.460

...

73.929

3.790

70.098

3.831

1.134

320

2.377

631

...

506

...

74.108

3.791

70.276

3.832

1.186

311

2.335

652

...

438

...

74.407

3.797

70.569

3.838

1.208

322

2.308

671

...

409

74.472

3.796

70.635

3.836

1.223

318

2.295

686

...

434

74.497

3.801

70.654

3.842

1.229

320

2.293

710

...

443

74.558

3.803

70.713

3.844

1.246

320

2.278

705

...

447

3.815

3.856

1.268

312

2.276

706

437

2007

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Motorvej (ekskl. Sund & Bælt) med skiltet hastighed (km)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

2007

Danske motorkøretøjers kørsel i Danmark

(mio. km), ialt

- Personbiler

- Taxi

- Varebiler

- Lastbiler/sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

- Busser

Cykler/knallert 30

Årsdøgntraﬁk på udvalgte motorveje

Jylland:

- Taulovmotorvejen, ved Taulov

- Sønderjyske Motorvej, vest for Haderslev

- Sønderjyske Motorvej, nord for Kolding

- Esbjergmotorvejen, vest for Holsted

- Østjyske Motorvej, på Vejlefjordbroen

- Østjyske Motorvej, ved Horsens

- Østjyske Motorvej, ved Stilling

- Herningmotorvejen, øf. Kløverbladet

- Herningmotorvejen, mellem <22> og <23>

- Herningmotorvejen, mellem <37> og <38>

- Nordjyske Motorvej ved Randers

- Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg

- Limfjordstunnelen

- Frederikshavnmotorvejen, nordøst for Hjallerup

- Hirtshalsmotorvejen, mellem <9> og <10>

Fyn:

- Fynske Motorvej, syd for Odense

- Taulovmotorvejen, Ny Lillebæltsbro

- Storebæltsbroen

- Svendborgmotorvejen, nf.<11>, Årslev

- Svendborgmotorvejen, sf.<12>, Ringe

Sjælland:

- Motorring 3, ml. <19> og MX Gladsaxe

- Motorring 3, ml. Køge Bugt og Holbæk motorvej

- Amagermotorvejen, ved Kalveboderne

- Motorring 4, ved Herstedvester

- Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde

- Holbækmotorvejen, øst for Roskilde

- Holbækmotorvejen, ved Ågerup

- Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen

- Helsingørmotorvejen, ved Gentofte Sø

- Vestmotorvejen, øst for Ringsted

- Vestmotorvejen, vest for Sorø

- Sydmotorvejen, syd for Algestrup

- Sydmotorvejen, Farøbroerne

- Sydmotorvejen, øst for Rødby

Grænsetraﬁk (mio. køretøjer), ialt

- Den dansk/tyske landegrænse

- Øresundsbroen

40.824

38.809

37.507

22.609

7.065

24,6

17,9

6,7

71.050

67.537

90.622

64.153

84.965

64.394

21.535

49.131

50.501

60.026

29.430

19.885

16.883

34.201

34.761

66.045

17.687

63.865

42.343

51.264

18.413

17.558

12.109

36.851

41.170

60.934

11.512

21.142

46.444

33.034

532

9.347

2.419

440

582

2.880

2012

46.037

34.895

448

7.572

2.038

448

567

3.050

2013

46.360

35.611

431

7.239

1.994

450

567

3.070

2014

47.519

36.841

422

7.139

2.018

453

580

3.270

2015

48.887

38.188

416

7.136

2.019

457

607

3.090

2016

50.256

39.470

388

7.173

2.073

465

627

3.000

2017

51.105

40.181

388

7.240

2.117

472

648

2.850

2018

...

35.047

36.975

66.300

18.936

66.212

43.730

51.193

18.823

20.527

13.459

38.173

38.810

67.238

10.912

22.891

54.696

61.345

29.765

25.710

20.908

92.140

78.779

91.663

58.580

90.101

57.129

21.861

48.918

68.718

43.749

39.932

36.784

21.854

7.053

25,0

18,2

6,8

39.711

38.077

70.493

19.443

68.000

46.613

52.452

22.844

20.876

14.268

39.076

39.739

67.350

11.076

23.904

55.734

63.567

29.817

25.540

20.978

97.366

87.778

91.046

...

90.180

65.645

21.769

54.499

70.742

43.240

40.367

38.011

21.984

7.039

24,9

18,2

6,7

39.236

38.721

72.513

19.629

73.224

48.092

56.435

21.703

21.374

15.115

40.596

40.981

67.477

11.383

25.467

57.931

65.425

31.127

27.043

21.731

102.551

87.900

97.860

...

73.109

23.127

57.699

71.489

44.741

41.904

39.393

22.732

7.718

25,5

18,6

6,9

40.751

40.490

77.249

20.149

78.371

50.683

58.913

22.652

23.244

16.123

42.553

41.109

69.867

11.795

26.142

59.830

69.855

32.548

28.489

22.533

106.291

87.973

104.052

69.274

...

77.396

24.135

60.788

75.721

46.138

43.682

40.450

23.534

7.762

26,2

19,1

7,0

42.646

42.061

80.062

21.251

82.423

53.361

63.975

23.947

25.737

17.480

45.005

44.893

72.453

12.306

28.535

62.694

72.955

33.983

30.164

24.346

43.569

42.660

83.776

22.124

85.852

54.751

66.185

25.356

30.667

19.565

46.751

46.739

75.171

12.987

29.193

63.935

74.498

35.013

31.694

25.133

44.574

44.097

85.390

21.913

87.649

54.615

65.700

27.416

31.250

20.954

47.875

48.171

76.343

12.926

30.705

66.026

79.234

35.699

32.565

25.837

117.481

98.553

115.965

78.627

109.919

84.202

28.442

64.244

84.579

52.621

48.827

45.237

26.033

7.798

26,4

18,9

7,5

111.596 115.039

91.899

72.629

79.819

26.085

62.464

77.811

50.346

45.901

42.060

24.638

8.010

26,4

19,0

7,4

96.379

75.943

81.613

26.569

63.053

...

51.602

47.684

44.311

25.628

7.828

26,5

19,0

7,5

109.771 113.496

101.057 106.012

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Traﬁksikkerhed

Dræbte

Personskadeulykker

Ulykker i alt

Trafikdræbte på statveje

Trafikdræbte pr. 1 mia. kørte km på statsveje

Brændstofpriser

Prisen på brændstof, diesel (Gasdiesel) kr. pr. liter *

Prisen på brændstof, benzin (Eurosuper 95) kr. pr. liter *

Internationalt

2007

406

5.549

15.033

101

4,8

8,86

10,01

2012

167

3.124

11.030

2,0

11,94

13,07

2013

191

2.984

11.022

1,8

11,63

12,92

2014

182

2.881

10.845

2,2

11,25

12,63

2015

178

2.853

11.105

2,1

9,95

11,6

2016

211

2.882

11.333

2,3

9,16

10,91

2017

175

2.789

11.673

2,3

9,94

11,73

2018

171

2.964

12.680

2,0

10,88

12,27

Biltæthed i EU lande (personbiler pr. 1.000 indbyggere pr. 31. december)

Luxembourg (LU)

Malta (MT)

Italien (IT)

Finland (FI)

Cypern (CY)

Tyskland (DE)

Østrig (AT)

Polen (PL)

Slovenien (SI)

Estland (EE)

Belgien (BE)

Tjekkiet (CZ)

Spanien (ES)

Grækenland (EL)

Frankrig (FR)

Holland (NL)

Storbritannien (UK)

Sverige (SE)

Bulgarien (BG)

Portugal (PT)

Litauen (LT)

Irland (IE)

Danmark (DK)

Slovakiet (SK)

Kroatien (HR)

Letland (LV)

Ungarn (HU)

Romanien (RO)

665

548

598

485

521

501

510

383

501

391

473

412

481

428

508

451

476

464

272

412

472

434

371

265

...

398

300

164

663

592

621

563

549

539

542

486

518

456

487

448

476

467

505

472

464

465

385

429

590

415

394

337

339

305

301

224

661

602

608

574

553

543

546

510

516

478

491

450

474

469

481

471

467

466

402

430

615

420

399

347

341

317

308

235

662

621

610

584

565

547

526

518

497

496

459

474

470

478

472

471

470

418

433

413

425

405

360

349

331

315

247

661

611

616

594

575

548

546

523

514

501

485

481

479

484

477

474

442

457

431

425

412

375

358

345

325

261

662

615

625

608

595

555

550

571

531

534

505

502

492

486

479

481

484

477

443

470

456

428

419

390

374

341

338

279

...

429

...

438

...

... Oplysning foreligger ikke

Kilde: *) www.drivkraftdanmark.dk/priser-og-forbrug

Se også Nøgletal om vejtransport på vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.1 Belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor (belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat (belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav (belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Kortet viser niveauet for, hvor stærkt belastet vejene er i

hver af strækningernes 100. mest trafikerede time i 2018.

Beregningen er baseret på en model, der sammenholder

vejstrækningens kapacitet med trafikkens fordeling over

årets timer.

Belastningsgrad beregnes som trafikmængden divideret

med strækningens kapacitet. Belastningsgraden betegner

udnyttelsen af vejens kapacitet.

Det er almindeligt at vurdere trafikbelastningen i 100.

største time, idet der herved betragtes en time med

forholdsvis stor trafikbelastning, som kan være eksempel

på en trafikeret myldretidstime på hverdage. Ved ikke at

vælge årets allermest belastede timer ses bort fra trafik-

belastninger, som sjældent indtræffer, og som eventuelt

kan være atypiske i relation til den normale trafik på vejen.

Der er ikke medtaget trafikbelastning, som skyldes trafi-

kale problemer i vejkryds samt i byzone.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (23)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2030

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor (belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat (belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav (belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Kortet viser niveauet for, hvor stærkt belastet vejnettet er i

hver stræknings 100. mest trafikerede time i 2030. Bereg-

ningen er gennemført med udgangspunkt i trafikberegnin-

ger for 2030 med Landstrafikmodellen (LTM 2.0.10).

Aalborg

På kortet er der taget højde for nye vejanlæg, tilslutnings-

anlæg og udbygninger, som er politisk besluttet og finan-

sieret. Fremskrivningen af trafikken kan være behæftet

med usikkerhed.

Belastningsgraderne er baseret på den trafikvækst, som

LTM beregner for de enkelte vejstrækninger. Den gen-

nemsnitlige årlige vækst for trafikken på motorveje er frem

mod 2030 beregnet til 1,5 pct. p.a. og 1,1 pct. p.a. for

trafikken på øvrige statsveje.

Randers

Skive

Holstebro

Viborg

Der er ikke medtaget trængsel, som skyldes trafikale

problemer i vejkryds. Der kan være mindre forskelle i de

forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af

belastningsgrader på statsvejnettet i 2018 og 2030.

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (137)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.3 Antal spor på motorveje inkl. Sund & Bælt, 2019

Motorvej med 4 spor

Motorvej med 6 spor

Motorvej med 8 eller ﬂere spor

4-sporet motorvejsstrækning hvor nødsporet kan inddrages i myldretiden

Øvrig statsvej

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (03)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.4 Kørebanebredder på motortraﬁkveje og landeveje, 2018

< end 7 meter

> 7 og < 8 meter

> = 8 meter

Motorvejsstrækninger

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (89)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.5 Broer på statsvejnettet med en skiltet frihøjde under 4,3 meter, 2018

Frihøjde mellem 400 og 409 cm

Frihøjde mellem 410 og 419 cm

Frihøjde mellem 420 og 429 cm

Nye broer skal have en frihøjde på 4,5 meter, hvilket svarer til en skiltet frihøjde på 4,3 meter,

da de skiltede frihøjder af sikkerhedshensyn er ca. 20 cm lavere end de faktisk målte.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (02)

Gedser

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.6 Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar

Større broer og tunneler på statsvejnettet

Større broer der bestyres i fællesskab med Banedanmark

Større broer under statens tilsyn og ﬁnansiering (Limfjordsbroen)

Tabel 9.3

Bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar, ultimo 2018

Bygværkstype

Store broer/tunneler

Broer bestyret i fællesskab med Banedanmark

Små broer/tunneler

Rørunderføringer og lign. spændvidde < 2 m

Andre bygværker

(Skilteportaler, støjskærme og støttemure)

I alt

En stor bro eller tunnel er længere end 200 meter.

Antal

2.447

508

1.151

4.179

Limfjordsbroen

Limfjordstunnelen

Lindenborg Pæledæk

Små broer og tunneller er mellem 0,5-200 meter, og fører typisk andre

veje, stier eller vandløb under statsvejen.

Broer som bestyres i fællesskab med Banedanmark, har både vej og

bane f.eks. Gl. Lillebæltsbro.

Vilsundbroen

Aggersundbroen

Legindvejlebroen

Sallingsundbroen

Oddesundbroen

Skive Ådal Broen

Hadsundbroen

Gudenåbroen

Gubsøbroen

Herningsholm Å Bro

Funder Ådal Bro

Silkeborgtunnelen

Silkeborg Langsø Bro

Nordskovsbroen

Fiskebækbroen

Kronprins Frederiks Bro

Skovdiget Bro

Vejlefjordbroen

Mølleåbroen

Hylkedalsbroen

Elbo Dal Bro

Ny Lillebæltsbro

Borrevejle Vig Pæledæk

Lejre Ådal Bro

Kornerup Ådal Bro

Karlstrup Mose

Pæledæk

Frederikssundsvejs-

tunnelen

Bernstorffsvej-

tunnelen

Bispeengbuen

Kalvebodbroen

Sorterendebroen

Gamle Lillebæltsbro

Susåbroen

Næstved Svingbro

Dronning Alexandrines Bro

Svendborgsundbroen

Siøsundbroen

Langelandsbroen

Alssundbroen

Masnedsundbroen

Storstrømsbroen

Stege Storebro

Farøbroerne

Guldborgsundtunnelen

Kong Frederik IX's Bro

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (13)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.7 Det rutenummererede vejnet, 2019

E 45

Europavejsruter: 945 km

- Internationale veje som forbinder Danmark med Europa

Primærruter: 3.255 km

- Vigtige vejforbindelser mellem landsdele og større byer

Sekundærruter: 5.955 km

- Lokale veje inden for landsdelen der forbinder primærruter og mindre byer

E 47

E 39

E 45

E 47

E 20

E 47

E 45

E 47

E 20

E 45

E 20

E 47

E 55

E 47

E 55

E 47

E 55

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (25)

10 0

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.8 Motorvejskryds og motorvejsnavne inkl. Sund & Bælt

�½

Navn på motorvejskryds

Navn på motorvej

Hillerødmotorvejen

Gladsaxe

Frederikssundmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Kgs. Lyngby

Motorring 4

Motorring 3

Taastrup

Ballerup

Rødovre

Hirtshalsmotorvejen

Frederikshavnmotorvejen

Vallensbæk

Brøndby

Vendsyssel

Amagermotorvejen

Ishøj

Avedøre

Køge Bugt Motorvejen

Øresundsmotorvejen

Nordjyske Motorvej

Holstebromotorvejen

Herning

Aarhus Nord

Silkeborgmotorvejen

Djurslandmotorvejen

Aarhus Vest

Messemotorvejen

Herningmotorvejen

Herning Syd

Aarhus Syd Motorvejen

Aarhus Syd

Østjyske Motorvej

Hillerødmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Midtjyske Motorvej

Vejle

Holbækmotorvejen

Skærup

Kolding

Esbjergmotorvejen

Taulovmotorvejen

Fynske Motorvej

Kolding Vest

Fredericia

Sønderjyske Motorvej

Storebæltsbroerne

Vestmotorvejen

Holbæk

Køge Bugt Motorvejen

Køge Vest

Kalundborgmotorvejen

Odense

Svendborgmotorvejen

Sydmotorvejen

Kliplev

Sønderborgmotorvejen

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (70)

10 1

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.9 Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortraﬁkveje

1951 - 1960 (40 km)

1961 - 1970 (213 km)

1971 - 1980 (367 km)

1981 - 1990 (230 km)

Tallet i parantes angiver antal km vej, der åbnede i det pågældende årti.

Skagen

Hirtshals

1991 - 2000 (337 km)

2001 - 2010 (229 km)

2011 - 2018 (218 km)

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (116)

Gedser

10 2

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.10 Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler)

inkl. Sund & Bælt, marts 2019

Under 110 km/t

110 km/t

120 km/t

130 km/t

Hastighedsbegrænsning med variable skilte

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Vejle

Horsens

Kalundborg

Fredericia

København

Holbæk

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (129)

Gedser

10 3

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.11 TEN-T-vejnettet i Danmark, 2019 (the Trans-European Transport Network)

Core TEN-T strækning (TEN-T-hovednettet)

Comprehensive TEN-T strækning (det samlede TEN-T-net)

Statsvej

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

E 39

E 45

Færgeforbindelserne (stiplede linjer) er ikke officielt

en del af TEN-T-nettet, men er indtegnet for at il-

lustrere sammenhængen i det danske TEN-T-vejnet.

Det transeuropæiske vejnet

EU-landene samarbejder om at definere det trans-

europæiske transportnets (TEN-T) udstrækning, og

EU giver økonomisk støtte til projekter, som knytter

sig til netværket.

Ni transportkorridorer indgår i nettet.

Aalborg

E 45

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

E 45

Herning

Aarhus

Silkeborg

Hillerød

E 45

E 47

Helsingør

Ringkøbing

Vejle

Horsens

Kalundborg

København

Holbæk

E 20

E 47

E 20

Fredericia

Esbjerg

E 20

Køge

Kolding

E 20

E 45

E 20

Odense

Slagelse

E 47

E 55

Næstved

Svendborg

E 47

E 55

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

E 47

E 55

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (125)

Gedser

10 4

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.12 TEN-T-vejnettet i Europa, 2019 (the Trans-European Transport Network)

Core TEN-T strækning (TEN-T-hovednettet)

Comprehensive TEN-T strækning (det samlede TEN-T-net)

SWEDEN

FAROE ISLANDS

NORWAY

FINLAND

ESTONIA

LATVIA

DENMARK

LITHUANIA

ISLE OF MAN

IRELAND

UNITED KINGDOM

BELARUS

POLAND

NETHERLANDS

GERMANY

BELGIUM

GUERNSEY

JERSEY

LUXEMBOURG

CZECH REPUBLIC

SLOVAKIA

AUSTRIA

UKRAINE

LIECHTENSTEIN

FRANCE

SWITZERLAND

SLOVENIA

CROATIA

SAN MARINO

MONACO

ANDORRA

ITALY

VATICAN CITY

HUNGARY

MOLDOVA, REPUBLIC OF

ROMANIA

YUGOSLAVIA

BOSNIA AND HERZEGOVINA

BULGARIA

MACEDONIA, THE FORMER YUGOSLAV REP

ALBANIA

PORTUGAL

TURKEY

SPAIN

GREECE

MALTA

10 5

CYPRUS

TUNISIA

LEBAN

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 33: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2019", fra transportministeren

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk