Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 21
Offentligt
Fra:
Dato:
18. juli 2019 kl. 10.55.14 CEST
Til:
Emne: Forbedret togtrafik i Europa
Til Folketingets Trafikudvalg
Min kone og jeg er ofte i Berlin, og vi har i årenes løb benyttet alle de trafikforbindelser, der findes.
Før i tiden rejste vi tit med Deutsche Bahns tog fra Kbh., men efter den direkte forbindelse for et
par år siden blev standset, har det været meget besværligt med togskiftet i Hamborg. Ofte var vi ude
for, at toget fra Kbh. var så meget forsinket, at vi ikke kunne nå det korresponderende tog i
Hamborg.
Vi blev derfor glade, da Deutsche Bahn oprettede en direkte IC-Bus fra København til Berlin, men
nu er den åbenbart lukket. Vi har i hvert fald ikke været i stand til at booke den i mindst 1/2 år, og
når vi forsøger at finde en Berlinrejse med Deutsche Bahn, er det altid med mindst et skift i
Hamborg, og oftest også med skift i Rostock. Den eneste direkte kørende transportmulighed er, så
vidt jeg kan se, det private selskab Flixbus.
Jeg tror, at denne situation er medvirkende til, at rigtig mange vælger at flyve eller køre i bil - jeg
ved ikke hvilken af de to muligheder, der er
den “bedste” for klimaet.
Det har glædet mig, at mange politikere nu er begyndt at se på muligheden for at forbedre
togtrafikken i Europa, både mht direkte forbindelser, nattog og nemmere booking af internationale
tog, og det er mit håb, at Trafikudvalget og Folketinget vil arbejde aktivt for disse forbedringer.
Med venlig hilsen
Carsten Boeck Petersen
Callisensvej 12, 2. th.
2900 Hellerup
Mail:
tlf: 4116 2771
Sendt fra min iPad