Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 20
Offentligt
NOTAT
Dato
J. nr.
18. juli 2019
2015-7660
Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EC om
kørekort
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv nr. 2006/126/EC om kørekort med henblik på at udvide med-
lemsstaternes mulighed for at beslutte, at der ikke skal indføres begrænsnin-
ger for køretøjer med automatisk transmission (automatgear). Endvidere
indeholder forslaget en ændring om mindstekrav til mellemstor motorcykel
(A2), der anvendes til praktisk prøve.
Det forventes, at der vil skulle foretages ændringer i bekendtgørelse om køre-
kort.
Det er forventningen, at forslaget vil komme til afstemning ultimo juli 2019.
Det vurderes ikke, at forslaget vil have væsentlige negative statsfinansielle-,
samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes heller
ikke, at forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter forslaget og agter at stemme for dette.
2. Baggrund
Første del-element: automatgear
I dag får man en begrænsning på sit kørekort (kode 78), såfremt man tager en
køreprøve i et køretøj med automatgear. Begrænsningen betyder, at man kun
må køre i et køretøj med automatgear, såfremt prøven er aflagt i et køretøj med
automatgear.
Medlemsstaterne har mulighed for at beslutte, at der ikke skal indføres be-
grænsninger for køretøjer med automatisk transmission på kørekort for inde-
havere af kørekort for køretøjer i kategori C, CE, D og DE. Forslaget vil udvide
medlemsstaternes mulighed for at beslutte, at der ikke skal indføres begræns-
ninger for køretøjer med automatisk transmission til indehavere af kørekort til
køretøjer i kategori BE, C1, C1E, D1 og D1E, når ansøgeren allerede har et køre-
kort, der er erhvervet på et køretøj med manuel transmission i mindst en af
følgende kategorier: B, BE, C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 eller D1E.