Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje 
Delundersøgelse A:
Overblik over Den Almene
Forsøgspuljes resultater
Hans Kristensen
31. januar 2019
Rettet 5. marts 2019
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0002.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Indholdsfortegnelse
Forord............................................................................................................................................ 2
Etableringen af Den Almene Forsøgspulje ................................................................................... 2
Forsøgs- og udviklingspuljer i den almene boligsektor 2010-2018 – konteksten for
forsøgspuljens projekter ................................................................................................................ 3
Udmeldte temaer for Den Almene Forsøgspulje .......................................................................... 3
Ansøgninger og udvælgelse af forsøgspuljens projekter .............................................................. 4
Gennemførelsen af programmet.................................................................................................... 5
Forsøgspuljens projekter og puljens målsætninger ....................................................................... 6
Antal AlmenNet projekter og forsøgspulje projekter.................................................................... 6
Den bevilgede støtte til forsøgspuljens projekter .......................................................................... 8
Hvordan belyser forsøgspuljens projekter de fire målsætninger? ................................................. 9
Målsætning: Beboerbehov, fleksible boliger og fremtidssikring
.............................................. 9
Målsætning: Effektiv drift
....................................................................................................... 11
Målsætning: Energivenlig boliger, indeklima og klimatilpasning
......................................... 12
Målsætning: Arkitektonisk kvalitet
......................................................................................... 14
Anderledes projekter i forsøgspuljen .......................................................................................... 16
Arkitektkonkurrence
................................................................................................................ 16
Konferencer
............................................................................................................................ 17
Temadage
............................................................................................................................... 17
Kampagne
............................................................................................................................... 17
Samlet vurdering af forsøgspuljens projekter ............................................................................. 17
Bilag ............................................................................................................................................ 20
Projekter fra Den Almene Forsøgspulje der indgår i evalueringen ............................................. 20
Side
1
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0003.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Forord
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i efteråret 2018 ønsket at få evalueret de resultater,
der er opnået med Den Almene Forsøgspulje.
Evalueringen gennemføres i perioden fra oktober 2018 til februar 2019 og er opdelt i tre
delundersøgelser samt en afsluttende sammenfattende analyse og konklusion.
Nærværende rapport omhandler den første delundersøgelse, delundersøgelse A. Den skal
give et generelt overblik over forsøgspuljens resultater: På hvilke områder er puljens
formål blevet opfyldt – og på hvilke er det ikke lykkedes?
De efterfølgende delundersøgelser skal fokusere på henholdsvis kvaliteten af de
gennemførte projekter, delundersøgelse B, og på formidlingen af forsøgspuljens
resultater, delundersøgelse C.
Etableringen af Den Almene Forsøgspulje
Den almene forsøgspulje blev etableret i 2010 med en bevilling på 10 mio. kr. årligt i
årene frem til og med 2013. I 2014 blev forsøgsperioden forlænget med et år, og der blev
afsat yderligere 11 mio. kr. til den. Det gentog sig året efter. Der udover blev der i 2016
overført yderligere 3 mio. uforbrugte kr. fra en anden pulje. I alt har puljen således været
på ca. 65 mio. kr.
Puljens formål fremgår af hjemlen i finansloven til etableringen af Den Almene
Forsøgspulje. Puljen skal udvikle det almene byggeri, så det er bedre tilpasset de
fremtidige boligbehov. Puljens hovedvægt skulle være på fysiske og organisatoriske
forhold i den almene sektor. Udviklingsmålene omfatter:
Behovet for at boligerne er fleksible og mulige at tilpasse fremtidige beboeres
behov
At de er effektive at drive
At de er energivenlige og med godt indeklima og tilpasset klimaændringerne
At de har arkitektonisk kvalitet
Puljens midler kunne således bl.a. anvendes til projekter, hvor der afprøves nye
bygningskonstruktioner, materialer og teknologiske løsninger, både inden for nybyggeri
og inden for renoveringsarbejde, og for forskellige kategorier af boliger. Men puljen var
også åben for mere organisatoriske projekter, som f.eks. handlede om drift og
vedligeholdelse. Puljens projekter måtte ikke blive for ”sociale”, da denne type projekter
snarere hørte hjemme under Satspuljen. Da puljens midler var begrænsede, blev det fra
starten besluttet, at støtten til et projekt normalt ikke skulle kunne overstige 1 mio. kr. Det
betød, at projekterne i alt overvejende grad måtte blive af analyserende og rapporterende
karakter med støtte til intellektuelle ressourcer snare end til egentlige fysiske forsøg.
Side
2
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0004.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Forsøgs- og udviklingspuljer i den almene boligsektor 2010-2018 –
konteksten for forsøgspuljens projekter
Der har i perioden fra 2010 og frem været flere forskellige finansieringskilder til forsøgs-
og udviklingsprojekter i den almene boligsektor udover Den Almene Forsøgspuljes 65
mio kr. og 89 projekter:
Realdanias Det gode boligliv: 100 mio. kr. – 71 projekter
AlmenNets udviklingsprojekter: 15 mio. kr. – 32 projekter
AlmenNets inspirationskatalog: 104 projekter
Landsbyggefondens innovationspulje: 35 projekter
En væsentlig del af disse projekter ligger tilgængelige på AlmenNets hjemmeside, hvor
der i alt er 261 projekter i november 2018.
Selvom udgangspunktet for de forskellige fonde og puljer har været lidt forskellige, er
der dog ganske mange lighedspunkter mellem dem. Det må ind imellem have været svært
for ansøgere med et ”godt projekt” at beslutte sig til, hvorfra finansieringen skulle søges.
Og på nuværende tidspunkt kan det være tilsvarende svært for brugere af erfaringerne at
finde frem til, hvilke(t) projekt(er), der rummer den mest relevante viden om et givent
emne.
Udmeldte temaer for Den Almene Forsøgspulje
Da bevillingen var blevet givet nedsattes en arbejdsgruppe i ministeriet, som i første
omgang, efter en drøftelse internt i ministeriet, udvalgte de temaer, der blev meldt ud i
2010 (og siden i de efterfølgende år). Tanken med at udmelde nogle temaer var, at
ansøgere kunne tage bestik af dem. Temaerne var så at sige arbejdsgruppens opfindelse
– de var ikke baseret på indmeldinger fra de almene boligorganisationer. Temaerne
fremgår af oversigten i tabel 1.
I tabel 2 vises, hvorledes disse i alt 18 temaudmeldinger knytter sig til de fire
målsætninger for hele forsøgspuljen. Der er en markant forskel på hvilke dele af
målsætningen for forsøgspuljen, der blev omsat til temaudmeldinger og dermed
signalerede, hvor ministeriets hovedinteresse lå. Effektiv drift og Energivenlige boliger,
indeklima og klimatilpasning har tydeligvis ligget de skiftende boligministerier mest på
sinde. Dette til trods, er fordelingen af givne bevillinger og realiserede projekter, ikke helt
entydigt koncentreret om disse to målsætninger – som det fremgår af et senere afsnit i
evalueringen.
Side
3
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0005.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Tabel 1:
Udmeldte temaer for Den Almene Forsøgspulje 2010 – 2015
År
2010
Udmeldte temaer
Energirenovering af lejeboliger
Ny teknologi i plejeboliger
Fremtidssikring af utidssvarende almene familieboliger
2011
Energi og totaløkonomi
Effektivisering og byggeprocessen
Fremtidssikring og social bæredygtighed
2012
Klimatilpasning
Innovative metoder til at billiggøre driften af almene boliger
Ustøttede energirenoveringer med beboergaranti (ESCO)
Frivillighed
2013
Fremtidens almene ungdomsboliger – smartere, mindre, billigere?
Innovative metoder til billiggørelse af driften af almene boliger
Energi
Indeklima i renoverede boliger. Beboeradfærdens betydning og påvirkning af
den, fx gennem nudgingværktøjer og lokal rådgivning (ny viceværtrolle)
Nytænkning af udnyttelse af fællesarealer, herunder tilgængelighed i
perspektiv af brugervenlighed og fællesskab
Effektiv og innovativ drift – og fremtidssikring af byggeriet
2015
Bæredygtige almene bebyggelser
Effektivisering af ejendomsdrift
2014
Ansøgninger og udvælgelse af forsøgspuljens projekter
Den arbejdsgruppe, der havde lavet temaudmeldingerne, behandlede også ansøgningerne,
efter hånden som de kom ind. I praksis var det gruppens sekretær, der modtog og
gennemgik ansøgningerne, og udvalgte projekter til bevilling. Der kom ganske mange
ansøgninger. Der har igennem årene været fire til fem gange flere ansøgninger, end der
er blevet givet bevillinger. I alt er der givet 89 bevillinger. Heraf er 73 projekter
færdiggjort i november 2018. Af disse er 5 projekter atypiske ved at være en
arkitektkonkurrence, en konference eller temadage. Desuden er 4 af projekterne slået
sammen og er blevet til 2. Det betyder, at der er 66 ”almindelige” projekter i evalueringen.
Når bevillingen var givet udsendtes et tilsagnsbrev, som specificerede ministeriets
formelle krav til projektejeren. Der ud over blev projektejeren indkaldt til et møde i
ministeriet, hvor ministeriets krav og forventninger blev gennemgået.
Side
4
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0006.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Tabel 2:
Den Almene Forsøgspuljes målsætninger og udmeldte temaer
Målsætning
Udmeldt år
Antal
udmeldte
temaer
3
7
7
1
18
Beboer behov, fleksible boliger og fremtidssikring
Effektiv drift
Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning
Arkitektonisk kvalitet
I alt
2010, 2011, 2013
hvert år
2010 – 2015
hvert år
2010 – 2015
2014
Fra ministeriets side var der et ønske om, at projekterne så vidt muligt var forankret i de
almene boligorganisationer – helst således at projektejeren kom der fra. Dette for at sikre,
at resultaterne fra projekterne var af interesse for sektoren. Ministeriet var dog ikke
afvisende overfor projekter drevet af konsulenter og rådgivere – hvilket den gennemførte
projektporteføljes relativt mange konsulentprojekter da også viser. I 35 af de 66 projekter
er projektejeren en boligorganisation, mens det i 31 projekter er en konsulent eller i et par
tilfælde en kommune, der er projektejer. Det skal dog bemærkes, at der i en stor del af de
boligorganisations ejede projekter er tilknyttet en eller flere konsulenter, ligesom der i en
del af de konsulent ejede projekter er tilknyttet en eller flere boligorganisation(er).
Ministeriet har lejlighedsvis selv taget initiativet til at igangsætte projekter enten ved
udlicitering af en opgave eller ved udpegning af en konsulent til løsning af en specifik
opgave.
Gennemførelsen af programmet
Langt hovedparten af de 89 bevilgede projekter er blevet – eller bliver – gennemført. Kun
3 projekter har måtte opgives helt. Det giver en gennemførelsesprocent på 97%. En del
projekter har af forskellige grunde ikke kunnet overholde den aftalte tidsplan. Især
nøglepersoners udskiftning på grund af nyt job, har været en både tids- og
indholdsmæssig belastning for flere projekter. Dette problem er også velkendt i
forbindelse med AlmenNets projektvirksomhed. Ministeriet har ved disse forsinkelser
været langmodig og accepteret udsættelserne af afleveringen.
Bedømt som helhed er en gennemførelsesprocent på 97% meget høj. I lyset af, at der er
tale om en forsøgspulje, skal der være åbenhed overfor projekter, der prøver noget nyt og
dermed usikkert. Det øger risikoen for at et projekt løber ud i sandet. På den anden side
skal der være en hvis sikkerhed for, at et projekt kan gennemføres når der bevilges støtte
til det. Den høje gennemførelsesprocent kan skyldes, at balancen mellem disse hensyn
har tippet til fordel for ”det sikre”, men forklaringen kan også være, at ministeriet har lagt
stor vægt på, at alle projekter – også de delvist mislykkede – afrapporteres.
Side
5
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0007.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Forsøgspuljens projekter og puljens målsætninger
I et tidligere afsnit blev det vist, at de skiftende ministeriers udmeldinger af temaer især
lå inden for to af forsøgspuljens målsætninger: Effektiv drift og Energivenlige boliger,
indeklima og klimatilpasning. Det blev i den forbindelse nævnt, at de igennem årene
realiserede projekter ikke helt fulgte denne fordeling. I tabel 3 vises hvorledes de
realiserede projekter fordeler sig på de fire målsætninger for forsøgspuljen.
Tabel 3:
Forsøgspuljens projekter fordelt på puljens målsætninger
Målsætning
Beboer behov, fleksible boliger og fremtidssikring
Effektiv drift
Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning
Arkitektonisk kvalitet
I alt
Antal realiserede
projekter
11
24
17
14
66
Ikke så overraskende – når ministeriets temaudmeldingerne tages i betragtning – er der
flest projekter, som handler om Effektiv drift og om Energivenlige boliger, indeklima og
klimatilpasning. Temaudmeldingerne og den efterfølgende udvælgelsesprocedure har
med andre ord virket. Det er mere overraskende, at ikke mindre end 14 projekter hører
hjemme under målsætningen om arkitektonisk kvalitet, hvor der kun var én ministeriel
udmelding i 2014, som kom i nærheden af dette emne. Udmeldingen det år handlede om
fællesarealer – og ikke mere direkte om arkitektonisk kvalitet i byggeriet. De relativt
mange arkitekturprojekter på dette område kan tolkes som en ret stærk interesse for
arkitektonisk kvalitet i den almene sektor. De 11 projekter om beboerbehov, fleksible
boliger og fremtidssikring ligger tættere på og reflekterer ministeriets temaudmeldinger
fra puljens første år.
Antal AlmenNet projekter og forsøgspulje projekter
Forsøgspuljen har fire overordnede målsætninger. Det blev ret tidligt besluttet, at
forsøgspuljens projekter skulle formidles på AlmenNets hjemmeside. I første omgang
blev forsøgspuljens projekter lagt på en separat hjemmeside hos AlmenNet, men siden
blev de præsenteret sammen med projekterne fra de øvrige, samtidige puljer. Der er dog
stadig en særskilt præsentation af forsøgspuljen på AlmenNets hjemmeside, hvor der er
et projektbibliotek med kun forsøgspuljeprojekter. I praksis har formidlingen via
AlmenNet betydet, at forsøgspuljens projekter er blevet indpasset i den kategorisering,
som AlmenNet har valgt at benytte på sin hjemmeside. Denne kategorisering opererer
med 8 temaområder.
Side
6
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0008.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
I nedenstående oversigt angives, hvorledes det er valgt, at koble forsøgspuljens fire
målsætninger sammen med AlmenNets otte temaer (forsøgspuljens målsætninger er
anført med fed skrift, AlmenNets temaer med kursiv):
Beboer behov, fleksible boliger og fremtidssikring
(herunder
projekter fra
AlmenNet temaerne: Beboerinddragelse og Helhedsplaner & fremtidsanalyser)
Effektiv drift
(herunder
projekter fra AlmenNet temaerne: Effektiv drift, IT &
teknologi og Projektledelse & forandring)
Energivenlige boliger, godt indeklima og tilpasset klimaændringer
(herunder
projekter fra AlmenNet temaet: Energi, klima & miljø)
Arkitektonisk kvalitet
(herunder
projekter fra AlmenNet temaerne: Arkitektur
& bygningskultur og Fællesarealer & tryghed)
I nedenstående tabel 4 vises i første spalte, hvorledes den samlede projektportefølje på
AlmenNets hjemmeside fordeler sig på henholdsvis forsøgspuljens overordnede
målsætninger (med fed), dels på de temaer der findes på AlmenNets hjemmeside (med
kursiv). I anden spalte er det alene forsøgspuljens projekter, der er fordelt på henholdsvis
forsøgspuljens målsætninger og AlmenNets temaer.
Oversigten i tabel 4 viser, at fordelingen af forsøgspuljens projekter ikke afviger markant
fra periodens samlede projektportefølje på AlmenNets hjemmeside. Der er dog nogle få
undtagelser.
Forsøgspuljens projekter har i dobbelt så stor udstrækning som den samlede
projektmængde været placeret under målsætningen Effektiv drift med undertemaerne
Effektiv drift, IT & teknologi og Projektledelse og forandring. At der er så relativt mange
forsøgspuljeprojekter, der handler om effektiv drift, svarer godt overens med, at netop
dette tema – i lidt forskellig udformning – blev udmeldt fra ministeriets side i alle årene
fra 2010 til 2015. Lidt overraskende forekommer hverken begrebet IT eller teknologi i
ministeriets udmeldinger på trods af den massive samfundsmæssige opmærksomhed om
den informationsteknologiske udvikling i forsøgsperioden. Men teknologi nævnes dog
eksplicit i forsøgspuljens overordnede formålsbeskrivelse. Så måske det er med til at
forklarer, at digitaliserings- og informationsteknologiprojekter er så relativt hyppigt
forekommende i forsøgspuljeregi.
Forsøgspuljens projekter har til gengæld været væsentligt mindre repræsenterede under
målsætningen Arkitektonisk kvalitet med undertemaerne Arkitektur & bygningskultur og
Fællesarealer & tryghed end projekterne i den samlede projektmasse på AlmenNets
hjemmeside. Arkitektur & bygningskultur projekter udgør 25% af den samlede
projektmasse, mod (kun) 8% af forsøgspuljens projekter. Mængden af arkitekturprojekter
i den samlede projektmasse viser, at interessen for dette emne er stor i den almene
boligsektor. Så forklaringen på de relativt få arkitekturprojekter i forsøgspuljen afspejler
formentlig enten fraværet af begrebet arkitektur i ministeriets temaudmeldinger – eller
måske en mere generel oplevelse af manglende interesse for arkitektur og bygningskultur
i periodens boligpolitik. Når der dette til trods er pænt mange forsøgspuljeprojekter
Side
7
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0009.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
knyttet til målsætningen om Arkitektonisk kvalitet skyldes det især de 9
forsøgspuljeprojekter om Fællesarealer og tryghed – et tema, der blev udmeldt i 2014.
Tabel 4:
Alle AlmenNets projekter og forsøgspuljens projekter fordelt på forsøgspuljens målsætning
og på AlmenNets temaer
Målsætning
AlmenNet tema
Beboer behov, fleksible boliger,
fremtidssikring
Beboerinddragelse
Helhedsplaner & fremtidsanalyser
Projekter
I alt / %
35 / 14%
20 / 8%
15 / 6%
Forsøgspulje projekter
I alt / %
11 / 17%
8 / 12%
3 / 5%
Effektiv drift
Effektiv drift
IT & teknologi
Projektledelse & forandring
55 / 21%
16 / 6%
22 / 8%
17 / 7%
24 / 36%
8 / 12%
12 / 18%
4 / 6%
Energivenlige boliger, indeklima,
klimatilpasning
Energi, klima & miljø
61 / 23%
61 / 23%
17 / 26%
17 / 26%
Arkitektonisk kvalitet
Arkitektur & bygningskultur
Fællesarealer & tryghed
110/ 42%
65 / 25%
45 / 17%
14 / 21%
5 / 8%
9 / 14%
I alt
261 / 100%
66 / 100%
Den udbetalte støtte til forsøgspuljens projekter
Hvorledes fordeler de samlede projektudgifter og den udbetalte støtte sig på
forsøgspuljens projekter indenfor forsøgspuljens fire målsætninger? Svaret fremgår af
tabel 5.
De samlede afholdte udgifter til forsøgspuljens 66 projekter beløber sig til 67.164.000 kr.,
heraf udgør de udbetalte støttemidler 46.277.000 kr., hvilket giver en gennemsnitlig
støtteprocent på 69%. Oven i dette kommer bevillinger på 4.769.000 kr. til 5 atypiske
projekter (arkitektkonkurrence, konferencer, temadage og kampagner). Der er således i
alt udbetalt 51.046.000 kr. i støtte. Der ud over er der bevilget 11 mio. kr. til 16 endnu
ikke afsluttede projekter, som ikke indgår i nærværende evaluering, og der er ca. 3 mio.
kr. i uforbrugte midler. Puljen er således i alt på 65 mio. kr.
Side
8
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0010.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Tabel 5:
Afholdte udgifter og udbetalt støtte til forsøgspuljens projekter
Målsætning
Antal
støtte
projekter
11
24
17
14
66
5
71
Afholdte
Udgifter
(t.Kr)
11.029
28.174
13.159
14.802
67.164
Udbetalt
Støtte
(t.Kr)
8.061
18.359
10.199
9.658
46.277
4.769
51.046
Støtte
%
Beboer behov, fleksible boliger og
fremtidssikring
Effektiv drift
Energivenlige boliger, indeklima og
klimatilpasning
Arkitektonisk kvalitet
Almindelige projekter i alt
Atypiske projekter
Alle projekter i alt
73
65
78
65
69
Fordelt på de fire målsætninger viser det sig ikke så overraskende, at Effektiv drift både
har haft de største samlede projektudgifter på 28.174.000 kr. og også har modtaget de
fleste støtte kroner 18.359.000 kr. Men ses der på hvor stor en andel støtten udgør af de
samlede udgifter, så viser det sig, at støtteprocenten på 65% inden for dette område er den
laveste af de fire områder. Den højeste støtteprocent på 78% findes indenfor området
Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning. Her har de samlede projektudgifter
været på 13.159.000 kr. og støtten på 10.199.000 kr.
Effektiv drift og Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning er fra ministeriets
side de højest prioriterede områder i forsøgspulje sammenhængen. Det harmonere godt
med, at disse to målsætningsområder til sammen har fået 62% af den samlede
projektstøtte.
Hvordan belyser forsøgspuljens projekter de fire målsætninger?
I dette afsnit gennemgås det, hvorledes de gennemførte forsøgspulje projekter belyser de
fire ministerielle målsætninger.
Målsætning: Beboerbehov, fleksible boliger og fremtidssikring
Der er gennemført 11 projekter relateret til målsætningen om Beboerbehov, fleksible
boliger og fremtidssikring. Der har været afholdt samlede projektudgifter på 11.029.000
kr. og er givet støtte på i alt 8.061.000 kr., hvilket giver en gennemsnitlig støtteprocent
på 73%.
Side
9
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0011.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Fra ministeriets side var der temaudmeldinger inden for dette område i 2010 og 2011 om
fremtidssikring af almene boliger, og i 2013 om fremtidens almene ungdomsboliger.
Hvilke behov og ønsker vil fremtidens beboere have til boligerne i den almene boligsektor
er et helt centralt spørgsmål, at få besvaret for de almene boligorganisationer. Men kun et
enkelt projekt (7) tager dette emne op. Projektets hovedbudskab baseret på interview er,
at de mange nye familie- og samlivsformer stiller krav til en fysisk omdisponering af
ældre boligafdelingers mange relativt små lejligheder. Det kunne være forventet, at der
blev udtrykt ønske om nogle større (sammenlagte) boliger. Men i stedet giver
interviewene det lidt overraskende indtryk, at der især er behov for etablering af store
”dele-boliger” (mini-kollektiver) og nye fællesrum til specielle aktiviteter (fester, musik,
gæster mv.). Projektet omfatter ikke erfaringer med gennemførelsen af sådanne fysiske
forandringer – hvilket nok er en nødvendig test, før anbefalingerne rulles ud i større skala.
En undersøgelse af unge menneskers ønsker til fremtidens almene ungdomsbolig (39) når
nærmest til det modsatte resultat: der er ingen særlige ønsker om fælles lokaler, men et
stærk ønske om en egen selvstændig bolig blandt de unge.
En række projekter handler om beboerdemokratiet (10) og beboerinddragelse i egen
afdelings drift og vedligeholdelse (33) og (48). Der gives praktiske, gode råd bl.a. at
friarealprojekter er særligt velegnede til at aktivere og involvere beboerne. Lidt
overraskende omtales de elektroniske mediers muligheder ikke i disse projekter. De
benyttes derimod i høj grad i forbindelse med projektet Byggeven.org (31), som er en
hjemmeside med et helt overvældende antal links, der kan hjælpe afdelingsbestyrelser,
som skal i gang med en renoveringssag. Den noget komplekse hjemmeside understøttes
af et forbilledligt fint AlmenHæfte med samme tema (46). Et særligt projekt retter sig
mod inddragelsen af børnene i beboerdemokratiet (57) med det direkte formål, at få
reduceret hærværket i afdelingen, og det indirekte formål, at opnå kontakt til forældrene.
Begge formål blev opnået, og erfaringerne blev samlet i et fint inspirationshæfte. Et
beslægtet projekt rettede sig mod inddragelse af de unge 18-34 årige i beboerdemokratiet
(14). Erfaringsmæssigt er det op ad bakke, at få de unge med i de beboerdemokratiske
processer. Baseret på de unges egne udsagn, går vejen til en øget deltagelse via mere
fleksible mødeformer, interessebaseret deltagelse og muligheder for personlig udvikling.
Desværre rummer projektet ikke en afprøvning af anbefalingerne. Der kan være langt fra
ønsker og forslag til ændret praksis.
Helt aktuelt (i 2018) handler ghetto-planen blandt andet om en form for fremtidssikring
af de almene boligområder i ghetto-områderne gennem salg af almene boliger til andels-
eller ejerboliger. Det har forsøgspuljen overraskende nok slet ingen projekter om –
selvom problematikken har været drøftet intensivt både inden for sektoren og i den
bredere politiske og samfundsmæssige debat igennem mange år. Men forsøgspuljen har
et ”skævt” projekt om det modsatte (56): hvorledes man kan omdanne private ejerboliger
til almene lejeboliger. Projektet tager især sigte på de udkantsområder, hvor ejerboligerne
er billige og/eller usælgelige. Projektet undersøger de arkitektoniske, de
lovgivningsmæssige og de finansielle sider af en sådan transformation af boliger fra
utidssvarende ejerboliger til tidssvarende, velisolerede lejeboliger på en meget grundig
måde. Men ved præsentationen af de forskellige teoretiske muligheder for den lokale
borgmester, fik projektet et ”dødsstød”, da han udtalte, at det ikke vil kunne nyde fremme
Side
10
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0012.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
af økonomiske og politiske grunde. Det er da også mere end svært at forstå, hvorfor den
almene sektor skal agere nødhjælper overfor den private ejerboligsektor.
Målsætning: Effektiv drift
Der er i alt 24 projekter, som er relaterede til denne målsætning. Der har til disse projekter
været afholdt samlede projektudgifter på 28.174.000 kr., hvoraf støttemidlerne udgør
18.359.000 kr. Støtteprocenten er således på 65%.
Effektiv drift optræder som begreb i ministeriets temaudmeldinger i 2012, 2013, 2014 og
2015. Det beslægtede tema: Projektledelse og forandring meldes ikke ud på noget
tidspunkt, mens IT og teknologi er med i 2010 – om end i en lidt snæver form: Ny
teknologi i plejeboliger.
Effektivisering af driften har været meget højt prioriteret af de almene boligorganisationer
igennem hele perioden fra 2010 til 2018, og temaet fik et yderligere boost, da
Finansministeriet, Boligministeriet, KL og BL i 2014 indgik en aftale om at prioritere en
effektivisering af driften i de almene boligorganisationer. Sigtet med effektiviseringen,
og de deraf følgende besparelser på driften, var at nedbringe huslejen i den almene sektor
– og dermed de offentlige udgifter til boligstøtte.
Effektivisering af driften har i forsøgspulje sammenhæng været taget op under to
forskellige hovedoverskrifter: digitalisering og samdrift.
Den væsentligste projektindsats handler om digitalisering. Ikke mindre end 6 projekter
beskæftiger sig med digitalisering af den generelle drift og vedligeholdelse (9), (22), (42-
43), (63), (68) og (71). Der er lidt forskellige afgrænsninger af, hvor meget af driften der
er med, og lidt forskellige tilgange til digitaliseringen. Men der er også et ganske
betydeligt overlap mellem projekterne. Det rejser spørgsmålet, om de 6 projekter i
tilstrækkeligt omfang bygger oven på hinanden, eller (og sådan ser det umiddelbart ud)
om der snarere er tale om, at næsten ens erfaringer gøres parallelt i forskellige
boligorganisationer på næsten samme tidspunkt. Hvis man dertil lægger rækken af
projekter i AlmenNet regi uden for forsøgspuljen, som i samme periode også handler om
udviklingen af digitaliseret drift og vedligeholdelse, så er indtrykket, at et samlet overblik
og en koordinering af indsatserne har været savnet. Der er yderligere en række projekter,
som handler om digitalisering indenfor mere specielle sider af driften. Der er et projekt
om digitalisering af markvandringen (49), et om fraflytning (16), et om tilstandsvurdering
(41), et om varmeregnskaber (13) og et om genhusning (30). I sidstnævnte projekt (30)
supplerer den trykte vejledning og de tilknyttede digitale skabeloner og eksempler på
hjemmesiden hinanden på fornem vis. (Da jeg evaluerede projektet i 2015 omtalte jeg
resultatet som genhusningens ”Børge Høilund bog om beboerdemokratiet”. Større ros kan
ikke gives.) Yderligere et par projekter ser på mulighederne for at anvende mobiltelefonen
som rapporterings- og styringsredskab, hvor ejendomsfunktionærer i marken på den ene
side løbende indberetter, hvor de er og hvad de laver, på den anden side styres hen til nye
(akutte) opgaver. Det handler projekterne (66) og (67) om. Denne tætte overvågning
bruges til en bedre planlægning af den samlede arbejdsindsats i driften. Kombineret med
en overgang til samdrift betyder overvågningen af tidsforbruget på de forskellige
Side
11
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0013.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
arbejdsopgaver, at der blandt andet kan laves retvisende faktureringer af driftspersonalets
indsats for de forskellige afdelinger, der er med i samdriften. Overraskende nok
rapporteres der ikke meget om modstand fra ejendomsfunktionærerne i marken, som med
denne teknologi kan overvåges i hidtil uset omfang.
Det andet hovedtema i forbindelse med effektiv drift er samdrift, hvor flere
boligafdelinger sammenlægger og koordinere driftsopgaver. Det har en række
boligorganisationer gennemført forsøg med – eller implementeret. Samdrift mødte
modstand fra både driftspersonalet og beboerne ved introduktionen, men slog dog hurtigt
igennem på grund af de både økonomiske og driftsmæssige fordele, der kunne opnås. 3
meget gode projekter (21), (40) og (50) tager dette emne op set fra forskellige
perspektiver: driftsledelsens, ejendomsfunktionærernes og beboernes. Især er der grund
til at fremhæve projekt (21) En innovativ vej til effektiv drift, som på fornemste vis
formidler sine resultater både i form af en bog, en vejledning og et AlmenHæfte.
I to projekter ses på en helt anden side af driftsopgaverne for en boligorganisation, nemlig
de forskellige udbudsforretninger, man lejlighedsvis skal igennem. I det ene (73) samlede
et konsulentfirma, Rambøll, erfaringerne fra 18 forskellige boligselskaber med
udbudsforretningerne i forbindelse med både nybyggeri og renovering. De indsamlede
erfaringer blev analyseret og vurderet, og på det grundlag blev der udarbejdet to
udmærkede vejledninger, en om udbud ved nybyggeri og en om udbud ved renovering. I
et andet ”udbudsprojekt” (26) var det et boligselskab, Boligkontoret Danmark, der
sammen med et advokatfirma, Bech-Bruun, udarbejdede nogle skabeloner og et regneark,
som alle boligselskaber kan bruge i forbindelse med udbud af finansielle ydelser. Begge
projekter er formentligt nyttige for boligselskaberne – men forekommer lidt perifere i
forhold til forsøgspuljens generelle målsætning om at udvikle det almene byggeri så det
passer til de fremtidige boligbehov.
Endelig er der et par temmelig ”skæve” projekter. De må begge ses som respons på
ministeriets temaudmelding om ny teknologi i plejeboliger fra 2010. Så de er i en hvis
grad selvforskyldte. Det ene (5) handler om indretningen af mindre baderum i
plejeboliger. Projektet når sit mål, at udvikle prototyper af et kombineret WC, håndvask
og bruser. God og nyttig teknologiudvikling – men lidt ved siden af hovedparten af
forsøgspuljens projekter. Det samme kan siges om projekt (4), hvor der udvikles og
afprøves en ”trivselsskærm”, som skal gøre beboerne på et ældreplejecenter i stand til at
føre deres egen kalender, at følge med i plejecentrets kalender og kostplan, at overskue
underholdningstilbud, samt at regulere lys og varme i boligen. På baggrund af 4
forsøgspersoners erfaringer konkluderes, at denne ”trivselsskærm” har fremtiden for sig.
Det må siges at være en dristig konklusion.
Målsætning: Energivenlig boliger, indeklima og klimatilpasning
Der er i alt 17 projekter, som er relaterede til denne målsætning. Der har til disse projekter
været afholdt samlede projektudgifter på 13.159.000 kr., hvoraf støtten fra forsøgspuljen
har udgjort 10.199.000 kr., svarende til 78% af de samlede udgifter.
Side
12
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0014.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Energi(besparelse) indgik i ministeriets temaudmeldinger hvert af årene 2010 – 2013,
mens indeklima i renoverede boliger blev udmeldt som tema i 2014 og bæredygtighed
kom med i 2015.
Tre af energiprojekterne er hovedsageligt af fysisk, bygningsmæssig karakter. To af disse
fysiske projekter (1) og (17) analyserer, hvorledes energirenoveringer af ældre
bebyggelser kan gennemføres under hensyntagen til den arkitektoniske arv, hvilket ikke
altid er så let. De to projekter kommer med hver sit bud på løsningen af denne opgave. Et
projekt (2) beskriver meget specifikt, hvorledes Sydjyllandsplanens (et meget anvendt
industrialiseret elementbyggeri fra sidst i 1960erne) mange næsten ens karreer kan
renoveres og energiforbedres rationelt og industrielt. Et meget praktisk orienteret projekt.
To af energiprojekterne handler om, hvorledes man kan lave energihandlingsplaner. Mest
elementært – så forenklet at det næsten er banalt – er resultatet af et projekt udført af
konsulentfirmaet Grontmij (28). Der er udarbejdet en 14 siders guide til almene
bygherrer, som skridt for skridt i ret generelle vendinger fortæller, hvad der skal gøres.
Da ministeriet i 2015 udsendte den udarbejde guide skrev det et følgebrev på 3 sider, som
kort og præcist opsummerede, hvad der skal til at udarbejde en energihandlingsplan.
Følgebrevet er faktisk mere operationelt end guiden. Et næsten samtidigt projekt (45) blev
udført af konsulentfirmaet Sweco (som senere blev slået sammen med Grontmij). Dette
projekt analyserede tre cases og mundede også ud i en guide, som desværre er lige så
forenklet som Grontmij’s.
Et tidligt projekt fra 2011 stillede det helt centrale spørgsmål, om man overhovedet kan
regne sig frem til energibesparelserne i forbindelse med energirenoveringsprojekter.
Svaret var, at de forventede – eller lovede – besparelser langt fra holdt stik. I stedet for
besparelser på 51% i et casestudie blev der kun opnået 36%. Et senere projekt fra 2018
(62) undersøgte den Energisparegarantimodel ministeriet anbefalede og konkluderer
noget nedslående, at modellen ikke virker i praksis. Som alternativ anbefaler projektet
lidt mindre ambitiøse og mere specifikke performancetest og funktionsafprøvninger.
Disse to projekter rummer således begge en advarsel om, at planlagte og garanterede
besparelser ikke altid opnås i den virkelige verden.
Den økonomiske side af energitemaet kom i perioden til at handle om ”totaløkonomi
modeller og –beregninger”. I totaløkonomimodellerne knyttes der kroner og øre til
energiindsatserne. I et projekt fra 2014 (44) udvikles en guide til brug af en
totaløkonomimodel. Det er igen konsulentfirmaerne Sweco og Grontmij, der er på spil
her. I et senere projekt fra 2015 (27) tester Grontmij, om modellens beregninger holder,
og ender med det lidt nedslående svar, at det gør de kun delvist. Samme uforudsigelighed
som ved modelberegningerne af energigevinsterne ved renoveringer er på spil her. I en
senere status om de nugældende totaløkonomimodeller undersøgte COWI i et projekt fra
2018 (72), hvorledes en lang række boligorganisationer vurderer Landsbyggefondens
meget anvendte totaløkonomimodel (LBF-modellen). Denne model er relativ enkelt
bygget op med tre hovedparametre: tag, facade og vinduer. Den vurderes til at være god
og brugbar. Dens svaghed er imidlertid dens enkelhed. En langt mere kompleks
totaløkonomisk model (LCCbyg-modellen) er udviklet af SBi. Den tager højde for flere
Side
13
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0015.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
forskellige forhold ved et givent renoverings- eller byggeprojekt, men i COWI projektet
vurderes det, at den er for kompliceret at anvende i sin nuværende udformning.
Trods den erkendte betydning af indeklimaet for beboernes trivsel og helbred, og trods
temaudmeldingen fra 2014 om indeklimaet, så er der ingen projekter, som koncentrerer
sig om dette emne. Det indgår dog som en parameter i forbindelse med en undersøgelse
(11) af, i hvilken grad og med hvilken effekt beboernes energiadfærd kan påvirkes ved at
de løbende kan overvåge og regulere energiforbrug og forskellige indeklimaforhold i
egen bolig ved brug af en tablet. Svaret var, at overvågningsmuligheden ikke sænkede
energiforbruget og desværre heller ikke forbedrede indeklimaet nævneværdigt.
Målrettede kampagner viste sig at have en lidt større – men kortvarig – effekt.
Klimatilpasning – og bæredygtighed – har ikke, trods den hastigt stigende både politiske
og samfundsmæssige opmærksomhed, været et stort tema i forsøgspuljen. Men der er dog
nogle interessante projekter i puljen som kommer ind på dette. Et handler om
oversvømmelsessikring af en hel bydel i Vejle (18), hvor der udvikles en række gode,
konkrete og generelt anvendelige løsninger. De er dog ikke så meget anderledes end de
rigtigt mange LAR-projekter, som har været produceret i andet regi. I et andet projekt
(69) udvikler et ingeniørfirma, Dominia A/S, en såkaldt BDB-model for indarbejdelsen
af bæredygtige løsninger i boligafdelingers langtidsvedligeholdelsesbudgetter. Modellen
skaber et fint overblik over, hvorledes bæredygtige tiltag kan lægges ind i drift- og
vedligeholdelsesbudgetterne for de kommende 10 år. Modellen virker særdeles
overbevisende. Et andet projekt anviser en anden prioriteringsmetode, hvor et brætspil (a
la Matador) koblet med et Excel regneark, giver en afdelingsbestyrelse mulighed for at
overskue konsekvenserne af at vælge den ene eller den anden (bæredygtige) løsning i
forbindelse med en klimaindsats i afdelingen. Denne model er knapt så overbevisende,
da det virker som om, at det er ganske krævende at finde ud af de vanskelige ”spilleregler”
i brætspillet.
Målsætning: Arkitektonisk kvalitet
Der er i alt 14 projekter knyttet til målsætningen om arkitektonisk kvalitet. Der har været
afholdt samlede projektudgifter på 14.802.000 kr. og er givet støtte på 9.658.000 kr. til
de 14 projekter. Det giver en gennemsnitlig støtteprocent på 65%.
Der har ikke været nogle temaudmeldinger om sikringen af arkitektonisk kvalitet, og kun
én temaudmelding som kommer i retning af denne overordnede målsætning. Denne enlige
svale kom i 2014 og handlede om nytænkning i forbindelse med fællesarealer.
I overensstemmelse med de manglende temaudmeldinger er der ingen af forsøgspuljens
projekter, der handler om arkitektonisk kvalitet forstået som den synlige,
bygningsmæssige arkitektur. Der er heller ingen projekter, som handler om
bygningskultur. I praksis er emnet eller emnerne af stor betydning for den almene
boligsektor – og har altid været det. Det ses bl.a. af at ikke mindre end 25% af det samlede
antal forsøgs- og udviklingsprojekter, som findes på AlmenNets hjemmeside, handler om
arkitektur og bygningskultur. Havde der været en temaudmelding om disse emner ville
Side
14
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0016.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
der givet være indkommet projekter herom, og det ville have været med til at understrege
betydningen af god arkitektur når der bygges eller renoveres i den almene boligsektor.
Den manglende opmærksomhed fra statens/ministeriets side kan nemt blive taget som
udtryk for manglende interesse for de arkitektoniske løsninger. Det skal dog bemærkes,
at ministeriet i 2013 udskrev en arkitektkonkurrence om Fremtidens bæredygtige almene
bolig (15), som i foråret 2014 resulterede i en række visionære forslag til bæredygtige
henholdsvis tæt-lave og etageboliger. To af byggerierne er ydermere blevet opført i
henholdsvis Seest ved Kolding og Lisbjerg ved Aarhus. Selvom arkitektkonkurrencen
således var en enlig svale, så markerede størrelsen af den ministeriel støtte til
arkitektkonkurrencen på 4.165.000 kr., at emnet dog blev tillagt en hvis betydning i
forsøgspuljesammenhængen (se mere om Arkitektkonkurrencen nedenfor).
Det dominerende tema for projekterne under denne målsætning var betydningen,
udformningen og brugen af bygningers fælleslokaler og indendørs fællesarealer. Ikke
mindre end fem projekter omhandler dette emne. To projekter (47) og (64) undersøger
nutidige beboeres brug af og behov for fælleslokaler, og ender med en række empirisk
belagte anbefalinger. Et tredje projekt (53) beskæftiger sig med fremtidens fælleslokaler
ud fra en vision om, at et ”digitalt 3D rum” er en løsning, som kan bringe beboerne
sammen. Temmelig overraskende foreslås det, at dette futuristiske/visionære rum tages i
brug i fremtidens plejehjem. Man må håbe, at visiteringen af beboere til disse fremtidige
plejehjem åbner for noget stærkere og mere velfungerende beboere, end dem der kommer
ind på nutidens plejehjem!
Et andet tema af stor betydning for nutidens almene boligbyggeri er bestræbelserne på at
billiggøre byggeriet. Det blev taget op i et projekt om Almenbolig+ (8), som knyttede sig
til et allerede igangværende udviklingsprojekt i KAB regi. Forsøgspuljens bidrag støttede
en SBi-evaluering af Almenbolig+ forsøgsbyggerierne og gik også til udarbejdelsen af en
bog og en folder i KAB regi. Evalueringen er positiv – og bog+folder er en lækker
præsentation af ideen om billigere almene boliger i form af Almenbolig+. Mens dette
KAB projekt handler om billigere almene familieboliger, så er der ikke mindre end 3
projekter, som handler om bl.a. udformningen og udstyret, samt ikke mindst billiggørelse
af fremtidens ungdomsboliger (35), (36) og (37).
Endelig er der to meget forskellige projekter om tryghed i boligområderne. Det ene
handler om indbrudsforebyggelse (58) og resulterer i en grundig og praktisk
”værktøjskasse”, hvori der er en lang række ideer til, hvorledes man forebygger indbrud
i et boligområde og i den enkelte bolig. Det andet projekt (20) ser på, hvorledes en
omdisponering af friarealer skaber bedre overskuelighed og dermed tryghed samtidigt
med, at der sikres mod fremtidige oversvømmelser i området. Dette projekt slår således
to fluer med et smæk.
Under nærværende målsætning findes også to ”skæve” projekter. Det ene handler om
byseniorer, dvs. 65+ årige der flytter til eller bor i byen (65). Hvilke fælles rum og
faciliteter i byen bruger de? Ud fra en spørgeskemaundersøgelse og 17 kvalitative
interview opstilles en meget lang liste over, hvilke fælles mødesteder, uderum mv., som
ældre sætter pris på. Projektet rummer imidlertid ikke en afprøvning af, om de ældre rent
faktisk bruger disse faciliteter (hvis de findes). Det er unægtelig en svaghed, da det gang
Side
15
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0017.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
på gang har vist sig, at et er at ønske sig noget, noget andet er rent faktisk at bruge det.
Det andet skæve projekt er mere spøjst. Det handler om udviklingen af et mobilt
udekøkken (61). Det er et lille projekt med et budget på blot 260.000 kr., som består af
fem forskellige ideer udført af elever fra KADKs afdeling for bygningskunst og design.
Kun et af projekterne endte med ét reelt mobilt udekøkken, der har visse lighedstræk med
Storm P.’s interessante mekaniske opfindelser. Det blev under passende opmærksomhed
trillet rundt i bebyggelsen Nivåhøj i sommeren 2016 til lokale spisearrangementer. Men
trods det sympatiske ved projektet rejser det dog spørgsmålet, om det egentlig hører
hjemme i ministeriets forsøgspulje til udvikling af byggeriet?
Anderledes projekter i forsøgspuljen
Arkitektkonkurrence
Der er en lang tradition for, at benytte arkitektkonkurrencer til at udvikle nye former for
byggeri. I forsøgspulje sammenhængen er dette instrument blevet benyttet én gang med
en bevilling til Arkitektforeningen i 2012 til afholdelse af en konkurrence om fremtidens
bæredygtige almene boliger i form af Demonstrationsbyggerier i Seest og Lisbjerg. Den
samlede støtte endte med at være 4.165.000 kr., så her dispenseredes fra det generelle
princip om ikke at yde mere end max. 1 mio. kr. i støtte pr. projekt.
I konkurrencen, der blev udskrevet i august 2013, skulle der udvikles forslag til et
bæredygtigt tæt-lav byggeri i Seest ved Kolding og et bæredygtigt tæt-højt byggeri i
Lisbjerg ved Aarhus. Byggerierne skulle overholde kravene i DGNB (Deutsches
Gütesiegel Nachhaltiges Bauen) som de er formuleret af DK-GBC (Green Building
Council, Denmark), dvs. være miljømæssige, økonomiske og socialt bæredygtige. I
konkurrenceprogrammet indgår to mere generelle artikler om henholdsvis almene
bebyggelser som omdrejningspunkt for udviklingen af dansk arkitektur skrevet af Claus
Bech-Danielsen og om almene bebyggelser som sociale fællesskaber skrevet af Nicolai
Carlberg. Begge disse artikler er fine erfaringsopsamlinger af almen interesse.
Der indkom 60 forslag i november 2013. Dommerkomiteen udvalgte 6 vinderforslag, som
blev inviteret til at arbejde videre med deres forslag i en anden etape af konkurrencen.
Der ud over blev der lavet 7 indkøb af projekter med inspiration til kommende byggerier.
De 6 vinderforslag blev i videre bearbejdet form afleveret i april 2014 og konkurrencens
to vindere blev udpeget i juni samme år. Vinderne var Dissing + Weitling Architectur
med et tæt-lav projekt for Seest, og Vandkunsten med et tæt-højt projekt for Lisbjerg.
Bedømt ud fra dommerbetænkningen er der tale om to meget spændende projekter, som
– sammen med de 4 andre projekter der også deltog i anden etape og de syv indkøb fra
første etape – har samlet og vist mange gode ideer til et fremtidigt bæredygtigt byggeri.
(Begge byggerier er efterfølgende blevet opført – men bedømmelsen af de realiserede
byggerier ligger uden for nærværende delanalyse A). Arkitektkonkurrencen har således
nået sit umiddelbare mål: at vise gode og realiserbare eksempler på, hvorledes skærpede
bæredygtighedskrav kan overholdes i alment boligbyggeri. Det er et mere åbent
spørgsmål om arkitektkonkurrencer har mere brede og langvarige effekter. Men i og med
Side
16
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0018.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
at denne konkurrences byggerier efterfølgende blev opført, så er sandsynligheden for en
afsmittende læringseffekt stærkt forøget.
Konferencer
AlmenNet har afholdt årlige konferencer hvert år siden 2012. De fleste har været
selvfinansierende, men to gange har ministeriet ydet tilskud gennem forsøgspuljen. I 2013
hvor temaet var Bæredygtige almene boliger (29). Ved denne konference præsenteredes
to forsøgspuljeprojekter (1) og (6). Den anden gang var i 2015, hvor temaet for
konferencen var En innovativ vej til effektiv drift (60). Her præsenteredes
forsøgspuljeprojektet med samme titel (21). Også ved de fire ikke-støttede AlmenNet
konferencer har forsøgspuljeprojekter været på programmet. Konferencerne plejer at
samle omkring 100 deltagere og er således en god anledning til at formidle bl.a.
forsøgspuljens resultater.
Temadage
En anden lignende formidlingsform er temadage, som afholdes af BL i Boligselskabernes
Hus. Deltagelse i disse temadage er gratis, og der kommer normalt 80-90 deltagere
(lokalet sætter grænsen for deltagerantallet der). I 2015 handlede en af disse temadage
om energimåling, adfærd og indeklima. Temadagen og et opfølgende AlmenHæfte med
et samlet overblik over de aktuelle forsøgsprojekter vedrørende dette tema blev støttet
med en bevilling fra forsøgspuljen (59). Både temadagen og AlmenHæftet var meget
vellykkede. Forsøgspuljeprojekter har i øvrigt været på programmet ved de fleste
temadage. Temadagene giver en god mulighed for at formidle og skabe opmærksomhed
om projekterne.
Kampagne
Konsulentfirmaet COWI fik i 2014 380.000 kr. fra forsøgspuljen til at gennemføre en
klimatilpasningskampagne (54). I praksis ligner resultatet fuldstændigt et af de 66
almindelige projekter i forsøgspuljen, idet hovedproduktet fra ”kampagnen” er en
publikation med titlen: Den gode klimatilpasningsproces – erfaringsopsamling på
klimatilpasningsprojekter. Publikationen er baseret på resultaterne fra forsøgspulje-
projekterne 17, 18, 19 og 20, som på udmærket, systematisk vis præsenteres samlet. Det
er lidt svært at forstå, hvorfor denne publikation aldrig har fundet vej til AlmenNets
projektbibliotek. Slutproduktet fra ”kampagnen” er et udkast til en pjece: Klimatilpasning
i almene bebyggelser – input til styringsdialogen. Pjecen blev imidlertid ikke færdiggjort
og følgelig heller ikke udsendt, da den mistede aktualitet.
Samlet vurdering af forsøgspuljens projekter
Helt overordnet skulle forsøgspuljens projekter ”udvikle det almene byggeri, så det er
bedre tilpasset de fremtidige boligbehov”. Det er en ekstremt ambitiøs målsætning, som
umuligt kunne nås med en bevillingsramme på 65 mio. kr. Det mål blev følgeligt heller
ikke nået. Men omformuleres målsætningen til, at forsøgspuljens projekter skal
bidrage
til udviklingen af den almene sektor, bliver målet mere opnåeligt. Og, som det vil fremgå
Side
17
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0019.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
af det følgende, dette mål blev nået i forhold til to vigtige problemstillinger, den almene
boligsektor har stået overfor i den periode fra 2010 og frem, hvor forsøgspuljen har været
aktiv.
Den første problemstilling, som har fået stadigt voksende betydning i denne ti års periode,
og som utvivlsomt vil komme til at fylde meget i fremtiden, er bestræbelserne på at øge
bæredygtigheden
helt generelt og mere specielt også i de almene boligområder. Dette
tema er taget op i flere forskellige projekter under overskriften
Energivenlige boliger,
indeklima og klimatilpasning.
Projekterne spænder fra oversvømmelsessikring over
energirenoveringer til modeller for energibesparelse og totaløkonomimodeller. De
praktiske eksempler på renoveringer har, på linje med en mængde tilsvarende projekter i
AlmenNet regi, været inspirerende. På det mere modelprægede plan har flere af
projekterne bidraget med vejledninger i etableringen af energihandlingsplaner. Men flere
af projekterne har imidlertid været skuffende elementære. Et problem for hele
energiindsatsen er, at det er forbundet med en betydelig usikkerhed, at beregne sig frem
til de energibesparelser, en given indsats kan resultere i. Hvilket blev vist i et af
forsøgspuljens tidlige projekter. Andre projekter har taget den økonomiske side af
energibesparelserne op i form af totaløkonomimodeller. De tidlige projekter herom viste
sig relativt upålidelige i de test der blev gennemført. Men det nyeste projekt om dette
emne fra 2018 når frem til anbefalingen af en operationel og relativt sikker
totaløkonomimodel (LBF-modellen). Der gennemføres rigtig mange former
energibesparelse i den almene boligsektor. De fleste ud fra almindelig snusfornuft. I
bestræbelserne på at fremme denne proces, har forsøgspuljens projekter bidraget til
udviklingen. Men da der sideløbende med forsøgspuljens projekter har været en ganske
betragtelig mængde udviklingsprojekter om energibesparelse i AlmenNet regi og
forsknings- og udviklingsprojekter på DTU og i SBi om dette emne, er det umuligt at
påvise nogen entydig effekt af forsøgspuljens projekter. Tættest på en sådan effekt har
projekterne om totaløkonomi formentlig været, idet de har understøttet kravene om
sådanne beregninger fra bl.a. Landsbyggefonden i forbindelse med større
renoveringstiltag.
Et andet stort tema i den almene boligsektors verden har i de seneste ti år været
billiggørelse af de almene boliger. Et enkelt projekt handler om billiggørelse af
nybyggeriet – et projekt som KAB allerede startede i 2007 under betegnelsen
Almenbolig+. I forsøgspuljeregi blev gennemført en evaluering af Almenbolig+
konceptet både i 2011 og 2016. Evalueringen faldt positivt ud i begge omgange. De fleste
billiggørelsesprojekter handler imidlertid om
effektiv drift.
Effektiviseringen af driften i
allerede eksisterende afdelinger ses som midlet til billiggørelse ved at nedbringe
omkostningerne og dermed huslejen. Projekterne på dette område blev båret frem af de
skærpede krav om effektivisering af driften som kom fra ministeriel side i 2014. I
forsøgspuljeregi har fokus været på rationaliseringsgevinsterne ved digitalisering og IT i
driften, hvilket der vises mange gode ideer til i flere forskellige projekter. Der er her tale
om meget nyttige – og også meget anvendte – projekter. Det andet fokus har været på
udviklingen af samdrift, hvor driften i flere boligafdelinger løses i fællesskab. Også dette
har slået an og vundet udbredelse – trods en betydelig modstand fra både beboernes og
driftspersonalets side i starten. Effektiv drift projekterne er de forsøgspuljeprojekter der
– sammen med AlmenNets projekter om samme tema – har haft det stærkeste gennemslag
i den almene boligsektor.
Side
18
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0020.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
I forbindelse med målsætningen om
beboerbehov, fleksible boliger og fremtidssikring
har
tyngden i projekterne ligget på udbygning og styrkelse af beboerdemokratiet. To projekter
lyser særligt op. Det ene resulterede i en meget efterspurgt Håndbog i bestyrelsesarbejde,
det andet i en hjemmeside, Byggeven.org, der støtter bestyrelser i renoveringssager. Når
det gælder målsætningen om
arkitektonisk kvalitet,
blev ny bæredygtig arkitektur
grundigt belyst i arkitektkonkurrencen herom i 2013-14 og bestræbelserne på
billiggørelse af byggeriet i projektet om Almenbolig+. Når forsøgspuljens projekter ikke
lyser specielt meget op på disse to områder, skyldes det blandt andet også at der er mange
”konkurrerende” projekter på AlmenNets hjemmeside. Ikke mindst vedrørende
arkitektonisk kvalitet, hvor der er næsten 100 projekter ud over forsøgspuljens 14.
Projekterne under disse to målsætninger har således nok bidraget til styrkelse af det
almindelige vidensniveau – men ikke på samme markante måde, som i forbindelse med
målsætningerne om Energivenlige boliger og Effektiv drift.
Hvad blev
ikke taget op
i forsøgspuljen (som kunne/burde have været taget op)?
I de små ti år forsøgspuljen har fungeret er der sket mange ændringer i den almene sektor.
De vel nok mest dramatiske ændringer har drejet sig om, hvad der skal gøres ved de
udsatte boligområder.
På den positive side har det handlet om gennemførelse af
helhedsplaner og store renoveringer, på den negative side om nedrivninger, salg og
tvangsflytning af beboere. Der foreligger en betydelig forskningsindsats på området, som
kunne være udviklet og tilpasset til såvel ministeriets som sektorens specifikke behov for
viden og udvikling. Men de udsatte boligområder blev slet ikke berørt i forsøgspuljens
regi.
Der ud over kan der, i lyset af puljens målsætning om en tilpasning af den almene sektors
boliger til fremtidige boligbehov, peges på den helt åbenlyse mangel på et eller flere
projekter, som systematisk undersøger de
fremtidige boligbehov
mere bredt. Emnet har
været berørt i forsøgspuljen, men meget snævert, idet et par projekter har handlet om
unges ønsker til fremtidens ungdomsboliger. Der er flere veje at gå hvis dette emne tages
mere bredt op. En vej er et projekt for fremtidsforskere om fremtidens boligbehov for
nutidige og fremtidige beboere (i den almene sektor). En anden – og lidt mere jordbunden
vej at gå – er at analysere de seneste års udvikling i forskellige gruppers realiserede
boligefterspørgsel og gruppernes forventede boligbehov på f.eks. fem års sigt både i og
uden for den almene boligsektor.
Side
19
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0021.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Bilag
Projekter fra Den Almene Forsøgspulje der indgår i evalueringen
Bevillings
år
Bevilliget
støtte
HENSYNSFULD ENERGIRENOVERING -
Boligselskabet Sjælland
BYGHERREKRAV ENERGIFACADERENOVERING
- AL2Bolig
BOLIGENERGISKOLE - Frederikshavn Boligforening
TRIVSELSSKÆRM - Aalborg/Gentofte Kommuner
FREMTIDENS BADERUM - Århus Kommune
BOLIGER TIL ERHVERV - KAB
UNDER SAMME TAG - Nueva
ALMENBOLIG+ - KAB
Projekt
nummer
2010
708.813
1.000.000
1.000.000
945.333
750.000
766.524
996.590
1.000.000
1
2
3
4
5
6
7
8
2011
EN NY DAGLIGDAG MED IKT - FSB
BEDRE BEBOERDEMOKRATI - Domea
BEBOERES ENERGIADFÆRD -
Fruehøjgaard+AlmenNet
ENERGIMÆRKNING - AlmenNet+PAB
DYNAMISK VARMEREGNSKAB - Exergi
DE UNGE BEBOERDEMORKATER - BDK
986.784
1.000.000
611.094
960.000
913.241
860.000
9
10
11
12
13
14
KONKURRENCE OM FREMTIDENS
BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER -
Arkitektforeningen
DIGITALT FRAFLYTNINGSSYSTEM - Lejerbo
2012
KLIMATILPASNING AF BEVARINGSVÆRDIGE
BYGNINGER - KAB
4.165.299
195.978
910.875
15
16
17
Side
20
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0022.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
KLIMATILPASNING AF EN ALMEN BYDEL -
Boligforeningen Østerbo
KLIMATILPASNING OG FORSIKRING -
Tranemosegård v/BO-VEST
FREMTIDSSIKRING AF UDEAREALER I
GADEGAVEGÅRD - Domea
EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT - BDK
DRIFTSOPTIMERING MED SMARTPHONE - AAB
ENERGI OG ESCO-FINANSIERING - Kolding
EFFEKTERNE AF DYNAMISK VARMEREGNSKAB -
DTU
PROJEKTGRANSKNING I DET ALMENE
BOLIGBYGGERI - Sbi
UDBUD AF BYGGELÅN OG REALKREDITLÅN -
BDK
TOTALØKONOMISKE ENERGIRENOVERINGER -
Grontmij
VEJLENING TIL ENERGIHANDLINGSPLANER -
Grontmij
1.000.000
741.633
768.378
1.000.000
475.000
757.136
494.258
500.000
148.600
495.019
115.739
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
2013
ENERGIKONFERENCE - tilsagn via BYF
GENHUSNINGSVEJLEDNING TIL AlmenNet - KAB
LIVABILITY(Byggeven.org) - Nueva
Foreningsunderstøttelse i Gellerup – Brabrand
Boligforening
Frivillighed, engagement og udvikling af gode
fællesarealer – P21
Campus med kræfter – Frivilligcenter Roskilde
Godsbanen – Aarhus internationale kollegium –
Kollegiekontoret i Aarhus og Arbejdernes
Andelsboligforening
Basisboligen - KAB
Ungdomsboliger for fremtidens unge - Domea
Mød fremtiden – drift og fællesskab i almene
ungdomsboliger med afsæt i nye digitale muligheder
- fsb
44.264
495.111
499.442
925.000
874.992
610.000
500.000
850.000
900.000
750.000
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
Side
21
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0023.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
Modelprogrammer for fremtidens almene
ungdomsboliger i Aalborg som del af strategisk
vidensbyudvikling – Kuben Management
Samdrift i almene boligafdelinger – billigere drift og
bedre beboerservice - fsb
Effektivitet og værdiskabelse gennem BIM -
Bygherreforeningen
Praksisnetværk – IKT-krav proj. I -
Bygherreforeningen
IKT-krav om FM-data proj II - Bygherreforeningen
Totaløknomimodel i praksis - (Grontmij) SWECO
900.000
696.549
950.000
500.000
500.000
58.125
39
40
41
42
43
44
2014
Energihandlingsplaner - Erfaringer og Inspiration -
Grontmij
Målrettet formidling af værktøjet byggeven.org -
Nuvea
Guide og ideer til ny brug af fællesfaciliteter -
Boligforeningen 3B
Plant et frø for nye fællesskaber - Rambøll
Digital markvandring - Domea
Samdrift tilrettelagt ud fra principper om leanledelse -
Boligforening. AAB
Tomme almene boliger - Bomidtvest
Fællesarealer i fremtidens ungdomsboliger - Kuben
Management
Inteligente, Digitale Fællesarealer - Kuben afd, Nord
Klimatilpasningskampagne - COWI
Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergitiltag -
Grontmij
Boliger på landet - EXERGI
Børnedemokrati i almene boligområder - AKB
Rødovre
190.206
110.294
560.455
900.000
748.060
1.000.000
675.000
568.000
975.400
380.000
237.549
495.000
500.000
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
Side
22
af
23
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062696_0024.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Delundersøgelse A: Overblik over Den Almene Forsøgspuljes resultater
2015
Indbrudsforebyggelse - NIRAS
Temadag om energimåling - AlmenNet(BL)
Konference om effektiv drift (BDK og AlmenNet)
“Det mobile udekøkken" - Vibo
Energisparegaranti - Sweco
IKT-formidling og -implementering -
Bygherreforeningen
Fra fællesrum til fællesskab” - Stine Konradi
Gode uderum 65+” – Nueva
Digitale driftsplaner” – fsb
Digital selvbetjening” – Domea
Planlægning og styring - effektiv ejendomsdrift…” -
Domea
Bæredygtige vedligeholdelsesplaner” – Dominia A/S
Dialogværktøj til prioritering af bæredygtigh. –
Boligselskabet Sct. Jørgen
900.000
100.000
80.000
260.000
495.000
300.000
500.000
500.000
910.000
974.586
1.000.000
460.000
967.160
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
2016
Digitaliseringscases - strategi værdi og best pract -
Bygherreforeningen
Totaløkonomiske vurderinger - COWI
450.000
490.000
71
72
2017
Vejledning om udbud af byggeopgaver i alment
boligbyggeri - Rambøll
1.000.000
73
Side
23
af
23